5. Kursusgang Digital interaktion og kulturel kontekst

På programmet Børns praksisformer med nye medier 3 Fortællinger om online community Kultur og betydning

Miniprojekt Vejledning: Feedback på case, formål og problemformulering Ny Opgave: –Konkretisering af kommunikationssituation –Indledende research på målgruppen/ afsender/lignende tiltag – hvad siger afsender, statistik, forskning på området? –Foretag målgruppesegmentering Deadline er onsdag d kl. 10, hvor det sendes til begge min mailadresser:

Børns praksisformer med digitale medier ”Artiklen søger at besvare spørgsmålet: På hvilke måder kan børns praksisformer med digitale medier udfordre den didaktiske tænkning?” (Holm Sørensen 2002, s.19) Dette er interessant målgruppemæssigt når man vil: analysere børns brug og relevansopfattelse i forhold til digitale medier og kombinere dette med Udvikling eller evaluering af it til børn

Didaktisk udgangspunkt Birgitte Holm Sørensen fravælger det målrationelle perspektiv til fordel for projektpædagogikken Elevforudsætningerne betragtes som socialt funderet i børnenes praksisfællesskab. Dette udforskes med et antropologisk udgangspunkt – hvor barnet ses som ekspert i deres eget liv

Nye elevforudsætninger Børns praksisformer undersøges med fokus på: ”Hvordan børn lærer af hinanden, når de leger, kommunikerer, indgår i sociale sammenhænge og er skabende. I et didaktisk perspektiv er der tale om en særlig form for ”elevforudsætninger”, som der tidligere ikke har været så stor interesse for i den didaktiske tænkning og i den konkrete design af undervisning og læreprocesser..” (Holm Sørensen 2002, s.28)

Børns brug af digitale medier ”De nye digitale medier har skabt nye vilkår for børns aktiviteter i skole, hjem og i fritiden. Forandringerne er sket ved, at børnene selv har taget de nye medier i brug og har gjort dem til en del af deres liv og deres sociale fællesskaber.” (Holm Sørensen 2002, s.28) Børn bruger digitale medier i: Deres lege Skabende aktiviteter Sociale relationer Kommunikation

Børns praksisformer, 1 Væsentlige aspekter af børns praksis med nye digitale medier: Agency –Meningsfuld interaktion Reifikation –Børns skabende processer (æstetik, musik, hjemmesider mm) Ufordring og immersion –Passende udfordringer og ’omsluttethed’

Børns praksisformer, 2 Kommunikation –Digital kommunikation med venner og netvenskaber Tolkning af sig selv –Udforskning af identitetsprocesser, ex. via avatar, i SIMS mm Sociale relationer og globalisering –Der sker en global udvidelse af børns sociale relationer Fælles viden og deling af viden –Børn deler deres viden med hinanden om brug af nye medier og i nye medier som konferencesystemmer

7 punkter De praksisformer børn lægger vægt på : Handle, styre og bestemme Producere, skabe og eksperimentere Undersøge, udforske og løse problemer Kommunikere – at udtrykke sig, meddele sig og diskutere samt anvende forskellige medier Tolke sig selv Have sociale relationer Samarbejde og dele viden (Holm Sørensen 2002, s.34)

Øvelse I skal forestille jer, at I skal producere empiri, der kan belyse, hvordan chat påvirker piger i års alderens sociale relationer. Hvem vil I interviewe og hvorfor? Hvad vil I spørge om? Hvad kan I bruge observation til? Hvor kunne I i øvrigt finde oplysninger, som kunne give indsigt i chatfænomenet og de sociale relationer der knytter sig her til?

Brug af online community Nancy Baum har interesseret sig for at undersøge, hvad der faktisk sker indenfor et online community. Bayms tilgang er kvalitativ og etnografisk

Online community Vigtige elementer i et online community: Brugere Interesse Regelsæt Infrastruktur Interaktion

Bayms 3 fortællinger Baym kommer med 3 fortællinger i forhold til undersøgelse af et online community. Det er fortællingen om r.a.t.s som: Et online community Et publikums fællesskab Et praksisfællesskab

3 undersøgelses optikker Det giver 3 optikker til undersøgelse af et online community: Community’ets infrastruktur –Hvordan er community’et organiseret – hvad indeholder det? Community’ets samlende interesse –Hvad er det relevant/irrelevant at snakke om her? (væsentlig element, der virker både inkluderende og ekskluderende) Communityets praksis og proces –Hvordan bruges infrastruktur og interesse – hvordan skabes der mening og interaktion?

Undersøgelses pointer Bayms pointer i forhold til undersøgelse af online community Brugerne skal undersøges indenfor brugskonteksten Observation over lang tid er en væsentlig metode ved etnografiske studier af internettet Metodetriagulering højner validiteten

Andre undersøgelsesaspekter Ved analyse af netsocialitet kan det være relevant at inddrage både online og offline aktiviteter. Signaler tydeligt din identitet som undersøger (giver tillid og troværdighed – brug gerne ITU- som identitetsmarkør) Etik – meld klart ud om jeres formål

RUCSørens undersøgelse Søren ønskede i sit speciale at undersøge DR’s online community for unge: SKUM Sørens vidensinteresse: –Hvordan er SKUMs brugergruppe sammensat? –Hvad gør SKUM attraktivt/interessant for disse brugergrupper?

4 undersøgelsesfaser Søren havde 4 faser i sin empririproduktion: –Den observerende fase –Den deltagerobserverende fase –Den gruppeinterviewende fase –Den dybdeinterviewende fase Alt dette foregik online

SKUMs sociale landskab Sørens resultat til DR bestod i en kortlægning af SKUMs sociale landskab – en brugersegmentering. Han havde identificeret følgende grupper (stammer): –Klanfolket –Indienørderne –Politikerne –Grinebiderne –Poptøser og popdrenge –Hjemmedrengene og R&B babes’ne –Festabernne og Scorekarlene –Spammerne –Lurkerne

Kultur og betydning Udgangspunktet for Jørgen Poulsens bog: ”Kultur og betydning”, er, at: ”Kommunikationsforskningen mener i dag, at betydning ikke overføres, men konstrueres af den enkelte.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”)

Betydningsdannelse Denne betydningsdannelse sker med afsæt i kultur - både afsenders og modtagers: ”Den overordnede forestilling, der ligger bag modelsystemet (A-D) er, at alle handlinger, al adfærd og herunder al kommunikation er indlejret i og betinget af dels den kultur, hvori handlingen produceres og dels den kultur hvorfra handlingen forstås.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s.79)

Evnen til at skabe betydning Vores evne til at skabe betydning, kan betragtes som en praktisk sans, forstået både som: Habitus (Bourdieu) Relevans(Schutz) (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 14)

Relevans og bevidsthed Relevansen er det der afgør, om vi: ”(1) I en given situation skal lade vores bevidsthed arbejde med et bestemt tema (2) Hvor dybt bevidstheden skal arbejde med det og (3) Om bevidstheden evt. skal flyttes til et andet tema.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 136)

Et modelsystem for handling ”Den enkelte handling bestemmes af de ressourcer som individet har til rådighed eller bringer i anvendelse i handlingsøjeblikket, de værdier som vedkommende bevidst eller ubevidst lader styre sammenhængen imellem målet for handlingen og de ressourcer, som skal inddrages, og endelig den sociale kontekst, hvori der handles.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 66)

Handlingens parametre Model for handlingens parametre

Ressourcer ”Ressourcer er en samlebetegnelse for alle materielle og immaterielle forhold, der kan have betydning for det enkelte individs handlinger.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s.81) Åndelige Materielle Magt (kapital – Bourdieu) Begrænsninger

Værdier ”Værdier er en samlet betegnelse for alle typer af moralske og etiske forestillinger, ideologier og myter, der kan tænkes at præge den enkeltes handling.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 66) Forholdet imellem værdier og handlinger er ikke entydigt! Fordi man besidder en bestemt værdi, handler man ikke nødvendigvis på en bestemt måde. Der kan være stor forskel på, hvorledes man handler i forskellige kontekster.

5 Værdigrupper Poulsen definerer værdier som: 1.Moralsk eller etisk forestilling. 2.Sæt af normer, grænser, internaliserede magtstrukturer. 3.Det generelle ’kit’, der får ideologi, myter, fantasi og personlige ambitioner til at hænge sammen. 4.Operative strategimål i hverdagen (værdineutralt) 5.Social placering (kapital – Bourdieu) (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 83)

Handlinger Poulsen betragter handling som hovedparten af al adfærd. Men afgrænser handlinger fra deciderede reflekser. Handling kan være: –Bevidst/ubevidst –Synlig/usynlig

Beslutning om at handle ”Beslutningen om at handle foregår udfra en samlet afvejning af hjernens informationer om situationen og dens mulige betydning for individet og foregår udfra et system af relevanser.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 68)

Praksis Når man begynder at have flere sammenhængende handlinger, eller gentagende handlinger over tid indenfor sammen kontekst, kan man begynde at tale om målgruppens praksis, ex. medarbejdernes praksis ved brug af intranettet.

Sociale kontekst 1.Den primære gruppe (familie) 2.Den sekundære gruppe 3.Arbejdspladsen 4.Den virtuelle gruppe Husk dette er ikke en rangorden efter vigtighed.

Tidsdimensionen ”Hver enkelt af de 4 grundparametre, der indgår i handlingsmodellens basale diamantstruktur, er også underlagt en tidsdimension. Vores ressourcer, værdier og de sociale kontekster forandrer sig over tid.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 73)

Kommunikationsmodellen

Øvelse Undersøg målgruppen (din sidemand) kunne tænkes at omlægge sine kostvaner til økologisk mad? Tag udgangspunkt i modellen om handlingens parametre, fokuser specielt på begreberne: –Værdier –Ressourcer