Brune ris og/eller franske kartofler Sundhedspædagogik Brune ris og/eller franske kartofler

Hvis dagorden? Der er modstridende interesser (mellem blandt andet profes-sionelle grupper, politikere og grupper i befolkningen) i spørgsmålet om, hvorledes praksis vedrørende sundhed skal være i dagliglivet og i de professionelle institutioner.

Hvem ejer sundheden? Er det et begreb der tilhører den medicinske profession i kraft af dennes årtusindlange erfaringer med at behandle sygdom og lindre menneskelig smerte? Eller er sundhedsbegrebet et begreb som vi i virkeligheden alle sammen råder over i kraft af at leve et liv udsat for trusler og udfordringer og i kraft af vore erfaringer med at overvinde disse.

To paradigmer nr. 1: fravær af sygdom, undgå død – den traditionelle version, der har patent på forebyggelsen. Undgå vuggedød, undgå tuberkulose, undgå lungekræft………

To paradigmer nr. 2: fysisk og psykisk velvære – kan indbefatte man ryger hash, tager stoffer, spiser flæskesteg med kartofler og sovs, alt det der ellers er, ryger udenfor matriklen.

Hvor hører vi hjemme? Felt 1: Materiale der fokuserer på at hvis du spiser sundt så bliver du ikke syg Felt 2: Du lever sundt, og har et godt liv Felt 3: Fokuserer på den sunde livsstil, og kigger på miljøet, så undgår du sygdom. Felt 4: Fokuserer på den sunde livsstil, og miljøet det medfører at du ikke er syg, samt har et godt liv. Kilde: Bjarne Brun Jensen

Vestens definition: En person der er dynamisk og aktiv – mentalt og fysisk – og engageret i en lang række udadvendte gøremål. Har opnået den højeste sundhed.

Indisk definition tager vi udgangspunkt i Sankhya-Yoga, defineres en sund person som en der, er i en tilstand med total ikke-aktivitet, både mentalt og fysisk.

Hvordan spiser vi sundt? I diskussionen om hvilke levnedsmidler der er sunde, og hvilke som ikke er, er det vigtigt at fremhæve at der reelt ikke eksisterer et ernæringsvidenskabeligt kriterium for levnedsmidler der i sig selv er mere sunde – eller usunde – end andre. Forudsat at der ikke er toksiske organismer eller stoffer tilstede. Det er snarere de spiste mængder, og hvorledes levnedsmidlerne kombineres der er væsentligt. Æbler betragtes jo populært som sunde, men hvis man kun spiste æbler, ville der efter et langt stykke tid kunne opstå mangelsygdomme på grund af æblernes utilstrækkelighed mht. en lang række ernæringsstoffer.

En sund rus? I diskussionen om hvilke rusmidler der er ”sunde”, og hvilke som ikke er, er det vigtigt at fremhæve at der reelt ikke eksisterer et ernæringsvidenskabeligt kriterium for rusmidler der i sig selv er mere sunde – eller usunde – end andre. Det er snarere de indtagne mængder, og hvorledes rusmidlerne kombineres der er væsentligt.

Et sundt stof? Kan hash være sundt? Kan hash være fornuftigt? Kan amfetamin være sundt? Kan amfetamin være fornuftigt Kan alkohol være sundt? Kan alkohol være fornuftigt?

Et mere komplekst system. Kilde: Bjarne Brun Jensen

Moraliserende Sundhedsbegreb Pædagogisk begreb Skole/lokalesamfund Adfærd Sygdom Sundhed et lukket begreb   Pædagogisk begreb Mål: Adfærdsændringer Moraliserende, læreren bestemmer Sund skole   Skole/lokalesamfund Eksperter fra samfundet inddrages i skolen eller klassen, ofte for at skræmme med historier fra det virkelige liv   Evaluering Måling af elevers adfærd inden for rygning, alkohol etc. Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og undervisning, der fremmer adfærdsændringer Kilde: Bjarne Bruun Jensen 

Demokratisk Sundhedsbegreb Pædagogisk begreb Skole/lokalesamfund Levevilkår og livsstil Livskvalitet og fravær af sygdom Sundhed et åbent begreb   Pædagogisk begreb Mål: øge handlekraft Elevmedbestemmelse Sundhedsfremmende skole   Skole/lokalesamfund Skolen og eleverne undersøger og tager del i samfundslivet, fungerer som dialogpartnere. Eleverne handler og tages alvorligt.   Evaluering Måling af elevers handlekraft (tænkning, engagement, visioner) Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og undervisning, der fremmer elevers handlekompetence Kilde: Bjarne Bruun Jensen

Hvordan lytter vi? Hvis vi flytter os over i det moralske paradigme har vi tabt de unge For at hjælpe de unge må vi bevæge os over i det demokratiske paradigme.

Risikovurdering ”Livstidsrisikoen i denne her sag svarer til at cykle 1½ meter – man gør sig simpelthen ikke begreb om, hvor lidt farligt det er.” Breck Thomas, Dialog om det usikre – nye veje i risikokommunikation, akademiske håndbøger 2001

Risikovurdering Når unge kaster fornuften overbord og sig selv op på ryggen af et kørende tog, skal det imidlertid også ses som et oprør mod voksenverdenens regler og autoriteter. De unge, der foretager disse ekstreme ting, trainsurfing, graffitimaling eller vild kørsel på landevejen, sætter sig selv på spil i forhold til konformiteten i dagligdagen, alt det, de vil vise sig frem, demonstrere at de ikke er børn længere, at de behersker livet. Derfor er en vigtig del af gamet jo også at tage billeder af udfoldelserne og lægge dem ud på nettet, hvor alle kan se dem, mener forskningleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforksning, Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Risikovurdering De unges diskurs De voksnes diskurs Fart på Lever livet De unge styrer – derfor er det sikkert De voksnes diskurs Det er usundt/farligt Det er ulovligt Det er et misbjrug De unge styrer – derfor er det farligt