De første private finansielle institutioner Sparekasserne bliver også lånekasser fra 1840’erne Fra 1850 dannes kreditforeninger. Foreninger ejet af låntagere. Lån mod pant i fast ejendom. Solidarisk ansvar for låntagere. Fra 1850’erne begynder moderne banker at basere udlån på indlån. Alternativt ved store kapitalkrav: Det moderne A/S

Udviklingen i Nationalbankens rolle Da der nu eksisterer private sparekasser og banker bliver NB fra 1860’erne “bankernes bank” og “lender of last resort”. Nationalbanken begynder at føre pengepolitik vhja. Diskontoændringer (fremfor kreditrationering) Af NB’s to formål, forskydes vægten lidt fra “et sikkert pengevæsen” over mod det “at lette pengeomsætning og kreditgivning”.

Alternativ finansiering ved store kapitalkrav aktieemission. Det moderne A/S med begrænset ansvar. I starten især inden for kommunikation og banker. Bemærk samspil mellem storbanker (Privatbanken og Landmandsbanken) og nogle store aktieselskaber. Begrebet universalbanker opstår.

Danmark under den klassiske guldstandard fra 1875 Også før den tid var seddeludstedelse baseret på en reserve af ædelmetal nemlig sølv. Guldstandarden interessant bl.a. pga dens internationale udbredelse Det klassiske eksempel på et fastkursregime med uforanderlige valutakurser kombineret med fri internationale kapitalbevægelser

Guldstandardens funktionsmåde Guldindløselige sedler i centralbankerne Fri indførsel og udførsel af guld mellem landende Fast paritetskurs mellem valutaerne svarende til f.eks. gram guld i en kr. divideret med gram guld i et £.

Bemærk hvad der sker ved et betalingsunderskud Markedskursen forringes på underskudslandets valuta (jf. overudbuddet at denne valuta) og på et tidspunkt vil denne valuta blive præsenteret til omveksling i underskudslandets centralbank. Denne omveksling er favorabel fordi den altid sker til paritetskursen. Der sker en udstrømning af guld fra underskudslandet. Markedskursen nærmer sig igen paritetskursen

Guldudstrømningen påvirker underskudslandet (stiliseret fremstilling) Udvidelse af pengemængden begrænses. Der var et lov- bestemt forhold mellem pengemængde og guldreserve Mindre vækst i pengemængden betyder mindre vækst i priserne Hvis priserne stiger mindre/falder mere end udlandets priser forbedres konkurrenceevnen Underskuddet vendes til et overskud

Centralbanken i et underskudsland kan understøtte mekanismen ved at hæve renten (“the rules of the game”) I figur 1.6 ser det ud til at Nationalbanken faktisk fulgte denne fremgangsmåde nogenlunde

Internationale tendenser Flere og flere lande går over til guldstandard Nogle lande samarbejder i møntunioner, f.eks. Den skandinaviske møntunion. Men bemærk forskelle til nutidens EMU. Der synes at være en sammenhæng mellem udviklingen i guldproduktionen og prisudviklingen i guldstandardlande. Men der er også andre forklaringer på prisudviklingen…

En række lande, herunder Danmark, var nettolåntagere under guldstandarden og det bidrog til væksten Der er en “moderne” diskussion om det forsvarlige i et indenlandsk opsparingsunderskud