Mødets program Mening: informationsbearbejdelse Sandhed: data Begrundelse: argumentation viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektskrivning Meningsdannelse eller oversættelse af information til mening

Erkendelsesteori - meningsdannelse Ifølge Lübcke 1996 er ”'Erkendelsesteori' … navnet på en række filosofiske undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser.” Én af disse undersøgelser går ud på hvad bevidsthed er. Det svarer til problemstillingen: Hvordan kan man være eller blive bevidst om noget? Blandt moderne videnskabsteorier er det især fænomenologi der beskæftiger sig med erkendelse og viden som bevidsthedsfænomener. Vender man problemstillingen informationsteoretisk, så lyder den: Hvordan kan vi udfra information om noget danne en mening om dette?

Erkendelsesteori - informationsteori Set med informationsteoretiske øjne og med en informations-fag-relateret videnskabsteori som mål er det oplagt at lede efter en sammenhæng mellem erkendelses- og informationsteori. Problemstillingen lyder så: findes der en sammenhæng mellem erkendelse/viden og information? Problemstillingen søges besvaret gennem den efterfølgende bevidsthedsmodel.

Bevidsthedsmodel- meningsdannelse genstand g1 genstand sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

omverden: ting/rum/tid genstand g1 genstand sanse g2 omverden: ting/rum/tid skal forstås som det verdens- eller virkelighedsudsnit som er sanseligt og praktisk tilgængeligt for en individuel bevidsthed eller et subjekt (lyseblå cirkel i centrum). percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

omverden: ting/rum/tid genstand genstand g1, g2 modellerer to forskellige fysiske genstande i omverdenen. De befinder sig forskellige steder i rummet, men inden for det samme tidsrum, har bestemte egenskaber og relationer (til andre ting) og virker på omverdenen. Pilene fra genstandene til bevidstheden modellerer de sansbare virkninger g1 og g2 udøver på subjektet. Disse virkninger transmitterer information fra genstandene som kilde/ sender til subjektet som modtager. g1 sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

omverden: ting/rum/tid sansning genstand sanse: sansning oversætter omverdenens virkninger (signaler) på subjektet til kropsegne signaler (= nerveimpulser). Pilene fra sansning over hukommelse og tænkning til percepterne antyder at sanseindtryk kan blive forarbejdet (processeret) til percepter. g1 sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

omverden: ting/rum/tid hukommelse genstand g1 sanse g2 percepter huske: at huske er en bevidsthedsproces hvor aktuelle oplevelser fremkalder (associeres med) lignende oplevelsers erindringsspor. Disse bruges som sammenlignelses-mønstre. Hukommelsen kan opfattes som et lager af erkendelses-mønstre (type, skema, frame). føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

tænkning: konception (begrebsliggørelse) genstand g1 sanse g2 tænke: tænkning sammenligner sanseindtryk med tidligere percepter/erfaringer som er lagrede i hukommelsen. Denne proces resulterer –hvis den finder lignende percepter – i en tanke/formodning/antagelse (hypotese) om at det sansede er en bestemt type ting (begreb). Processen foregår som digitalisering, dvs. som oversættelse/omkodning af oplevelse til symbol. percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

omverden: ting/rum/tid perception genstand g1 sanse g2 percepter/koncepter: er resultat eller produkt af sansningers bearbejdelse til en genstandsopfattelse (mening/intention). Processering af sanseindtryk til percepter inddrager hukommelse og tænkning. De stiplede pile symboliserer bevidsthedens genstandsrettethed eller intentionalitet. percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

tænkning: proposition genstand En tanke har form af en proposition. Propositioner kan symboliseres som fx Tern(g1) eller Cyl(g2). Læs: ’g1 er en terning’, ’g2 er en cylinder’. Her symboliserer Tern og Cyl bestemte begreber, mens g1 og g2 betegner (refererer til) bestemte genstande. Bemærk at tænkning i modellen overlapper både hukommelse og perception. g1 sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

omverden: ting/rum/tid følelse genstand g1 føle: følelse opfattes her som en kompleks indre oplevelse af det der foregår i bevidstheden. Dette symboliseres ved de forskelligfarvede pile fra alle de andre bevidsthedselementer hen til følelsen. sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske Ifølge den opfattelse integrerer følelse forskellige bevidsthedstilstande (sansning, tænkning, hukommelse) og resulterer i en sanselig vurdering af det oplevede for den oplevende. Følelsen ”siger” os om det vi oplever er velgørende eller ondtgørende, lystfuldt eller smertefuldt. Følelse har noget at gøre med æstetik og værdilære. omverden: ting/rum/tid

omverden: ting/rum/tid bevidsthed 1. betydning bevidsthed som samlebetegnelse for de forskellige former for oplevelse, opmærksomhed el. opfattelse, dvs. bevidsthedstilstande (mentale akter): erindrings-, forventnings- og fantasiforestillinger tænkning (jf. forstand og fornuft) perceptioner (dvs. genstandsrettede, organiserede sansninger) følelser (had/kærlighed, frygt, osv.) stemninger (vemod, angst., osv.) genstand g1 sanse g2 percepter føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske omverden: ting/rum/tid

omverden: ting/rum/tid bevidsthed, 2., 3. betydning genstand g1 sanse g2 percepter bevidsthed som betegnelse for de meninger, teorier el. synspunkter, som knytter sig til et bevidst væsen. føle bevidsthed subjekt Tænke: Tern(g1) huske Endelig benyttes 'bevidsthed' som et andet ord for selvbevidsthed, dvs. min b. (eventuelt min viden) om min egen b. (el. situation). omverden: ting/rum/tid

Sammenhæng bevidsthed i 1. og 2. betydning: intentionalitet Sammenhængen mellem bevidsthed som (subjektiv) oplevelse og som (objektrettet) genstandsbevidsthed eller meningsdannelse er fænomenologiens egentlige undersøgelsesmål. Sammenhæng bevidsthed i 1. og 2. betydning: intentionalitet Sammenhængen mellem brugen af ordet 'bevidsthed' i 1. og 2. betydning bygger på, at - med undtagelse af de primitive sansedata og måske selvbevidstheden - er b. en genstandsb., dvs. en række b.s-tilstande, der er rettede imod noget (genstanden), som der menes noget om (jf. intentionalitet). Følgelig har det været nærliggende at lade ordet 'b.' dække såvel oplevelsen af noget ('b.' i 1. betydning) som meningen om dette noget ('b.' i 2. betydning). Følelse som forklaret ovenfor er en integration (samspil, samvirkning) af oplevelse og mening. (jf. Lübcke 1996)

Øvelse: gruppedannelse Med udgangspunkt i de (på værksted 1.1) foreslåede projektemner skal der dannes grupper. De omkring de foreslåede projektemner dannede grupper gennemfører rollespil for at finde ud af sine samarbejdsevner.

Øvelse: provokation/abduktion med udgangspunkt i projektemne finde en problemstilling ’Provokation’ betyder oprindeligt ’fremkaldelse’. Provokationsøvelsen går ud på at fremkalde nye opfattelser (kreativ tænkning) om et eller andet emne vha. fremsættelse af provokative påstande. Provokative påstande er enten falske eller logisk, moralsk, politisk, sagligt ukorrekte eller i et andet henseende vovede udsagn om emnet. Find et gruppemedlem der gider at fungere som provokatør; provokatøren fremsætter (og skriver op) 5 provokerende påstande om øvelsesteksternes indhold og/eller form. de andre gruppemedlemmer skal sige hvilke konsekvenser af provokatørens påstande har – dvs. finde ud af hvad det ville betyde hvis hans/hendes påstande om emnet var sande. hvad fordelene/gevinsten ville være hvis påstandene var sande hvilke særlige omstændigheder ville gøre påstandene meningsfulde/brugbare hvilke principper der skulle være opfyldte for at kunne realisere påstandene

Mind mapping Mind mapping also called ‘spider diagrams’ represents ideas, notes, information, etc. in far-reaching tree-diagrams. To draw a mind-map: Layout a large sheet of paper in landscape and write a concise heading for the overall theme in the centre of the page. For each major sub-topic or cluster of material, start a new major branch from the central theme, and label it. Each sub-sub-topic or sub-cluster forms a subordinate branch to the appropriate main branch Carry on in this way for ever finer sub-branches. It may be appropriate to put an item in more than one place, cross-link it to several other items or show relationships between items on different branches. Coding the colour, type of writing etc can do this. Alternatively you drawings in place of writing may help bring the diagram to life. Software packages are available that support with mind-maps, making it easier to amend and reshuffle the map, they often hold notes and documents, etc. associated with the labels (so acting as a filing system). Computer-based maps have the disadvantage of the small screen, and are less flexible than hand drawn versions (e.g you cannot usually make cross-links). Radical tree diagrams, hierarchical tree diagrams, clustering methods (cf. Snowball, KJ-Method, Highlighting) all use the same hierachical logic. However, they have different optical impacts, and dissimilar abilities to characterize derived connections such as over-lapping, cross-linking etc.

Mindmap eksempel Copyright © 2003

Øvelse: mindmap Med udgangspunkt i problemstillingens begreber konstruer i gruppen et mindmap omkring beslægtede begreber.

Øvelse projektdesign aktivitets flowchart Med udgangspunkt i jeres arbejds-/tidsplan lav et flowchart over hele det forventede projektforløb. Brug symboler som på figuren ved siden af eller find selv på nogle der passer til opgaven.