: Ulighed og uddannelse - Akademisering af uddannelsessystemet? Martstræf 2011 Gry Poulsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Livsvilkår for børn på asylcentre
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Når lærere samarbejder med forældre
Agi Csonka, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
Metode i AT Religion.
Roskilde Tekniske Skole
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Folkeskole-reformen August 2014.
Social mobilitet er bremset op
Almen studieforberedelse
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
DEMOKRATISERING : SFUs Martstræf 2011 : Gry Poulsen.
Skolereformen Overordnede mål:
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Oplæg om problemorienteret projektarbejde
Lone Bojsen og Nicoline Misser UU-Center Sydfyn  Hvad karakteriserer vores unge?  Roller i mentorskabet.
Introduktionsaften 10. klasse på Hjalleseskolen
FLERE IGENNEM UDDANNELSES- SYSTEMET MARTSTRÆF 2011.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Uddannelsesparathed - hvad er det
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Almen sTudieforberedelse - AT
Almen sTudieforberedelse AT
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
SÅDAN BRYDER VI DEN SOCIALE ARV SFU’S UDDANNELSESPOLITISKE PAPIR LM ’11 Christian Vedersø Østergaard, martstræf ’11.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Lærerprofessionen.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Skriftlighed i biologi
Læringskultur og elevinddragelse
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Lars Olsen, journalist og forfatter
Bredere rekruttering, nye krav - gymnasiet / hf fra eliteuddannelse til masseuddannelse Lars Olsen, journalist og forfatter.
Værkstedsundervisning
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Inklusion og inkluderende processer
Sprog og International Virksomhedskommunikation engelsk, fransk, spansk og tysk Velkommen til brobygning 2010.
Inklusion og Specialviden
SKABELON.
Intern mundtlig prøve Skriveperiode (synopsis) Vejledning Område, opgave, fag Dansk, engelsk, fransk/tysk/spansk Sprog, kommunikation & kultur Samfundsfag,
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Skole for alle - uddannelse,
National ordblindetest på tværs af uddannelser Testen skal identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser fra forår 3.klasse.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
17. Maj 2017 v/Karina Elsig Thøgersen, UC Syd.
Læring gennem registrering og indberetning
Skriveperiode (synopsis)
Børn med særlige behov i dagplejen
At gøre karriere.
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

: Ulighed og uddannelse - Akademisering af uddannelsessystemet? Martstræf 2011 Gry Poulsen

Det skal vi snakke om Del I: Den sociale mobilitet og uligheden i uddannelsessektoren Del II: Mekanismer bag uligheder Del III: Eksempler fra virkelighed Del IIII: Løsninger

Del I: Status på den sociale mobilitet og uligheden i uddannelsessektoren Fakta på hvordan den sociale mobilitet er svundet ind!

Er vi alle sammen akademiker-børn?

Den sociale skævhed - ungdomsuddannelserne Mere end tre fjerdedele (77%) af unge uden ungdomsuddannelse kommer fra faglærte og ufaglærte familier ; Kun 3% kommer fra akademikerhjem

Del II Mekanismer bag uligheden

Hvorfor? : Hvad har skabt den systematiske forskel i uddannelsessucces? : Hvorfor snakker vi om det under et oplæg om akademisering?

Mekanismer bag uligheden 1.Familiernes hverdagskultur 1.Forældres ulige forudsætninger for at støtte og hjælpe deres børn 1.Uddannelsessystemets sprog og kultur matcher de højtuddannede familier

Ulighed i familiernes hverdagskultur Stabile rammer Samtale Tossekassen vs. Involvering : Inaktive vs. Aktive familier : Mønsterbrydere

Forældrenes ulige forudsætninger for støtte : Store krav til støtte til lektier og projektarbejde : Overblik over uddannelsessystemets krav : Evne til at gennemskue hvad der forventes – kendskab til kriterierne

Uddannelsessystemets sprog og kultur : Omfattende ”akademisering”  ”synopsis” ”perspektivering ” : Metode-overvejelser, meta-lærer, formfokus, ”presenter-metalitet” : Ledsaget af en stigende individualisering og ”Ansvar for egen læring”

Del III: Eksempler fra reality Akademiserings-overkill i praksis

Jeres erfaringer : Uddannelsessystemets krav, sprog og kultur i jeres hverdag? : Hvad ser i som problemerne?

Frej har ikke rigtig lavet det store i projekt ugen, men Han imponerer lærerne ved at være ”meget velovervejet i sine svar” og ”perspektivere” emnet til etik og moral. Folkeskolen - projektopgave

Jais (socialt svag elev) har arbejdet hårdt (og alene), interviewet en psykolog og fordybet sig fagligt: Lærerne roser hans målrettethed, men han hives ned fordi ”han læser op” til fremlæggelsen og ikke virker selvsikker i sin optræden Folkeskolen - projektopgave

De gymnasiale uddannelser Til eksamen i faget Almen Studieforberedelse kræves det, at: Eleverne skal forklare hvad den hermeneutiske spiral er og hvordan eleven aktivt har brugt den i tekstanalysen

I den store skriftlige 3.g-opgave (SRP) kræves det, at: Eleverne skal skrive en opgave på optil 25 side med afsnit om metodeovervejelser og et ”akademisk abstrakt” med faglige termer på engelsk De gymnasiale uddannelser

De mellemlange! Pædagogstuderende undervises i synopsis-skrivning, men lærer ikke fyldestgørende at lave en indberetning til de sociale myndigheder

Problems! : ”Show-off” kompetencer – manglende faglighed og substans : Vigtigst af alt - Social ulighed

DEL IIII: Løsningerne! Forandring kræves, tak

Hvad skal der til? :Akademisering godt eller dårligt? : Hvordan skaber vi en uddannelse for det store flertal?

Overordnet ryk – opgør med en kultur 1.: Teori-praksis 2.: Individ-fællesskab 3.: Faglighed