Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Set i forældreperspektiv
Børnearbejde lavet af 4. klasse og lærer Stine B
De Samvirkende Invalideorganisationer DSI afdelinger Regionale kurser, september 2007.
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Salamancaerklæringen 1994
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Folkeskole-reformen August 2014.
Fra integration til inklusion
Social mobilitet er bremset op
Net Profitability Guidelines
Forældremøde X årgang.
Sosialrett 29. Januar 2013 Professor dr. jur. Kirsten Ketscher
Centrets dokumentationsopgave
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
Information til samfundet og politikere
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Menneskerettighedskonventioner
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Tove Heidemann CVU-Sønderjylland Det globale udsyn – hvordan fremmer vi det i skolen ? Sønderjylland i Verden 3. oktober 2006 Tove.
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Tema: Handicappolitik i kommunerne
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Dagens program En workshop – hvor alle har mulighed for at byde ind. Oplæg i plenum Små summespørgsmål Opsamling i plenum Hvilke vanskeligheder har vi,
Børn og unge i udsatte positioner – og lokale fællesskaber
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Internationalisering i Kolding Kommunes skolevæsen Et eksempel fra Vejstrup og Hejls Skoler – nu sammenlagt til Sjølund-Hejls Skole.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Hvad vil jeg tale om? Handicapkonvention – hvorfor det?
Folkeskolens uddannelsesøkonomi Skolerigsdag den 13. januar 2011 Jan Olsen, Cheføkonom i KL Erik Christensen, Borgmester i Nyborg Kommune.
Den inkluderende skole
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Grundkursus for frivillige i DH Grundlæggende om FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Finland Uddannelse Skoleliv. Dagsorden  Præsentation  Læreruddannelse  Skolesystem  Skoleliv.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
OMSKÆRING AF DRENGE ET MENNESKERETLIGT SPÆNDINGSFELT Christiansborg den 22. oktober 2014.
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Nye udviklingsarbejder Ulfborg skole
Hedegårdenes Skole 2009 / Værdidebat. Værdidebat - synlighed og handling.
Skolesport Leg, Liv & Læring Idrætsprojekt Idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder Partnerskab mellem Dansk Skoleidræt,
Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Ligebehandling: principper og begreber
EGU – hvad virker? EGU – et godt redskab til inklusion af unge til
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole

1. Inklusion som international vision for udvikling af skolesystemer 2. Inklusion som proces - Forskellige udgangspunkter -Forskellige udfordringer - Forskellige udviklingstiltag 3. Nogle pointer og dilemmaer i forbindelse med arbejdet på at udvikle inkluderende skolesystemer

Visionen Inklusion må ses som en proces hvorigennem, der reageres på alle elevers forskellige behov gennem øget deltagelse i skolens læring, kultur og fællesskaber og dermed reducerer eksklusion fra såvel som indenfor skolen. (Booth, 1996) Skoler bør være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige, sproglige situation. Dette gælder både handicappede og særligt begavede børn, gadebørn, børnearbejdere, børn på afsidesliggende steder og børn i nomadebefolkninger, børn i sproglige, etniske eller kulturelle minoriteter og børn i andre marginaliserings- eller udstødningstruede områder eller grupper. (Salamanca erklæringen, 1994)

Inklusion - den internationale rettigheds- og handicapdebat FN’s Børnekonvention (1989) –Protection, provision and participation Education for all (Jomtien 1990, Dakar 2000) FN’s Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap (1993) Salamanca erklæringen (1994) FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap (2006, 2009)

Inklusion og rettighedsperspektivet Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Handicapkonventionen, artikel 22, 2006

Inklusion og omgivelsesperspektivet Alle verdens børn og unge, hver med deres individuelle styrker og svagheder, deres håb og forventninger, har ret til uddannelse. Det er ikke vort uddannelsessystem, der har ret til bestemte typer børn. Derfor er det et lands skolesystem,, der må udvikles så det kan møde alle børns behov (Bengt Lindquist, UN-Rapporteur, 1994)

Udgangspunkter og udfordringer i Mongoliet i forbindelse med udviklingen af den inkluderende skole Geografiske betingelser Lærerevalueringer Læseplan der skaber flere fiaskoer end succeser Fattigdom Gadebørn Analfabetisme 1% Drop outs 16,5% Defektologi Nedlæggelse af specialskoler Migration Kønsproblemer

Landsby i Nepal

Udgangspunkter og udfordringer i Nepal i forbindelse med udviklingen af den inkluderende skole Kaster og etniske grupper (Dalits) Kamaya problemet Piger udgjorde 44 % af dem der blev indskrevet Syn på handicap Undervisning en ny foreteelse Analfabetisme ca. 50% Indskrivning i skolen ca. 80% Mindre end 10% af børn med handicap modtog undervisning Kulturel og sproglig mangfoldighed Under fattigdomsgrænsen 42% Oprørsbevægelse

Udgangspunkter og udfordringer i Kosova i forbindelse med udviklingen af den inkluderende skole Konflikt og parallelsystemer Roma, Egyptians og Ashkali Læreres arbejdsbetingelser Fattigdom, arbejdsløshed Kønsforskelle (højere uddannelse og SNE) Defektologi, specialskoler og specialklasser De fleste børn og unge med handicap og især piger med handicap kommer ikke i skole

Nogle pointer om det internationale arbejde med udvikling af den inkluderende skole Visionen om den inkluderende skole er internationalt besluttet og skaber legitimitet i arbejdet med udvikling af skolen og skolesystemer. Den inkluderende skole som en ”sikkert aldrig afsluttet” proces, hvor skolen analyseres for deltagelsesbarrierer og hvor disse barrierer søges fjernet, har været og vil forhåbentlig fortsat være et dynamisk og effektfuld redskab til udvikling af skoler og uddannelsessystemer

Nogle dilemmaer i det internationale arbejde med udvikling af den inkluderende skole Inklusion og eksklusions sammenhænge –Inklusion i skolen, eksklusion fra hjemmemiljøet Ideologi eller udviklingsretning –Når den almindelige skole ikke kan til tilgodese elevens behov