Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm Pædagogisk psykologi Morten Nissen http://www.psy.ku.dk/mnissen/Undervisning/PP/PP04.htm

Dagens program Tekst som interventionsredskab i dannelsesprocesser Hvilke fællesskaber har mandat til at arbejde med almene positive udviklingsmål? Om socialt arbejde og community psykologi Om ideologisk interpellation Her skal vi se på hvordan sprog, tekst kan bruges i pæd intervention – og navnlig hvordan det indgår i dannelsen af deltagelsesforhold – subjektivitet Systemisk tradition men med terapeutisk fokus Kan det overføres i pæd sammenhæng? Ja vi har været inde på teksten som objekt i undervisning – de symbolske objekter, viden, emner – konstitueret som abstrakte osv. Men kan vi også se på bredere dannelsesproblematikker? Vi så et gymnasium diskutere alkohol og fester – men hvor langt kan de gå? Konstitueret ift andre fællesskaber osv. Adkomst – sml. problemet om at hive familien ind som objekt i den systemiske tradition (første orden) Sml, også OVR-s artikel og problemet om problembørn og deres udpegning Men – hvilke fællesskaber har adkomst til at arbejde med trivsel og hvilket mandat har de egentlig? Vi er tvunget til at overveje hvordan fællesskaber er socialt konstitueret

Tekst og dannelse I Kan tekst / ord være subjektiverende? To grøfter Ord er uskyldige Ord har magisk virkning Rationalismen danner forbindelse – men udenfor den? Sml. post- eller anti-rationalistiske teorier: Sovsen skiller! Undervisning - som praksis/fællesskabsform: ”Viden” konstituerer ”elever”, ”lærere” osv., samt ”genier”, ”ordblinde” m.v. samt ”rationelle aktører” Men almendannelse?

Community / Practice Form Recognition Exchange Community / Practice Form Ends TYPE OF Agent Object INTERVENTION Constitu- Means tion SITUATION CONDITIONS Participant Participant Participant premises Participant premises Vi havde abstraheret fra det partikulære, situerede osv., fra processen, og fra fællesskabet Vi lader processen stå et øjeblik endnu Men lad os så indføje denne interventionsform i en situation og et fællesskab Her er der kun to deltagere for overskuelighedens skyld Læg mærke til at vi skelner mellem deltageren i fællesskabsformen på den ene side og så aktøren i interventionsformen på den anden; det er ikke givet at jeg træder ind i rollen som lærer fx Altså her og nu konstituerer vi det vi gør som undervisning, som en forelæsning. Det er ikke en struktur der determinerer vores handlinger, men en vi bruger og tager på os.

Tekst og dannelse II Men bredere dannelse? Hvad giver adkomst til almendannelse? Jf. den systemiske / narrative terapitradition adkomst til at overskride individualisme? adkomst til at overskride sygdomsbegreber? Jf. adkomst til at overskride ”problembørn” i PPR (OV Rasmussen)

Fællesskabers grundformer Familien: Privathedens problem Afgrænsede objekter Dannelsesgrænser Skole (...men almendannelse) Behandling (...men sundhed) Socialt arbejde som det almene? Eller community psykologi? Polis Oikos Stat . Familie Samfund

Det sociale arbejdes typer udfra dets mål Positivt (opnå / fastholde) Negativt (ophæve / undgå) Reproduktion (fastholde / undgå) Omsorg Forebyggelse Udvikling (opnå / ophæve) Pædagogik Behandling

Socialt arbejde Socialt arbejde, socialrådgivning, socialpædagogik Defineres gennem forskel til: Specialiseret uddannelse, behandling, specialpædagogik m.v. Magtudøvelse Religiøse barmhjertighedsgerninger Velfærdsstaten som løsning på ”det sociale problem”? Det ”sociale” som residual og/eller som alment? Socialt arbejde  Social work Problemer med objektivitet: Holisme - objektet overskrider afgrænsning Subjektivering - målet er dannelse af subjekter Sml. Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

Community Psyk. – 3 aspekter Kritisk / progressivistisk strømning Empowerment, ressourcefokusering, hverdagsliv, anti-individualisme Den abstrakte negation Lewins formel: B = f (P;E) Kontekstbegrebet, miljøbegrebet Studier af fællesskaber Fx: Hvad er et fællesskab? Hvordan fungerer det? Hvordan skelnes ét fra et andet? Hvad indebærer ”deltagelse”? Diskursivt / praktisk element Hvad er de praktiske effekter af ”community”? Hvordan mobiliseres og ordnes ”communities”?

Genealogiske betragtninger I ”Samfundet” i statens usynlige ramme Modernitet / kapitalisme: Gesellschaft / Gemeinschaft Liberalisme og kommunitarisme Det ”sociale” community Social engineering – velfærdsreformatorernes community Therapeutic communities - indenfor murene

Genealogiske betragtninger II Den tredje sektors community New Public Management / de 3 decentraliseringer Det aktive samfund, avanceret liberalisme Forsørgelsestrekant og –diamant Stat, marked, civilsamfund (og familie) Lokalmiljøer, partnerskaber, frivillige Fra indenfor til udenfor - netværk

Netværk i socialt arbejde: Rum i socialt arbejde: Rådgivning; rammer; institution; alternativ Netværk i socialt arbejde: Gadeplan; projekt; miljø; koordinering Rum er: Netværk er: Afgrænset Uendeligt Ude / inde Adskillelse Nær / fjern Forbindelse Forskel Lighed Kvaliteter Elementer Essens Relation Produktion Udveksling

Ideologikritik af netværksbegrebet Begrebslogisk gensidigt forudsættende (En grænse er en forbindelse, en lighed forudsætter en forskel osv.) Modsatte spørgsmål: Hvilke kvaliteter definerer netværket? Hvad konstituerer netværket som subjekt? Hvordan afgrænser det sig selv? Kritiske spørgsmål: Er ”netværket” en skjult metamorfose? Hvilke magtrelationer skjules i meta-ligheden?

Velfærdsstaten som empowerment? Velfærdsstaten: Statens omfattende intervention i samfund og familie (Se www.hum.ku.dk/lov) Interventionen er samtidig: Reproduktiv, (bevarer samfund og familie) Produktiv (frembringer samfund og familie) Responsiv (forandrer staten selv) Velfærdsstaten er den statsform der hele tiden overskrider sig selv i en kamp om det sociale spørgsmål – hele tiden interpellerer ”mennesker” som subjekter på nye niveauer

Interpellation [at mellem-kalde] Louis Althusser: Ideologier og ideologiske statsapparater Prajning: An-svar Navnet: Partikulær, unik Altid-allerede subjekt Selvbevidsthedens nærmeste udviklingszone: Jeg deltager i at vi forholder os til mig Interpellationens gensidighed Substantialisering Fake it till you make it Tillidsprincippet Interpellation stammer fra Althusser Vi arbejder med det i et tværvidenskabeligt projekt om velfærdsstatens kulturhistorie

Ideologi- /kritik som proces Abstrakt negation (kritisk påkaldelse af hverdagslivet) Utopisk konstituering Vi er dem der definerer os ved at være på vej mod at blive dem vi i virkeligheden altid-allerede er Modstand bekræfter Substantialisering ”Den selvopfyldende profetis logik” Tranformation gennem objektivering

Altså – hun er så langt ude, så jeg vil skyde på, at om 14 dage, så begynder hun at trække. Fordi hun er ved at være rimelig hooked på det, ikke. Og det er nok, for hun er ikke mere end 16-17 år, ikke, altså det er ikke særlig meget, vel, når man er på det dér, så derfor bekymrer jeg mig lidt om det, ikke. Og så får Sjakket en bondegård her på søndag, vi skal ud og kigge på. Der har jeg tænkt mig at tage hende med derud. Så skal hun så kigge på stedet, og så – sådan et sted man kan være og overnatte i nogle uger, hvis man har nogle problemer, ikke. Og der har jeg så tænkt mig at sætte hende ud, og så selv flytte derud i det stykke tid. Og så beskæftige mig med hende, ikke, lave en masse sjove ting med hende derude. Fordi hun har bedt om min hjælp to gange, ikke. Fordi hun så er en gammel veninde. Så det er så det jeg har tænkt mig at gøre nu. Altså – det er bare sådan lidt sjovt at tænke på, fordi jeg har selv været det samme igennem – jeg har bare ikke taget stoffer. Øhm - det er sjovt, fordi jeg har selv haft det samme i gang, da jeg gik inde i gaden, da var der nogle andre der havde nogle projekter med mig, med at få mig væk derinde fra, selvom jeg ikke tog stoffer. Og det samme gør jeg nu. Alexandra, 18 år, Sjakket 1994 Gadebarnet (senere: Vilde unge) altid-allerede subjekter Ressourceperson efter 14 dage Tillidsprincippet – fake it till you make it Substantialisering – et arbejde for alle parter Den gensidige interpellation: Bondegården som vision I parentes bemærket: Fællesskaber konstitueres ideologisk både ved henvisning til det oprindelige og det visionære - altså når vi atter bliver det vi i sandhed er

Substantialisering Ressourcer i lokalkulturer: Magtråderum ”Ånden” (objektiveret som symbol) ”Værdier” Ildsjæle?? Discountprojekter? Vennetjenester?? Magtråderum Politisk arbejde (empowerment) Magtkampe Symbolsk-politisk reproduktion

Løbeseddel, Sjakket, januar 1995 NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Sjakket 1995 - løbeseddel Begrebet om flade junkier som projektets omdrejningspunkt Udstødelse af junkierne på ét plan Men også identifikation - venner - deltagere tæt på junkierne Støtte fra Sundhedsstyrelsen - formidler magt Løbesedlen er éngangs - ikke så ”forpligtende” - men objektiverer projektet Løbeseddel, Sjakket, januar 1995