Semiotikkens grundlag Hvad er et tegn?

Præsentationer af emnet: "Semiotikkens grundlag Hvad er et tegn?"— Præsentationens transcript:

1 Semiotikkens grundlag Hvad er et tegn?
Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet

2 Hvad er et tegn? Plan I. Ordforbistring om tegn
Ordet tegn Hvad gør tegn? – De angiver noget. Forstille og gengive Tegn som ting eller forbindelse Mindstetegn II. Begrebet tegn: Noget der angiver det samme for mange III. Egenskaber ved tegn Mærkværdighed Funktionalitet Omhed fællesskab IV. Typer af tegn V. Eksempler på tegn

3 I. Ordforbistring

4 Ordforbistring I Østen stiger solen op,
Det ikke er solen der stiger op, men jorden der drejer rundt om sin egen akse. Den sproglige sætning forudsætter altså et verdensbillede som vi ved er forkert, og alligevel kan vi ikke omtale det vi ser, på anden måde end sådan som vi oplever det: solen stiger op. Billedet forestiller Tordenskjold, Tordenskjold han var polisk betyder at ‘Peter Wessel var underfundig’: Det er måske snarere sådan at vi bruger billedet og teksten til at dele tanker med hinanden om hvordan Tordenskjold så ud, og hvilke egenskaber han havde. Måden vi taler om tingene på, røber i hvilket perspektiv vi oplever dem i, og hvilken plads de udfylder i vores verdensbillede. Men måske vil en nærmere undersøgelse vise at tegnene slet ikke er sådan som vi taler om den. Og det er måske lige så svært at forholde sig til som at jorden ikke er flad.

5 Fem ordforbistringer om tegn
Ordet tegn’. Hvad gør tegn? Billeder angiver ikke hvad de gengiver. Er ‘tegn’ en ’ting’, en ’forbindelse’ eller en ’begivenhed’? Hvor stort er et ’tegn’?

6 Ordet tegn a. Det semitiske sprog har kun tegn for konsonanterne
b. Han venter på tegn fra bjergføreren til at han kan starte turen ned over den uberørte sne c. I kærlighedslivet er der tegn til at du kommer til at give mere end du får igen d. Tretten tegn på at du er blevet gammel: 1. Planterne i din stue er i live. e. En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien

7 Ordet tegn Situationen er altså den at ordet tegn betyder forskellige ting afhængigt af hvilken præposition der følger: for, til eller på i) ‘notation for’, a. Det semitiske sprog har kun tegn for konsonanterne ii) ‘signal til’ b. Han venter på tegn fra bjergføreren til at han kan starte turen ned over den uberørte sne iii) ‘indicium om’ iiia) ’varsel om noget fremtidigt’, c. I kærlighedslivet er der tegn til at du kommer til at give mere end du får igen iiib) ‘spor efter noget fortidigt eller nutidigt’ d. Tretten tegn på at du er blevet gammel: 1. Planterne i din stue er i live. iiic) symptom på noget nutidigt (fx Disser pletter er tegn på mæslinger).

8 Ordet tegn En tegnteori bør omfatte billeder, men ordet tegn kan næsten ikke bruges om billeder. Man kan fx næppe blive forstået hvis man siger: Uden på en tændstiksæske er der et tegn for (på?)Tordenskjold. Man kan kun sige: Uden på en tændstiksæske er der et billede af Tordenskjold

9 Hvad gør et tegn? Hvad gør et tegn? Relationen mellem betegneren, det materielle mærkværdige fænomen x (en handling, en ting eller en begivenhed) og det betegnede y (en forestilling eller tanke) kan omtales med forskellige ord, især forskellige ord i forbindelse med forskellige typer af tegn x står for y, x betegner y, x er en repræsentation af y, x signalerer y, x angiver at y, x forestiller y, x betyder y, meningen med x er y, x viser at y, x viser z som y, x (ud)siger at y, x skal forstås som y, i x står der at y, x henviser til y, x refererer til y.

10 Hvad gør tegn? Billeder forestiller eller viser noget,
Matematiske formler og regnestykker betyder, viser eller angiver noget Sætninger og tekster har den mening at .... eller skal forstås sådan og sådan, Håndtryk signalerer at ..., Navne referer til, henviser til personer. Spørgsmålet er nu om der findes ord der tvangfrit kan bruges om alle typer af tegn: billeder, matematik, tekster og gestus.

11 Hvad gør tegn? Et maleri kan forestille en pibe.
En sky kan ligne en pibe, men ikke forestille en pibe; Et maleri kan ikke ligne en pibe, det er motivet (i maleriet) der ligner en pibe. Billedteksten angiver hvad billedet forestiller, ikke hvad det er, og ikke hvad det ligner.

12 Tegngiveren eller tegnet
Ordet knække har ergativ transitiv-intransitiv alternation drengen knækkede grenen - grenen knækkede Det samme har ordet betegne – En læge der betegner sig som speciallæge, Et navn må ikke betegne det modsatte køn. Tegngiveren og den materielle mærkværdighed falder sammen og slører det skel som en teori om tegn netop må fremhæve. Dette gælder de fleste af ordene for det tegn gør:

13 At være en repræsentation af noget
være repræsentation af noget andet. To direkte modsatte mønstre: enten er det den ydre mærkværdighed der er repræsentation af den betegnede mening, fx: Akustisk og visuel repræsentation af data fra solen Eller også er det den indre tanke der er repræsentation af noget ydre, fx Læser eller hører vi fx ordet hund, skaber vi et billede (repræsentationen) af en hund som værende et dyr med nogle helt bestemte egenskaber. Og: Med spatial forståelse menes her, at have udviklet en indre repræsentation af omgivelserne og en indre repræsentation af hvordan objekter … Denne tvetydighed gør det næsten umuligt at bruge ordet repræsentation i diskussionen af tegnets karakter. Jeg har dog brug for ordet, så her vil jeg fortrinsvis bruge betegnelsen mental repræsentation, dvs. de mentale processer som giver personen en oplevelse af noget, og det skulle ikke kunne misforstås.

14 Tegn er noget der angiver noget
Det mest upåfaldende generelle udtryk for det tegn gør, er så vidt jeg kan se, angive, så det verbum vil jeg selv bruge i det følgende som det bedste udtryk for den generelle relation. Tegn er noget der angiver noget. Billedet angiver hvordan Tordenskiold så ud. Verselinjen Tordenskiold han var polisk angiver at ‘Peter Wessel var underfundig’. Definition: Et tegn er noget mærkværdigt der skal angive det samme for mange.

15 Forestille og gengive Dette er et hvid-hest- billede, men er det også et billede af en hvid hest, når det nu fortælles at hesten var kalket hvid (prins Knud fik kridt på bukserne da han rørte ved den).

16 Forestille og gengive Forfattere som Goodman og Dretske skelner mellem et hvid-hest- billede og et billede af en hvid hest. På dansk er et billede af en hvid hest tvetydigt, så jeg vil tale om skellet mellem: Hvad billedet forestiller (et hvid-hest-billede): de egenskaber som det angiver (hvidhed) Hvad billedet gengiver (et billede af en hvid hest): den genstand som det skal angive (hesten Malgré Tout, som kongen red på).

17 Forestille og gengive Nelson Goodman må hævde at prædikatet ’billede’ er monovalent og altså kun kan bruges i betydningen ’hvid-hest-billede’ fordi der måske slet ikke findes noget som det ikke gengiver, fx et billede af en enhjørning. Denne diskussion forekommer mig uinteressant. Vigtige er det at et billede kun angiver hvad det forestiller, men ikke hvad det gengiver. Vi ved kun at billedet gengiver C. X på en hvid hest, fordi det står med bogstaver på billedet. Vi kan kun se om billedet ligner det det gengiver, hvis vi ved det ad anden vej end gennem billedet.

18 Forestille og gengive Sandheden om hesten på billedet, Malgré Tout, som betyder ‘trods alt’, er at den var hvid, den var nemlig albino, men at den også var kalket for at den ikke skulle se for lyserød ud (Thyssen 2007). Billedet er altså når alt kommer til alt, faktisk et hvid hest-billede af en trods alt hvid hest.

19 Forestille og gengive Et billede kan forestille noget andet end det gengiver. Dette billede forestiller en lidt sørgmodig, men attråværdig ung mand, nøgen og med en stav i hånden og et får i baggrunden. Men billedets titel er: Johannes Døberen Michelangelo Merisi da Caravaggio: Billedet hænger i Galleria Borghese i Rom Billedet gengiver antagelig en ung italiensk dreng som Caravaggio kendte kort før sin død. Caravaggio fremstiller her Johannes Døberen som en nøgen attråværdig dreng med en stav i hånden, så henvendelsens budskab er åbenbart at Johannes Døberen bør opfattes sådan. Det kan der nok være delte meninger om, men det er hverken usandt eller grimt.

20 Forestiller eller gengiver titlen?
Hvad angiver billedets titel - hvad billedet forestiller, eller hvad det gengiver? Man er nok mere tilbøjelig til at kalde fotografiet af C.X for en gengivelse af den begivenhed ordene henviser til, mens man vil sige at maleriet af Johannes Døberen forestiller det titlen henviser til. Hvis man, som i den muslimske kultur, føler sig krænket over at der under denne ikke særlig gode tegning står: Profeten M som hund, mener man antagelig at titlen angiver hvad billedet ‘gengiver’. Hvis man på den anden side hænger Carravaggios billede op i Galleria Borghese i Rom, mener man nok at en titel angiver hvad billedet ‘skal forestille’, og ikke hvad det ‘gengiver’. Lars Vilks har nok ment at billedet ‘skal forestille’ Profeten M som hund, og ikke at det ‘gengiver’ at han var en hund.

21 Tegn som ting eller forbindelse
Medens for en første betragtning, tegnet er et udtryk der viser hen til et uden for tegnet selv liggende indhold, er for den anden betragtning (der især er fremsat af F. de Saussure og efter ham af L. Weisgerber...) tegnet en helhed der fremkommer ved en forbindelse af et udtryk og et indhold Louis Hjelmslev (1943) 1966: Omkring Sprogteoriens grundlæggelse, København: Akademisk Forlag, side 44

22 Tegn som ting, forbindelse eller begivenhed
Hun købte billedet for 6000 kr. = ‘tegnudtryk’. Dette er et billede af Tordenskiold, = et forhold mellem udtryk og indhold, angivet med ordet af, Jeg vil kalde tegnets ’udtryk’ den materielle mærkværdighed Tegnets ’indhold’ = den mentale repræsentation Et tegn kan ikke være: ’helhed der fremkommer ved en forbindelse af et udtryk og et indhold’ for tegnet er ikke nogen helhed, og der er ikke nogen forbindelse mellem udtryk og indhold. Tegnet er den begivenhed at tegntolkerne opfatter at tegnet angiver det samme som tegngiveren har udformet mærkværdigheden for at angive

23 Mindstetegn Et tegn fungerer, betegner, betyder; et tegn er, i modsætning til et ikke-tegn, bærer af en betydning. (...) Saadanne størrelser som perioder, sætninger og ord synes at opfylde den stillede betingelse: de er bærere af en betydning, altså tegn, ... Naar den [analysen, OT] gennemføres viser det sig at der i et dansk ord som for- sam-l-ing-er-ne-s kan skelnes 7 hver for sig betydningsbærende størrelser og altså 7 tegn. Louis Hjelmslev (1943) 1966: Omkring Sprogteoriens grundlæggelse, København: Akademisk Forlag, side 40

24 Mindstetegn Upraktisk sprogbrug: ét tegn kan dække over
et morfem, fx -sk, ‘ et ord’ fx polisk, ‘en sætning’, fx Tordenskiold han var polisk, og en ‘tekst’ eller ‘ytring’, fx hele visen om Tordenskiold. Ordet tegn bør kun bruges om den mindste størrelse der i sig selv kan optræde som kommunikativ handling, og det er en ytret sætning. Ordet tegn bør hverken bruges om ord, morfemer (eller grammatiske led) af mindre omfang, eller tekster og maleriudstillinger af større omfang (måske med kunstværker som undtagelse). (Forholdet mellem penselstrøg og Tordenskiold i et maleri af ham, svarer i sproget til forholdet mellem stregerne (de vandrette og de lodrette og de halve) i bogstavet F, og ikke til forholdet mellem fonem (eller bogstav) og morfem (eller ord).

25 Mindstetegn I denne tekst er der således 2 tegn: PAS PÅ BØRN
PÅ (ordet) er et tegnelement B (bogstavet) er en tegnelementdel Tegn sproghandling Tegnelementer ord Tegnelementdele bogstaver

26 Fem ordforbistringer om tegn
Ordet tegn betyder (mindst) tre forskellige ting: ‘notation’, ‘signal’ og ‘indicium’. Hvad gør tegn?: viser de noget, forestiller de noget, betyder de noget, angiver de noget, refererer de til noget, skal de forstås på en eller anden måde eller hvad? Den angiver noget. Billeder angiver eller viser ikke hvad de gengiver, men kun egenskaber eller måder ved det de forestiller. Er ‘tegn’ det materielle fænomen som vi kan se eller høre, en forbindelse mellem indhold og udtryk, eller er det den begivenhed at vi forstår hvad det angiver? Hvor stort er et tegn? Kan både et bogstav, et ord, en sætning og en roman være ét tegn, eller er det kun et af disse niveauer vi skal kalde et tegn? Ja, kun sproghandlingsniveauet.

27 II. Begrebet tegn

28 Begrebet tegn Tegn kan i første omgang defineres som Et semiotisk tegn er noget mærkværdigt der skal angive det samme for mange. Tegn involverer noget materielt der på en gang er: mærkværdigt, funktionelt, om noget, og fælles for flere mennesker.

29 Begrebet tegn Mærkværdighed: forskel, diskontinuitet, figur (modsat baggrund), form (modsat substans), saliens, det fra landskabet der kommer over på kortet, information; Funktionalitet: stabilt mening(s-potentiale), normativitet, middel til et mål, fejlbarlighed; Omhed: rettethed, angivende noget andet end sig selv, ikke-naturlig mening, konceptuel mental repræsentation, omhed og fejlbarlighed er tilsammen kriteriet for det som af flere filosoffer kaldes intentionalitet; Fællesskab: samarbejde, kooperation, fælles tanker, kollektiv intentionalitet.

30 Begrebet tegn Eksempler på tegn: et maleri af Tordenskiold,
et skilt ved vejen hvorpå der står: [pas på/ børn], en vejrhane, regnestykket = 52, et ur der viser 13:45, den mundtlige replik: Klokken er kvart i to, et håndtryk hele visen Jeg vil sjunge om en helt. = 52

31 Begrebet tegn ‘Tegn’ forsøger jeg med de fire kriterier at definere som noget andet end beslægtede fænomener som ellers sommetider kaldes tegn; ‘mærker’, ‘signaler’, ‘indicier’, ‘symptomer’, ‘varsler’, ‘jærtegn’, ønsker og antagelser, ‘spil’, ‘leg’, ‘musik’. Fænomener som: mørke skyer der giver regn, en røgsøjle der viser vindens retning, Dannebrog der falder ned fra himlen ved Lyndanise 1219 og giver sejr, min drøm sidste nat om Killiman’jaro, mit ønske om at komme til Berlin til sommer, et spil 500, adrenalinen der i en farlig trafiksituation pumper ud i blodbanen og sætter kroppen i alarmberedskab, Bachs Siciliano, spillet på fløjte og cembalo – er altså ikke tegn.

32 Begrebet tegn De fænomener der er mærkværdige (saliente, informative), uden at have funktionalitet (fejlbarlighed og norm om samme mening hver gang), er indicier (varsler, symptomer og spor); de fænomener der har funktionel omhed (mental repræsentativitet) uden at være mærkværdige, er bevidsthedsfænomener: ønsker, antagelser og drømme; de fænomener der både er ydre og mærkværdige, og har funktionel omhed, er tegn der bruges til kommunikation. Tegn er ikke-naturlige, dvs. de materielle mærkværdigheder har ikke i sig selv omhed, men har af mennesker (eller andre organismer) fået tillagt kollektiv omhed, mens indicier og mentale repræsentationer hver på deres side er naturlige, men ikke funktionelle og kollektive tegn.

33 Peirce’s tegn Peirce’s indekser er ikke tegn
Læg mærke til at dette ikke er samme tegnbegreb som nogen måske kender som Peirce’s definition: Et tegn (en repræsentamen) defineres som noget der for nogen står for noget i en vis henseende eller egenskab. Det er også Peirce der skelner mellem tre typer af tegn: ’ikoner’, ’indekser’ og ’symboler’. Indekser er ikke tegn efter min definitionen Ikoner kaldes her enhedstegn eller billedtegn Symboler kaldes her leddelte tegn, artikulerede tegn eller kodetegn og sprogtegn

34 Begrebet tegn Selv om sprogbrugen tillader at man siger det, falder mørke skyer der er tegn på regn altså ikke ind under denne definition på ‘tegn’, for skyerne skal ikke angive regn. Og en røgsøjle fra en skorsten er et indeks, men ikke tegn på hvilken vej vinden blæser - af samme grund. Derimod er en vejrhane et tegn på hvilken vej vinden blæser, for den er udformet til at angive vindretningen, så den skal angive det, selv om den ikke altid gør det.

35 Begrebet tegn

36 III. Egenskaber ved tegn

37 Egenskaber ved tegn Et semiotisk tegn er noget mærkværdigt der skal angive det samme for mange. Tegn involverer noget materielt der på en gang er: mærkværdigt, funktionelt, om noget, og fælles for flere mennesker.

38 Mærkværdighed Det første kriterium på tegnskab, mærkværdighed, består selv af mange delbestemmelser som er flettet sammen på forskellige måder: sansbarhed, forskel, diskontinuitet, form (modsat substans), saliens (det at det mærkværdige rager frem) informativitet for en bevidsthed.

39 Mærkværdighed: Sansbarhed
Forskelle der ikke kan sanses af mennesker, kan ikke fungerer som tegn. På et gammeldags (analogt) termometer er der en søjle af kviksølv eller et andet stof som har en vis udstrækning (længde i det snævre rør) i forhold til baggrunden der udgøres af en træplade med en skala. Metaller udvider sig i varmen, og metallets omfang er ved termometerets indretning gjort mærkbart (dvs. til at skelne med synet) og derved mærkværdigt. Termometerstanden er således et tegn på temperaturen. Men metallet i en clips må jo lige så sikkert som kviksølvet i termometersøjlen udvide sig i varmen, og måtte i princippet også kunne bruges som termometer. Metaltrådens længde i en clips er dog ikke mærkbar og derfor ikke mærkværdig eller informativ, og clipsen opfylder derfor ikke kravet om mærkværdighed (Dretske). Tegn er kun de mærker man mærker.

40 Mærkværdighed: Form Det der skiller sig ud fra baggrunden, udgør for betragteren den formede figur på baggrund af alt det andet. Væren der kan kendes, er form. Formet figur og uformet baggrund er ikke noget der findes i den materielle verden, det er noget organismen gør ved mængden af sanseinput for at kunne opfatte dem. Enten ser man en hvid vase på en sort baggrund, eller to sorte ansigtsprofiler på en hvid baggrund. Man kan ikke se begge dele samtidig. Kravet til tegn er altså at man kan fokusere på dem så de kommer til at udgøre figuren på baggrund af alt det andet i en organismes bevidsthed.

41 Mærkværdighed: Saliens
Det mærkværdige skal også træde frem foran det andet, det skal være salient (et ord som indtil nu (!) ikke fandtes på dansk). På en flade er der intet der rager frem og er mærkværdigt og derfor ingen tegn Her er der er nogle forskelle der gør en forskel, noget der springer frem og bryder kontinuiteten, noget som opleves som mærkværdigt eller mærkeligt, dvs. som formede figurer på en baggrund af uformet substans, mærker man mærker.

42 Mærkværdighed: mental repræsentation
Mærkværdighed involverer både det mærkværdige selv og den organisme for hvem det er værd at mærke, dvs. både ting og sager i den ydre verden og den indre opfattelse, tydning og tolkning som organismen har af dem, og som jeg vil kalde den tilsvarende mentale repræsentation. Denne repræsentation må være i den grad en adækvat repræsentation af organismens omverden at det giver en evolutionær overlevelsesfordel for arten at bruge energi på at danne denne repræsentation.

43 Mærkværdighed: mentale repræsentationer
Organismens sansning med sanseorganerne (øjets billededannelse, ørets lydbilleddannelse, osv.) vil jeg kalde den perceptuelle repræsentation af tingene i omverdenen. Ud over (og efter) den sansespecifikke perceptuelle repræsentation af tingen, må der så også komme en opfattelse på tværs af sanserne der kan sættes i forhold til organismens øvrige opfattelse af verden, en tolkning af de sensoriske input, og den vil jeg kalde den konceptuelle repræsentation. Tegndefinitionen involverer ikke blot perceptuelle repræsentationer, men også tilsvarende konceptuelle repræsentationer, som må antages at forene og integrere alle relevante sanser. I Wittgensteins kaninand, må den perceptuelle repræsentation være den samme, mens den konceptuelle repræsentation varierer.

44 Mærkværdighed: De forskelle der gør en forskel
‘Hvad kommer fra landskabet over på kortet?`... Hvad der kommer over på kortet, er faktisk forskel, hvad enten det er forskel i højde, forskel i vegetation, forskel i befolkningstruktur, forskel i overflade, eller hvad som helst. Forskelle er det der kommer over på kortet. Men hvad er en forskel? En forskel er et meget specielt og dunkelt begreb. Det er bestemt ikke en ting eller en begivenhed. Dette stykke papir er forskelligt fra træet i denne talerstol. Der er mange forskelle på dem - farve, tekstur, form osv. Men hvis vi begynder at spørge om placeringen af disse forskelle, kommer vi i vanskeligheder. Forskellen mellem papiret og træet er klart nok ikke i papiret; den er klart nok ikke i træet; den er klart nok ikke i rummet mellem dem, og klart nok ikke i tiden mellem dem. (Forskelle på tværs af tid er det vi kalder ‘forandring’.) En forskel er således en abstrakt sag.

45 Mærkværdighed: De forskelle der gør en forskel
I naturvidenskaben er virkninger generelt kommet i stand på grund af meget konkrete betingelser eller begivenheder - tryk, kræfter osv. Men når man træder ind i kommunikationens og organisationens verden, forlader man hele den verden i hvilken virkninger er forårsaget af kræfter eller tryk eller energiudveksling. Man træder ind i en verden i hvilken ‘virkninger’ (effekter) - og jeg er ikke sikker på om man stadig skulle bruge det samme ord - er kommet i stand på grund af forskelle. Det vil sige at de er kommet i stand af den slags ‘ting’ som kommer over på kortet fra landskabet. Og det er der forskel på. Hele energiforholdet er anderledes. I den mentale verden kan ingenting - det som ikke er - være en årsag. (...) ...der er en ubegrænset mængde af forskelle omkring og inden i dette stykke kridt (...) Af denne uendelighed udvælger vi et meget begrænset antal, som bliver til information. Hvad vi mener med information - informationens grundlæggende enhed - er: en forskel der gør en forskel ... (Gregory Bateson 1970: “Form, Substance and difference” i Gregory Bateson 1973:Steps to an Ecology of Mind, London: Paladin Granada Publishing, s. 426f. oversættelse OT)

46 Funktionalitet: samme mening
En dreng står og ser på røgsøjlen fra skorstenen på et hus og tænker på at der ikke går røg uden af en ild, næste dag tænker han at den viser vindens retning; tredje dag ser den samme dreng måske den samme røgsøjle (som med samme vindretning går samme vej), men nu får det ham til at tænke på at der nok er ved at blive lavet mad i huset. Røgsøjlen synes for en første betragtning i alle tre begivenheder at have både mærkværdighed og omhed, men jeg vil ikke kalde dem tegn i semiotisk forstand, for den samme røgsøjle giver ikke den samme mening hver gang.

47 Funktionalitet: fejlbarlighed
Et andet krav til tegnskab må nemlig være at den materielle mærkværdighed er den skal angive det samme hver gang; det mærkværdige må af en organisme have fået tillagt den funktion at repræsentere et eller andet i bevidstheden hver gang det sanses; den konceptuelle tegntolkningen er nemlig ikke noget der forårsages ved fysisk kausalitet af den ydre mærkværdighed, men noget som organismerne (tegntolkerne) skal skabe hver gang de bliver opmærksomme på mærkværdigheden - netop fordi det ikke sker af sig selv. Tegn er funktioner der skal virke hver gang - også selv om - eller måske netop fordi - de af forskellige grunde ikke gør det i nogle tilfælde. Tegntolkning er noget der skal ske, men som kan fejle. Funktionalitet kan også kaldes fejlbarlighed.

48 Omhed: ’rettethed’ eller ’tillagt mening ’
Det tredje krav til et semiotisk tegn, er at det altid skal være ‘om’ noget, det skal have tillagt ‘rettethed’, som også kaldes ‘intentionalitet’. For at noget skal være et tegn, skal folk ikke blot blive opmærksomme på at noget er mærkværdigt, men også tillægge det den mening (eller intentionalitet) at det angiver noget andet end sig selv. Begrebet omhed (intentionalitet, omhed, rettethed, mening, betydning) bruges om to forskellige forhold som det netop er vigtigt at holde adskilt hvis man skal definere tegn adækvat: dels om det organismen gør, nemlig at rette sin opmærksomhed på noget (det som jeg her kalder den mentale repræsentation af noget), og dels om den mærkværdighed som af mange får tillagt den samme rettethed (det som jeg kalder tillagt mening). Man kan både sige at ‘ordet hest’, er ‘om’ en hest, og at ordet fremkalder ‘tanken’ ‘om’ en hest, men ordet er en materiel mærkværdighed, og tanken er en fænomenologisk akt, så ‘om’-relationen er i de to tilfælde vidt forskellig.

49 Omhed: metabevidsthed
Omhed indebærer at betragteren i den konceptuelle repræsentation tyder den materielle mærkværdighed som noget andet end den normalt skal kategoriseres som. Billedet af Tordenskjold får altså ikke den kognitive repræsentation ‘maleri’, men ‘Tordenskjold’; og skiltet med [PAS PÅ/ BØRN] får ikke den konceptuelle repræsentation ‘plade med påklistret tape’, men ‘kør langsomt, der kan lege børn’. Omhed kræver metabevidsthed, som er bevidsthed om rammen på et billede. Når en fugl - især når den starter nede fra jorden - flyver ind i en stor glasrude, er ruden ikke ‘om’ himlen for fuglens blik. Eksemplet viser at fuglen har kategorier og konceptuelle repræsentationer; den tror at det den flyver ind i, er et hul i en mur hvorigennem den kan se den blå himmel. Men den tager fejl, den har ikke metabevidsthed om at spejlbilledet i ruden ikke er hvad det ser ud som, et stykke himmel, men et spejl. Ruden er derfor ikke om noget andet end sig selv. Ruden har ikke fået tillagt omhed af fuglen.

50 Omhed: metabevidsthed
Selv om dyr har konceptuelle repræsentationer, har de givetvis ikke de samme konceptuelle repræsentationer som mennesker. En kat kan således godt høre Elisabeth Friis spille Chopin (perceptuel repræsentation), men den kan ikke høre at hun spiller Chopin (konceptuel repræsentation) for den har ikke begrebet ’spille Chopin’. (På denne måde kan man på dansk med ord angive forskellen på perceptuelle og konceptuelle repræsentationer ved forskellen på sanseverber + akkusativ med infinitiv (perceptuelt) og sanseverber + at-sætning (konceptuelt)). x

51 Omhed: mentale repræsentationer
Model for den mentale repræsentation vil i det mindste involvere følgende elementer: en ydre mærkværdighed, en perceptuel repræsentation og en konceptuel repræsentation som er den der er ’om’ noget.

52 Omhed: mentale repræsentationer
Et forskelligt antal trin i opfattelsesprocessen ved umiddelbar opfattelse af noget i omgivelserne, opfattelse af et billede og forståelse af en sproglig tekst. Almindelig umiddelbar oplevelse eller erfaringsdannelse, fx når man kommer kørende i en bil og ser at der leger nogle børn på vejen, indebærer 1) en perceptuel repræsentation af det øjet fokuserer på, nemlig børnene på vejen (som står på hovedet på øjets nethinde), og 2) en konceptuel repræsentation (på grundlag af de perceptuelle repræsentationer gennem også andre sanser end synet) af ‘børn på vejen’ (børnene er forgrund, og vejen og huset er baggrund).

53 Omhed: mentale repræsentationer
En oplevelse og tolkning af et billede over sofaen i en stue af en nogle børn der leger på vejen, indebærer: 1) en perceptuel repræsentation af det øjet fokuserer på, nemlig billedet som det hænger i sin ramme på væggen i stuen over sofaen, 2) en konceptuel repræsentation (på grundlag af den perceptuelle repræsentation) af ‘et billede over sofaen i en stue’ (billedet er forgrund og stuen med sofaen er baggrund), og 3) en anden konceptuel repræsentation (igen på grundlag af den oprindelige perceptuelle repræsentation) af ‘børn på vejen’ (her er børnene forgrund, og vejen baggrund, mens der ses bort fra stuen med sofaen, som kan siges at være baggrund i 2. potens, børnene har ikke stuen som baggrund; det er billedet der har det).

54 Omhed: mentale repræsentationer
Oplevelse af meningen med et skilt med ordene: PAS PÅ / BØRN indebærer: 1) en perceptuel repræsentation af det øjet fokuserer på, nemlig bogstaverne på skiltet der står ved vejen, og 2) en konceptuel repræsentation (på grundlag af den perceptuelle repræsentation) af ‘en sproglig formulering på et skilt’ (bogstaverne er forgrund og skiltet på vejen er baggrund), 3) en anden konceptuel repræsentation (igen på grundlag af den perceptuelle repræsentation) af ordene ‘pas’, ‘på’ og ‘børn’ (her er det udeladte, men underforståede subjekt ‘du’ forgrund, og verbet ‘passe på’ baggrund, og subjektet ‘børn’ i den underforståede sætning ‘der kan lege børn på vejen’ forgrund for baggrunden i form af verbet ‘kan lege på vejen’, mens der ses bort fra bogstaverne på skiltet ved vejen, som kan siges at være baggrund i 2. potens), og 4) en tredje konceptuel repræsentation (nu på grundlag af den anden konceptuelle repræsentation) af ‘du skal køre forsigtigt for der kan lege børn på vejen’ (her er prædikaternes indhold, at ‘skal køre forsigtigt’ og at ‘lege på vejen’, forgrund, og nominalernes indhold, ‘jeg’ (= læseren) og ‘børn’ baggrund, der ses bort fra subjekter, verber og adverbialer, som er baggrund af 2. potens, og der er allerede set bort fra bogstaverne på skiltet på vejen, som er baggrund i 3. potens).

55 Fællesskab Wittgensteins bille
293. Hvis jeg siger om mig selv, at jeg kun fra mit eget tilfælde ved, hvad ordet »smerte« betyder – må jeg så ikke også sige det om andre? Og hvordan kan jeg da generalisere det ene tilfælde på en så uforsvarlig måde? Nuvel, enhver siger om sig selv, at han kun fra sig selv ved, hvad smerter er! – Antag, at enhver har en æske, hvori der er noget vi kalder »bille«. Ingen kan nogensinde se i andres æsker; og enhver siger, at han kun ud fra synet af sin bille ved, hvad en bille er. – Så kunne det jo være, at alle havde forskellige i deres æsker. Ja, man kunne forestille sig, at en sådan ting til stadighed forandrer sig. – Men hvis nu ordet »bille« alligevel har en anvendelse hos disse folk? – Så ville det ikke være betegnelsen på en ting. Tingen i æsken hører overhovedet ikke med til sprogspillet; heller ikke engang som et noget: thi æsken kunne også være tom. – Nej, man kan 'skære igennem' med hensyn til denne ting i æsken; den kan stryges, uanset hvad den er for en. Det vil sige: Hvis man konstruerer grammatikken for udtrykket for fornemmelsen efter modellen 'genstand og betegnelse', så bortfalder genstanden som irrelevant for betragtningen.

56 Fællesskab Wittgensteins bille
294. Hvis du siger, at han ser et privat billede for sig, som han beskriver, så har du jo nu engang gjort dig en antagelse om det, han har for sig. Og det vil sige, at du kan beskrive eller beskriver det nærmere. Indrømmer du, at du slet ikke har nogen anelse om, af hvad slags det, han har for sig, er, – hvad forfører dig så til alligevel at sige, at han har noget for sig? Er det ikke som, hvis jeg om en eller anden sagde: »Han har noget. Men om det er penge eller gæld eller en tom kasse, det ved jeg ikke.« (L. Wittgenstein (1958) 1971: Filosofiske undersøgelser på dansk med indledning og noter af Jes Barsøe Adolphsen og Lennart Nørreklit, København: Munksgaard).

57 Fællesskab: Kollektiv intentionalitet
In my view all these efforts to reduce collective intentionality to individual intentionality fail. Collective intentionality is a biological primitive phenomenon that cannot be reduced to or eliminated in favor of something else. Every attempt at reducing”We intentionality” to “I intentionality” that I have seen is subject to counterexamples. John R. Searle (1995) 1996: The Construction of Social Reality, London: Penguin Books side 24.

58 Fællesskab: Kollektiv intentionalitet
We propose that the crucial difference between human cognition and that of other species is the ability to participate with others in collaborative activities with shared goals and intentions: shared intentionality. Participation in such activities requires not only especially powerful forms of intention reading and cultural learning, but also a unique motivation to share psychological states with others and unique forms of representation for doing so. The result of participating in these activities is species-unique forms of cultural cognition and evolution, enabling everything from the creation and use of linguistic symbols to the construction of social norms and individual beliefs to the establishment of social institutions. Michal Tomasello, Malinda Carpenter, Joseph Call, Tanya Behne, and Henrike Moll: “Understanding and sharing intentions: The origin of cultural cognition” in Bahavioral and Brain Sciences (2005) 28,

59 Tegndefinition Med disse overvejelser kan tegndefinitionen blive: Et semiotiske tegn er noget der på samme måde for mange skal angive noget andet end det er. Jeg er så i tvivl om man skal insistere på at et mærkværdigheden i et tegn er et artefakt. I så fald skulle definitionen lyde: Et semiotiske tegn er noget der på samme måde for mange skal angive noget andet end det er, som det er udformet til at angive. Astrologi, som tillægger stjernetegn mening, er efter min mening ikke tegn, men opfylder vel min definition? Og hvad med en regel om at man står op ved solopgang. Der er solen vel et tegn til at stå op.

60

61 Tegnbegivenheden i) en materiel mærkværdighed (udtrykket, en signifikator, repræsentamen, signifiant, eller i almindelig sprogbrug: tegnet), dvs. noget manifest og offentligt der af nogen er udformet mærkværdigt, og af flere får tillagt omhed. ii) to mennesker for hvem signalet angiver det samme, nemlig henholdsvis tegngiver, som har udformet mærkværdigheden, og iii) tegntolker som opfatter mærkværdigheden, iv) mentale repræsentationer (indholdet, signifié, . interpretanten), nemlig de fælles (samme) tanker som både afsender og modtagere får når de perciperer og tyder og forstår mærkværdigheden, v) genstanden, det i verden der afbildes, betegnes eller henvises til (referencen, originalen, den der sidder model for maleren, objektet som fotograferes, landskabet som males, begivenheden der berettes om, fænomenet der beskrives), fx Peter Wessel, de børn der somme tider leger på vejen, eller tidspunktet kl. 13:35 en given dag. Man kan godt have en ydre mærkværdighed (med tillagt omhed) og en tilsvarende indre repræsentation uden nogen genstand, fx en billedet af en kentaur, og myten om Ragnarok (i Snorres Edda).

62 Tegnbegivenheden Elementerne i en tegnsituation kan med billedet af Tordenskjold: Mærkværdigheden: Denners maleri af Tordenskiold. Genstanden: Peter Wessel. Tegngiveren: Balthasar Denner, tegntolkere: os der ser billedet, men også samtidens beskuere til billedet. Tegngiverens mentale repræsentationer: Denners perceptuelle og konceptuelle repræsentationer af henholdsvis maleriet og Peter Wessel, Tegntolkernes mentale repræsentationer: vores og samtidsmenneskenes perceptuelle og konceptuelle repræsentationer af henholdsvis maleriet og Peter Wessel . Perceptuelle repræsentationer af Peter Wessel har ingen i dag.

63 Tegnbegivenheden Denners lavede billedets former og farver for at fremstille hvordan PW så ud Samtidens beskuere af billedet kunne sammenligne deres mentale repræsentationer af mand og billede og bedømme om det lignede, om Peter Wessel faktisk var en ung rødmosset mand med paryk. Vi forstår (af teksten) at Peter Wessel skal opfattes i lighed med billedet Vores visuelle opfattelse af billedets former og farver kan vi ikke sammenligne med vores mentale repræsentation af Peter Wessel, for ham har vi ikke set. Vi kan udfylde vores mentale repræsentation af Peter Wessel i lighed med vores mentale repræsentation af billedets motiv, og derved foretage den modsatte bevægelse af maleren. Ligheden er en envejslighed og afhænger af vores viden og antagelser om maleren og hans dygtighed.

64 Tegnbegivenheden Afsenderen og modtagerne har nogenlunde ensartede perceptuelle repræsentationer. De perceptuelle repræsentationer er fylogenetiske og i store træk ens for alle mennesker. Afsender og modtagere har næppe helt samme konceptuelle repræsentationer, hverken af mærkværdigheden eller af genstanden, for de konceptuelle repræsentationer er fænogenetiske og resultatet af erfaring og indlæring. Motivet = den mening (omhed) som afsender og modtagere tillægger mærkværdigheden, projiceringen af deres indre konceptuelle repræsentations kategori ud i mærkværdigheden, altså det at tillægge penselstrøgene den mening at de forestiller en ung mand med paryk. Det er en langt fra en fuldkommen fælles størrelse, for den er i endnu højere grad resultatet af erfaring og indlæring.

65 IV. Typer af tegn

66 Typer af tegn Jeg vil her foreslå en tegntypologi med følgende typer:
I. Enhedstegn (billeder, analoge tegn, ikoner, tætte kontinuerlige tegn) II. Leddelte tegn (tale eller skrift, artikulerede tegn, digitale tegn, symboler, utætte tegn). A. Enkelt leddelte tegn (matematiske ligninger, vejskilte) B. Dobbelt leddelte tegn (verbalsproglige tekster, skriftlige og mundtlige) Bemærk at Peirce’s indeksikalske tegn, sporet som tegn på dem der har været her) her ikke regnes som tegn, men som ’indicier’.

67 Genstand og begivenhed
Et billede (fx et maleri af Tordenskjold) er en genstand i rummet som forestiller sit motiv øjeblikkeligt og hele tiden. En tekst (fx en hjemmelavet skilt ved vejsiden hvorpå der står: [pas på børn] er en begivenhed i tiden og kan beskrive forløb i tiden (og en skrevet tekst er samtidig også en genstand i rummet, men fungerer kun som tekst når den skrives og læses i tid). En matematisk formel er, som den skrevne tekst, en genstand i rummet og skal læses i tiden, men den betegner ikke forløb i tiden på samme måde som teksten gør. a2 + b2 = c2

68 Matematik angiver ikke forløb i tid
I. Tegn Sproglige tekster kan angive tidsforløb i den omtalte situation: Solen stod op og fuglene begyndte at synge betyder ikke det samme som Fuglene begyndte at synge og solen stod op Det kan matematisk formler ikke: a2 + b2 = c2 Betyder det samme som c2 = a2 + b2 Det skyldes at verberne i de matematiske formler, lighedstegnene, ikke er bøjet i tid (og altid er statiske og ikke dynamiske), således som verberne i sproglige sætninger altid er, i eksemplet i datid.

69 Omtalt i utid I. Tegn Der er ikke omtalt noget tidsforløb i de fire ligninger i: AC2 + BC2 = AB × AD + AB × BD = AB × (AD + DB) = AB × AB = AB2. Alle fire udsagn handler om generisk tid, dvs. enhver tid, og derfor forekommer alle fire ækvivaleringer samtidig. Den rækkefølge hvori de matematiske ligninger forekommer i formlen, er alene bestemt af hvad modtagerne kender og ikke kender (den giver informationel mening), ikke af til hvilken tid de er sande (propositionel mening). Det skyldes at verberne i de matematiske formler, lighedstegnene, ikke er bøjet i tid (og altid er statiske og ikke dynamiske), således som verberne i sproglige sætninger altid er, i eksemplet med morgenmaden: i datid.

70 ”Mere-eller-mindre” eller ”enten –eller”
Enhedstegn (billeder) kan defineres som tegn (analoge tegn, ikoniske tegn) der angiver ved mere eller mindre af noget (form, farve, størrelse, proportion osv.), Leddelte (artikulerede) tegn kan defineres som tegn der består af diskrete led der angiver ved enten-eller noget (fx er ”o”, ”O” eller ”0”).

71 Leddeling og digitalisering
2. Leddeling er noget der drejer sig om af den indre repræsentation, ikke om den ydre mærkværdighed. Man kan skelne mellem a) en situation hvor signalet er leddelt, men den indre repræsentation en ikke leddelt helhed, og b) en situation hvor både signalet og den indre (konceptuelle) repræsentation er leddelt Det der her omtales som leddelte tegn, er kun den anden situation, den med leddeling af både signalet og den indre repræsentation. Det der her kaldes enhedstegn, skal opfattes som enheder, selv om signalet er leddelt.

72 Leddeling og digitalisering
I enhedstegn kan signalet være digitaliseret, mens den indre repræsentation er en enhed (fx et rastet billede, hvor betragteren skal se bort fra at billedet består af sorte og hvide prikker, eller en film hvor betragteren skal se bort fra (eller måske slet ikke opfatter) at det de ser, består af 24 adskilte billeder per sekund). Man kan derfor sige at billeder er tætte (kontinuerlige) tegn; de hvide prikker er en del af billedet.

73 Leddeling og digitalisering
I et leddelt tegn er både den ydre mærkværdighed og den indre repræsentation leddelt (fx det leddelte tegn a2 + b2 = c2, hvor man ikke må se bort fra at der er blanktegn mellem leddene). Leddelte tegn er derfor utætte (diskontinuerte); der er ikke- tegn mellem tegnelementerne. a2 + b2 = c2 = 52

74 Leddeling og digitalisering
Digitalisering af den materielle mærkværdighed er uinteressant, for alt er jo allernederst nede i fysikken leddelt, nemlig i molekyler og atomer. Ordet digital(iseret) betyder i dag normalt ’i fysisk diskrete størrelser’ - og ikke ’i diskrete mentale repræsentationer’. Derfor taler jeg i stedet om leddeling eller artikulation. Det rastede billede er et digitalt enhedstegn, mens et håndtryk er et analogt leddelt tegn.

75 Inventar Leddeling (artikulering) består i at tegnhelheden skal opfattes som kombineret af flere diskrete led efter hinanden, således at hvert led er valgt blandt en større eller mindre mængde af veldefinerede og allerede kendte tegnelementer som kan stå på den angivne plads i den tidslige rækkefølge, en mængde eller et inventar af mulige tegnelementer.

76 Inventar Billeder har ikke nogen elementer der er hentet fra et inventar, og som hver især har en enten-eller-mening. Der er ikke elementer som streger eller farver der i sig selv har enten-eller-mening. I matematiske formler er elementerne hentet fra det uendelige inventar af tal: 1, 2, 3, …, tegn for regningsarterne og andre funktioner: +, -, x, /, =, √. I sproglige tekster er elementerne af første grad hentet fra inventaret af fonemer eller grafemer (bogstaver): a, b, c …, skilletegnene: ”.”, ”,”, ”;” …; elementerne af anden grad er hentet fra det uendelige inventar af morfemer og ord, det man kalder ordforrådet. Der er således to forskellige inventarer, hvoraf det ene leverer materiale til det andet.

77 Syntagme og paradigme Man kan i leddelte tegn skelne mellem en syntagmatisk dimension, dvs. syntaktisk kombinationen af selekterede elementer i tid (det kan man ikke ved enhedstegn, for de har ikke noget forløb i tid.), og en paradigmatisk dimension, dvs. selektionen af et element på en plads i syntagmet, blandt de mulige alternativer fra det givne inventar. (Summen af mulige tegnelementer der indgår i alle de paradigmer der findes, er det inventar af elementer som må være kendt af sprogbrugerne, således at et givet tegnsegment enten tæller som et af tegnelementerne, eller ikke tæller som det. Der er ingen mellemting, intet mere eller mindre.)

78 Leddelte tegn Det leddelte tegn produceres således ved at man kombinerer elementer til en sekvens (kæde), elementer som man har selekteret i inventaret af ækvivalenter (kode).

79 V. Eksempler på tegn

80 Tegntyper Billedtegn (enhedstegn) kan man opregne:
malerier, fotografier, statuer, mimik, kropssprog, stil. Af leddelte tegn kan man opregne: matematiske formler, regnestykker, færdselstavler, gestus, piktogrammer, og talesproglige enkeltreplikker i en samtale, enkelte sproghandlinger i monologiske taler, og i skriftlige sproglige tekster (og hele skønlitterære værker).

81 Færdselstavler Advarselstavler (rød trekant)
Forbudstavler (rød cirkel) Oplysningstavler (blå firkant) Påbudstavler (blå cirkel) Servicetavler Undertavler

82 Færdselstavler Færdselstavler er leddelte tegn,
De indeholder et element af tætte, men stiliserede tegn, men de er utætte: det hvide bag billedet på advarselstegnene er ikke en del af tegnet. Tavlen er delt op i to slags elementer en kant med farve på og en midte som kan være billede eller tekst Elementerne er hentet fra et inventar som kan kombineres efter en syntaks: kant leddene trekanter (advarsler), cirkler (bud) og firkanter (orientering), røde (om det der kræver handling) og blå (om det der er tilfældet) kan kombineres med centralleddene: (billedmæssige fremstillinger af) glatte veje, stenslag, vejarbejde, færger, busterminal osv.

83 Piktogrammer Piktogrammer er også enkelt leddelte tegn.
De er selekteret fra et stærkt begrænset inventar, og tæller som det samme hver gang. De indeholder et stiliseret billede, således at de er genkendelige, tværsproglige. Det er et rent skriftsystem og derfor ikke verbalt (dobbelt leddelt).

84 Typer af mening i en sprogtekst
Konceptuel mening (semantik med genkendelighed), som er en del af den propositionelle mening (syntaks med sandhedsværdi), som er en del af den informationelle mening (tekstkomposition med relevans), som er en del af den interaktionelle mening (handling med sociale konsekvenser),

85 TYPER AF MENING På vejskiltet er den konceptuelle mening: BILIST BØRN
PASSE PÅ LEGER Den propositionelle mening er: PÅBUD (bilist passer på). ASSERTION (børn er der). Den informationelle mening er: ’Bilisten skal passe på FORDI der kan lege børn’ Den interaktionelle mening er PRIVAT FÆRDSELSADVARSEL : ’Kør ikke vores børn ned’.

86 Typer af mening i et billede
I. Tegn Billeder har konceptuel mening og er jo produktet af en kommunikativ handling, men det har hverken propositionel eller informationel mening.

87 Typer af mening i en matematisk formel
I en matematisk formel er der propositionel mening, og en vis informationel mening, men hverken interaktionel eller konceptuel mening. Billeder har semantik og pragmatik, men ikke syntaks. Matematik har syntaks, men ikke semantik og pragmatik. Tekster har både syntaks, semantik og pragmatik Informationel mening Propositionel mening

88 Lighed – ækvivalens - definition
Billeder betegner ved at den betegnede situation (Peter Wessel) skal opfattes i lighed med billedet af ham. den matematiske formel betegner ved definition, nemlig den definition der står i den omgivende tekst: Hvis katederne benævnes a og b, og hypotenusen kaldes c. Skiltet ved vejen betegner ved at de elementer der indgår i skiltet, P’et, A’et, S’et osv. hver især tæller som ækvivalente med den til svarende lyd (Gombrich 2002), og kombinationen af fonemer (grafemer) til ord tæller som ækvivalente med en bestemt leksikalsk betydning.

89 Entydighed Den matematiske formel er fuldstændig entydig, således at mulighederne for misvisninger er små (men dog mulige, fx ved antallet af decimaler). Meningen er syntaktisk. Billeder de mest flertydige tegn, som kan være mere eller mindre detaljerede og realistiske (er Frankrig en femkant?) men altid med mulighed for misvisning. Det er fx ikke let at male et ansigt som ikke både synes at være i det ene humør eller det andet (smiler Mona Lisa?). Meningen er semantisk. Sproglig ækvivalens er betegnelse midt imellem de to yderpunkter. Læsningen af bogstaverne plejer at være ret sikker, således at alle læsere bliver enige om hvilke bogstaver der står, men når det kommer til den semantiske mening, er sproget også dybt flertydigt. Meningen er pragmatisk, syntaktisk og semantisk. Skiltet med [pas på børn] skal jo nok betyde. ‘bilister skal passe på på dette sted, for der kan muligvis lege børn’, men da ordene passe på er tvetydige og den grammatiske konstruktion kan forstås på to måder kan skiltet også betyde: ‘tag dig i agt for (de farlige) børn’. Alle ord har flere mulige ækvivalenser med kategorier som også kan erfares på andre måder end rent sprogligt.

90 Tekst – billede - formel
I. Tegn Komplekse kommunikationsenheder der på en gang består af tekster og billeder, og eventuelt også af matematiske formler. Hvis teksten er hovedsagen, og den kommunikative henvendelse er en tekst med billeder, er (motivet i ) billedet blot en gengivelse, en fremstilling eller en illustration (eksemplificerende, metaforisk eller metonymisk) af et emne i teksten. Hvis billedet er hovedsagen, og henvendelsen er billeder med tekster til, er teksterne blot tærskeltekster (paratekster) (dvs. forankring af billedet eller forankring af motivet til kommunikationssituationen), en udpegning og kategorisering af billedets motiv, eller en forlængelse af det i tid, rum eller mentalt rum. Hvis den matematiske formel er hovedsagen, er den sproglige tekst en tærskeltekst der ved udpegning fastlægger de matematiske udtryks semantik (fx Betragt trekanten ABC i figur 1, hvor D er højden nedfældet på AB), og billedet (af trekanten) en eksemplificerende illustration af den generiske verden som de matematiske udtryk ved den sproglige tærskeltekst fastsat til at henvise til).

91 Matematiske formler I dette tekststykke findes der tre typer af tegn:
Sproglige tegn Matematiske formler Geometriske figurer De tre typer af tegn indgår i samme kommunikative henvendelse, men fungerer som bærer af mening på hver deres måde, og udfylder når de kombineres i én henvendelse forskellige funktioner i forhold til helheden.

92 Vise – bevise - overbevise
Billeder bruger afsenderen i interaktion til at vise modtagerne hvordan sagen er, matematiske formler bruger afsenderen til at bevise at sagen er (sand) den sproglige tekst bruger afsenderen til at overbevise modtagerne om hvad sagen er

93 Sammenfatning: tegntyper
Billede matematik sprog Enhed leddelt dobbelt leddelt kognitiv tværsproglig enkeltsproglig Genstand genstand og handling genstand og handling Kopier kopi eller gentagelse gentagelser Mangetydig entydig tvetydig Konceptuel propositionel (Inform) Interaktionel, informationel, prop. koncpt Ingen deiksis generisk OmSit deiksis Evident beviselig inferentiel Evidens deduktion abduktion Funktionel kompositionel kompositionel og funktionel Vise bevise overbevise

94 Litteraturliste Litteraturliste
Dretske, Fred 1995: Naturalizing the Mind, Cambridge Mass.: MIT Press. Gombrich, E.H (1977) 2002: Art & Illusion. A study in the psychology of pictoral representation, London: Phaidon Press Ltd. Goodman Nelson 1976: Languages of Art, Indianapolis: Hackett Publishing Company Habermas, Jürgen 1971: “Forberedende bemærkninger til en teori om den kommunikative kompetens”, oversat af Peter Widell og Niels Hornborg Jensen, i Henriksen, Carol (red) 2001: Can you reach the salt?, København: Roskilde Universitetsforlag Peirce, Ch.S. (1994): Semiotik og pragmatisme, på dansk ved Lars Andersen, udg. af Anne Marie Dinesen og Frederik Stjernfelt, København: Samlerens Bogklub Togeby, Ole, 1975: RO, Mål & Mæle 2. årg. nr. 3, Kbh.: Sigvaldis forlag Togeby, Ole 2001: "Den sproglige beskrivelse af fiktion og tekstart" i Heltoft, Lars og Carol Henriksen (red) 2001: Den analytiske Gejst. Festskrift til Uwe Geist på 60_årsdagen 23. september 2001, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, side 233_246. Togeby, Ole 2003: Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, København: Gad. Togeby, Ole 2005: “Ole tegner og fortæller. Om den semiotiske forskel på billeder og tekst” i Tidsskrift for Sprogforskning Årg. 3 nr. 1, Århus: Statsbiblioteket, side Togeby, Ole 2005: “Dette er (ikke) en pibe - billedtekster og tekstbilleder” i Widell, Peter og Mette Kunøe 2005: 10. møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus Universitet oktober 2004, Århus: Aarhus Universitet, side Watzlawick, Paul, Janet Helmick Beavin and Don D. Jackson 1968: Pragmatics of Human Communication. A Study of Interactional Patterns, Pathologies and Paradoxes, London: Faber and Faber. Wille, Niels Erik 2007: Fra tegn til tekst. En indføring i teorier om sproglig kommunikation København: Samfundslitteratur