Vesthimmerlands Landboforening Udbytte- og dyrkningssikkerhed ved et varieret sædskifte i forhold til et ensidigt sædskifte Planteavlskonsulent Carsten Fabricius I de senere år har vi set, at gode alsidige sædskifte kommer under pres. Det sker som følge af større bedrifter, der gennem rationalisering og effektivisering – men også produktionstilpasning til en stor husdyrproduktion, benytter et ensidigt sædskifte med kun én afgrøde. Men er der stadig økonomi i et varieret sædskifte og bør man stadig tillægge det en stor værdi på sin ejendom. I denne session vil vi forsøge at belyse disse forhold. Både gennem de biologiske og dyrkningsmæssige forhold, som jeg vil tage mig af i mit indlæg, men også se på forskelle i mekaniseringsgraden og arbejdstidsforbruget mellem et ensidigt og et alsidigt sædskifte, hvilket Erik Maegaard vil behandle i det efterfølgende indlæg. I mit indlæg vil jeg beskrive forskellen mellem et ensidigt og et alsidigt sædskifte, og derigennem opstille fordele og ulemper. Især vil jeg fokusere på de forskelle økonomisk set der er på de to sædskifter. Derudover vil jeg beskæftige mig med to eksempler med beregning af dækningsbidrag og forskellen på de to sædskifteformer. Disse to sædskifteeksempler vil Erik Maegaard viderebearbejde i hans indlæg. Vesthimmerlands Landboforening

Vesthimmerlands Landboforening Ensidigt sædskifte Én afgrøde Simpel og rationel markdrift Opformering af græsukrudt Øget sygdomstryk i marken Udpining af jorden Maskinkapacitet? Et ensidigt sædskifte består af én afgrøde. Det er typisk vinterhvede år efter år. Det giver en simpel og rationel markdrift, hvor det er den samme arbejdsopgave og samme indkøb i hele bedriften. Det giver alt andet lige en ensartet høstet afgrøde til brug i eks.v svineproduktionen. Dog er det sådan, at ensidig vintersædsdyrkning giver større problemer med græsukrudt. Der sker en opformering af især enårig rapgræs og vindaks. Derudover vil store arealer med ensidig vinterhvede give mulighed for et større smittetryk af svampesygdome, da denne afgrøde går igen og smitter nabomarken. Derudover vil eksv. Afgrøderester på jordoverfladen fra samme afgrøde sidste år give et større smittetryk. I et ensidigt sædskifte er der især problemer med fod-sygdommene, goldfodsyge. Derudover vil jeg komme med den påstand, at der ved ensidig vinterhvededyrkning vil ske en udpining af jorden, da det er samme organiske materiale, der hvert år tilføres jorden og samtidig det samme rodsystem der findes i jorden, hvilket ikke giver dynamik i jorden med afveksling mellem forskellige rodsystemer. Med den samme afgrøde på sine marker sættes også fokus på, om ens maskinkapacitet er tilstrækkelig til at nå alle de arbejdsopgaver, der faktisk skal udføres samtidigt. Men det vil Erik komme meget mere ind på i hans indlæg. Vesthimmerlands Landboforening

Vesthimmerlands Landboforening Varieret sædskifte Rotation med forskellige afgrøder Vår- og vintersæd Kontrollere ukrudt Nedsætte svampesygdomsangreb Forbedret næringsstofudnyttelse Forfrugtsværdi Jordforbedrende… Vesthimmerlands Landboforening

Fordele ved varieret sædskifte Planteværnsomkostninger Bekæmpelse af græsukrudt i ensidigt sædskifte Højere dosering af græsukrudtsmiddel, måske både efterår og forår Øgede omkostninger mellem 60 og 160 kr./ha Det er kendetegnende for det ensidige sædskifte at findes mere græsukrudt end i et alsidigt sædskifte. Der sker en opformering af enårig rapgræs og vindaks ved kontinuerlig vinterhvede, hvor der ikke er vårafgrøder til at bryde denne cirkel. Eks.v. vil en øget Boxer dosis på 0,5 l/ha fra 1 l til 1,5 l/ha give en yderlig omkostning på 60 kr/ha. Er det så slemt, at der skal en Forårsopfølgning med græsukrudtsmiddel op vil det yderligere koste 160 kr/ha Vesthimmerlands Landboforening

Omkostninger til svampesygdomme Bekæmpelse af øget septoria-angreb i ensidigt sædskifte Øgede omkostninger mellem 70-100 kr./ha Mere bekæmpelsessvære sygdomme som fusarium og DTR vil udløse endnu større udgifter Vinterhvede i samme areal år efter år opbygger risiko for øget septoriaangreb, da smittede afgrøderester findes i jorden. Samtidig epidemisk udvikling, når et stort areal angribes. Øges Opusdosis med 0,2 giver det 85 kr ekstra. Fusarium og DTR afgrøderester—især i red. Jord. Særdeles høje doser til op mod 200 kr ekstra pr ha Ser man på vinterhvede efter vinterhvede på lerjord med pløjning, er der dog ikke noget der taler for denne forøgede sygdomstryk, men blot enkelte strå på jordoverflade vil kunne starte et septoriaangreb væsentligt hurtigere. Vesthimmerlands Landboforening

Forbedret næringsstofudnyttelse Forfrugtsværdi – mere tilgængeligt kvælstof Varieret sædskifte nedsætter kvælstofbehovet med op til 10 % (90 kr./ha) På ejendomme med husdyrgødning Forbedret udnyttelse Nedfældning i vårsæd, ca 20 kg N pr ha ekstra i vårsåede afgrøder Udnyttelse af forfrugternes værdi. – gennem mere frigjort og tilgængeligt kvælstof. De forskellige rodsystemer hos de forskellige planter i sædskifte bevirker en større afsøgning og frigivelse. 10 % mindre via lavere økonomisk optimalt kvælstofniveau. Ved flere afgrøder spredes afgrødernes optimale tildelingstidspunkt af husdyrgødning. Derved kan mange flere afgrøder opnå høj udnyttelse af husdyrgødningen, da man kan starte tidligt i rapsen, fortsætte i vårsæden og afslutte i vinterhveden. Vesthimmerlands Landboforening

Rettidighed – en væsentlig faktor Planteværn sygdomme: en afgrøde skal kunne sprøjtes inden for 5 dage. 5 % udbyttetab samt øget dosering Udnyttelsesprocent af husdyrgødning I vinterhvede er der 3 uger, hvor der kan opnås max-effekt 10 % nedgang i udnyttelsesprocenten betyder tab på 1,3 hkg/ha Når man har et ensidigt sædskifte kan det blive problematisk at opnå rettidighed i alle arbejdsopgaver. For mange landmænd med et alsidigt sædskifte kan dette nu også være et problem!!! Men overordnet set kan der tjenes mange penge på rettidighed i marken. Og det kan medvirke til at gøre det ensidige sædskifte til en endnu dårligere forretning, hvis man som følge af for få timer til rådighed i marken må udsætte arbejdsopgaver. I vækstsæson er det vigtigt, for at få optimal bekæmpelse af eksv svampesygdomme, at man skal kunne sprøjte sine marker med vinterhvede i løbet af otte dage. Tages hensyn til dårligt vejr har man faktisk kun fem dage til rådighed inden det begynder at koste udbytte. Her op til fem % i udbyttetab samt forøget dosering for at slå et angreb ned. 350 kr/ha Som nævnt i forrige slide vil et varieret sædskifte kunne medvirke til at forbedre udnyttelsen af husdyrgødningen. Har man et ensidigt sædskifte, kan det blive endnu sværere at opnå det korrekte tidspunkt for gylleudbringelsen. I vinterhvede drejer det sig om tre uger hvor man kan opnå en høj og tilfredsstillende udnyttelsesprocent. En 10 % nedgang i udnyttelsen svarer til et tab på 1,2….og realistisk set vil udbringning i dårligt gyllevejr mange gange give en nedgang på op mod 20 %. ~ 4 hkg. Vesthimmerlands Landboforening

Vesthimmerlands Landboforening Rettidighed Ved for sen såning i forhold til optimale tidspunkt medio september kan tabes op mod 15 % kerneudbytte (kilde: Oversigt over landsforsøgene 1991) Rettidighed er basis for et højt stabilt udbytte 10 hkg a 75 kr = 750 kr/ha Vesthimmerlands Landboforening

Vurdering af sædskifteøkonomi Vurdering af de enkelte afgrøder i sædskiftet Dækningsbidrag DB I Indkomst minus variable omkostninger (udsæd, planteværn, gødning) DB II DB I minus løn- og maskinomkostninger Vesthimmerlands Landboforening

Dækningsbidrag for forskellige afgrøder Der er her vist en oversigt over dækningsbidrag for forskellige afgrøder. Dækningsbidraget er beregnet ud fra budgetkalkuler 2005. Der er ikke taget stilling til de enkelte udbytteniveauer ud over hvad der er gældende i den enkelte kalkule. Jeg vil ikke gå i detaljer for de enkelte afgrøder men blot vise, at sådan kan man opstille dækningsbidrag for sine egne afgrøder. Dette udarbejdes, når landmanden deltager i Markbrug mod nye mål, hvilket giver et godt overblik over, hvor afgrøden er tilfredsstillende og hvor der skal være ekstra fokus. Vesthimmerlands Landboforening

Sammenligning af sædskifter JB 3 Ensidigt Varieret Ha DB/ha Vårbyg 50 2508 Vinterbyg 2990 Vinterhvede 3196 Vinterhvede, 2 års 250 2428 Vintertriticale 3646 Vinterraps 3655 DB mark gennemsnit 3200 Forskel – 772 kr./ha Der er foretaget beregning for at sammenligne et ensidigt og et varieret sædskifte. Beregningerne er foretaget i Bedriftsplan i Bedriftsløsningen. Programmet benytter sig af udbytter og omkostninger fra kalkulerne 2005. Der er foretaget beregning for en jb 3 jord og en bedre lerrig jord på JB 5-6 Ejendomme består af 250 ha jord – brak er udeladt. Det ensidige sædskifte består af ren vinterhvede og giver et DB på 2428 kr/ha. Det varierede sædskifte består af vårbyg, vinterbyg, vinteraps, vinterhvede og triticale. Det ses, at der i gennemsnit er 3200 kr/ha i DB. Altså en forskel umiddelbart på 772 kr til fordel for det alsidige sædskifte. Der er ingen tvivl om, at på en sådan jordtype ikke vil kunne opretholdes et tilfredsstillende udbytte. Det vil falde kraftigt og endda kraftige end en sådan beregning kan forudsige. I Vesthimmerland består det meste af jorden af jb 3 jorde, og efterhånden tror jeg alle landmænd i området bitter har erfaret, at flerårs vinterhvede giver et for dårligt resultat. Så her har landmændene lært, at fremtidig fastholdelse og forøgelse af udbytter er gennem sædskifte. Vesthimmerlands Landboforening

Sammenligning af sædskifter JB 6 Ensidigt Varieret Ha DB/ha Vårbyg 50 3964 Vinterbyg 4273 Vinterhvede 5648 Vinterhvede, 2 års 250 4886 Vinterraps 3655 DB mark gennemsnit 4500 Forskel + 386 kr./ha Ved en sammenligning af sædskifte på en jb 6 jord er sammenlignet 250 ha med ensidig vinterhvededyrkning og et sædskifte med Vårbyg, vinterbyg, vinterraps og vinterhvede. Her gives en fordel for det ensidige sædskifte på 386 kr ha. Man kunne her begynde at diskutere udbytteniveau for beregning, men jeg har i beregningen valgt at fastholde de udbytter, som Bedriftsplan foreslår. Vesthimmerlands Landboforening

Ekstra omkostninger ved ensidigt sædskifte, vinterhvede Ekstra omkostning kr./ha Planteværn, ukrudt 60 Planteværn, Sygdomme 86 Gødskning 89 Det undrede mig lidt, at der faktisk var en fordel for ensidigt sædskifte på jb 6 jord, men vi har jo set, at det sagtens kan lade sig gøre. Derfor vil jeg tillægge den værdi – eller rettere de ekstra omkostninger, som der er forbundet med et ensidigt sædskifte og fratrække det i det ensidige sædskiftes dækningsbidrag. Gødning 10 % sparet Vesthimmerlands Landboforening

Vesthimmerlands Landboforening Dækningsbidrag Her ses, at forskellen bliver nu 1000 kr/ha for Jb 3 mens der for jb6 nu er ligeværdige. Vesthimmerlands Landboforening

Forskelle i sædskifter På de dårligere jordtyper (JB 3) kan man ikke gå på kompromis med sædskiftet Tab på 800 kr./ha På de svære jordtyper vil der umiddelbart være gevinst ved ensidig vinterhvededyrkning Økonomisk ligeværdige, når der tages højde for de ekstra omkostninger, der er ved ensidigt sædskifte Vesthimmerlands Landboforening

Forskelle i sædskifter Udbyttesikkerhed Med vekselafgrøder forsikrer man sig mod store udbyttetab i år med stort ukrudts- eller sygdomsangreb Tab op til 30 % Udbytteforøgelse i de enkelte afgrøder vil være afhængig af sædskifte Vesthimmerlands Landboforening

Jagten på forbedret sædskifte – På den enkelte bedrift DB for den enkelte afgrøde Undlade den ringest økonomiske afgrøde i sædskiftet Græsfrø-produktion Overordnet sædskifteplanlægning i store sammenhængende markblokke - rationalisering Beregning af maskinomkostninger samt tidsforbrug for ejendommens sædskifte Vesthimmerlands Landboforening

Vesthimmerlands Landboforening Konklusion Varieret sædskifte opretholder og øger udbyttet i de enkelte afgrøder Høj dyrkningssikkerhed Hente gevinster på flere områder Planteværn Forbedret udnyttelse af husdyrgødning Vesthimmerlands Landboforening