Evidensudfordringer og samarbejde om børn og unges mentale sundhed Karen Wistoft ph.d. lektor Institut for Pædagogik og uddannelse (DPU) Aarhus Universitet

Oplæggets indhold Sundhed og evidens i kommunerne Tre dominerende diskurser Eksempel på et evidensbaseret grundlag: mental sundhed i skolen Evidensudfordringer og krav til samarbejdet.

Forskning - baggrund ’Risikable børn og unge’ – afdækning af kommunal forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod børn og unge. FSE  DPU & CBS (2007-2010) I hjertet af skolesundhedsplejen. Sundheds-pædagogisk forsknings- og udviklingsprojekt på alle skoler i Randers Kommune. RK  DPU (2008-2010) Evidensbaseret grundlag for fremme af mental sundhed i skolen. Initieret af SST  DPU (2009-2010) Mental sundhed i skolen – udvikling af metoder og mål. Aktuelt forskning ift. udviklingsprojekt med lærere og sundhedsplejersker på to forskellige skoler. Rockwool Fonden  DPU (2010-2012)

Kommuneforskningsprojektet Strategi: Hvordan indtænker de nye danske stor-kommuner forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod børn og unge som et selvstændigt punkt i politikudviklingen? Hvordan organiserer de indsatsen? Udførsel: Hvordan operationaliseres sundhedsindsatsen overfor børn og unge? Hvilke samarbejdsfalder berøres? Hvordan samles indsatsen professionelt i den enkelte kommune?

To spor Kvantitativt studie: Kvalitativt studie: Survey: telefoninterviews m. sundhedscheferne (N=72 (98)) Sammenligning af kommunernes policy-løsninger, styringsteknologier, organisering og ledelsesstrategier Kvalitativt studie: Fokusgruppeinterviews m elever i 19 8.klasser (N=112) Casestudier i 5 udvalgte kommuner: interviews m. aktører Analyse af børn og unges involvering i beslutninger om deres sundhed Unges (13-15 år) viden og opfattelser af sundhed og sygdom? Typer af viden/evidens/information? Sundhedsfremme gennem involvering? Samarbejdet om børn og unges sundhed – på tværs?

Hovedudfordringer Evidens-baseret praksis Praksis-baseret evidens Interdisciplinært samarbejde Tværfaglighed Tværvidenskabelighed Tværsektorielt samarbejde Samarbejdsflader hen over forvaltninger Tværgående samarbejde i praksis Tværprofessionelt arbejde

Organisation og ledelse På ledelsesfeltet kæmpede kommunerne med deres ansvar for at sikre: Organiseringen af de overordnede rammer for det tværprofessionelle samarbejde Faglig vs. strategisk ledelse Sundhedsledelse vs. pædagogisk ledelse  Pædagogisk ledelse et mantra – særligt markant på børn og ungeområdet

Organisering politik

Organisering forvaltning/enhed

Organisering implementering

Kode-regime Sundhed

Netværksorganisering Sundhedscenter Sundhed Frivilligt arbejde, idræt m.m. Børn og unge Familie Socialhjælp Praksis- læger Ældre Handicap

Praksis I praksisfeltet kæmpede professionelle faggrupper med at få det konkrete samarbejde mellem de professionelle til at fungere konstruktivt til gavn for børn og unge Den pædagogiske praktiker er tværprofessionel Citat: En tværprofessionel praktikker er en professionel, der gør en dyd af at forsøge at etablere situationer præget af tillid mellem den professionelle og målgruppen og mellem den professionelle og andre professionelle med henblik på at opnå ny viden (Andy Højholdt, 2010)

Krav til samarbejdet Det kræver optimering af samspillet mellem den viden og de metoder, de vælger at anvende i den enkelte sag, indsats, intervention eller behandling Krav: Udveksling af viden, metoder (praksis) Udveksling af videns- og metodegrundlag (forskning) Plads til at ny viden (også) kan udvikles/fremskrives gennem tværprofessionelt samarbejde i praksis og gennem samarbejde mellem praksis forskning.

Børn og unge Børn og ung skal navigere i et hverdagsliv præget af mange skift mellem forskellige tilbud, institutioner og fagpersoner, der alle vil tage sig af dem i: Dagtilbudet/børnehaven/vuggestuen Skolen SFO’en/fritidsklubben/ungdomsklubben Idrætsklubben/andre fritidssteder, hvor voksne også har skiftende roller ift. børnene og de unge Behandlingstilbudet/lægeklinikken Hospitalet/psykiatrien/(børne-)afdelingen

Forventninger til evidens Fra politisk side: evidens-baseret praksis - en omstilling fra en mundtlig/ad hoc overlevering til en evalueringskultur præget af dokumentation og systematisk opfølgning Fra professionel side: praksis-baseret evidens - løbende refleksion over mål, metoder, effekt og udbytte, samt opfølgning (justering) & evidens-baseret praksis – udgangspunkt i evidensen på det bestemte område…

Professionel evidensudfordring To overordnede problemer i kommunerne: Overhovedet at finde brugbar evidens på et bestemt område – hvordan finder vi evidensen? Evidensbasere praksis At evalueringer skal laves systematisk for at generere evidens og brugbar viden – hvordan bidrager vi til den eksisterende evidens på området? Praksisbaseret evidens

Hvordan etablere en samlet evidensbaseret indsats? Samarbejdsfalder, der muliggør: Kreativt og innovativt samarbejde – drevet af personer, der har vilje og lyste til at udvikle deres praksis Fastsættelse af fælles operative mål for børn og unges sundhed – dvs. målbare mål, der også kan anvendes pædagogisk Enighed om målepunkter for ”best practise” el. ”how does what works” Ægte involvering af børnene og de unge Evidens: ’tag tyren ved hornene’! Undgå skævvridning af udkantskommunerne – obs. tilknytning til forskningsmiljø el. netværk med andre kommuner

Netværk Ofte et personligt udviklingsarbejde Netværkets værdi måles på hvorvidt der deles viden og evt. også ressourcer mellem deltagerne Deltagernes evner til at etablere hensigtsmæssige relationer er grundlaget for værdifuld udveksling af viden = kobling Succeskriteriet: deltagernes evner til at gå i dialog og udveksle viden og synspunkter Vidensgrundlag, værdier og grundantagelser

Samarbejdet om evidensen Interesse for egen og andres forståelse af, hvad målet med samarbejdet og målet med indsatsen er Interesse for hvilken evidens, der evt. trækkes på, og hvordan man kan kvalificere forskningen på området Interesse for hvilken viden og kompetencer andre har, og hvordan man i fællesskab og dialog kan komme til at handle mere kvalificeret Løbende vurdere af egen rolle og indstille sig på at genoverveje sin professionelle eller videnskabelige praksis ved at være åben – også overfor andres bidrag Løbende vurdere egen professionelle eller videnskabelig rolle over for målgruppen børn og unge!

Forskellige dagsordener Sundhedspolitisk perspektiv  børn og unges ressourcer eller risikoadfærd ”Fremme af børn og unges inklusion i skoler, fremmer børnenes selvværd, positive selvopfattelse og evne til at håndtere såvel sociale som mentale udfordringer” ”Fremme af mental sundhed eliminerer risikoadfærd samt fysisk og psykisk sygdom” (Sundhedsstyrelsen, 2008) Behandlingsperspektiv  børn og unges mentale helbred Sikre børn og unge med mentale forstyrrelser den rette behandling eller intervention Pædagogisk perspektiv  elevernes trivsel og almene udvikling ”Skolen er optaget af at fremme elevernes læring og styrke deres faglige og personlige udvikling” (Skoleleder)

Systemteoretisk analyse af mental sundhed Det politiske system Sygdoms-behandlings-systemet Uddannelses-systemet Funktionskode +/- styring +/- sygdom +/- læring Medie Magt ’Mind’ Livsløb Diskurs ”Statens folkesundhed” Samfundets mentale ressourcer Risikoadfærd Sufficient behandling Intervention Psykisk helbred Raskhed? Trivsel Selvværd Identitets-dannelse Kompetence-udvikling Mål Mental kapital Livsduelighed At lykkes

Mental sundhed i skolen Formål: Skabe overblik over eksisterende pædagogisk evidens på området Evidens i tre betydninger: Viden, der er god dokumentation for Viden om effekter af indsatser ’what works’ eller ’best practise’ Viden om anvendelighed

Evidensgrundlaget Reviews og evidensrapporter m. anbefalinger WHO’s Mental Health Children and Adolescents (2001-2008) EU-Kommissionens consensus-papers Mental Health in Youth and Education, prioriterede områder, målsætninger og anbefalinger (2005-2008) Reviews og evidensrapporter m. anbefalinger Velafprøvede programmer fx ’MindMatters’ med praktiske guidelines Vores egen sundhedspædagogiske forskning på området

WHO’s definition (2001, 2005) ”Mental sundhed er en tilstand, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, kan arbejde produktivt på frugtbar vis samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet” www.who.int

UK Mental Health Foundation (Lee, 2006) Karakteristisk for personer med god mental sundhed: udvikler sig følelsesmæssigt, kreativt, intellektuelt og spirituelt tager initiativ til, udvikler og bevarer gensidigt tilfredsstillende personlige relationer ser problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem er tillidsfulde og sikre på sig selv er opmærksomme på andre og føler med dem kan være alene og nyde det kan lege og more sig kan le både af sig selv og af verden positiv tilpasning til andre, til vanskeligheder og til én selv!  

Mental usundhed (Mindmatters) Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid. Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster. Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten (Sheehan et al., 2002)

Mental sundhed (Wistoft, 2009) Både et psykisk fænomen (tanker, følelser, drømmer) Og et socialt fænomen (kommunikation) Positivt selvbillede Social anerkendelse

Mental sundhed (Sundhedstjenesteforskning/Wistoft) Identitet: ‘genkender sig selv’ i nærmiljøet (fx skolen) dvs. oplever sammenhæng og meningsfuldhed Selvværd: tænker positivt om sig selv – positivt selvbillede Indgår i anerkendende relationer med andre Føler sig brugbar (have venner) Slapper af og får hvile Tænker klart Giver slip i negative følelser Har mod til at ændre på ting, de kan ændre Får øje på egne og andres værdier Oplever selv at de vokser!

Evidens for ’Whole School Approach’ Strategisk sundhedsindsats – der tænkes ind på alle niveauer i skolen Multikomponentprogram, hvor der ideelt set tages afsæt i alle de elementer, der har direkte eller indirekte betydning for skolebørns mentale sundhed Formål: at igangsætte en indsats på mange fronter samtidigt, så der både i skolens undervisning, miljø, ledelse, interne og eksterne relationer medtænkes fremme af mental sundhed Fordrer blandt andet lærernes kompetenceudvikling og et involverende samarbejde med forældrene

Ti elementer i ’Whole School Approach’ Almene-, målgrupperettede- eller indikerede indsatser Diversitet og tilpasning – programplanlægning/intervention Lærernes rolle Forældrenes rolle Elevernes rolle Samarbejde mellem skolen og omverden Skolens sundhedspolitik Curriculum Værdier og forventninger Skolebørnenes mentale kompetencer

Tillid – en mental kompetence

Opsamling: evidensarenaerne Praksis: Sundhedsfremme Forebyggelse Pædagogik Behandling Politik Forskning: Sundhed Sygdom

Spørgsmål Hvordan forstyrrer man hinanden hensigtsmæssigt? Hvordan udvikles operationelle gensidige koblinger mellem praksisarenaerne og de videnskabelige discipliner/arenaer?

Evidens - risiko Monodisciplinær forskning og monofaglighed  meningsautonomi / uhensigtsmæssig ’egoisme’  Ingen sammenhængskraft og videndeling Risiko for anomiske videnstilstande m. usikkerhed, opløsning og normløshed Den ene form for evidens kan være lige så god som den anden Ingen holdepunkter OBS: må ikke forveksles med kontingens (moderne samfundsvilkår) Paradoks: øget evidens kan føre til anomi pga. usandsynlige koblinger

Konklusion: evidensudfordring Forskningen viser, at det, der virker mest forebyggende og sundhedsfremmende, er en pædagogisk indsats, som er samlet og koordineret sætter ind på flere niveauer af børnenes og de unges og familiernes liv – samtidigt! Udfordringen ligger i at optimere videnskommunikationen: Formidling – afsendelse (obs. semantik og adressater) Modtagelse (obs. forståelse og anvendelse) Feedback

Krav til evidensen Evidensen på det mentale område må afspejle en viden, der virker, og også viden, der udfordrer det, der allerede virker Evidensen skal kunne sætte spørgsmålstegn ved tidligere praksisser og skabe grundlag for udvikling af en bedre samlet indsats Det kræver at man løfter blikket Og øver sig i smidigt blikskifte!

Tak for opmærksomheden! Karen Wistoft Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Faculty of Arts Aarhus Universitet Campus Emdrup +45 2613 2653 kawi@dpu.dk www.dpu.dk/om/kawi Tak for opmærksomheden!