“Fra sygefravær til arbejdsevne”

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Advertisements

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen K RONIKERE PÅ ARBEJDSPLADSEN T EMAGRUPPEN
Langvarigt sygefravær
Birgit Bang, Beskæftigelsesrådgiver Tina Krohn, Beskæftigelsesrådgiver
Reform af førtidspension og fleksjob
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Dagsorden Generelt om organisationen Varde Kommune
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
”FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE” 27. FEBRUAR 2013 KONFERENCE TORVEHALLERNE I VEJLE Sund By Sekretariatet.
Erfaringer fra Danmark efter 15 år
Sundhed på arbejdspladsen
Konference d november 2007 varme hænder og køligt overblik
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Omsætning af viden til handling
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 3. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Det Sociale Kapitel
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
Målrettet sygefraværsindsats Sag Målrettet sygefraværsindsats.
Syg, stresset eller bare pjæk? Danske Risikorådgiveres konference den 23. april 2009 Afdelingschef Mikala Kreiser, KL.
Et godt liv for alle borgere Christina Krog, tlf. Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og arbejdsmetode.
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
3. februar 2010 Festival om arbejdsfastholdelse og rummelighed.
SYGEDAGPENGEREFORMEN – HVAD ER DET NYE FOR VIRKSOMHEDERNE (SAMT LIDT AF ”DET GAMLE”) Lejre Kommune 20. november 2014.
3F – Fagligt Fælles Forbund og Forebyggelsesfonden.
sammen om sundhed Sundhedsforum
Broen til bedre sundhed – fremtidens voksne Borgmester Stig Vestergaard 3. Maj 2013.
Håndtering af Sygefravær
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Arbejdsmiljø Stress Hvad mangler? Stresspolitik / retningslinier for forebyggelse, identificering og håndtering af stress Værktøjskasse Igangsætning af.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Titel og undertitel skal stå med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Titlen kan stå i farve, eller der kan vælges.
Tilknytning til arbejdsmarkedet har en sundhedsfremmende effekt – Hvilke muligheder er der for anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for personer.
Kontaktgruppe-seminar D. 29. oktober 2008 Golfhotellet, Viborg.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Minister mål og beskæftigelsesplan JC Frederiksberg 2012: Færre skal på varige forsørgelsesordninger = flere personer med varigt nedsat arbejdsevne skal.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Netværksmøde for teamledere 11. september 2013, Roskilde Erfaringer med akutindsatsen i Jobcenter Lyngby-Taarbæk.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygefravær Dialogmøde, d. 13. november 2008, oplæg v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Konklusioner fra MTVén set ud fra en kommunal synsvinkel.
Regionshospitalet Randers/Grenaa Det er ok at være syg – og ok at ledelsen forholder sig til det Oplæg ved personalechef Mette H. Dehlendorff, november.
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Arbejde, Trivsel og Helbred Merete Labriola
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Tilbage til arbejdet efter stress-sygemelding
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
Arbejde, Trivsel og Helbred
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Mere MOST - mindre fravær
Efterskoleforeningen
Planens 4 hovedelementer 1. Et godt arbejdsmiljø kan være med til at
Socialpolitisk statusmøde 2017 LO
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Flere gode år på arbejdsmarkedet
Præsentationens transcript:

“Fra sygefravær til arbejdsevne” Sundhedsfremme på arbejdspladsen Konference Torvehallerne i Vejle 27. Februar 2013 Sund By Sekretariatet

Baggrund for projektet Arbejdsmarkedets udfordringer i fremtiden Demografisk udvikling – Færre hænder, “løbe stærkere”, risiko for nedslidning Højere pensionsalder – flere med aldersbetinget kronisk sygdom Bedre behandlingsmuligheder – flere vender tilbage efter sygdomsforløb Der er brug for alle! Noget om krisen?

Kronisk sygdom En vedvarende eller længerevarende sygdom med blivende følger, som i større eller mindre grad påvirker personens hverdag, men ikke nødvendigvis er en hindring for at kunne bevare en arbejdsevne. Nogle af de hyppigste kroniske sygdomme er gener i muskler og led, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, allergi og psykiske lidelser. Der kan være forskellige årsager til sygdommen – den kan være arvelig eller opstå efter en ulykke eller som følge af uhensigtsmæssige vaner eller blot fremskreden alder. En kronisk sygdom kan i nogen grad behandles, men ofte ikke helbredes. Omkring 1,7 millioner danskere har en eller flere kroniske sygdomme. Noget om krisen?

Målene med projektet Identificere god praksis i forhold til strategier og interventioner med henblik på fastholdelse, tidlig intervention og tilbagevenden til arbejde Formidle rådgivning til virksomheder og ansatte Etablere viden- og erfaringsudveksling på tværs af grænser mellem eksperter og interessenter Udforme anbefalinger til sundhedspolitikker og –strategier i virksomheder mht. fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Skabe opmærksomhed generelt om emnet

Gode Praksiseksempler Grundfos: Indgået partnerskaber med kommuner Egne socialrådgivere ansat – kontakt inden 14 dage Netværksmøder og mulighed for individuel fysisk træning på Grundfos for sygemeldte medarbejdere Ansættelse på særlige vilkår (mindst 3 %) Integrerer sårbare grupper – testet arbejdsevne, uddannelse og tilpasning af jobbet til den enkelte Fastholder 87 % af deres ansatte – sygemeldte rapporterer om større livsglæde efterfølgende Huset Venture! Arbejde og Sundhed – hånd i hånd! Det store TTA-projekt! En af de fastlagte opgaver i projektet var at identificere gode praksiseksempler, som skulle deles med de andre EU-lande

Arbejdsmetoder Interessentanalyse – hvor kan der findes viden om emnet i Danmark, f.eks. SST, CABI (Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats) patientforeninger osv. Ud fra lovgivningen på området blev der set på, hvilke indsatser virksomhed, praktiserende læge og kommune skal gøre på området ift. sundhedsfremme, forebyggelse, fastholdelse og tilbage til arbejde. Oversigter over, hvad kommuner og virksomheder har af indsatser over for personer på kanten af arbejdsmarkedet på baggrund af praksiserfaringer og undersøgelser. I forbindelse med vejledningens tilblivelse gjorde vi også brug af en række andre arbejdsmetoder. Først…. Valgte at brede målgruppen ud… Hvem /Hvad Mål Målgruppe Indsats / Intervention / Metode Resultater

Sundhedsfremmende perspektiv Et bredere sundhedsbegreb Syg og sund på samme tid Se ressourcer frem for begrænsninger Blive sundere af at gå på arbejde Blandt andet på den baggrund fandt vi hvor vigtigt det er, at alle indsatser foregår ud fra et sundhedsfremmende perspektiv. Heri ligger bl.a. Et brede sundhedsbegreb – hvilket vil sige at sundhed er mere end blot at være rask.

Sundhedsfremme som ramme

Baggrunden for anbefalingerne Opsamling af bedste praksis på området Resultater fra danske og internationale forskningsprojekter Evalueringsresultater fra kommunale projekter Samlet udgjorde de nævnte arbejdsmetoder baggrunden for anbefalingerne.

Sundhedsfremme For alle ansatte: Udarbejde en personalesundhedspolitik Sætte fokus på trivsel, langtidsfriskhed og arbejdsevne Organisere sundhedsordninger og tilbud til de ansatte, som er lettilgængelige Fremhæve engagerede rollemodeller og uddan sundhedsambassadører Medinddrage ansatte i udarbejdelsen af sundhedsordninger og tilbud Mange er i gang, men der er stadig et stort potentiale. På strategiskniveau, som SST anbefaler det i publikationen Sundhed og Trivsel på arbejdspladsen Være en del af sundhedspolitikken Erfaringer viser, at jo nemmere de er at gå til, jo flere benytter dem. Være i nærheden og i arbejdstiden eller i forlængelse deraf. Nogle skal gå forrest og motivere resten Tager udgangspunkt i deres ønsker, så de føler ejerskab og medansvar

Forebyggelse Målrettet ansatte med risiko for at udvikle helbredsproblemer: Basere indsatserne på analyser og kortlægninger af risikofaktorer Arrangere arbejdspladsindsatser, der indbefatter målrettet fysisk aktivitet Have fokus på mental sundhed gennem indsatser, der øger arbejdspladsens sociale kapital og de ansattes trivsel samt forbedrer det psykiske arbejdsmiljø Fx ud fra APV, så forebyggelsen er målrettet risikofaktorerne på den aktuelle arbejdsplads. Fysisk aktivitet er bevist at have god forebyggende effekt og særligt hvis det er målrettet til at styrke de ansattes fysiske evne til at løse deres specifikke arbejdsopgaver. Ikke kun være fysisk fit til at klare jobbet, den mentale sundhed på jobbet er mindst lige så vigtigt

Fastholdelse Målrettet ansatte, der er på vej til at blive sygemeldte: Foretage en tidlig indsats Afholde personlige fastholdelsessamtaler, som munder ud i konkrete handleplaner Opretholde den ansattes tilknytning til arbejdspladsen Anerkende den ansattes oplevelse af situationen Benytte muligheden for delvis sygemelding En tidlig indsats har vist sig at være altafgørende. Arbejdsgiverens kendskab til den ansatte kan udnyttes. Lederne skal kvalificeres og have kompetencerne til at afholde de svære samtaler Vigtig af opretholde den ansattes tilknytning til arbejdspladsen og udarbejde en fastholdelsesplan i samarbejde med den ansatte, så vedkommende føler ejerskab Det har stor betydning for den sygemeldte at vedkommende føler sig forstået og anerkendt, så der tages højde for den sygemeldtes egen vurderede arbejdsevne og oplevelse af situationen. Kan bevare tilknytningen arbejdspladsen og undgå en fuld sygemelding.

Tilbage til arbejde Målrettet sygemeldte ansatte: Klargøre et tilbage til arbejde program Benytte muligheden for delvis raskmelding Give mulighed for samtale med en upartisk sundhedsfaglig person Sørge for tidlig deltagelse i aktiviteter på arbejdspladsen Afholde raskmeldingssamtaler, der har et bredere fokus end blot helbredet Være opmærksom på, at begrebet handicap er subjektivt Hvis en ansat bliver sygemeldt er det vigtig at klargøre et TTA-program ud fra en ordning, der er vedtaget på forhånd i virksomheden for håndtering af sygemeldte ansatte. Så den ansatte gradvist kan vende tilbage og bevare tilknytningen til arbejdspladsen. Afklaring af sygdomsforholdene har ofte stor betydning for den sygemeldte og vedkommende kan have svært ved at forholde til andet før end sygdomsforholdene er afklaret (fx en ekstern konsulent). Igen bevare tilknytningen og jo tidligere indsats jo bedre. Der er mange forhold, der gør sig gældende, når en ansat skal tilbage på arbejde. Fx det kollegiale miljø. Det er derfor også vigtig at tale med kollegaerne for at afværge fordomme, tabuer og stigmatisering. Det er først i mødet med omgivelserne, at funktionsnedsættelsen evt. skaber et handicap. En funktionsnedsættelse skaber derfor ikke nødvendigvis begrænsninger på arbejdspladsen for den ansatte.

Vedvarende arbejdsevne Målet er, at alle ansatte kan bevare deres arbejdsevne og dermed muligheden for at være beskæftiget, så længe de er i den erhvervsaktive alder. En arbejdsevne kan være stor eller lille – det vigtigste er at have øje for den ansattes ressourcer og muligheder frem for begrænsninger.

Tak for opmærksomheden! 