Hvad er læring? Redegørelse for læringssyn og dettes betydning for genstandsfeltet: Mennesker med ADHD.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Motivation Sidde 4 og 4. af andre.
Skoleparathed.
Haslebo, relationer i organisationer kap. 14/15
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Hierarki for styringsredskaber
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Set fra Humanistisk Samfunds perspektiv
Hvorfor børnekulturpolitik?
Kladde til informationsdias
DANS OG DANNELSE ULLA GAD.
Tværfagligt undervisningsforløb
Hvad render vi rundt og laver?
Viden, læring og progression
Status fra Fremtidslinjen
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Læring – med retning mod kultur
Læringsplatforme - hvad, hvordan, hvorfor...?
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Visioner V anløse skal være en A ttraktiv bydel, der med vægt på N atur og historie, et L evende handels- og kultur- og idrætsliv, finder milj Ø rigtige.
Rumlighed og rumforløb
DANS OG DANNELSE ULLA GAD. ”Jeg elsker at danse kantede bevægelser, men cirkler er kedelige.” Jakob, 1. klasse.
5.lektion: Valg af identitet, imitation og rolleovertagelse
EUD-reformkonference 17 sep Talentarbejde i Praksis.
Cand.pæd. og exam. eksistentiel psykoterapeut (PI)
Kompetencer i dansk – hvorfor? Rasmus Fink Lorentzen.
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Strategikort for MEF Samfunds- værdi (eksempler)
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Om forældre som rollemodeller
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Hanne Voldborg Andersen Ididakt En god dag for Peter.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Workshop: At arbejde med myter og holdninger blandt personale v/ projektmedarbejder Tine Gomard.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Et spejl til frihed Mennesket er social
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT & HIOA Ida Schwartz, lektor, cand. psych., ph.d. Bosat udenfor eget hjem Børn og unges skolegang og fritidsliv – set fra børnenes.
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. Børn i fællesskaber Hvorfor opmærksomhed på fællesskabets betydning? Nedsmeltning af traditionelle.
KOMPIS Årsmøde april 2010 Årsplaner Med udgangspunkt i situationer Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
Copii cu ADHD.
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
1 Præ-moderne samfund. 2 Moderne. 3 Senmorderne samfund.
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Fremtidsværksted som vej til uledsagede unge flygtninges stemmer
Spændingsfelter i vejledningsloven
Med i samfundet Medborgerskab – Tema 3.
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Talentudvikling SOSU elever.
Narrative perspektiver - på identitet og dialoger i efterskolen
Eksperimentende billedarbejde
Digital dannelse i gymnasiet
Ændring i praktikmål 6 for SSH
Projekt: Koncept til formidling
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Hvad er læring? Redegørelse for læringssyn og dettes betydning for genstandsfeltet: Mennesker med ADHD

Individet 1. Hørt 2. Anerkendt 3. Erfaringer 4. Sætte ord på erfaringer

Stilladset 5. Zonen for mulig udvikling

Fællesskabet 6. Sammen med andre 7. Tage andres perspektiv 8. Identitet i fællesskabet

Samfundet 9. Tilegne viden og færdigheder 10. Undersøgende, problemløsende og kritisk 11. Kreativ og kompetent 12. Kende egne kompetencer og begrænsninger

ADHD – indtryk og udtryk

ADHD – arousal og flow

ADHD – støtte fra andre Kan Kan næsten Kan ikke

ADHD – individet og fællesskabet http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/udkast/Laering.php