1 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« 13.04.2005 SkoleIntra Træf Nyborg 13. april 2005 Skolens nye roller og redskaber i.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lidt om vejleder rollen
Advertisements

Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Modul 1 - Processer.
Introduktion til Sprogpakken
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
1 Jørgen Nue Møller Bygherren og Byggeriet - Om strategier og organisation Publiceret i 21. April 2003:
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
Ledelse af innovative medarbejdere
Videndeling og ledelse
It og medier Folkeskolens formål Elevens alsidige personlige udvikling dansk, historie, sprog … matematik, natur og teknik … idræt, sløjd, billedkundskab,
Læring i det hyperkomplekse samfund - museumsdidaktiske overvejelser
Julekalender 2010 For Herren i Huset For Fruen i Huset
Integration af mennesker, processer og arbejdspladser... En fornyet tilgang til design af fremtidens bygning.
At udforske sin egen praksis
Hensigtsmæssigt (e)læringsdesign
IT i undervisningen.
# DUA SEMINAR 2010 BRUGERINVOLVERING - hvordan? Ole Nielsen, COWI 5. oktober okt 2010 DUA SEMINAR 2010.
Præsentation af Det retoriske kompas
Forskningsperspektiver på læremidler
#1 Christian Wang, IT-Chef IT DIGITALISERING OG INNOVATION Marts 2011.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Blogging i projektarbejde? E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” Blogging inddrager.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
ANVENDELSE AF DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER I AVU, HF OG GYMNASIET – en forskningsrapport om Projekt e-læring Af: Helle Mathiasen Christian Dalsgaard.
- fra digitalt læremiddel til digitalt læringsforløb
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
VISL – begrænsninger og styrker
Generel introduktion til EC
: 2CBS LL "Hvad bliver man kastet ud i når man forsøger at planlægge og køre virtuel undervisning" Robin Cheesman
Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker?
Det nye folketællingsprojekt. 16. sept E. Gudmundsson: Det nye folktællingsprojekt i Island 2 Formålene med databasen  Bedre tilgængelighed –almenheden.
planlægnings- og styringsmodel og afsnit i bogen
Læreanstalternes Fælles Formidlingskursus 25. November 2001 Faglig formidling gennem netmedier Computer-supported Collaborative Work i reflektionsbaseret,
Lærerprofessionen.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
planlægnings- og styringsmodel og afsnit i bogen
1. April 2014.
FORHANDLING.NET. Forhandling i individuelle arbejdsforhold FORHANDLING.NET Det handler om at skabe merværdi Interessebaseret forhandling handler om at.
Det virtuelle i realiteten ~ det reelle i virtualiteten 1 Historien bag det virtuelle gymnasium Historien bag det virtuelle på Statsskolen 1.Integration.
Den lærende organisation
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Kontekst: - Kolding Kommunes tilbud for elever med autisme.
Livsstilsændringer i Flok. 2 Aabenraa kommune 6000 medarbejdere Ca. 450 arbejdssteder MED. System med HMU som beslutningsorgan.
Birgit Mikkelsen FC FIRST CLASS. Birgit Mikkelsen FC Hvad? Hvordan?
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
Inklusion og inkluderende processer
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Efteruddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse før reformen Eksterne faglige kurser Kurser for hele faggrupper Skolebaserede kurser Pædagogiske.
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Udvalg for kommunikation.
SkoleIntratræf Kolding Lisbeth Møller SkoleIntra i specialundervisningen.
Web didaktik 2.0 Utraditionelle veje - it som omdrejningspunkt for vækst og et redskab til ny udvikling i uddannelserne.
Lederkonferencen 9. juni 2010
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
1 Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring Mål: At i får kendskab til jeres egen læringsstil. At I får et grundlæggende kendskab til projektplanlægning.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Strategisk kompetenceudvikling - konteksten
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Uddannelse i sygefraværshåndtering
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
It i folkeskolens matematikundervisning
Præsentationens transcript:

1 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« SkoleIntra Træf Nyborg 13. april 2005 Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet

2 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet Hvorfor fokus på viden? Vidensdeling! Hvad er viden? Data  Informationer  Viden Hvem skal dele viden? Hvilken viden skal deles?

3 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« DATA #1 Objektive facts og transaktioner Strukturerede Opbevares oftest i it-systemer Indeholder ikke relevans, formål og hensigt

4 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« DATA #2 Datafangst Dataforespørgsel Datamængder Tilgængelighed Troværdighed Validering Relevans

5 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« DATA #3 Opdatering Vedligeholdelse For mange data gør dem ubrugelige Data er råmateriale for informationer …

6 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« INFORMATIONER #1 Informationer er meddelelser Kommunikation Afsender  Modtager Face-to-face Dokumenter, lyd, billeder,.. Inform = at formgive

7 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« INFORMATIONER #2 Data der påvirker modtageren Data der gør en forskel Afsenderkvalitet Modtagerkvalitet Informationer skal ”give mening”

8 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« INFORMATIONER #3 Data der tilføres værdi: Kontekst Kategori Bearbejdning Korrigeret Komprimeret

9 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« VIDEN #1 Skabes af tænkning Findes i mennesker Informationer kan blive til viden

10 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« VIDEN #2 Sammenligning Konsekvenser Sammenhænge Dialog

11 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« VIDEN #3 LQ’s videnniveauer: 1. Faktuel viden og færdigheder (træning) 2. Procesviden (projektarbejde, logbøger) 3. Produktviden (portfolioer) 4. Kulturviden (forhandling, forandring)

12 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« VIDEN SOM STOF Faktuel viden Paratviden Færdigheder Læring som resultat af input Kvalifikationer

13 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« VIDEN SOM NYTTE Situativ viden Projektviden Procesviden (logbøger) Læring som refleksion over læringspraksis Kompetencer

14 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« VIDEN SOM OPTIK Systemisk viden Forståelse Innovation (portfolioer) Læring som refleksion over forudsætningerne for læringsadfærd Kreativitet

15 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« VIDEN SOM REFERENCE Kulturviden Verdensviden Forandringsviden Læring som forandring af forudsætningerne for læringsadfærd Forandring og udvikling

16 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« KategoriFormBetegnelsePotentialerFagUndervisning Kommunikati on Læring Medier e-læring VidenViden om: - noget - omverden Faktuel viden Kvalifikationer Det man ved, at man ved Det induktive vidensforråd Faget som stof Parat- viden og Færdigheder Direkte læringsstimulering (som sigter mod mekanisk kopierings- stimulerende adfærd) (klasserums- undervisning, forelæsning, multiple- choice træning) Kommunikation af løsninger Læring som resultat af input Eleven som modtager Bearbejder data Viden om viden Viden om: - videnssituatione n - viden - vidensanvendels e Situativ viden Kompetencer Det man ved, at man ikke ved Det deduktive videnspotentiale Faget som nytte Processer Tilrettelæggelse af situativ selvtilegnelse (som sigter mod analytisk/strategisk adfærd) (gruppe- og projektarbejde) Kommunikation af situationer Læring som refleksion over læringspraksis (hvordan læring foregår og hvordan viden anvendes) Eleven som medskaber Sender og modtager informationer Viden om (viden om viden) Viden om: - vidensbetingelse rne - videnssystemet Systemisk viden Kreativitet (i bred forstand) Det man ikke ved, at man ved Det abduktive videnspotentiale Faget som optik Produkter og resultater Stimulering af paradigmebevidst selvfrembringelse (som sigter mod ændring af præmisserne for egen analytisk/strategisk adfærd) (konstruktions- og produktionsarbejde) Kommunikation af betingelserne for egen adfærd Læring som refleksion over forudsætninger ne for læringsadfærd Omlæring Eleven som producent Forhandler mening Viden om (viden om (viden om viden)) Viden om: - betingelserne for videnssystemet Verden som vidensforudsætn ing Kollektiv grundlagsviden Verdensviden Kultur Det man ikke ved, at man ikke ved Ikke-viden, grænser for mulig viden Faget som reference, forudsætning for ”vores fælles historie, fortid, baggrund” Forandringer Social og organisatorisk forandring (som sigter mod ændring af grundlæggende antagelser) Kommunikation af betingelserne for andres adfærd Læring som forandring af forudsætninger ne for 1-3 Forandring af organisationer og/eller kultur B.la. læring om ledelse Eleven som redaktør Skaber forandringer

17 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« SKOLENS ORGANISATION Fleksibilitet i tid og sted Modularitet Systematik Metadata Skolen bliver om/nyorganiseret!

18 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« SKOLENS MEDIERING Skriftliggørelse Mål, planer, logbøger Dokumentation, evaluering Vedligeholdelse Præsentationer, portfolioer Skolen som medieproducent/forlag!

19 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« SKOLENS VIDENSDELING Kompetence/viden kortlægning Kort viser vej til … Skolebiblioteket Hvem ved noget om? Lærere – Elever – Forældre - Andre Muligheder for reelle forandringer Skolen som videncenter!

20 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« SkoleIntra som redskab for skolens: Vidensproduktion Videnslager Vidensforbrug Videnshåndtering Vidensformidling Disktuér hvad skolen som videncenter er og kan være!

21 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« KOMMER SNART! SkoleIntra som redskab for e-learning Kursusplaner med kursusmoduler Materialelister Evalueringslister Hold (elever, lærere, andre)

22 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« KOMMER SNART! SkoleIntra som redskab for e-learning Dialog (holdet, elever, lærere, aflevering, kalender, chat) Arbejde (notater, dokumenter, fremdrift, logbøger, portfolioer) Indhold (materialer, evaluering, kursusplan, kursusmoduler)

23 Christian Wang: »Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet« SkoleIntra Træf Nyborg 13. april 2005 SLUT!