Lærerfortællinger beretter om professionel udholdenhed 6. april 2017 Lærerfortællinger beretter om professionel udholdenhed Læreruddannelse, Nørre Nissum Peer S. Daugbjerg (pd@viauc.dk) Nordisk Læreruddannelseskonference Hjørring Maj 2010

6. april 2017 2

Min dagsorden Velfærdsstaten omstrukturerer Akademisering Professionalisering Central styring 3 temaer i velfærdsstatens omstrukturering påvirker læreres praksis: Individualisering Driftsøkonomi Tab af autoritet Lærerudholdenhed – krav, reaktion og sociale mekanismer Hva’ si’r I t’ d’? Mere om fortællinger – hvis vi har tid…

Velfærdsstaten omstrukturerer Neoliberale kendetegn: Markedsøkonomi, økonomiske beslutninger er frivillige Monetaristisk økonomisk politik, økonomien stimuleres gennem pengepolitik Privatisering af statsejet virksomhed og service Lav beskatning for at stimulere den individuelle frihed Kontrol med udgifterne til velfærdsstaten også på kommunalt niveau. (Beach 2005)

Velfærdsstaten omstrukturerer Velfærd bliver til effektiv økonomisk omfordeling af velfærdsgoder til individuelle borgere/klienter. Dette indfører logik, forståelse og begreber fra driftsøkonomi i velfærdsinstitutionerne. De offentligt ansatte skal i en sådan velfærdsstat være fleksible og tilpasningsparate overfor ændringer i markedet for velfærdsydelser.

Velfærdsstaten omstrukturerer Denne retorik og harmonisering påvirker offentligt ansatte som lærere gennem: - Akademisering Revisioner af læreruddannelsen i 1992, 1998 and 2007 - Professionalisering Lærerforeningen formulerer 21 profession idealer i år 2000 og en professionsstrategi i 2005 - Centraliseret styring Trinmål, slutmål og nationale test

Velfærdsstaten omstrukturerer Akademisering af læreruddannelsen med indførelse af bachelorgrad for at fremme muligheder for videre uddannelse - konstant debat om universitetsbaseret læreruddannelse i Danmark Øget fokus på undersøgelse af praksis i læreruddannelse – et evigt problem med teori og praksis Øgede krav til dokumentation i lærerarbejdet - pseudo-akademisering

Velfærdsstaten omstrukturerer Professionsstrategi fra DLF - 2005

Velfærdsstaten omstrukturerer Revision af nationale læringsmål 2002, 2004 and 2009 Mål for 2., 4., 6. and 9. klasse for alle skolens fag - og for nogle fag også for 8. og 10. klasse

2004 trin og slutmål for læsning Velfærdsstaten omstrukturerer 2004 trin og slutmål for læsning

Velfærdsstaten omstrukturerer Nationale Tests Folkeskolen afsluttes med 7 afgangsprøver i 9. klasse. 5 af dem er obligatoriske: 2 i Dansk, 1 i Matematik, 1 i Engelsk (mundtlig) and 1 i Fysik/kemi. 2 er lodtrukne indenfor Biologi, Geografi, Engelsk (skriftlig), Kristendom, Historie, Samfundsfag , Tysk eller Fransk. Alle test og prøver er individuelle Fag \ Klassetrin 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Dansk – læsning x Matematik Engelsk Fysik/kemi Biologi Geografi

Omstrukturering påvirker lærerarbejde Nationalt af velfærdsstaten og dermed lærerarbjedet Lokalt af arbejdsmarked og dermed beskæftigelsesalternativer Staten fremmer nationalt gennem lovgivning fokusering på den enkelte elev som individ – central styring individualiserer lærer elev relationen Staten regulerer nationalt kommunernes og dermed skolernes økonomi efter markedsøkonomiske principper – driftsøkonomi sætter rammer for det professionelle skøn Staten akademiserer læreruddannelsen, men lærerarbejdet taber autoritet og anseelse. - - - blot for at pege på nogle koblinger mellem omstrukturering og lærerarbejde MEN hvad siger lærerne selv, hvilke erfaringer gør de sig?

Lærers hverdag er kilden Fortællinger Lærers hverdag er kilden Grundtvig § §

Fortællinger - - - de lange citater giver desværre grimme teksttunge dias – BEKLAGER !

Hvem har fortalt? Informant Alias Lise Anne Marie Knud Helle Tine Jesper Fødselsår 1971 1970 1956 1969 1966 1957 Adgangs-givende eksamen afsluttet 1991 1990 1975 1996 1985 1979 og 2001 1976 Lærer-eksamen afsluttet 1998 1980 2000 2005 1986 Alle 7 har gennemført læreruddannelsen på normeret tid – 4 år

Optagede på læreruddannelsen i Nørre Nissum – deres baggrund og køn Lærerstude- rende som gennemfører deres lærer- uddannelse Har op til 2 års anden uddannelses- eller erhvervs- erfaring inden start på læreruddannelse Har mere end 2 års Optag 1992 Annes årgang (n = 80) 38 kvinder 22 mænd 11 kvinder 9 mænd Optag 2001 Helle og Tines årgang (n = 66) 28 kvinder 11 mænd 21 kvinder 6 mænd

Optagede på læreruddannelsen i Nørre Nissum – hvor bor de, når de søger Lærerstude- rende som gennemfører deres lærer- Uddannelse Sjælland, Fyn og Sønderjylland Postnumrene 2200 – 6640 Vestjylland 6700 – 7830 Øst-, midt- og nordjylland 8000 – 9800 Optag 1992 Annes årgang (n = 80) 8 59 13 Optag 2001 Helle og Tines årgang (n = 66) 2 60 4

Lærer praksis - Individualisering Differentiering blev formelt introduceret som princip med den folkeskoleloven af 1993. Ideen var at hver elev skulle undervises i overensstemmelse med hendes eller hans evner. Denne bestemmelse bidrog betydeligt til kompleksiteten i læreres praksis. For yderligere at præcisere betydningen af omsorgen for den enkelte elev, blev der i 2006 indført individuelle elevplaner i alle fag på alle klassetrin.

Lærer praksis - Individualisering Elevplan for idræt som eksempel. Søjlerne er: Aktivitet Forudsætninger (Kan, Kan næsten, Kan ikke) Dato Hvad har du øvet. (antal forsøg) Din træning Om din træning og indsats.

Lærer praksis - Individualisering: egen planlægning Faktisk administration af elevplanerne er lidt på kant med hvad ledelse og forvaltning ønsker, som Helle fortæller: ”Elevplaner, der er jeg en af de få der slår hårdt på, hvis jeg skal bruge elevplaner som et værktøj fremadrettet værktøj sammen med eleverne så skal de ud i september oktober fordi hvad skal jeg bruge dem til i maj når jeg skal ind og holde 6 ugers sommerferie bagefter det er ikke rigtigt. De kommer ud der og jeg bruger dem som værktøj både elevsamtaler og jeg bruger dem til forældresamtaler. Nu skal jeg i gang her efter vinterferien med anden runde elevsamtaler, der tager jeg elevplanerne fra efteråret frem og siger: hvad så min ven? Hvordan går det? ”

Lærer praksis - Individualisering: elevernes arbejde Helle: ”De indeholder aftaler om hvad jeg skal, hvad de skal, hvad forældrene skal. Når jeg skriver det ind så er jeg bevidst at jeg skal bruge det som et værktøj, så jeg kan sætte plusser og minusser. Har du taget det til dig det råd de kom med her? Fulgte du den aftale vi havde? Lige i begyndelsen da synes de godt nok det er træls, men nu den klasse jeg har nu, dem er jeg klasselærer for her 2. år. Nu synes de det er rart, til at begynde da var det meget ubehageligt, de kan godt se at det er en hjælp for alle, fordi de kan også hænge mig op på noget. Det er ikke et ponk ponk oven i hovedet værktøj, det er en aftale, vi er begge parter. ”

Lærer praksis - Individualisering: forældredialog Helle: ”De kan også godt se det smarte i det, at hvis nu forældrene er kommet med et eller andet, så kan jeg sige: skal jeg ringe hjem. Så ringer jeg hjem og siger vi havde en aftale, den er smuttet og det holder ikke, fordi vi er fælles om at løfte. Der 3 parter i det her for ellers kan vi ikke få tingene til at fungere. I begyndelsen var forældrene sådan lidt studs og tænkte lidt hvad fanden bilder hun sig ind, men de kan godt se det er ikke for at straffe dem på nogen måde. Det er fordi vi har lavet en aftale her og vi skal vise at vi står som rollemodeller for de her unge mennesker. Vi er nødt til at vise, vi kan altså stole på folk. Det er det her vi vil og vi vil det godt for dig.”

Lærerpraksis – driftsøkonomi I landdistrikter i Danmark – og andre lande – har faldende indbyggertal betydning for antallet af elever i de enkelte klasser. Dette resulterer i meget svingende klasse-størrelser enten meget små eller meget store. Man prøver at løse dette gennem skolesammenlægninger, men ikke altid med held.

Lærerpraksis – driftsøkonomi Jesper om undervisningsdifferentiering i praksis: ”Når vi har de der kæmpeklasser, så gik det ikke sådan som jeg troede det ville. Vi vidste ikke oprindelig at de ville blive så store. I matematik er det jo ikke til at lave noget praktisk. Jeg har jo prøvet dele klassen op, og så tage mig af det ene hold og så skulle de andre lave noget selv. … Det dur jo ikke, det prøver man 3 gange, og så holder man sådan set klassen samlet. Det er lidt svært, men det går nogen lunde. Til gengæld når de er delt op på de små hold i Natur/teknik, så kommer du jo meget bedre ind på dem.” ”Der er det sjove ved det det er flest drenge og når vi har natur/teknik så er de bare med. Det synes de er spændende, så er jeg tit lidt lusket og lidt dum. De 3 der de begynder først at lave de forsøg når de lige har regnet de to ark færdig vi ikke nåede igår. Der trækker jeg det lidt ned og straffer dem lidt og forfølger dem lidt. Hvor jeg har tid, for jeg har ikke tid oppe i klassen, hvis der sidder 4 piger, hvor jeg i løbet af to minutter kan få dem sat godt i gang så kan jeg jo ikke diskutere med en elev i 10 minutter om han behøver at lave noget vel. Så er tiden givet bedre ud der.”

Lærerpraksis – driftsøkonomi Jesper: ”Så er der en flexjobber her, som skulle være med hver fredag i 2. modul, men hun har ikke været med endnu… Nu kommer jeg også i dag og har planlagt og kopieret ti ark ud som hun skulle beskæftige 10 svage elever med, der faktisk bare bliver holdt hen, som vi slet ikke kan få fat på fordi der er for mange; så vil jeg undervise de 20 der kan og vil. Ved du hvad det er ikke sådan noget vi skjuler. Det er jo lidt træls at der en gruppe der er opgivet, som vi ikke får med. Det er meldt ind på kontoret mange gange jeg har haft skolelederen med ned et par gange, fordi hun skal se det. Hun siger det er sådan en almindelig arbejdssituation. Jeg kan ikke forvente at få alle sammen med, men det er en stor gruppe der aldrig kommer med.”

Lærerpraksis – tab af autoritet Lærerne plejede at have en ret høj autoritet og anseelse i lokalsamfundet blandt andet på grund af deres uddannelse og deres arbejde med lokalsamfundets fremtid - børnene. Denne anseelse er ændret i de sidste 10-15 år i Danmark. Flere faktorer har bidraget til denne forandring: - danske elevers jævne præstationer i internationale sammenligninger, - en generel stigning i uddannelsesniveauet i Danmark, - et generelt tab af respekt for autoriteter.

Lærerpraksis – tab af autoritet MARIE: "Jeg synes vi har mistet meget, det er også den her historie med. Vi har mistet meget af vores professionelle autoritet i alle de år. Det handler nok meget om da vi gik fra skolenævn til skolebestyrelser, hvor jeg var fagpolitisk engageret hvor jeg synes at vi som foreningen lagde os fladt ned på ryggen og sagde jamen selvfølgelig det har I ligeså god forstand på som vi har sagde vi til forældrene dengang. Da solgte vi ud af arvegodset, fordi det har de ikke. Der synes jeg vi har været for ringe til som lærerstand til at sige vi kan noget vi er knaldhamrende dygtige til noget, det er derfor vi bestemmer de her ting, vi vil gerne snakke med jer, men det er os der ved hvad det handler om."

Lærer udholdenhed - reaktioner på krav Individualisering Krav: Elever skal have individuelle elevplaner Reaktion: Tilpasser det til eget optimale brug Driftsøkonomi Krav: Store klasser OG undervisningsdifferentiering Reaktion: Sniger matematik ind i Natur/teknik Tab af autoritet Krav: Det professionelle skøn stækkes gennem mere forældreindflydelse Reaktion: Lærere synes bedst om de dele af deres arbejde hvor de har størst indflydelse – relationerne til kollegaer og elever.

Relationen til eleverne er den afgørende lærerkompetence Anne om elev relationen: ”Vi har haft kollegaer som har været her et år, og så er søgt videre eller er blevet opfordret til at søge videre - og det er i forhold til de her elever. Hvordan tilrettelægger jeg, hvordan styrer jeg de her elever, så de gør det jeg beder dem om. Så de ikke hopper ud af vinduet. ?: er det noget personligt eller noget uddannelsesmæssigt? !: Jeg tror det er en kombination, men samtidig har vi vendt det nogle gange og fået supervision ind når vi får nye elever ind så er man tvangsindlagt til så og så meget supervision af en eller anden lærer som skal ind og rådgive. Det handler altså også om nogle teknikker, hvordan griber jeg det an. Så er der nogle som har en personlighed som bare ikke matcher det at være lærer det kan vi ikke gøre noget ved. Det kan seminariet heller ikke gøre noget ved. Jeg synes har også oplevet kollegaer hvor jeg har ærgret mig at de bare er kommet forkert ind. Hvor det egentlig ikke har været det faglige. De har menneskeligt bare ikke kunnet finde ud af det. De var for dårligt rustet til det de er blevet smidt ud i.”

Det kollegiale samarbejde er vigtigt Anne om teamsamarbejde: ”!: Efter at vi er blevet delt op med team og sådan, det er jeg glad for. Så har jeg fået noget ansvar som faglærer for de der elever også. Før da havde jeg ansvar for den klasse jeg var matematiklærer for og hvordan de havde og kontakt til forældre og sådan noget, men de klasser jeg havde til fysik, dem havde jeg ikke noget kontakt med ellers, da var jeg bare faglærer. Nu er det kun 7.,8.,9. jeg har, det er fysik og biologi jeg har de klasser til, det er 4 timer, det er jo ikke meget; men derfor har jeg stadig ansvar for at det skal fungere i mine timer, men også at det fungerer i frikvartererne. Der er blevet en anden fordeling af roller. Det er ikke så meget at man går til klasselæreren og siger, de har gjort sådan og sådan gør noget ved det. ?: En del af klasselærerfunktionen er gået over og er blevet til en teamlærerfunktion. !: Ja det er det, det synes jeg er rigtig dejligt, det giver et helt andet forhold til de her elever, selvfølgelig er det klasselæreren der har det sidste ord, hvis der er noget der går i knuder og der skal være møder med de forskellige, men meget det ansvar er lagt ud på teamlærerne.”

Lærer udholdenhed - Sociale mekanismer Man kan kigge på hvilke alternativ beskæftigelsesmuligheder disse mennesker reelt har i lokalområdet – de er begrænsede på deres uddannelsesniveau med tilhørende løn og ansættelsesvilkår. Man kan kigge på deres investering i det nuværende lærerarbejde, de har næsten alle investeret i en omskoling til lærer (Jesper, Knud, Tine og Helle) eller investeret i lærerprofessionsrettet opkvalificering (Marie og Lise). De har således valgt lærerprofessionen til på baggrund af fravalg af andre erhverv eller de har valgt at blive specialister indenfor lærerprofessionen. Det ville således være en betydelig uddannelsesmæssig kapital de skulle til at omplacere for kunne skifte karriere.

Lærer udholdenhed – Sociale mekanismer Man kan kigge på informanternes alder; 3 af dem (Jesper, Tine og Marie) er alle midt 50’erne på interview tidspunktet, dvs. de har under 10 år til de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn og pension. De 4 yngre udviser forskellige søgemønstre indenfor lærer-professionen for at prøve at finde dem bedre tilrette. Lise taler om at komme tilbage til friskoleverdenen, hun er i skrivende stund på barsel. Anne er blevet tillidsrepræsentant efter interviewene er gennemført. Helle taler i interviewet om at søge ind i efterskoleverdenen, hun er skiftet til specialskole for unge med særlige behov. Knud taler i interviewet om at ville prøve at blive lærer på mellemtrinnet.

Lærer udholdenhed Lærerne henter alle deres glæde ved lærerarbejdet fra samværet med eleverne og deres kollegaer. Det er i disse to relationer at lærerne suverænt kan udøve deres professionelle råderum og fastholde deres værdigrundlag og langsigtede perspektiv med deres eget lærerarbejde; selvom det også er i disse to relationer – især i elevrelationen – at de oplever den største intensitet og dynamik i deres lærerarbejde. Min analyse viser at de reelt eksisterende alternative erhvervsmuligheder for mine informanter er begrænsede af alder, specialisering eller allerede foretagne karriereskift. Dette kan bidrage til at de fremhæver lærerarbejdets givende samvær med børn og kolleger og tilpasser sig lærerarbejdets belastende indgreb fra forældre, stat og kommune.

Tak for jeres lydhørhed overfor læreres beretninger om at være lærere - nu er det jeres tur

Fortællinger bidrager med Tidslige erfaringer Tab af autoritet Relationelle erfaringer Forældre og børn er vanskelige Børn og kolleger er givende Omverdenserfaringer Ydre krav og rammer kan justeres

Fortællinger Tid og omverden smelter sammen til en chronotopi fordi krav og rammer ændrer sig i tid og ikke mindst lærerens opfattelse af krav og rammer ændrer sig med tiden.

Fortællinger Narration, narrativ og fortælling Lærernes sprog Livsfortælling og livshistorie Betydningen af erfaring Betydningen af vekselvirkning mellem arbejde og liv Betydningen af lokal kultur

Brud i erhvervskarriere i egn præget af social omstrukturering Knud begyndte som fisker at overveje om han skulle vedblive med fiskeriet eller prøve noget andet: "Ville jeg være ked af når jeg blev 50 og så stadig gik på et dæk på et skib. Ikke fordi det kunne da være godt nok, MEN sæt jeg gik med: det var lige godt dumt du ikke prøvede noget andet." Knud fortæller om hans glæde ved at vide noget: ”Jeg har altid gerne ville vide meget. … Men jeg har altid gerne villet vide noget, høre radio, de rigtige programmer, eller de forkerte efter hvem man nu spørger. Sådan har jeg det stadig væk. P3 det er ikke lige mig. ?: Hvad hører du, hører du P1? !: Ja, det gør jeg, jeg synes det er fantastisk at høre om mennesker, der er mange historier "Danmark rundt" for eksempel. De underligste ting, som man slet ikke tænker over at nogen kan finde på at sidde og spørge om. Og når så der er nogen som laver et kvarter om noget sådant, det er fantastisk.”

Lærerarbejdets kerneværdi Knud formulerer det kort – ”Man skal kunne lide mennesker, Det er forholdsvis vigtig, hvis man ikke lide mennesker, hvis ikke man vil kontakten med andre mennesker, så er det nok et dumt valg, et dumt erhverv at gå ind i” Knud er 40 år gammel og har været lærer i 9 år. Knud er tidligere fisker, efter 10 år på Nordsøen startede han på VUC og fortsatte på læreruddannelsen og blev lærer.

Konstante forandringer gør start er vanskelig Tine oplever det første år som meget hårdt, hun føler ikke grund-uddannelsen havde forberedt hende på den skolevirkelighed hun mødte: ”Du kan nok aldrig klæde dig helt på via uddannelsen til det virkelige liv det tror jeg ikke man kan. Der er bare nogle ting det kan du ikke forberede dig på, eller så skal det simpelthen hedde, at du er praktik i et år, hvor du kommer ud og står på egne ben og så kommer tilbage og får det sidste, så tror jeg du vil være bedre klædt på. Det første år da vi kom til jul, da var jeg klar parat til at springe fra og sige nej det er ikke. Jeg synes det var utrolig hårdt. Jeg startede i noget helt nyt med rullende indskoling, så alle var frustrerede , der var ikke nogen der kunne komme og sige til mig, hvordan vi skulle gøre tingene for de var lige så frustrerede som jeg var. Det med at finde rytmen i det var utroligt svært, der var ingen af os der havde en rytme, så forsøgte vi hele tiden via vores team at finde ud af hvad fungerer. Vi havde også nogle forældre, som ikke lige synes det var så smart at deres børn havde gået i skole i to år for at blive brudt og så samlet igen. Det syntes jeg var utrolig hårdt.”

Karriere-udvikling kræver egen investering Lise har holdt et års pause fra lærerarbejdet for at videreuddanne sig med en lederuddannelse: ”Jeg trådte vande der på friskolen. Så ville jeg også gerne lidt videre i mit lærerjob. Jeg ville gerne lidt mere end være almindelig lærer. Jeg ville også gerne noget administrativt. Så blev jeg personlig hjælper, når man har den type job, så har man 24 timers vagter. Det gjorde så, at jeg havde meget fri og så læste jeg ved siden af; så læste jeg simpelthen en mellemlederuddannelse, grundlæggende lederuddannelse hed det inde i Holstebro på handelsskolen. Jeg var der 13 undervisningsgange på et halvt år, så det læste jeg ved siden af. Det gjorde jeg syntes jeg kunne lidt mere, men egentlig ikke klar til at søge videre og vidste heller ikke helt præcist hvad jeg ville med mit lærerjob. Jeg var lige omkring min gamle skole og være barselsvikar i en periode og så var der nogen som kom og prikkede mig på skulderen. De spurgte om jeg ikke skulle søge jobbet herhenne, det var jeg slet ikke klar til, men det var så nogen der fik overtalt mig til at det var jeg alligevel. Jeg var så herhenne og se skolen og så var jeg solgt. Så søgte jeg det og var så heldig at få det.”

Lærer praksis - tiden skal bruges fornuftigt På trods af de stramme rammer angiver lærere nogle positive ting i det forhold at de faktisk stadig selv bestemmer over en del af deres arbejde, som illustration vil jeg her fokusere på indførelsen af elevplaner og hvordan lærerne forvalter dette. Informanterne gør elevplaner til deres egne værktøjer, som Anne fortæller: ”Jeg kan ikke fordrage at bruge tid på noget som ikke er noget værd. Så hellere bruge lidt mere tid og få noget ud af det, som jeg kan bruge til noget, som jeg kan være glad for, som elever og forældre kan være glade for. På den måde prøver jeg lidt at få arbejdet med det så det bliver et redskab for mig. Vi har haft de der afkrydsningsskemaer til elevplaner, nu er vi så gået over til dem hvor vi skal have skrevet noget. Der er selvfølgelig en diskussion, gælder det alle fag, hvor meget skal man skrive. Der har vi fået udviklet noget i nogle af klasserne i overbygningen hvordan kan man håndtere de der ting. Vi skal ikke bruge uanede mængder af tid, det skal være indenfor noget der er til at håndtere. så fandt jeg ud af; at den måde jeg lavede elevplanerne på, så behøvede jeg ikke forberede mig til samtalerne, det havde jeg gjort. Elever og forældre var også forberedt på hvad er det vi skal snakke om, så det var to fluer med et smæk.”

Karakteristik af lærerarbejdet Helle giver en karakteristik af lærerarbejdet, som sammenfatter lærerens udtalelser dels om lærerprofessionens kompleksitet, dels at man også skal kunne holde fri for lærerarbejdet. ”Du skal have situationsfornemmelse. Det handler om lynhurtigt at kunne pejle hvad sker der her. Du skal kunne navigere i rigtig mange forskellige signaler, du skal lynhurtigt reagere på det. Situationsfornemmelse, den er du nødt til at have. Så skal du kunne multitaske, det oplever jeg er rart, at jeg ikke bliver stresset af det for hold kæft hvor kan der være mange ting på engang. Kan du ikke multitaske så ... jeg har jo stadig kontakt med nogle af mine medstuderende fra seminariet, der er da nogle af dem der allerede er kommet ud af lærerfaget fordi de kan ikke. Fordi der er for meget på engang. Og så skal man måske også lige besidde evnen til at sige nu lukker jeg skoletasken, nu er jeg hjemme, slut. Nu har jeg fri. Altså forholde dig til det som et arbejde. Igen selvom man engagerer sig, så skal man også kunne lukke af og sige det er ikke personen, det går på, det er læreren.”

Tidligere erfaringer tages med ind i lærerpraksis Helle har været lærer i 4 år i en alder af 43 år. Hun har arbejdet 15 år som industriarbejder. Hendes sidste ansættelse var på en mandsdomineret vinduesfabrik. Hun fik en arbejdsskade og skulle omskoles. Hun valgte lærerarbejde ganske impulsivt, da hun ikke kunne arbejde som teknisk tegner pga. arbejdsskaden. De mange år som industriarbejder har formet hendes relationer til andre: "Det er ikke for at glide af på konflikten, den kan jeg sgu godt tage"

Danske lærere er mod-villige overfor forandringer Super Tanker syndromet – forandringer til det bedre og værre sker langsomt.

Lærer praksis Roth (2002) beskriver undervisning som white water rafting; du skal følge strømmen og manøvrere det bedste du har lært. White water rafting i de daglige rutine, men Super Tanker manøvrering af de grundlæggende værdier.

Lærer autonomi og myndighed Plads til professionelt skøn Indflydelse på curriculum Indflydelse på undervisningsformer Indflydelse på test og evaluering - (Robertson 2000)