Lektion 5 Om udbudssiden Disposition Indledning Hvad er en virksomhed? Om input og output Om omkostningskurverne på kort sigt På lang sigt – omkostningskurverne - GRUPPEBILLEDE!!! Vurdering af disse værktøjer Om stordriftsfordele Om et par vigtige pointer Gennemgang af opgaver Gruppearbejde – hvis der er tid…og PRØVE!!!!!!!!!! Og afsluttende kommentarer

1. Indledning Skelner gerne mellem udbuds- og efterspørgselssiden Når vi snakker virksomheder – udbudssiden I kapitel 6 handler det primært om virksomheders omkostninger Og hvilken betydning de har for, hvor meget virksomheden vælger at producere Og hvorfor udbudskurvens bøjer op ad (hvor sidste kapitel…) Omkostninger defineres som værdien af det nødvendige input for at producere outputtet (se tabel 6.1, p. 118) Bemærk – enkelte eksamensopgaver i det her…

2. Hvad er en virksomhed? Meget komplekst i virkeligheden I teorien antages virksomheden at være: Profitmaksimerende (implikationer?) ’a single, consistent decision-taking unit’ (implikationer?) Realistiske antagelser? Overvej følgende: Når virksomheder udviser ’social ansvarlighed’ – hvordan harmonerer det så med profitmaksimering? Prøv at finde nogle virksomhedsaktiviteter, som ikke kan forklares ud fra profitmaksimering på kort- og lang sigt.

2. Hvad er en virksomhed? Satisfiering – et tilfredsstillende afkast… Modelvirksomheden tager to beslutninger: Fastlægger forholdet mellem kapital og arbejde (graden af mekanisering) Hvor meget der skal produceres – givet omkostningerne ved en givet teknologi Virksomheder har noget vanskeligere beslutninger i virkeligheden… (som f.eks.?) Ret passive virksomheder, der ikke søger at påvirke deres omgivelser… (ikke ny teknologi, presse lønninger og pris på halvfabrikata)

3. Output (produktion) og input Der er en række input Halvfabrikata og produktionsfaktorer Produktionsfaktorer – jord, kapital, arbejde Normalt bare Q = f(K,L) – produktionsfunktionen… Som beskriver relationen mellem input og output Og på kort sigt ændrer vi kun på L og hermed på mekaniseringsgraden Og får aftagende grænseafkast På lang sigt ændres såvel mængden af K også In ’the very long run’ ændres ’ f ’ (ny K og L med andre kvalifikationer)

4. Om produktions- og omkostningskurverne - på kort sigt Først nogle betragtninger om produktionen Total product (TP) Average product (AP) AP = TP/L i det her tilfælde er arbejdskraften den eneste variable produktionsfaktor Marginal product (MP)

Bemærk kurvernes udseende Figure 6-1, p. 121 Total Product, Average Product, and Marginal Product Curves (tabel 6.3., p. 120) Bemærk kurvernes udseende Så længe MP kurven er over AP, vil AP være stigende

4. Om produktionskurverne Hvis mængden af den variable produktionsfaktor øges, så vil den marginale produktion og den gennemsnitlige produktion på et eller andet tidspunkt aftage (m.a.o) Hvis det er mængden af arbejdskraft, der forøges, så vil arbejderne på et eller andet tidspunkt begynde at ”træde hinanden i hælene” Forklarer det p. 122 med henvisning til landbrug… Under afsnittet om det lange sigt: planlægnings- og koordinationsproblemer, ’alienation’, hierarkier, kontrolproblemer ved større produktionsvolumen (pl. 128) – kunne man vel også forestille sig på kort sigt…

4. Om omkostningskurverne Udbudskurven for vand kan tænkes at starte næsten fra nul og være meget flad og så pludselig blive meget stejl (prisen på vand blive meget dyr), når der er pumpet anseelige mængder vand op – hvordan ville man forklare det ud fra teorien i kapitel 6?

4. Om omkostningskurverne Produktionsomkostninger: Total costs TC = TFC + TVC Faste omkostninger – uundgåelige omkostninger som mindst én maskine (opstartsomkostninger) Average costs ATC = TC/antal enheder output Marginal costs MC = TC/ output Det giver kurverne på næste slide Hvordan forklarer I TC og TVC kurvernes udseende? Hvorfor stiger de relativt mere, når output bliver større end 1200? P.g.a. stigende lønninger?

Total, Average and Marginal Cost Curves

5. På lang sigt – om omkostningskurverne Hvordan skal K og L sammensættes? Den optimale sammensætning er givet, hvor det marginale produkt af henholdsvis arbejdskraft og kapital er ens, set i forhold til deres respektive priser Hvis de ikke er ens, så vil det stadig være muligt at substituere sig frem til en mere optimal sammensætning Minder det jer om noget?

5. På lang sigt Produktionsfaktorsammensætningen vil ændre sig som følge af ændringer i priserne på produktionsfaktorer prisen på kapital anskaffelsespris og renteniveau prisen på arbejdskraft lønniveauet Hvordan vil man forvente, at et i-land vil specialisere sig? Et u-land?

5. Langsigtede omkostningskurve -alle produktionsfaktorer er variable LRAC-kurven illustrerer grænsen mellem omk.niveauer der er opnåelige med givne faktorpriser og en given teknologi, og omk.niveauer der er uopnåelige Economies of scale = stordriftsfordele

5. Fra kort- til langsigtede omkostningskurver Economies of scale = stordriftsfordele

6. Vurdering af disse værktøjer Bruger virksomhederne disse værktøjer? Nej! Hævder den tekst, jeg refererede… Men det er vigtige spørgsmål for virksomheder at finde ud af: Hvor meget skal vi producere? Hvor mange skal vi ansætte? Skal vi investere i nye maskiner? (Og her handler det i virkeligheden om at regne ud, hvor hurtigt de kan tjene sig ind igen – gerne 1 ½ år!) Hvad synes I om værktøjerne? Hvorfor tror I ikke, at virksomhederne anvender dem? Kan værktøjerne ikke alligevel lære jer noget om virksomheder?

7. Stordriftsfordele Indtil kapitel 5 har vi kun haft aftagende grænseafkast – nu introducerer vi tre andre former for afkast: Stordriftsfordele (stigende skalaafkast) Fra købmanden til Bilka Stordriftsulemper (aftagende skalaafkast) Fra en superbrugs til Brugsen som en samlet organisationen Det samme som aftagende grænseafkast? Konstant skalaafkast – at produktionen stiger i takt med at input øges (5 % mere arbejdskraft – 5 % mere produktion)

7. Stordriftsfordele I virkeligheden: Hvor stor skal en virksomhed være, førend stordriftsfordelene (eos) udnyttes fuldt ud? Hvordan udvikler eos. sig over tid? Hvad betyder den teknologiske udvikling for stordriftsfordele? Har stordriftsfordele samme betydning i dag som historisk? Eos. helt centrale som argument for Det Indre Marked

8. Om et par vigtige pointer Profit – som det defineres af økonomer – findes normalt ikke – den konkurreres hele tiden væk (er faktisk et uligevægtsfænomen) Profit er et signal til virksomhederne om at reallokere (omfordele) ressourcerne I modsætning til den regnskabsmæssige tilgangsvinkel inddrages offeromkostninger Dvs. det indtjeningsmæssige alternativ til at placere pengene i egen virksomhed. Kan opdeles i to: placering i statsobligation, risikofrie afkast, fx 6% udlån til virksomhed med samme risikoprofil, fx +5% Profit er en indtjening på mere end 11 % (taler sommetider om teknologiske renter)

8. Om et par vigtige pointer Kort og lang sigt defineres: Kort sigt – hvor tid det tager arbejdskraften at omstille sig i modellen (øjeblikkelig) Lang sigt – hvor lang tid det tager kapitalapparatet at omstille sig (minder om udbudselasticitet) Definerer (produktions)kapacitet (p. 123-4): ’not an upper limit on what can be produced’ = minimum ATC = muligt at øge produktionen ved at ansætte flere = højere pris pga. stigende ATC Dvs. en antagelse om at en virksomhed altid kan øge produktionen…

9. Kommentarer til hjemmeopgaver Generelle kommentarer Meget, meget nemme opgaver (men 2 og 3 c sværere end som så… I/jeg har undervurderet lidt) Hvis jeg skulle vægte: 1: 15 %, 2: 40 %, 3: 30 %, 4: 15 % Pæne ord i kommentarer, men det karaktermæssige niveau fra 2 til 7 (6 til 9) – nem og Spring aldrig opgaver helt over (- 03/00) og svar på hvad I bliver spurgt om…

9. Kommentarer til hjemmeopgaver Brug den økonomiske teori frem for den sunde fornuft – suppler med jeres almen viden Gennemlæs opgaverne grundigt… Tekstanalyse lige så vigtig som økonomi! Hvordan opgaverne skal læses… Eksempel…

9. Kommentarer til hjemmeopgaver 1 d) Løs ligningerne med henblik på at finde ligevægtspris og –mængde algebraisk 2. Den relative pris på PC’ere er faldet kraftigt de seneste 20 år: a) Skal den faldende pris forklares ud fra efterspørgsels- eller udbudsændringer? b) Hvilke faktorer har forårsaget de ændringer i efterspørgsel og udbud, som har fundet sted? [Dvs. også uafhængigt af prisdannelsen…]

9. Kommentarer til hjemmeopgaver 3.c) Lukning af en stor fabrik øger arbejdsløsheden i Pandrup og omliggende kommuner [hvilket marked??] 4.Forklar verbalt forskellen mellem efterspørgslens priselasticitet og efterspørgselsindkomstelasticitet [forklarer man forskellen ved at definere begreberne? Nej, man overlader det til læseren = misforstået opgaven = -3! – hvis man er hård…

9. Specifikke kommentarer til opgaverne Tag udgangspunkt i teorien! (Lidt om at anvende teorien som huskeliste, begrundelse, systematik og ledetråd) Hvad med stordriftsfordele? 3. b Vin – substitutionseffekten (er effekten på prisen på andre varer relevant at nævne?). Kvalitetsspørgsmålet? 3 c. Det lokale vs. det nationale marked

9. Flere generelle kommentarer De, der løser opgaven i regneark, bruger få ord… - ikke godt… Undgå kreativ sprogbrug (’attraktiv efterspørgsel’) – økonomi et lidt matematisk sprog – varierer ikke sprogbrugen, hvis I først har fundet det rette begreb (ikke en dansk stil!) Pas på, at I ikke ’drukner’ i virkelighedens mange detaljer (specielt opgave 2) Arbejd grundigt med opgaverne – den aktivitet I lærer suverænt mest af… Prøv at se, hvor meget så simple opgaver ’åbner op’…

9. Til næste aflevering Hvis I afleverer elektronisk, så giv filen jeres navn og skriv i word (og ikke i den nyeste word version fra 2007) Hvordan får man figurer ind i word? Hvis jeg får opgaven senest fredag morgen før mandagen, så… I må selv om, hvorvidt I afleverer på papir eller elektronisk – indtil videre… Men ingen venlig hilsen fra Poul  - for tidskrævende

10. Gruppearbejde Opgave 3, b,c p. 135 (stil op som tabel 6.4) Antag at efterspørgslen efter fladskærme stiger 30 %. Hvad vil der ske med prisen ifølge en udbud-efterspørgselsmodel af standardagtig udseende? Hvad vil der ske i virkeligheden? (Og hvad vil det afhænge af?).

11. Prøve m.m. Prøve i indkomst- og substitutionseffekter Kapitel 7 og 8 til næste gang – lidt meget - jeg vil få en læsevejledning ud fredag over middag) Nyt hjemmeopgavesæt på nettet (desværre med lidt indifferenskurver… hvilket jeg har diskuteret lidt med den fagansvarlige…prøv om at I kan finde ud af det alligevel…sku’ være ret let…). Afleveres mandag efter efterårsferien i papir – elektronisk senest fredag morgen samme uge.