Oplæg ved Dansk Byggeris temadag Mads Lundby Hansen Cheføkonom CEPOS

Byggesektoren har været inde i en bobbleperiode Lave renter har givet luft til en række byggeprojekter der ikke har været holdbare Og har pustet priserne op Og nu kommer tilpasningen Det er naturligt

Problematisk med politisk pres for at banker skal låne mere ud Det vil jo blot medfører udlån til ikke-kreditværdige projekter Og nye konkurser samt bankkrise

Skal der generelt lempes i den økonomiske politik Nej 1. Ledigheden ligger fortsat under det strukturelle niveau 2. Mange uheldige følgevirkninger af en lempelse

Offentlige investeringer trækker driftsudgifter med sig Belønner kommuner der har forsømt vedligeholdelsesforpligtelsen Mursten protesterer ikke over dårlig vedligeholdelse Det giver dårlige incitamenter Offentlige investeringer kan være fornuftige, hvis de finansieres af lavere driftsudgifter

Hvad er løsningen på at anlæggene forfalder Sælg anlæg og bygninger til private Der ejer og vedligeholder Her er der gode incitamenter

”Nej der kommer aldrig en dag, hvor kommunerne har penge nok” Erik Fabrin, KLs formand, den 10. maj 2009 i Politiken Så man undgår aldrig opfordringen om at få tilsendt flere penge Danmark havde i 2008 OECDS største offentlige sektor

Renoveringspulje En dårlig ide Statsstøtte til projekter der alligevel skal gennemføres Forskyder forbrug væk fra detailhandel og Lego-land

Kommende vækstpakker bør indeholde kloge skattelettelser Dvs Kommende vækstpakker bør indeholde kloge skattelettelser Dvs. lettelser i marginalskatten eller selskabsskatten Så øges incitamentet til at arbejde, producere og investere Skattelettelser vil øge velstand og beskæftigelse Langt de fleste udgifter vil reducere beskæftigelse og velstand

UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK

Skat

Der er brug for en stærk og sund byggesektor Ikke en sektor der er afhængig af politikere

Regeringens skattereform er et skridt i den rigtige retning Men den holder ikke i 10 eller 20 år I næste valgperiode skal vi have en ny reform Og gerne yderlige skattelettelser inden da

Forårspakke 2: Den øverste marginalskat fra 63 til 56 pct. Og den laveste marginalskat reduceres fra 42,2 til 40,9 pct.

Figur 1. Forskel i marginalskat mellem højtlønnet og lavtlønnet i 2007, OECD-lande Kilde: OECD Taxing Wages 2006-2007 og Aftale om forårspakke 2.0

Figur 2. Forskel i løn mellem lavtuddannede og højtuddannede (videregående uddannelse) Kilde: Education at a glance 2008, OECD

Regeringen finder et råderum på ca. 30 mia.kr. Dvs. det var muligt at reducere marginalskatten til 43 pct. Men man lander på 56 pct. Fordi man anvender penge på højere pensionstillæg, bundfradrag, grøn check etc.

Havde regeringen anvendt sit råderum optimalt: En marginalskat på 43 pct. En vækst i arbejdsudbuddet på ca. 30.000 personer – 50 pct. mere end Forårspakken En tilsvarende effekt på produktiviteten Internationalt konkurrencedygtigt niveau Næsten fjernelse af skat på uddannelse

Figur 7: Gini-koefficienter i OECD-landene og DK uden top- og mellemskat Kilde: OECD: Growing Unequal? Income Distribution and Poverty in OECD Countries, 2008, samt egne beregninger

Ros for ikke at øge beskæftigelsesfradraget. De nyeste analyser viser, at det er blandt de dårligste skatteinstrumenter

Men meget kritisabelt at man ikke reducerer topskattesatsen. I stedet rykker man topskattegrænsen

De højtuddannede over grænsen skal også have en tilskyndelse til at arbejde ekstra Meget taler for større effekt ved satsnedsættelse Dygtige udlændinge har mere fokus på sats end grænse Vi skal i næste valgperiode lave en ny skattereform Nyttigt hvis processen med sænkelse af topskattesatsen var påbegyndt

Regeringen finansierer sin reform med højere skatter Men der var mange andre og bedre ideer Højere skatter reducerer nemlig beskæftigelse og velstand

Figur 8. Offentligt forbrugs andel af BNP, OECD, 2008 Kilde: OECD Economic Outlook no. 84 (OECD.Stat Database)

Hvorfor ikke overførselsindkomster? Den bedste måde at finansiere lavere skat på - dobbeltdividende: Fjerne adgangen til efterløn for de unge under 30 år => 6 mia.kr. Væk med SU i 2 år (LVU) Dagpengeperiode (evt. efter finanskrise)

Hvorfor anvendte man ikke de dynamiske effekter på at lette marginalskatten Det gjorde Nyrup i 94-reformen. Han indbudgetterede adfærdseffekter for 11 mia.kr. Nu bruger man de dynamiske effekter på at finansiere nye udgifter Hvorfor?

Hvorfor en ny reform i næste periode?

UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK Figur 9: Forventet årlig realvækst i BNP, OECD, 2010-2014 Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008

Figur 10: Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, OECD, fra 1997 til 2007 Kilde: OECD Productivity Database

Vi skal have en skattereform, der øger antallet af hjerner og hænder på arbejdsmarkedet Og hæver produktiviteten markant (det er det vi skal lave af)

Pejlemærker for en kommende skattereform: Som minimum skal topskatten fjernes – det bringer marginalskatten ned på 42 pct. Under USA, Schweiz og UK Selskabsskat skal sættes væsentligt ned Det vil blive mere attraktivt at investere og lokalisere sig i Danmark

Kommende vækstpakker bør indeholde kloge skattelettelser Dvs. lettelser i marginalskatten eller selskabsskatten Så øges incitamentet til at arbejde, producere og investere Skattelettelser vil øge velstand og beskæftigelse Langt de fleste udgifter vil reducere beskæftigelse og velstand

Velfærdsstaten anno 2006

Velfærdskoalitionen er i dag på ca. 61 pct. Velfærdskoalitionen er i 2040 på knap 70 pct. i fravær af reformer Velfærdskoalitionen er erfaringsmæssigt skeptisk over for reformer

UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK Figur 9: Forventet årlig realvækst i BNP, OECD, 2010-2014 Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008

OECDs vækstskøn ligger på linie med bl. a OECDs vækstskøn ligger på linie med bl.a. Finansministeriet og Vismændene Frem mod 2015 er der brug for at løfte beskæftigelsen med 200-250.000 personer

Hvordan får vi flere hænder ud på arbejdsmarkedet og genopretter holdbarden på de offentlige finanser? Stands tilgangen til efterløn Forhøj pensionsalderen fra 65 til 67 år

Det øger beskæftigelsen med 200 Det øger beskæftigelsen med 200.000 personer (bortfald af efterløn og højere pensionsalder) Det fordobler væksten fra 1 til 2 pct. om året Det forbedrer de offentlige finanser med 1,1 pct. af BNP Giver næsten holdbarhed på de offentlige finanser Hvordan håndteres efterspørgslen efter velfærdsservice?

Øvrige forslag til flere hænder Reduktion i dagpengeperiode Udvid Nyrups ungeindsats Lavere marginalskat

Velfærdsservice

Hvad så med efterspørgslen efter velfærdsservice? Der er ikke sat mange ekstra midler af til et mærkbart løft efter 2015 Vil danskerne stoppe med at ønske mere velfærd ?

Skattefinansiering => 7 pct. af BNP Eller 115 mia.kr. i højere skat Kommuneskat skal op med 16 pct. så øverste marginalskat skal op på 78 pct. 200.000 ekstra offentligt ansatte 200.000 færre private ansatte

I stedet for: Brugerbetaling på det der kommer ud over standardpakken Private virksomheder og Forsikrings-Danmark skal overtage velfærdsløftet