CHR og E-kontrol Hvordan bruger vi dem i miljøtilsynet?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

Er Økologi noget for mig ?
Lene Mathiasen Planteavlskonsulent, Holstebro
Indberetning af sprøjteoplysninger 1. Hvad skal I høre om: • Hvorfor indberetning • Status for 2 første indberetninger • Brug af oplysningerne • Fremtiden.
Goldkøer Skal på græs i minimum 6 timer pr. dag
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Kunsten at finde tons kvælstof
Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion Det samlede tilskud ved omlægning til økologi ud over enkeltbetaling År fra omlægning år3.-5. årEfterfølgende.
Hvejsel Østergård. Jelling
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Fyraftens møde den 27/9 •Efterårets sprøjtninger v/Søren •Krav til sprøjtjournal og indberetning v/Lars •DLBR IT, Mark Online v/ Carl Aggerbo, VLF •Status.
Foderforsyning til den rigtige pris
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Nordisk Avlsværdivurdering Dansk Kvæg ”Teknikken” i testdagsmodellen(1) Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for.
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Ny rådgivningsstrategi Fra AGRINORD´s Svinerådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Overførsel af regnskabstal til beretningsformål.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Kvælstofomsætning på landbrugsbedriften - beregning af staldbalancer
Revurderinger i Esbjerg kommune. Generelt Hovedformål med revurderingen er at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på BAT. Udgangspunktet.
Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service 2014 Thorm Witt Bendtsen 1.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
1 Ændringer i NorFor Plan i forhold til BEDRIFTSLØSNING.
Hvad forventer jeg mig fra min planteavlskonsulent vedr. planteavls-IT Plantekongres d. 10. januar 2006 Sesion 93 Kurt Friis Jørgensen, Farsø
Balanceregnskaber Hvem har deltaget Hvem har forøget deres N-kvote Hvor meget Tidsforbrug Afslutning Balanceregnskaber Korrektion af N-kvote for højere.
Bedriftens organisation og ansvarsdiagram
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Landbrugets Rådgivningscenter Afgræsning contra staldfodring 1.Hvilke produktionsforhold påvirkes – og hvordan? 2.Samlet økonomisk vurdering heraf på den.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Sydvestjysk Landboforening Varde Græsplanlægning - et praktisk værktøj til planlægning af slæt og afgræsning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Danish Farm Design Building the future Dyrevelfærd Portugal, Spanien, Italien Bjarne Kornbek Pedersen.
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Tidsbegrænset afgræsning
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Udnyttelse og håndtering af svinegylle v
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
SUME 2010 Indledning. Antal svin i DK (i millioner)
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Baggrund Sundhedsstyring Antal svin i DK Udvikling i antibiotikaforbruget til produktionsdyr.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Efterafgrøder 2017 Landbrugsseminar 2017 Jakob Møgelvang
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Sporbarhed håndtering af døde dyr
Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Ny målrettet regulering
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
heste Sarah Levring Møller.
Merete Studnitz SEGES økologi
Græs og N-kvote Anders Nemming
Hvad kan vi se i gødningsregnskabet mht. den nye fosforregulering?
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Præsentationens transcript:

CHR og E-kontrol Hvordan bruger vi dem i miljøtilsynet? v/Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Ejerkreds Sydvestjysk Landboforening 49,4 % Jysk Landbrug 49,4 % Grinstedegnens familielandbrug 1,2%

Nøgletal Omsætning kr. 167 mio. Årsresultat 5.4 mio. 3.100 landbrugsregnskaber ca. 8% i Danmark (andre erhverv 411) 277 medarbejdere 5-6.000 kunder

Temadag for miljømedarbejdere - Envina PROGRAM Oplæg: CHR og E-kontrol. Hvordan kan vi bruge dem i miljøtilsyn? CHR-registeret. Kvægdatabasen. E-kontrol med eksempler (svin/kvæg). Opsummering.

CHR CHR Det Centrale Husdyrbrugs Register. CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina CHR CHR Det Centrale Husdyrbrugs Register. Oprettet i 1993 samme med GLR (Generelle Landbrugs Register). Formål – ønske om hurtig og effektiv smittesporing ved udbrud af sygdomme (fx BSE ”kogalskab” eller mund og klovsyge).

CHR - Temadag for miljømedarbejdere – Envina Krav Besætning med kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, hjorte, ræve, ildere, mårhunde, chinchillaer, mink og akvakulturdyr skal være registeret i CHR. Besætning er: Samling af dyr/samlesteder. Slagterier og afhentningspladser. Forarbejdningsanlæg (skind, knogler mv).

Registreringer - CHR CHR nr. Besætningsnr. Placering CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Registreringer - CHR CHR nr. Besætningsnr. Placering Dato for etablering Bruger/dyrepasser og ejer Dyreart Anvendelsesformål Antal dyr under normale driftsforhold Tilknyttet dyrlægepraksis

CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Ajourføring af CHR Tidsfrist for at bekræfte eller rette oplysninger herunder antal dyr. Indkaldelsesbrev årligt eller hvert andet år. Ændringer af bruger-/ejeroplysninger samt dyrlægepraksis senest 7 dage. Ophørt senest 6 mdr. efter det sidste dyr har forladt besætningen.

Flytninger af dyr (kreatur) CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Flytninger af dyr (kreatur) Hvert enkelt kreatur skal oprettes. Flytninger, kælvninger mv skal ajourføres. Flytning til udlandet sker med kvægpas.

Flytninger af dyr (svin, får og geder) CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Flytninger af dyr (svin, får og geder) Svineproducenter har pligt til at indberette flytninger ved modtagelse af svin. Fåre- og gedeproducenter har pligt til at indberette flytninger både ved afsendelse og modtagelse.

Informationer Oplysninger vedrørende besætninger CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Informationer Oplysninger vedrørende besætninger www.landbrugsindberetning.dk Oplysninger om kreaturer og flytning af får og geder www.webdyr.dk Flytninger af svin //fvm.glr-chr.dk

CHR https://chr.fvst.dk - Temadag for miljømedarbejdere - Envina

CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Eksempel kvæg

CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Eksempel svin

CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Kontrol af CHR Fødevarestyrelsens veterinære kontrol (uanmeldt) efter lov om dyrehold, dyreværn og fødevareloven. Nulpunktskontrol. Basiskontrol (KO). Prioriteret kontrol. Kampagnekontrol. Frekvenskontrol.

CHR´s anvendelse i miljøtilsyn CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina CHR´s anvendelse i miljøtilsyn Mulighed for at finde dyr (alder og antal) i en given periode. Datausikkerhed på dyr pga. forsinkelser i indberetninger. Ingen vægt og produktionsniveauer. Landmanden/dyrlæge bruger ”Dyreregistrering - DMS” til at indberette detaljerede hændelser (medicin, kælvninger osv.).

CHR - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Kvægdatabasen Vidensbank, der blandt andet bruges i forbindelse med forskning i produktionsoptimering. Kælvning og mælkeydelser til analyseresultater og sygdomsinformationer. Landmanden selv og dels dyrlæger, laboratorier og andre parter, der er involverede i produktionskæden, der indberetter data.

Kvægdatabasen - Temadag for miljømedarbejdere - Envina

Kvægdatabasen - Temadag for miljømedarbejdere - Envina

E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol er et styringsredskab, der giver et overblik over effektiviteten og produktionsresultater i besætningen. Resultaterne følges i givne perioder evt. kvartalsvis. Produktionen følges og korrigeres ud fra eventuelle målsætninger.

Anvendelse i mark/gødningsplan E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Anvendelse i mark/gødningsplan Altid i forbindelse med gødningsregnskab og gødningsplan. Gennemsnitlig besætning/produktion 1/8 til 31/7. Dyregruppe. Antal/produktion (gennemsnit). Vægtintervaller, fravænnet.

Korrektioner for foder (Type 2) E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Korrektioner for foder (Type 2) På bedrifter med lavt foderforbrug og/eller lavt protein i foder. Foderforbrug. Indhold af protein. Indhold af fosfor. Ydelse (mælk, grise). Periode på 12 sammenhængende mdr. 1/9 – år – 1/2 indenfor 17 mdr.

E-kontrol - svin Udarbejdes af ”næsten” alle svineproduktioner. E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - svin Udarbejdes af ”næsten” alle svineproduktioner. Programmer: DLBR svin – udgår Agrosoft

E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - søer

E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Data Indtastning af alle hændelser: Dyr, foder, flytninger, vægt, døde. Downloads fra slagterier: Danish Crown Brørup Slagteri Dana Pork Tican.

E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - søer

E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - smågrise

E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - smågrise

E-kontrol - slagtesvin E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - slagtesvin

E-kontrol - slagtesvin (foder) E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - slagtesvin (foder)

E-kontrol - slagtesvin (indhold i foder) E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - slagtesvin (indhold i foder)

E-kontrol - kvæg Programmer: Effektivitetskontrol DMS Agrosoft DLBR E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - kvæg Programmer: DMS Agrosoft DLBR Effektivitetskontrol Mere uigennemskuelig pga. malkende/golde køer, udskiftningsstrategi mv.

E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - kvæg

E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol - kvæg

Regneeksempel stor race (I) E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Regneeksempel stor race (I) Goldkøer (E-kontrol). Goldperiode ca. 8 uger. Foderforbrug ca. 10 FE. Råprotein ca. 12 %.

Regneeksempel (II) Malkende køer 22,7 FE/dag. Råprotein 17,3 %. E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Regneeksempel (II) Malkende køer 22,7 FE/dag. Råprotein 17,3 %. 305 dage malkende x 22,7 FE/dag = 6.924 FE. 60 dage golde x 10 FE/dag = 600 FE. Sum FE 7.524.

Regneeksempel Malkende 6.924 FE 17,3 % råprotein = 1.198. E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina Regneeksempel Malkende 6.924 FE 17,3 % råprotein = 1.198. Golde 600 FE 12 % råprotein = 72. Sum 1.270 kg råprotein. 1.270 kg prot./7.524x1.000 = 169 gram råprotein/FE.

E-kontrol Høj detaljeringsgrad i produktionsresultater. E-kontrol - Temadag for miljømedarbejdere - Envina E-kontrol Høj detaljeringsgrad i produktionsresultater. Landmandens registreringer/hændelser i forhold til den aktuelle produktion. E-kontrollen (svin/kvæg) bruges overfor banker, kreditinstitutter, dyrlæger og rådgivere. Mere krævende at forholde sig til ved miljøtilsyn.

CHR og E-kontrol Overordnede oplysninger E-kontrol/dyreregistrering Opsummering - Temadag for miljømedarbejdere - Envina CHR og E-kontrol Overordnede oplysninger CHR: nr., sygdomsstatus, dyregruppe/art, antal, ejer, adresse, dyr på stald under normale forhold. E-kontrol/dyreregistrering Detaljerede oplysninger på produktion, hændelser, foderforbrug, protein og fosfor.

Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder Laurids Knudsen planteavlsrådgiver, Jysk Landbrugsrådgivning

Gødningsregnskaber Oversigt over dyrehold. - antal - staldsystem Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber Oversigt over dyrehold. - antal - staldsystem - type 1 og 2 korrektioner Dyrehold, produceret. 3.1 Arealopgørelse. 3.2 og 3.3 Forbrug af N i husdyrgødning. 3.5 og 3.6 Forbrug af N i anden org. gødning. 3.8 Opgørelse af efterafgrøder (snart historisk). 3.9 Udbragt husdyrgødning i DE.

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningsregnskaber

Markplan Oversigt over marker på markniveau. Temadag for miljømedarbejdere - Envina Markplan Oversigt over marker på markniveau. Fordeling i afgrødegrupper. Arealberegning.

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Markplan

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Markplan

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Markplan

Nøgletalsskema Dyreenheder og harmoni - oversigt over CHR Temadag for miljømedarbejdere - Envina Nøgletalsskema Dyreenheder og harmoni - oversigt over CHR - samlet oversigt over husdyrgødning. Harmoni - harmoniareal - undtagelsesbrug Efterafgrøder - oversigt - tjek i fællesskemaet Miljøgodkendelser

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Nøgletalsskema

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Nøgletalsskema

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Nøgletalsskema

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Nøgletalsskema

Typer af efterafgrøder 1 Temadag for miljømedarbejdere - Envina Typer af efterafgrøder 1 Grundvandssædskifter. - valgt procentdel med miljøgræs. - græsefterafgrøder. - ingen fradrag i N-kvote. - etableres i planåret. - etableres sammen med dækafgrøden. Grundvandssædskifter: græsefterafgrøder, etableres hvert år i det pågældende område, etableres sammen med hovedafgrøden, bevares indtil 1. feb., kan normalt ikke indgå i pligtige efterafgrøder. Frivillige efterafgrøder kan komme til at omfatte miljøfokusarealer.

Typer af efterafgrøder 2 Temadag for miljømedarbejdere - Envina Typer af efterafgrøder 2 Pligtige efterafgrøder. - græs, korn- eller korsblomstrede efterafgrøder. - alternativer. 70 % efterafgrøder på undtagelsesbrug - græsefterafgrøder. - pligt. og ikke pligt. efterafgrøder. - beregnes af harmoniarealet. - etableres i planåret. - etableres senest 1. august. Frivillige efterafgrøder. - typisk græs- eller korsblomstrede efterafgrøder. - ”miljøfokusområde-efterafgrøder kommer snart”. Frivillige efterafgrøder kan komme til at omfatte miljøfokusarealer.

Pligtige efterafgrøder – generelle regler 1 Temadag for miljømedarbejdere - Envina Pligtige efterafgrøder – generelle regler 1 Etableres forud for planperiode. 10/14 % af efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundareal. - et årige afgrøder uden N-optagelse om efteråret. Gødningskvote- og efterafgrødeskema. Ændringer kan ske indtil 31. august.

Pligtige efterafgrøder – generelle regler 2 Temadag for miljømedarbejdere - Envina Pligtige efterafgrøder – generelle regler 2 Efterafgrøder. - Udlæg af rent græs uden kløver. - Udlæg af korsbl. afgrøder og cikorie. - Udlæg af korn. - Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august. - Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august. - Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Pligtige efterafgrøder – generelle regler 3 Temadag for miljømedarbejdere - Envina Pligtige efterafgrøder – generelle regler 3 Overskud af efterafgrøder fra tidligere år kan anvendes. Græsefterafgrøder har ingen gødningsnorm. Græsefterafgrøder må afgræsses og der må tages slæt.

Pligtige efterafgrøder – generelle regler 4 Temadag for miljømedarbejdere - Envina Pligtige efterafgrøder – generelle regler 4 Mellemafgrøder. - 2 ha til 1 ha. - olieræddike, gul sennep eller frøgræs efter høst. - udlagt senest 20. juli. - tidligst nedmuldning eller nedvisning 20. sept. - 50 pl. pr. kvm. - efterfølges af vintersæd.

Pligtige efterafgrøder – generelle regler 5 Temadag for miljømedarbejdere - Envina Pligtige efterafgrøder – generelle regler 5 Energiafgrøder - Pil, Poppel, El, Hassel, Ask og Elefantgræs. - etableret 2009/10 til 31. aug. 2013. - arealer i omdrift. - 0,8 ha til 1,0 ha efterafgrøde. Fiberfraktion - husdyrgødning - separation af husdyrgødning. - afbrænding i godkendt anlæg. - afbrændt i planperiode 20012/13. - 25 DE erstatter 1 ha.

Pligtige efterafgrøder – generelle regler 6 Temadag for miljømedarbejdere - Envina Pligtige efterafgrøder – generelle regler 6 Efterafgrøder udlagt af anden jordbruger Reduceret kvælstofkvote - 56/85 kg N/ha Øget kvælstofkvote - 32/69 kg N/ha

Efterafgrøder – som følge af MGK Temadag for miljømedarbejdere - Envina Efterafgrøder – som følge af MGK Kravet skal overholdes det efterfølgende efterår. Kravet lægges oven i det generelle krav som er: 10/14 % (efterafgrødegrundarealet). 70 % på undtagelsesbrug (harmoniarealet). Alternativer? Muligheder i praksis.

Udfordringer i praksis Temadag for miljømedarbejdere - Envina Udfordringer i praksis

Gødningskvote og efterafgrøder Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningskvote og efterafgrøder

Gødningskvote og efterafgrøder Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningskvote og efterafgrøder

Gødningskvote og efterafgrøder Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningskvote og efterafgrøder

Gødningskvote og efterafgrøder Temadag for miljømedarbejdere - Envina Gødningskvote og efterafgrøder

Temadag for miljømedarbejdere - Envina Spørgsmål

Temadag for miljømedarbejdere - Envira