FALD HOS ÆLDRE Faldforebyggelse på hospital og i primærsektor.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Advertisements

Ældre kontra unge Ældre over unge Atypiske sygdomsmanifestationer
Hvad gør man i primær/ praksissektoren og hvad bør man gøre?
Svar fra et tilsyn bliver overset Kontinuitetsbrud.
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Faldforebyggelsesprojekt
Psykiatrisk Forskningsenhed, Cand. Psych, MPH Rita Fjeldsted, Region Sjælland, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg Tlf ,
Historier fra et demonstrationsprojekt
Træning af faldpatienter i kommunen
Ældre kontra unge Ældre over unge Atypiske sygdomsmanifestationer
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Ældre kontra unge Atypiske sygdomsmanifestationer
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Epilepsi Demens Diskusprolaps +diverse
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hvad er geriatri? Ældres reaktion på sygdom
Fravær og nærvær/v. Conni Lachenmeier Ingeniørforeningen d. 25. november 2008.
Hvordan kan regionerne udfører misbrugsbehandling i praksis
Store Praksisdag 3 februar 2011 Diabetesteam i Almen praksis Praktiserende læge Michel Kjeldsen og Konsultationssygeplejerske Pia Matthiesen.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Excellent skizofrenibehandling ‘Kroniker’-perspektiv?
Organisering af Tværsektorielle teams Team integreret indsats Borger.
Geriatrisk Afdeling, AUH
Lægedage Uhensigtsmæssige forløb Identifikation Handling.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
ORTOSTATISK HYPOTENSION
Recovery-mentor projektet
Kommunal Faldforebyggelse v/ Hanne Skov, faldkonsulent
spørgsmål hvor mange apopleksier er der i Danmark pr år ?
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Behandling i hjemmet København den
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Det palliative teams ansvar og opgaver
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Neurologi 5. Semester forår 2009
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Sekundære hovedpiner Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med.
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
spørgsmål til lektion 2 Hvad betyder det at muskelkraften er 2 ?
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
U18-modellen for misbrugsbehandling Ungekontakt sporet.
Jens Friis Bak Fmd. arbejdsgruppen. Lægefaglig direktør Hospitalsenheden Vest.
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Mål, driver diagram og måling
Svimmelhed – en hyppig klage 3. hyppigste årsag til lægekontakt i USA 3. hyppigste årsag til lægekontakt i USA Ca. 10% af patientkontakter hos praktiserende.
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
Sammenhængende patientforløb Regionsrådets midlertidige udvalg nedsat REGIONSÆLDRERÅD HOVEDSTADEN.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn
Unge & psykiske sygdomme
Palliation til børn og unge
Pleje og observation af den immobile patient
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Demens Anne Mette Jensen.
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Demens set fra almen praksis
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
KOL og tidlig palliativ indsats i primærsektor
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Overvejelser når man ser et bensår i hjemmesygeplejen
Præsentationens transcript:

FALD HOS ÆLDRE Faldforebyggelse på hospital og i primærsektor

Andelen af ældre i befolkningen er stigende Indl pga fald vil stige Den andel af befolkningen der er i den produktive alder vil falde Færre til at betale Problem der skal tages alvorligt Årsagen til at hyp af fald stiger med alderen er ikke at alder i sig selv medfører øget faldtendens –norm aldersforandringer medfører nok en øget risiko for at snuble, men egentlig faldtendens optræder først, når der opstår sygdom i et eller flere af de elementer der indgår i det at holde balancen. Mange sygdomme kan behandles og hvor man ikke kan kurere er der gode muligheder for at kompensere på anden vis Vist at man kan reducere risiko for at falde

Befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik antal personer i alderen 18-64 per 65+ 3,90 2,09 18-64 år 65+år 2009 3.418750 875.496 2040 3.192.478 1.526447

Det skulle jo nødig ende sådan her. Man kan kun gøre noget ved et problem, hvis man ved hvad det skyldes Når man falder skyldes det jo at manaf en eller anden årsag ikke kan opretholde balancen

Hvorfor falder gamle mennesker -og hvad kan vi gøre ved det?

Hjernen Muskel/led-funktion Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Blodtilførsel Muskel/led-funktion For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Tryk-sans Stillings-sans

Hjernen Muskel/led-funktion Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Blodtilførsel Muskel/led-funktion For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Tryk-sans Stillings-sans

 synsfelt reaktionstid Hjernen muskelstyrke Muskel/led-funktion Blodtilførsel reaktionstid Muskel/led-funktion muskelstyrke  synsfelt  skelneevne  afstandsbedømmelse For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans  tærskelværdi

Sygdomme og skavanker Hjernen Muskel/led-funktion Syn Ligevægts-organ Blodtilførsel Muskel/led-funktion Sygdomme og skavanker For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans

Sygdomme og skavanker Hjernen Muskel/led-funktion Syn Ligevægts-organ Blodtilførsel Muskel/led-funktion Sygdomme og skavanker For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans

Sygdomme og skavanker Hjernen Katarakt Maculadegeneration Glaucom Blodtilførsel Muskel/led-funktion Katarakt Maculadegeneration Glaucom Diabetisk retinopati Sygdomme og skavanker For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Flerfokale briller ↑risiko for fald Tryk-sans Stillings-sans

Sygdomme og skavanker Hjernen BPPV Neuritis vestibularis Blodtilførsel Muskel/led-funktion BPPV Neuritis vestibularis Ototoksiske drugs Vaskulær okklusion Asymmetrisk  funktion Mb Meniere Sygdomme og skavanker For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans

Sygdomme og skavanker Hjernen Muskel/led-funktion Syn Ligevægts-organ Blodtilførsel Muskel/led-funktion Sygdomme og skavanker Diabetisk neuropati B12 eller folatmangel Alkoholisk neuropati Spinalsteose Arteriel insufficiens For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans

Sygdomme og skavanker Hjernen Ortostatisk hypotension Blodtilførsel Muskel/led-funktion Ortostatisk hypotension Sinus caroticus syndrom Vasovagale synkoper Blok/arytmier Sygdomme og skavanker For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans

Sygdomme og skavanker Hjernen Muskel/led-funktion Syn Ligevægts-organ Medicinbivirkninger Hjernen Blodtilførsel Muskel/led-funktion Apopleksi Parkinson Demens Epilepsi Sygdomme og skavanker For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Tryk-sans Stillings-sans

Sygdomme og skavanker Hjernen Muskel/led-funktion Syn Ligevægts-organ Blodtilførsel Muskel/led-funktion Artrose Artrit Frakturfølger Sygdomme og skavanker Muskelstyrketab sekundært til andre sygdomme For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker D-vitamin mangel Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans

Sygdomme og skavanker Hjernen Muskel/led-funktion Syn Ligevægts-organ Blodtilførsel Muskel/led-funktion Sygdomme og skavanker For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans

Akut sygdom Kronisk svækkelse Hjernen Muskel/led-funktion Syn Blodtilførsel Muskel/led-funktion Akut sygdom Kronisk svækkelse For at holde balancen er det nødvendigt kontinuertlig at justere muskeltonus for at holde tyngdepunktet, der hos mennesker ligger relativt højt inden for understøttelsesfladen, der er relativ lille. For at kunnne det må man hele tiden have styr på, hvor de forskellige dele af ens person befindersig De nødvendige sensoriske informationer kommer fra -synet, hvor det især er det perifere syn, der har betydning for den rumlige orientering, mens det centrale syn har betydning for dybdeperceptionen og dermed evnen til at kunne bedømme afstande. -vestibulærapp., der registrerer ændringer i bevægelsesretningog hastighed og hovedets orientering i forhold til tyngden. -proprioceptorer i muskler og led giver oplysning om de enkelte leds stilling i forhold til hinanden og -pressorreceptorer, som giver oplysning om berøring og tryk. Alle disse sensoriske informationer bearbejdes centralt. Det er især centre i cerebellum og hjernestamme, der er vigtige koordinatorer af de posturale ændringer i muskeltonus, så ligevægten stabiliseres reflektorisk. Men man bliver jo ikke ved med at være 25 år. Tiden går. Nuer der gået 50 år og nu ser hun sådan ud. Hun er en rask og frisk dame i 70’erne, har ikke fejlet noget, men alligevel har alderen bibragt hende andet end grå hår og rynker Syn Ligevægts-organ Stillings-sans Tryk-sans

Kan man kende en faldpatient? Hvem skal henvises til hvad?

Multifaktoriel indsats Close J sparet 2 af 3 fald hos demente Shaw F ingen forskel flergangsfaldere Davison J  fald,  indlæggelsestid Balancetræning Sherrington C  fald Hjemmetræning Canning CG  fald,  traumer D-vitamin tilskud Pfeifer  fald,  muskelstyrke Boligændringer Rao SS  fald

Patienterne skal identificeres tidligt selvforstærkende for at indgå tilskadekomst mens patienten har de fornødne ressourcer

Hvad er et fald? ...utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet/et andet lavere niveau.

Hændelige uheld Synkope Uforklarede fald balancedysfunktion uundgåelige Hændelige uheld Synkope Uforklarede fald balancedysfunktion symptom på afkræftelse vil ske for enhver i samme situation hos i forvejen balanceusikre skal identificeres mhp indsats akut kronisk

Det rigtige tilbud til den rette patient hvis indsatsen skal være effektiv

 Spektret af faldpatienter er bredt faldtype fysiske cognitive psykiske  ressourcer andre bagvedliggende faktorer

Hvor mange fald er uundgåelige hændelige uheld? Hvor mange er det relevant at henvise til en faldklinik? Hvor mange skal hjælpes på anden måde patienter med terminal sygdom / svækkelse patienter med svær demens patienter med misbrug

Resultatet af screening: faldtype

Resultatet af screening: behov for anden indsats end faldudredning

Resultatet af screening: henvisning og fremmøde

Patientens egen læge er en nøgleperson har kendskab til patienten ved hvor skoen trykker Specialiseret udredning i faldklinikken motivation og cognitive ressourcer Hjemmeplejen er vigtig i pleje og observation tænke kompensation, gangredskab, boligændringer obs på behandlingskrævende sygdom Kommunens træningsenheder er vigtige