VISION Det bedste til vore børn! Oplæg til Pædagogisk Råd.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Der er ingen programmer Det tager alt for lang tid at blive logget på
Vi arbejder i bestyrelsen på at sikre og føre tilsyn med, at den rette kurs sættes og holdes. Overordnet retning og overblik, vi arbejder ikke ”i maskinrummet”.
Informationsmøde - Gug Skole 2014/15
Når lærere samarbejder med forældre
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Skolebestyrelsens opgaver
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Frøslev-Padborg skole
R UGVÆNGETS SKOLE - F REMTIDENS SKOLE ! Helhedsskole – et udviklingsskoleprojekt 2012/13.
Folkeskole-reformen August 2014.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
BUDSKABER TIL FORÆLDRE:
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Skolereform august 2014………………
Styring og dialog Reformgrupper Ledelsesudvikling - Sikre at lederne er rustet til opgaven. Politisk system De overordnede rammesættende beslutninger for.
Velkommen til valgmøde
Introduktionsaften 10. klasse på Hjalleseskolen
Folkeskolereform pr. 1. aug Ambitiøst løft af folkeskolen •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
Invitation til skolebestyrelserne
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
- Hvad kan I forvente som forældre?
Fællesbestyrelsen for Sparkær LBO og Mønsted Skole.
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Klostermarksskolen Strategi og visioner Visionsseminar 2008: 1)Værdianalyse 2)Visioner 3)6 Fokusområder 4) Prioritering 5) Arbejdsplaner Bestyrelsens.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
HVAD BETYDER SKOLEREFORMEN FOR MIG SOM FORÆLDER PÅ NORDBYSKOLEN? Som forælder på Nordbyskolen vil du til næste skoleår møde nye ting, men det meste vil.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Når fritiden kobler til læring- Muligheder i SFO v/ Thomas og Benny Espergærde Skole og SFO 4 blev til én – nye muligheder.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Ledelsesmæssige og kvalitets- udviklingsmæssige overvejelser Ved udarbejdelsen af Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 på SOSU C Oplæg på orienterings-
Overblik over afkast/resultat mål ifm. klubpolitikken Klub- politik - Udvikle og styrke det gode ungdoms- liv Overgang skole og klub Samarb.aftale vedr.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Faglig fordybelse/lektiecafe.  Hvordan får vi elever og forældre til at tilmelde sig i en længere skoledag, når tilbuddet ligger sidst på dagen, er frivilligt.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Sædding/Ådalens lokalskole
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
FORÆLDREMØDE HVOR ER VI PÅ VEJ HEN ?. Agenda ♦Årsberetning  v. Skolebestyrelsesformand Susanne Friis ♦Bistrupskolen status  v. Skoleledelsen ♦Kontaktforældre.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Pagten har forvandlet sig. Pagten ALLE VIL LYKKES.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Vi designer børneliv, som giver livsduelige børn..
SPARKÆR LBO MØNSTED SKOLE Fællesbestyrelsen oktober 2015.
Når alle er forskellige er ingen anderledes
Fællesbestyrelsen for Sparkær LBO og Mønsted Skole.
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

VISION Det bedste til vore børn! Oplæg til Pædagogisk Råd. Fællesbestyrelsen for Sparkær LBO og Mønsted Skole.

Formål Bestyrelsen kan indhente læreres og pædagogers ideer og perspektiver. Begyndende konkretisering til handling! Mulighed for fælles drøftelse.

Program (2 timer) Oplæg ved Bestyrelsen/SBO? (15) Drøftelser i grupper (85) Konkretiser overskrifterne! Fælles dialog, væsentligste emner (20) FOKUSÉR Udvælg og tal om de tiltag, der findes væsentligst. Se Noter til slide 9, for hvilken dybde besvarelsen ca. bør ramme.

Krav Undervisnings ministeriet Lærer Kommune OPGAVEN: LÆRING Økonomi KONKURRENCE STATEN Undervisnings ministeriet Lærer Kommune OPGAVEN: LÆRING Økonomi Forældre Struktur Elever SFO, KLUB, BH Skoleleder

GRUNDLAG Ønsket om at gøre det endnu bedre. Inklusion. Sammenlægning af skolerne. Se muligheder, ikke begrænsninger.

INKLUSION Man siger det er en holdningsændring! KONKRET HANDLING! KONKRET Handling – Holdning – Handling

AKTØRER: Hvem udfører? Skole, BH, SFO, KLUB (Personalet) Elever Forældreråd Bestyrelse Tilføre: Forældre Lokalsamfund Specifikke Eksterne aktører Kommune Ikke forblinde af OMR sammenhænge!

VISIONENS ELEMENTER Styrke sammenhæng mellem BH, SFO, klub og Skoler Vidensbaseret udvikling af skolen Maksimal udfordrende læring for alle elever Styrke Forældreinddragelse (Krav) Styrke lokale bånd og international udsyn KOMMUNIKATION – en integreret del af alt. Motivation

Maksimal udfordrende læring for alle elever Lektiehjælp (social) Resultatstyring/differentieret UV/Overlevering Holddeling Øget motion Kreativitet mod læring Inklusionskompas? Elevkontrakter (Forældre) Forskole for BH. Maksimal udfordrende læring for alle elever. Det betyder, at alle elever skal uddannes lige meget i forhold til egne evner. Evner forstås her både som faglige og sociale. Det betyder, at alle ikke skal nå de samme mål, men at målene er relative i forhold til den konkrete elevs evner. Det betyder også, at alle elever skal udfordres i forhold til det de kan, så de bevarer motivationen og lysten til at lære. I dette element skal respekten for den enkelte elevs værdi som menneske værnes. De konkrete tiltag som foreslås er: Holddeling. Der eksisterer i den nuværende klassedeling brede spænd i elvernes evner. Dette udfordrer den enkelte lærer, fordi undervisningen skal differentieres tilsvarende. (Differentiering kan næppe fuldstændigt undgås i en undervisningstime. Dette pålægges den enkelte lærer under pædagogisk frihed og styrkes under elementet om kompetenceudvikling). Målet for holddeling er, at hovedparten af undervisningen sker i hold på tværs af nuværende klasseskel efter elevernes niveau og skal udfordre både faglige og sociale evner hos eleven (ikke nødvendigvis samtidig). Lektiehjælp. Alle elever kan have brug for lektiehjælp. Samtidig er der her både stærke og svage elever og forældre. Lektiehjælp til stærke elever vil ikke udfordre disse, fordi de har bedre forudsætninger for selv at løse dette og der er måske en sammenhæng til stærke forældre? Samtidig vil stærke elever bedre kunne udnytte IT til lektiehjælp. Der er derfor sammenhæng til IT elementet. Det peger derfor på at anvende uddannet personel til dette for at målrette hjælpen til de svage elever. Overvejelsen bør her indbefatte om ressourcerne bedst bruges ved flere lærere i timerne eller lektiehjælp. En sådan tilgang bør yderligere ses i forhold til ”alle elever”. Derfor bør forslaget balanceres ift. at anvende forældre til valgfag, som kan udfordre restgruppen både fagligt og socialt. Alternativt kan Helhedspersonale anvendes eks. SFO/KLUB. Resultatstyring/differentieret undervisning. Hvordan ved vi om det vi gør er det rigtige? Og hvordan ved vi om det vi gør virker? Den enkelte elevs konkrete læring er i centrum og derfor styrer det også måden vi måler og vejer på. Det er derfor nødvendigt at kende den enkelte elev, opstille mål for den enkelte (det sker allerede i et vist omfang med elevplaner) og derudfra enten justere mål eller undervisningsmetode. Kan der evt. udvides med for os relevante målepunkter (Kompetencer): Motivation … og er de ens for alle elever? Dette har stor sammenhæng til forældres og sammenhængen i uddannelsesforløbet (overlevering). Kunne en mulighed være at lave ”Elevens Sjæl/Stjerne/.. Bog” som følger eleven og danner grundlag for uddannelsesplanlægning, holdplacering, forældrekontrakt, overlevering og meget mere… Er lektier et måleredskab, er de et rutineringsværktøj, er de motivationsdræbere?

Styrke sammenhæng mellem BH, SFO, klub og Skoler Helhedsskole/Større integration/lektionernes rækkefølge Mini SFO for BH Fælles ledelse BH SFO KLUB Forældreråd inddrages Ansættelsespolitik Helhedspersonale Vejledning ifbm. efterfølgende uddannelser Skoleintegration af de to skoler ifb. Skoleskifte. Integration af Mønsted BH Førskolemøder (alle skift) Styrke sammenhæng mellem BH, SFO, Klub og Skoler. Elementet handler om at minimere overgange mellem de enkelte områder og udnytte deres respektive styrker. Alle områderne har primært et læringsformål og man kan derfor ikke skelne mellem, hvornår eleverne skal lære og have fri. Skolen har et højt faglig andel af læringen mens SFO og KLUB har en større andel af det rent sociale. Ved at kombinere disse kan man balancere elevens hverdag og optimere personaleressourcerne. Det giver mulighed for at skabe motivation for eleven ved at veksle og variere læringen. Det betyder ikke, at SFO personale skal overtage lærerens rolle eller omvendt men at de skal komplimentere hinanden. I det horisontale forløb handler det om at forberede eleven og skabe tryghed i de skift der måtte være ved en tætte og accelererende integration mellem disse jo i forhold til tidspunktet for et skifte. Dette retter sig primært mod BH – Skole/SFO – videregående uddannelser samt skoleskift.

Vidensbaseret udvikling af skole mfl. Lærere: Vidensdeling/Sparring/Kurser -politik Coaching Individuel LÆ/PÆD udviklingsplan Økonomisk motivation Samarbejdspolitik med Mønsted BH IT politik (læring) IT lektiehjælp Vidensbaseret udvikling af Skolen. Elementet betyder, at skolen mfl. skal sikre sig et opdateret vidensgrundlag at gennemføre sin virksomhed på. Skolen mfl. Skal derfor udnytte den viden og de erfaringer den selv danner og samtidig søge viden eksternt. Denne viden skal forankres i skolen mfl. personale for at skabe sammenhæng til at kunne udfordre og maksimere læringen blandt eleverne. Det betyder også, at skolen skal udnytte opdaterede UV materialer og hjælpemidler herunder IT, for at øge udbyttet.

Styrke lokale bånd og international udsyn Udflugter/Lejrskoler/Rejser -politik Forældrestøttet Hvad kan du bruge skolen til? (KOMM) Internationale og lokale emner som tema i UV Samarbejde med Idrætsforeninger. Udvekslingslærere Styrke lokale bånd og internationalt udsyn. Elementet betyder, at lokalområdet skal bindes tættere op om skolen. Det har dels til formål at sikre opbakning og støtte til at fremme læring ved at gøre den vedkommende. Samtidig har elementet et vigtigt formål i at kommunikere skolen mfl. som at attraktivt gode for derigennem både at styrke skolen og lokalsamfundet. Heri ligger også evnen til at kunne tiltrække og fastholde elever. Det internationale islæt er en vigtig faktor i dette. Det internationale styrker samtidig vore elever i en globaliseret verden. Det handler om viden om den verden de skal ud i. Samtidig vil dette yderligere gøre læringen vedkommende og interessant for eleven og lærere og derved skabe yderligere motivation.

Styrke Forældreinddragelse (Krav) Ekstra valgfag med forældre Vikarordning Forældre bank Emneiværksættere Forældre/virksomhed(konkret motivation) Praktik Kost Overnatninger Kommunikationsplan BH – 9 kl. (Fokus/krav) Plan for valg til bestyrelsen. Styrke forældreinddragelse. Elementet betyder grundlæggende, at der stilles krav og ønsker til forældrene for at optimere læringen. Dette medfører at det tydeliggøres, at forældre også har et ansvar ligesom det appellerer til at være mere aktive i forhold til at vore børn er vores fremtid. Sidstnævnte skal ses i forhold til både mit eget barn og muligheden for at udnytte forældreressourcer til gavn for alle. En vigtig overvejelse i dette bør være forældreegnethed til at håndtere de forskellige tiltag.

Hvordan kommer vi videre Inklusionskompas (Flere ideer)? Flere ideer (forsøg) frikommune Skoleudvikling/seminar. Prioriteret (rækkefølge) Forældredialog Skrivning (Princip), iværksættelse, kommunikation. Evaluering, optimering. Udfordre!