Lektion 11 Pengepolitik i praksis Økonomiske nyheder Repetition Dagens (og gårsdagens) pensum Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Næste lektion

1. Økonomiske nyheder Hvilken rolle spiller pengepolitikken under finanskrisen = Hvilke rolle spiller centralbankerne? De påvirker gennem: Rentepolitikken (’rentevåbenet’) Påvirkning af bankers udlån ved at sikre dem likviditet Gennem støtte til at undgå banklukninger

1. Økonomiske nyheder 2. IMF låner Island penge – betingelse: ’en stram pengepolitik’. Hvad vil det sige? ’højere renter på kort sigt og begrænsninger på mulighederne på at flytte kapital’ (Børsen i dag)

2. Repetition Antag , at staten gennemfører en tvangsopsparing på i alt 20 mia. kr. Hvorfor kan de penge ikke bruges til at afdrage på udenlandsgælden? (Se bort fra at opsparingen skal tilbagebetales til borgerne på et senere tidspunkt). Hvorfor vil en tvangsopsparing alligevel kunne bidrage til at mindske udlandsgælden (men ikke med 20 mia.) – alt andet lige?

2. Repetition 2. Multiplikatoren for off. ansatte var i 1999 1,47; for offentligt varekøb 0,98, og offentlige investeringer 0,91, medens den for indkomstskat var 0,51. Antag at der i morgen opstår behov for en finanspolitisk lempelse. Diskuter på den baggrund følgende spørgsmål:

2. Repetition Hvorfor vil selv en balanceret budgetudvidelse ved at bygge en bro virke ekspansivt, dvs. som en lempelse? Hvorfor vil en lempelse sandsynligvis især ske som en skattesænkning – selv om den har en lavere multiplikator og dermed efterspørgselseffekt?

2. Repetition Hvorfor er multiplikatoren for offentlige ansatte den klart største? Hvis man skal stramme finanspolitikken – hvilke instrumenter er så mest effektive? (målt ved beskæftigelse/betalingsbalance) Hvad sker der med den indenlandske statsgæld, hvis man strammer finanspolitikken? (Kan man spare gælden væk?).

3. Dagens pensum 0. Hvad er Nationalbanken for en størrelse? Bogen – beskriver NB egen praksis (åbner ’the black box’ - ex: hvorfor sænkes den korte rente ikke nu?) NB bruger økonomisk teori både til at forstå og forklare, hvad det er, den gør og hvorfor Monetaristisk i teorien – keynesiansk i praksis

3. Dagens pensum NB styrer den daglige penge- og valutapolitik Men indtræden i ØMU en politisk afgørelse Uafhængig – hvilken den selv er en varm tilhænger af  Økonomi handler også om magt! Uafhængighed er altid relativ.

3. Dagens pensum 1. Hvad er penge(mængden), M(oney)? Mange pengemængdemål, men principielt er M defineret ved den likviditet, som borgerne umiddelbart kan få adgang til – også kassekredit (6.3). Dvs: indskud i banker og kontanter uden for Nationalbanken (hvad med kontanter i Nationalbanken?)

3. Dagens pensum 2. Hvorfor udgør kontanter (pengebasen) kun en lille del af pengemængden? (6.3) Fordi betaling primært sker uden udveksling af kontanter (dankort, overførsler og betalinger i bank eller over internet).

3. Dagens pensum 3. Hvordan kan Nationalbanken ændre på pengemængden? (6.3) direkte ved at opkøbe eller sælge statsobligationer indirekte ved at hæve/sænke den korte rente => mindre/større efterspørgsel efter penge => mindre/større udbud af penge => mindre/større pengemængde

3. Dagens pensum ’vigtig opgave for Nationalbanken at sørge for et ’elastisk’ udbud af likviditet’ (NB, p. 14) Men ’Variationer i mængden af sedler og mønter spiller ingen rolle i pengepolitikken’ (p. NB, p. 15)

3. Dagens pensum 4. Men prøver NB at styre pengemængden? Monetaristers teori anbefaler vækst pengemængde = vækst i BNP (’kvantitetsligningen’) for at undgå inflation. Men den teori kan NB ikke følge i praksis:

3. Dagens pensum ’Mængdestyringen af likviditeten spiller under normale omstændigheder ingen rolle i pengepolitikken’ (p. 35, NB). Bl.a. fordi: ’centralbanken…ikke kan kontrollere pengemængden, men kun den snævrere pengebase’ (p. 128).

3. Dagens pensum 5. Hvad styrer så pengemængdens størrelse? Efterspørgslen efter penge. Virkelighed: NB ’styrer’ M indirekte ved at styre renten = styrer reelt ikke Teori: Lærebogen: NB styrer renten ved at styre M (??)

3. Dagens pensum 6. Hvordan påvirker en øget pengemængde priserne? ’På længere sigt er der en meget tæt gensidig afhængighed mellem væksten i pengemængden og væksten i prisniveauet’ og ’inflation…et monetært fænomen’ (p. 112, NB). - korrelationsanalyse (udbredt øk. metode)

3. Dagens pensum Monetaristisk teori – men hvilken årsagssammenhæng (kausalitet): ΔM => ΔP eller ΔP => ΔM? Sidstnævnte sammenhæng keynesiansk Teorier bestemmer kausaliteten – kan ikke eftervises empirisk – ingen mulighed for forsøg…

3. Dagens pensum 7. Hvad er seigniorage/møntningsgevinst? (p. 51, NB) 1,6 milliarder (billion) pund i et år indtægt til den engelske stat). ved at trykke penge til sig selv eller tvinge bankerne til at deponere indskud hos nationalbanken får NB et rentefrit lån Placeres i obligationer (p. 42) = rentegevinst verdenen yder USA rentefri lån – for de ’holder’ dollar og låner gratis valuta i bytte

3. Dagens pensum 8. Hvad betyder ordet ’renten’? ’Renten’ er ’prisen’ på penge, som man ind- og udlåner ’Renten’ = ’rentestrukturen’ = forholdet mellem alle renter – fra Nationalbankens rentesatser til 30-årige obligationslån To ’hoved’-renter - den korte og den lange

3. Dagens pensum 9. Hvad er den korte rente? (NB, p. 17, p. 27) Renten på kortfristede lån Nationalbanken har tre korte renter: diskontoen (signalrenten) og foliorenten på 4 % og renten på indskudsbeviser 5,0 % Sidstnævnte den korte rente – bestemmer bankernes korte rente

3. Dagens pensum 10. Hvad bestemmer den korte rente? Administrativt fastsat <= den pengepolitiske målsætning Forskellig fra land til land og afhænger politiske prioriteringer og valutakurspolitik. Forskellige målsætninger: DK: ’overordnet mål at sikre en stabil kroneværdi’ (p. 111) = fast kurs ift. euro => NB styrer efter ECB’s korte rente (forklares næste lektion)

3. Dagens pensum ECB: ’Hvis det ikke bringer prisstabiliteten i fare, kan pengepolitikken også indrettes på at understøtte fællesskabets generelle økonomiske politikker’ (p. 111) USA: ’høj beskæftigelse… ligestillet med målet om prisstabilitet’ (p. 112)

3. Dagens pensum 11. Hvad er den lange rente? Renten på langsigtede lån som obligationer Eksempelvis Danske Stat, 2017, 4 % pålydende rente, kurs 100,05 Jo lavere kurs, jo højere rente – dvs. I skal huske: kurs op, rente ned og omvendt

3. Dagens pensum 12. Hvad bestemmer kursen på obligationer? Kursen varierer med udbuddet og efterspørgslen efter obligationer Stor efterspørgsel => kurs op = prisen på obligationen op => renten ned (og omvendt) Hvis kursen er 101, bliver den direkte rente mindre end 4 %

3. Dagens pensum Obligationer tidligere centrale til eksamen, fordi man antog, at NB satte den lange rente, men ’Køb og salg af obligationer… er i dag ikke en del af pengepolitikken’ (p. 50) Den lange rente markedsbestemt (?) Den lange rente den økonomisk set mest vigtige (når ’renten falder’ på længere sigt mener man ofte den lange, men når renten ’sættes ned’ den korte).

3. Dagens pensum 13. Hvad bestemmer den lange rente? ’For mange lande er den dominerende faktor bag størrelsen af de lange renter inflationsniveauet’ (p. 87) – et af de vigtigste argumenter for så stor vægt på lavinflation. Men ved vi, hvad der bestemmer de lange renter? (Dvs. udbuddet og efterspørgslen efter obligationer).

3. Dagens pensum 14. Hvad er sammenhængen mellem den korte og lange rente? (BØ, p. 185) ’Der er ikke en direkte eller entydig sammenhæng mellem de pengepolitiske renter og de lange renter’ (p. 87) Hvad vil det sige? (p. 85)

3. Dagens pensum 15. Hvorfor er ’renten’ vigtig? Påvirker den generelle efterspørgsel. Ifølge teorien påvirkes såvel investeringer som forbrug direkte. Empirisk: ’Erhvervenes materielinvesteringer og boligbyggeriet stiger, når renten falder’ (NB, p. 97)

3. Dagens pensum ’Teoretisk set påvirker renten det private forbrug direkte’ – faldende rente => substitutions- og indkomsteffekt (p. 97). ’Empiriske undersøgelser tyder dog på, at renten ikke kan forklare meget af forbrugsudviklingen’ (p. 97). Ændringer i den lange rente påvirker indirekte – gennem påvirkning af formuen (p. 98) Når renten falder, stiger kursen på obligationer, og huspriserne stiger => øget formue

3.3.2 Investeringernes effekt ”Investeringskanal” Fald i den lange rente Øgede investeringer Øget økonomisk aktivitet Ikke kun erhvervsinvesteringer, også privates lån til køb af hus m.v. (studier peger på byggeinvesteringer påvirkes mest af renteændringer, men til eksamen tænker vi på maskininvesteringer)

3.3.3 Effekten af renten på forbruget ”Forbrugskanal” Fald i den lange rente Voksende formue (kursstigninger) Øget forbrug Øget økonomisk aktivitet Husk den omvendte sammenhæng mellem kurs og rente. Lavere rente fører til kursstigninger => øget formue, værdistigning på hus => øgede forbrugsmuligheder (meget vigtigt – formueeffekten).

3. Dagens pensum 16. Hvorfor så stor vægt på prisstabilitet? Høj inflation => (høje lange renter?) => varierende inflation => problemer med at tage beslutninger formueomfordeling mellem debitorer og kreditorer forstyrrer prismekanismen uheldigt samspil med skattesystemet negativ sammenhæng mellem inflation og vækst (?) (p. 112-13 – nærlæs boks 4.1)

3. Dagens pensum Hvad hvis inflationen er lav (og hvad er lav?)? ’vanskeligt at afgøre præcist, hvor[når]…inflation for alvor bliver omkostningsfuld’ (p. 113) Poul: nogle studier peger på, at når inflation over 30-40 % skader vækst! ’inflation tenderer til at have sin egen dynamik’ => ’selv moderat inflation kan løbe løbsk’ (p. 113) Inflationsforskrækkelse – monetarismens største sejr – derfor renten hævet 0,5 % i juni! (Teori har indflydelse!)

3. Dagens pensum 17. Hvorfor en uafhængig centralbank? uafhængig centralbank for at undgå at lade seddelpressen rulle (p. 132) ’udtalt enighed både blandt praktikere og teoretikere om, at en centralbank, der ikke er under direkte politiske kontrol, giver de bedste forudsætninger for en stabil prisudvikling’ (p. 131) hvor uafhængig er og skal NB være? (Tyskland og Frankrig uenige)

3. Dagens pensum 18. Hvad er pengepolitik? I DK ikke at styre pengemængden I DK: At lade den korte rente følge ECB’s med et vist spænd (normalt 0,25 % - pt. 1,75 %) Dansk pengepolitik = (kort)rentepolitik = valutapolitik (hensynet til kronekursen) Den danske pengepolitik er ’impotent’

4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Hvad er pengepolitik? Hvorfor er dansk pengepolitik impotent? Hvad er forskellen på den korte og den lange rente? Hvad sker der når renten falder? Hvorfor så meget vægt på inflationsbekæmpelse?

5. Næste lektion Kapitel 26-27, NØD. Fokus på: Hvad er penge og pengemultiplikatoren? Hvordan styres renten? Hvordan påvirker renten realøkonomien? (Efterspørgsel, forbrug, investeringer).