Samfundsøkonomi-5 Uge 13

I denne seance udvider vi vores modeller med eksport og import I denne seance udvider vi vores modeller med eksport og import. Vigtige pointer i denne sammenhæng: 1) Hvordan bestemmes import og eksport? 2) hvilke konsekvenser får modeludvidelsen for multiplikatoren 3) Hvad er Betalingsbalancen og hvordan har den udviklet sig. 4) hvordan kan betalingsbalancen forbedres

Se fx 10-årsoversigten s. 105. Her kaldes Tilgang for ”forsyning” og Efterspørgsel for ”anvendelse”. Ligningerne stemmer og I kan sætte tal på. 2007 mia.kr. årets priser: X=884,G=439,I=396,C=841,M=864,Y=1696

3. Hvad bestemmer importen og eksporten? Import: En del af importen er konstant – resten antages – som forbruget – at være indkomstafhængigt Eksport: Afhængig af konkurrenceevne og væksten i udlandet

I Nationaløkonomi på Dansk side 282 f præsenteres en model, hvor såvel M (import) som X (eksport) er eksogent bestemt. Det er en urealistisk antagelse, da importen med sikkerhed stiger, når indkomsten stiger. Det eneste formål med dette afsnit er at introducere handelsbalancen i figur 2 som M-X = AC-AB = BC.

Modellen i Figur 5 er mere realistisk Modellen i Figur 5 er mere realistisk. Her er Importen afhængig af Indkomsten. (Ligning (9)). I figuren ses ses, at Handelsbalancen forværres når Y stiger. Afstanden AC (importen) vokser, mens afstanden AB (exporten) er konstant.

Eksporten Eksport og konkurrenceevne. Hvad er konkurrenceevne? Hvordan kan den forbedres?

6. Hvorfor bliver multiplikatoren fortyndet, når økonomien (=modellen) åbnes, og der introduceres en offentlig sektor? (p. 287-88, 297). Alt, hvad der reducerer privatforbruget, betragtes som lækager – dræn. Er under brøkstregen og mindsker multipl.

Multiplikatorforskelle 1/1-c Uden indkomstskat. Lukket økonomi 1/1-c+m Uden indkomstskat. Åben økonomi 1/1-c(1-t) Med indkomstskat. Lukket økonomi 1/1-c(1-t)+m Med indkomstskat. Åben økonomi t = marginale skattekvote; c= marginal forbrugskvote; s = 1-c = marginale opsparingskvote m = marginale importkvote. Prøv fx c=0,8, t=0,5 m=0,3. Leg evt. med at ændre kvoterne. Kan staten påvirke multiplikatorens størrelse?

7. Hvad er sammenhængen mellem handelsbalance, betalingsbalance og kapitalposter? (p. 288-289) Eksport og import af varer dominerer handelsbalancen og betalingsbalancens løbende poster (p. 156, Tiårsoversigt) Vigtige kapitalposter = kapitalbevægelser: At private eller det offentlige låner i udland FDI (direkte investeringer) ud og ind af DK Køb og salg af obligationer og aktier på tværs af grænser (’finansielle transaktioner’)

Sammenhængen? Hvis stort handelsbalanceunderskud => sandsynligvis også underskud på de løbende poster => behov for kapitaltilførsel fra udlandet (valuta) Hvis det ikke sker automatisk => statslig låntagning eller mindskelse af valutakasse Statslig låntagning lig kapital- og valutatilførsel

Hvordan kan man forbedre betalingsbalancen(s løbende poster)? (p. 291) På kort sigt kun en metode: strammere finanspolitik => import ned (’sparevejen’) På længere sigt stimulere eksporten (usikkert – det lange sejetræk – vi skal være glade for olien) Stimulerer også importen, men relativt mindre…

Hvordan en investeringstigning påvirker Handelsbalancen Y stiger (ligning 12); Men fordi Y stiger, så stiger M også (ligning 13)

Effekten af en eksportstigning på handelsbalancen

Figur 7.1. Udviklingen i delbalancer på den danske betalingsbalance 1960- 2007, nettoindtægter (saldo) i % af BFI. Anm. : For 2007 er BFI 4. kv. 2007-3. kv. 2007 benyttet. Kilde: STO diverse årgange, www.statistikbanken.dk samt NYT fra Danmarks Statistik nr. 54, 2008.

Tabel 7.6. Danmarks eksport og import fordelt på lande, 1973 og 2006. 1) EU(15) i 1973 og EU(27) i 2006. 2) Vesttyskland i 1973. 3) Kina 1% af eksporten og 5% af importen i 2006. Kilde: DS: STO 2007 samt Månedsstatistik over udenrigshandelen, dec. 1973.