Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Lederudvikling.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Ledelse i Praksis – 4. aften
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Trygge og udviklende fængsler (og samfund) Samarbejde mellem indsatte, ansatte, ledelse, Kasper, mig og jer…
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
FASE 3 FRA UDDANNELSESLÆGE TIL SPECIALLÆGE
Hjælpemiddel under forløbet. •Kendt fra kunstnere, som en samlingsmappe over deres værker. •Vi bruger det her, som en samling over hvad du har lavet mens.
TEMA Deltagerforudsætninger & Læringsstile
Det autentiske menneske
Darum skole 4. november 2013.
Skitsering af en engelsk samarbejdsmodel Ved Morten Kurth
Kompetenceudvikling på KU
Reflektion og e-portfolio Lise Agerbæk, Multimediedesigner
Kultur- og branchestudier
Modul 1 Rød løber (A). Spilleregler for dagen Ingen pauser Byrge, C. & Hansen, S. (2009). The creative platform: A new paradigm for teaching creativity,
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
Teamdannelse baseret på Læringsstile (D-SA-LSI)
Læringsstile i gruppearbejde
VELKOMMEN til Pædagogisk IT-vejledning efter din skolekultur IT-Vejlederens rolle ændrer sig!
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Cooperativ learning - også kaldet CL
Praksisopgave 1 Intro til praksisopgave 1 2. Dag 1.
Den anerkendende interviewform
Hvorfor undervisning? Kim Jesper Herrmann, ph.d., adjunkt
- det kan læres.. Inspiration The New Toughness Training For Sports (PLUME, Penguin Group, 1995, ISBN ) Af James E. Loehr, sportspsykolog.
Vejlederens kommunikation
Opgaver Forventninger og vejledningsstrategier 1.
IAA Marketing Management Session 1 forberedelse til: Marketings rolle i virksomheden.
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder.
1 Undervisnings-evaluering baseret på viden om underviseres og studerendes tænkning Ved Tine Nielsen, CBS Learning Lab Svend Kreiner, Afdelingen for Biostatistik.
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende Coachingforløb.
Change Triangle – “Learning by Playing” as a tool for change - example from the Altiplano in Bolivia.
Peer learning i Ortopædkirurgisk afdeling
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Litterært makerspace.
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Det autentiske Team Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb For medarbejder i grupper og teams.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Modul 1 Rød løber (E). Spilleregler for dagen Ingen pauser Byrge, C. & Hansen, S. (2009). The creative platform: A new paradigm for teaching creativity,
Constructive Alignment
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings & Kompetencegivende træningsforløb.
Supervisor’s toolbox Enhedens navn Sted og dato Dias 1 Approaches / styles Meta-communication Perspectives Caps Themes and progression Feedback and Assessment.
2 minutter om tid (og rum) Lisbeth Klastrup 7. kursusgang 23. oktober.
Forsat arbejde med Indiens døtre og emnet læring
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Modul 1 Rød løber (D). Spilleregler for dagen Ingen pauser Byrge, C. & Hansen, S. (2009). The creative platform: A new paradigm for teaching creativity,
Learning assessment - For students with mental and behavioral disorders Anders Dræby Sørensen Head of Counselling, Aarhus University Ditte Hessellund Counsellor,
Learning assessment - For students with mental and behavioral disorders Anders Dræby Sørensen Head of Counselling, Aarhus University Ditte Hessellund Counsellor,
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 23. AUGUST 2016ADJUNKT HANNE BALSBY THINGHOLM AARHUS UNIVERSITET AU ELEVAKTIVERENDE UNDERVISNING ‘ACTIVE.
Kompetenceudvikling for pædagogmedhjælpere FØR. Indledende samtaleguide - kursisten Indledende samtaleguide - lederen UNDER. Kursistportfolio og underviserportfolio.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
TVÆRPROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER Oktoberkursus
Problem- and play- based Learning
Informationsundervisning og læring i en global virksomhed
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Informationsundervisning i en global virksomhed
Observations-informeret lærersamarbejde og undervisningskvalitet
Præsentationens transcript:

Tine Nielsen, CBS Learning Lab Læringsstile (D-SA-LSI) 3 øvelser til bevidstgørelse og italesætning af læringsstile Studerendes forberedelse: At de har gennemført læringsstilstesten og medbringer profil og tolkningsmanual Hensigten med denne slideserie er at give undervisere, der anvender ”Det danske spørgeskema til selv-vurdering af læringsstile” til forskellige formål med studerende let adgang til en række slides med simple øvelser, som kan anvendes på forskellige vis i undervisningen med det formål at få bevidstgjort og italesat læringsstilene. Bemærk, at der også kan hentes øvelsesark på www.cbs.dk/learningstyles, som svarer til disse øvelser Der indgår både korte intro’er til øvelserne og øvelser. Dette er slides, som der kan arbejdes videre ud fra, byttes rundt på, eller de kan bruges, som de er. I de efterfølgende notefelter vil det med fed tekst være angivet, hvis der er steder, hvor der bør/kan laves kontekst-specifikke ændringer i slides, samt når slides er animerede. Alm. tekst er blot note-/manuskripttekst, som giver flere detaljer omkring indholdet på de enkelte slides – der er medtaget så mange eksempler, som pladsen i notefeltet tillader. Der findes flere i de forskellige tekster. Alle litteraturhenvisninger referer til den litteraturliste, der kan findes på www.cbs.dk/learningstyles Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Læringsmæssige styrker og svagheder Er læringsmæssig styrke det samme som at have en stærk/meget stærk læringsstil? Er læringsmæssig svaghed det samme som at have en svag/meget svag læringsstil? Nej! OBS – slide er animeret I læringsstilsprofilen er angivet en styrke for hver læringsstil (meget svag – svag – middelstærk – stærk – meget stærk). Betyder det så, at de læringsstile som er stærke/meget stærke er udtryk for mine/dine læringsmæssige styrker generelt, og at de læringsstile som er svage/meget svage i min/din profil er udtryk for mine/dine læringsmæssige svagheder generelt? Svaret er NEJ! Der kan selvfølgelig være sammenfald, men der behøver ikke være det. Læringsstile kan ikke generelt og objektivt værdisættes. De tillægges værdi i forhold til den kontekst de udspiller sig i. At have en stærk læringsstil kan således i nogle kontekster være en styrke, men i andre kontekster en svaghed. At have en svag læringsstil kan på samme måde i nogle kontekster være en svaghed, men i andre kontekster en styrke. Eksempler gives i forhold til profil på næste slide Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Tine Nielsen, CBS Learning Lab f.eks denne profil Læringsstil Styrke Lovgivende Meget stærk udøvende Meget svag (negligeabel) Dømmende Stærk Monarkistisk Hierarkisk Middelstærk Oligarkisk Anarkistisk demokratisk Global Lokal Svag Internaliserende Eksternaliserende middelstærk Progressiv Konservativ Her vil jeg opfordre underviseren til at bruge sin egen læringsstilsprofil som eksempel, da dette erfaringsmæssigt virker godt og gør eksemplerne mere levende Eksempel 1 (lovgivende – meget stærk): Denne person foretrækker i meget stærk grad selv at definere de problemer/opgaver der skal løses, de metoder der skal anvendes dertil og at lægge strategien for dette. Hvis vi her taler om en studerende, som har fået stillet en projektorienteret opgave med selvstændig problemformulering, vil den stærke lovgivende stil fremstå som en læringsmæssig styrke i forbindelse med den opgave. Hvis der i stedet er tale om en studerende, som har fået stillet en prædefineret opgave med angivelse af metoden som skal anvendes, kan den stærke lovgivende stil i stedet fremstå som en læringsmæssig svaghed (hvis den studerende ikke kan frigøre sig fra sin stil, vel at mærke) i forhold til netop den opgave. Eksempel 2 (konservativ – meget svag): Denne person foretrækker ikke at beskæftige sig med kendt stof eller kendte metoder. Hvis vi her taler om en studerende som har fået stillet en opgave, som skal løses indenfor kendt pensum-stof med kendte pensum-definerede metoder, vil den meget svage konservative stil fremstå som en læringsmæssig svaghed i forhold til opgaven. Hvis der i stedet er tale om, at den samme studerende får stillet en opgave, der tillader inddragelse af nyt stof og nye metoder, vil den meget svage konservative stil – og særligt hvis den, som her, er kombineret med en meget stærk progressiv stil – fremstå som en læringsmæssig styrke i forhold til opgaven. Tine Nielsen, CBS Learning Lab 3

Se nærmere på din læringsstils-profil 15 minutters individuel undersøgelse og refleksion Se på profil og brug tabeller i tolkningsmanual til at reflektere: Hvad i profilen synes du afspejler dine læringsmæssige styrker? Hvad i profilen synes du afspejler dine læringsmæssige svagheder? Lav noter til dig selv OBS – slide er animeret Øvelsen findes også som øvelsesark med plads til noter (jf. Øvelsesark – 3 øvelser til bevidstgørelse og italesætning af læringsstile) Tidsforbrug: 17 minutter. I lyset af forholdet mellem styrken af læringsstile og læringsmæssige styrker og svagheder, kan denne øvelse nu gennemføres. Der kan evt. indlægges en særlig kontekst i øvelsen (se også de 2 efterfølgende øvelser) – f.eks. Det fag, hvor læringsstilene inddrages i undervisningen, gruppearbejde omkring en forestående og allerede kendt opgave, eller hvad der måtte være relevant Der kan indlægges opsamling, men det er ikke nødvendigt – er desuden meget tidskrævende ved store hold – i stedet kan der siges, at de studerende kommer til at snakke med en medstuderende om disse ting. Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Læringsmæssige styrker Jeg ringer med klokken, når I skal skifte Fortæl din sidemand (5 min. hver) Hvad i din profil synes du afspejler dine læringsmæssige styrker? Jeg ringer med klokken, når I skal skifte Gå direkte videre til den denne øvelse Øvelsen findes også som øvelsesark med plads til noter (jf. Øvelsesark – 3 øvelser til bevidstgørelse og italesætning af læringsstile) Tidsforbrug: 12 minutter (kan sættes op ved at give flere minutter til hver part) Udstyr: En klokke til at ringe med halvvejs pga. støjniveau ved store hold Der kan indlægges opsamling, men det er ikke nødvendigt – det væsentlige er, at de studerende ved at skulle italesætte dette også selv bevidstgøres om egne læringsmæssige styrke (og senere svagheder) i forhold til deres læringsstile Alternativ opsamling: Kunne være at spørge ind til/diskutere på holdet, hvad værdien af denne type refleksivitet (forrige øvelse) og italesætning er – hvad får de ud af det? Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Tine Nielsen, CBS Learning Lab Værdien for mig som studerende? Sternberg, 1997 ”The key principle is that in order for students to benefit maximally from instruction and assessment, at least some of each should match their styles of thinking. I would not advocate a perfect match all the time: Students need to learn, as does everyone, that the world does not always provide us with a perfect match to our preferred ways of doing things. Flexibility is as important for students as for teachers” (s. 115). Hvad kan I som studerende bruge viden om egne læringsstile og egne læringsmæssige styrker og svagheder i forskellige kontekster til? Hvis man stiller dette spørgsmål til ophavsmanden til den teori, som ligger bag ved den læringsstilstest, som I har taget (nemlig Sternberg), så ville han – ligesom andre teoretikere indenfor feltet – måske svare: ”citat” . Det handler altså for studerende om at blive fleksibel i sine måder at tænke på i forhold til læring, således at man får mulighed for at lære på flere forskellige måder Spørgsmålet er så, hvordan man bliver det? Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Tine Nielsen, CBS Learning Lab Hvordan bliver man mere fleksibel mht. Læringsstil og måder at tænke på? Viden om stil Viden om egen læringsstil-profil Refleksion over egen praksis Åbenhed overfor andre måder at tænke på Villighed til at anvende andre måder at tænke på strategisk Der er forskningsmæssig støtte for, at dette virker for undervisere mht. lærings- og undervisningsstil (Nielsen, 2008a; Valentine, 1997*), og der er ingen som helst fornuftig grund til at det ikke skulle virke i forhold til studerendes personlige udvikling mht. læringsstile eller for dens sags skyld i teamsamarbejdet! Det at opnå viden om sig selv og at reflektere over egen praksis er forandrende, givet at man er åben for forandring! * Valentine, K. M. (1998), An investigation of teacher knowledge of learning styles and their possible facilitative effects on the learning process. Dissertation, University of South Florida, USA. Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Udbytte af at arbejde med egen læringsstils-profil Viden om tænkemæssige præferencer i forhold til læring  Hvad er styrker og svagheder i forskellige kontekster? Viden om/forståelse for diversitet Hvad er forskellighederne mellem mine og andres præferencer? – medstuderendes såvel som underviseres? Udviklingsmuligheder Fleksibilitet Strategisk anvendelse OBS – slide er animeret Formuleret lidt mere konkret kan udbyttet af at arbejde med sin egen læringsstils-profil på forskellige måder være: Til punkterne på slide kan tillægges: Ad 1) At opnå viden om egen læringsmæssige styrker og svagheder i forskellige kontekster er overmådeligt nyttigt, idet det sætter jer i stand til bedre at navigere og tilpasse jer de kontekster og således også højner egen læringsmuligheder Ad 2) At opnå viden om og internaliseret (ikke bare intellektuel) forståelse for, hvordan andres foretrukne måder at tænke på er forskellige – både i forhold til dine egne og indbyrdes – giver jer mulighed for ikke bare at højne jeres egne muligheder for læring, men også andres. Det kan forbedre kommunikationen i samarbejdssituationer og virke konfliktforebyggende qua den øgede forståelse for andres måder at tænke på og tilgå opgaver på. Ad 3) På den korte bane kan strategisk anvendelse af den viden, I kan opnå i en situation omkring jeres egne og andres måder at tænke på, føre til, at I på den lidt længere bane bliver stilmæssigt mere fleksible. At det er en fordel at være læringsstilsmæssigt fleksibel – fx efter endt uddannelse – er indiskutabelt. Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Læringsstil og læringsstrategi Begge kan omhandle samme mentale processer Stil: Personens naturligt fortrukne måder at tænke på i forbindelse med læring Strategi: Personens bevidst valgte måder at tænke på i forbindelse med læring “Måder at tænke” repræsenterer forskellige måder at opfatte og håndtere forskellige problemtyper/situationer i den givne kontekst. OBS – slide er animeret I forhold til anvendelsesperspektiverne af at kende sin egen læringsstilsprofil er det væsentligt at slå fast, at læringsSTIL IKKE er det samme som læringsSTRATEGI LæringsSTIL er udtryk for en persons naturligt foretrukne måder at tænke på i forbindelse med læring og er således de måder at tænke på, vi ubevidst benytter os af, når vi lærer noget. LæringsSTRATEGI er udtryk for en persons bevidst valgte måder at tænke på i forbindelse med læring og således de måder, vi bevidst forsøger at tænke på for bedre at forstå, lægge et andet perspektiv, mv. når vi lærer noget. De mentale processer (eller måder at tænke på), der enten bringes i spil ubevidst (som stile) eller bevidst (som strategier) er de samme og kan beskrives med de samme termer. Det er således muligt at øve sig helt bevidst i at tænke på andre måder end ens foretrukne (stile) og på den måde anlægge en mere strategisk vinkel på læring. Dette kan være nyttigt i mange sammenhænge. F.eks. hvis en underviser er svær at forstå, og man som studerende har en ide om at dette hænger sammen med, at de måder at tænke på, som underviseren kommunikerer i undervisningen, er meget forskellige fra dem, man selv foretrækker. Det kunne være, at underviseren har en meget abstrakt og overordnet tilgang til det, der tales om i en forelæsning, mens den studerende sidder og forsøger at forstå detaljerne og enkeltdelene i stedet. Her kan det være en hjælp at identificere problemet og afprøve om det at strategisk forsøge at anlægge et mere overordnet og abstrakt blik hjælper på forståelsen. En anden mulighed kunne være at bruge denne viden til at stille strategiske spørgsmål – i dette tilfælde at spørge til om detaljer kan forbindes med det overordnede, da det vil hjælpe på forståelsen. Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Læringsmæssige svagheder Jeg ringer, når der skal skiftes Fortæl din sidemand (7 min. hver) Hvad i profilen synes du afspejler dine læringsmæssige svagheder, som du gerne vil arbejde på strategisk? Jeg ringer, når der skal skiftes Øvelsen findes også som øvelsesark med plads til noter (jf. Øvelsesark – 3 øvelser til bevidstgørelse og italesætning af læringsstile) Tidsforbrug: 16 minutter (kan sættes op ved at give flere minutter til hver part) Udstyr: En klokke til at ringe med halvvejs pga. støjniveau ved store hold Der kan indlægges opsamling, men det er ikke nødvendigt – det væsentlige er, at de studerende ved at skulle italesætte dette også selv bevidstgøres om egne læringsmæssige svagheder (og tidligere styrker) i forhold til deres læringsstile Alternativ opsamling: Kunne være at spørge ind til/diskutere på holdet, hvad værdien af denne type refleksivitet (første øvelse) og italesætning er – hvad får de ud af det? Tine Nielsen, CBS Learning Lab

Refleksionsbog på www.cbs.dk/learningstyles Mulighed for at arbejde videre med egne læringsstile i forhold til:  gruppearbejde  undervisning  vejledning Refleksionsbog på www.cbs.dk/learningstyles OBS – slide er animeret På hjemmesiden www.cbs.dk/learningstyles findes en refleksions- og arbejdsbog til studerende, som giver hver enkelt af jer mulighed for at arbejde videre og gå mere i dybden med jeres læringsstile, både alment, i forhold til gruppearbejde, i forhold til undervisning og i forhold til vejledning. Tine Nielsen, CBS Learning Lab