Brugergrænseflader til apparater BRGA

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Portfolioeksamen Studieområde 2
Advertisements

Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Opfølgning på obligatorisk opgave 1
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Web 2.0 Teoretisk viden.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Grundlæggende IT, niveau G
De sidste undervisningstimer
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Computerens anatomi.
Præsentation: Obligatorisk opgave 1
Innovation og iværksætteri
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Projektlederens rolle(r)
Brugergrænseflader til apparater BRGA Præsentation 1: Introduktion til faget.
Relationer – børn og voksne
Karl Henrik Flyums model
1 IT-Applied Pervasive Computing 1 (ITAPC1). 2 Læringsmål Deltagerne vil efter kurset være introduceret til Pervasive Computing områdets teoridannelser,
Mobilitet og usability John Paulin Hansen 19 marts 2003 (enkelte billedslides udeladt)
Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.
Introduktion til Access (Access, del 1)
Opfølgning på obligatorisk opgave 1
Store IT- innovationer (SITIN) TØ2. Dagens program Kontor Feedback på one-minute paper Fremlæggelser Tips til obligatoriske opgaver Strip sequence øvelse.
Michael Hald Konsulent, KL
Objektorienteret Netværkskommunikation Præsentation 1: Introduktion til indhold, litteratur, underviser, undervisnings- og eksamensform.
Vejlederens kommunikation
Bacheloropgavens mundtlige dimension torsdag d. 19/1-12 Mål med mødet: 1.At etablere et forum for refleksion over opgavens mundtlige del. 2.At I efterfølgende.
Opfølgning på obligatorisk opgave 1 ONK1. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 Overordnet Flere gode opgaver De samme fejl går igen.. Alle der har afleveret.
Præsentation 28: Eksamen Objektorienteret Middleware.
25. september 2007 Dias 1 Center for Sprogteknologi Evalueringsmetoder i MT Bente Maegaard og Lene Offersgaard Center for Sprogteknologi.
Bacheloropgavens mundtlige dimension onsdag d. 4/5-11
Opfølgning på obligatorisk opgave 1 ONK1. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 14 Overordnet Generelt rigtigt fine opgaver –Mange fyldt med gode overvejelser.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Workshop Sund By Netværket
OOMI Præsentation 28: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 6 Pensum Pensum har været noget fragmenteret (ny struktur for faget, nyt indhold og.
Usability – øvelse 1: Kortsortering
1 Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet.
Usabilty Workshop. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 44 Hypoteser Gode brugergrænseflader giver gode brugeroplevelser, giver tilfredse brugere, giver.
Menneske og maskine Medier og Kommunikation, F2005.
USABILITY Session 1 Introduktion til kurset Introduktion til usability.
Objektorienteret Netværkskommunikation Præsentation 28: Eksamen.
Tips og Tricks. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 15 Overordnet I: CW/HE/Design Typiske problemer ved afleveringer: –manglende referencer! manglende.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Mobilitet og usability John Paulin Hansen. Informations-apparater Begrænset formål og funktion Ingen/begrænset udvidelse eller opgradering Forventes udskiftet.
Mobilitet og usability John Paulin Hansen. Situationer FlyBusMetroGaden.
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
TIBRGA Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum” er pensum.
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 14. februar 2008.
ITNET2 Præsentation 22: Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum”
ITAPC 1 Præsentation 6: Presentations. Agenda Motivation Hvordan.
Hjemmet som et Distribueret System Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing.
Kommunikation mellem Produkter og Apparater i Hjemmet Jonas Thomsen Ph.d.-studerende Center for Pervasive Computing.
Læring af applikationer til håndholdte enheder 3.september.
Definition Kriterier Design og evaluering
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Design af interaktion.
Gaffeltruck konference Koldingfjord 22 August 2017
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Infomøde om synteseopgaven
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2018
Introduktion til mini-SOP 3. hhx
Præsentationens transcript:

Brugergrænseflader til apparater BRGA Præsentation 1: Introduktion til faget

FREMSKRIDT !

HVORDAN ???

TEKNOLOGI Vorsprung durch Technik IT og apparater og netværk støtter os! IT og apparater og netværk stadig mere komplekse! => Vores hjerner har stort set ikke udviklet sig siden stenalderen - og ikke så meget som man kunne tro siden vi var aber, der netop havde fundet det smart at stige ned fra træerne

HJÆLP HJERNEN ! Brugergrænseflader er interfacet mellem menneske og maskine Brugergrænseflader hjælper os til overkomme vores hjernes stærkt begrænsede evner til at overskue, huske, interagere -> til at skabe FREMSKRIDT! Brugergrænseflader udnytter de sanser vi har (eller nogen af dem i hvert fald) og vores krops evne til at bruge stenøkser og frembringe strubelyde Dette kursus handler om at hjælpe hjernen!

Indhold i denne præsentation Motivation for faget: hvorfor BRGA Præsentation af: hvad I skal lære om (HCI og Brugergrænseflader) hvordan (litteratur, øvelser, projektopgaver)

Hvilke brugergrænseflader? Her er min dag Og mine apparater Hvad med din dag? Hvad møder du af apparater? Hvilke brugergrænseflader benytter de sig af? Tænk over det … Konsummarkedet vigtig område – men hvad med erhvervslivet?

Teknologi i industrien Stadigt mere avancerede komponenter Fra ingen eller central styring til ”intelligente komponenter” med selvstændig brugerflade Behov for betjening direkte på komponenten Nye muligheder for interaktion afføder nye krav Behov for understøttelse af bredere brugergrupper Og hensyn til deres forudsætninger for teknologi (Dourish)

Vi er jo vandt til at lave brugergrænseflader! Så hvad er nyt? Men … Vi er jo vandt til at lave brugergrænseflader! Så hvad er nyt? Godt design ≈ Brugervenligt design Brugervenligt design != Ingeniørdesign Virksomheder som Apple, Nokia og Sony bruger rigtigt Mange ressourcer på at lave brugervenligt design. Det er sjældent ingeniører der gør det, men I skal kunne tale samme sprog, ellers går det ikke. Desuden har langt fra alle råd til usability eksperter. Derfor TIBRGA

Hvad er et brugervenligt system? Et brugervenligt system er et som er: I følge henholdsvis Nielsen/Molich & Shneiderman: Let at lære (Time to learn) Få fejlsituationer (Rate of errors by users) Let at huske (Retention over time) Rart at bruge (Subjective satisfaction) Effektivt (Speed of performance) Hurtigt til at svare (-”-) Der findes en international standard: ISO 9241

Diskussion med din nabo Hvad får en virksomhed ud af at lave ”gode” brugergrænseflader? Brug 5 minutter – noter 3-4 punkter ned

Derfor bør dine apparater være brugervenlige Øget produktivitet og effektivitet Brugervenlighed giver et mere effektivt samspil mellem menneske og maskine Kort indlæring Brugervenlighed sparer tid på uddannelse og giver større fleksibilitet, når enhver bruger uden videre kan betjene et apparat Selvtillid Brugervenlighed øger brugernes selvtillid. Det styrker både moral og motivation ved at mindske antallet af ”nederlag”, som brugerne lider til systemet

Brugervenlighed betaler sig Prioritering Brugervenlighed er en prioritering, snarere end en omkostning. Fejlene skal alligevel rettes før eller senere. Det er bedre at finde og rette fejlene før brugerne finder dem Sparer penge Brugervenlighed sparer penge til uddannelse og drift Sparer udgifter Brugervenlighed sparer udgifter til support Undgå uønskede features “Træls” og dyrt at bruge penge på at udvikle features ingen nogensinde bruger (hvilket er meget almindeligt iøvrigt) Konkurrencefordel Brugervenlighed er en konkurrencefordel, der fjerner risikoen for at brugerne vælger konkurrentens produkt (Nokia/Siemens)

Fint – den er feset ind! Så lad os da lave brugervenlige apparatsystemer Det er jo det brugerne vil have og der er klare fordele Hvorfor sker det ikke allerede? Er det svært? Ja og nej Uvidenhed? Ja faktisk – ikke alle uddannelser har dette kursus Husk: du er ikke dine brugere Ligegyldighed? Ja også det – det er meget mere spændende at kode ... Andet? Historisk betinget – forstå din historie

Konrad Zuse in front of his reconstructed Z3 Historie: Z3 ‘41 & Eniac ‘43 Zuse’s Z3 was the world’s first reliable working machine for very complicated arithmetic calculations, which was freely programmable and was based on a binary floating point number and switching system. Konrad Zuse in front of his reconstructed Z3 ENIAC, the first all electronic numerical integrator in USA. Der var ansat indtil flere systemoperatører til at betjene udstyret – for at optimere på investeringen i den dyre elektronik.

Til nutid Dagens PC’er er ufatteligt mere kraftige end Z3 og ENIAC var - Pris få tusinde kroner Selv en mobiltelefon er kraftigere Pris fra kr. 1 og op … Embeddede enheder koster INGENTING

Et fokus skift For 50 år siden kostede én computer det samme som 200 brugeres årsløn Fokus var altså på at sparer processorkraft, ikke på brugerne I dag kan én brugers løn finansiere indkøbet af flere hundrede computere, en sparet landbrugsmedhjælper er værd investeringer for millioner af kroner i IT og udstyr Fokus bør altså skifte til at understøtte brugerne, og lave så brugervenlige systemer som muligt Jo flere apparater der kan lette en brugers arbejde – jo bedre Men det er ikke alle som det er gået op for endnu. Som vi vil se senere er virksomheder utroligt konservative hvad angår brugergrænseflader til apparatsystemer

Hvad kan vi gøre? Almindelig omtanke og ”sund fornuft” HCI arbejder med denne problemstilling “Human Computer Interaction is a discipline concerned with the design, evaluation and implementation of interactive computing systems for human use and with the study of the major phenomena surrounding them.” Som defineret af Special Interest Group on Human-Computer Interaction (SIGCHI) under Association for Computing Machinery (ACM) Interaction Design, User Experience, Man Machine Interface

Hvad bygger HCI (MMI/CHI) på? Computer Science Nødvendigt at kunne programmere for at kunne lave grænseflader (i nogen tilfælde) Engineering advances Udvikling af stadigt hurtigere, bedre og billigere udstyr GUI farveskærme, Touch Screens, talegenkendelse m.v. Ergonomics (Human Factors) Design med henblik på menneskets evner Graphic design Grafisk design som kendt fra andre medier Technical writing Viden om effektiv skriftlig kommunikation

Hvad bygger HCI (MMI/CHI) på? Linguistics, artificial intelligence Talegenkendelse, kunstig tale og evnen til “forstå hvad brugeren mener” Cognitive psychology (Cognitive HCI) Perception, mentale modeller og hukommelsen Sociology & Anthropology (& Activity Theory) Studier af brugere i deres arbejdskontekst Hvordan brugere interagere med hinanden, herunder også ved brug af apparater Endog filosofi har influeret flere forskere

De tre ben i HCI (MMI/CHI) I HCI har vi (mindst) tre forskellige indgange til at lave brugervenlige brugergrænseflader: ”Høj-niveau teorier”, modeller og metoder Heuristikker (erfaringer) og generelle ”design guidelines” Specifikke og (lav)praktiske design guidelines

Fagets placering BRGA er et anbefalet tilvalgskursus på Teknisk IT uddannelsen Det forventes at I arbejder selvstændigt Stort pensum – men dog kun en flig af hvad kurset kunne rumme – vi skal jo hjælpe hjernerne for fremskridtets skyld

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: Hvad skal I lære? Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: Definere og beskrive forskellige typer af brugergrænseflader til apparater og computere Definere og beskrive gængse teorier, metoder og retningslinier indenfor menneske-maskin-interaktion og anvende disse til at lave en brugervenlig brugergrænseflade til et givet apparat Designe og konstruere brugergrænsefladesoftware til udvalgte typer af brugergrænseflader

Hvordan BRGA belaster jer med 5 ECTS point der fordeles mellem: Forberedelse hjemme: læsning og projektopgaver Teori forelæsninger i plenum Øvelser på IHA eller derhjemme 1 obligatoriske projektopgave der ligger til grund for jeres karakter (om det så er bestået/ikke bestået eller 7-trins skalaen) Der anvendes slides af 3 årsager: 1) Du kan skrive dem ud og bruge dem til at skrive supplerende noter – så ryger din koncentration ikke mens du prøver at skrive fornuftige noter 2) Hvis du glipper en forelæsning kan du danne dig et indtryk af forelæsningens indhold – og hvad vi lagde vægt på 3) Jeg har en forfærdelig håndskrift – så mine tavle kraterier skal helst ikke indeholde alt for meget tekst Jeg vil forsøge at have slides klar på nettet inden forelæsningen Der anvendes Campusnet i vid udstrækning

Pensum Vi gør brug af én undervisningsbog + en hel del løse artikler og internet ressoucer Bog = Interaction Design, Preece, Rogers, Young Tidligere: Usability Engineering, Jakob Nielsen Meget stof er meget lav-intensivt, så selv om der er mange sider, så burde det ikke være en overvældende belastning. Er det alligevel det, må I sige til. Jeg gennemgår ikke alt det I læser – det forventer jeg at I har forstået når det er læst! Slides != litteratur! Nogle af teksterne kan også forekomme at være i modstrid med hinanden, dette er ikke altid en eksakt videnskab. Derfor: vigtigt at I selv har en holdning til stoffet.

Projektopgaver Der skal afleveres 1 obligatorisk projektopgave Aflevering foregår løbende henover kvarteret Her skal I bruge de teorier, metoder og design guidelines I er blevet introduceret for, til at lave en velfungerende brugergrænseflade til et apparat. Apparatet der skal designes en brugergrænseflade til i opgaverne er (næsten) valgfrit, men skal godkendes af mig Der vil blive stillet krav til at I inddrager forskellige typer af brugergrænseflader: touch screen, brug af lyd, kunstig tale evt. talegenkendelse eller alternativer såsom accellerometre, brug af sensor teknologi. Nærmere info følger på dette Samtidigt er det vigtigt at I har adgang til slutbrugerne af jeres system – og det er vigtigt det IKKE er teknikere/ingeniører Kan I ikke finde på noget selv, får I en opgave stillet af undertegnede Gruppestørrelser bør være 2 (men der kan gives dispensation for 3 ved vægtige argumenter)

Opgave kunne se ud som følger Pervasive Healthcare Home Monitoring System Et system er under udvikling hvor det ønskes at I designer en brugergrænseflade til. Når en hjemmehjælper i dag ankommer til en borgers hjem skal systemet kunne genkende hjemmehjælperen, og informere beboeren om at hjælpen er ankommet, og hvem vedkommende er. Borgeren skal kunne se og kommunikere med hjemmehjælperen og kunne lukke vedkommende ind Der ønskes designet brugergrænseflader der hjælper borgeren med dette, og hjælper borgeren med at åbne døren og kommunikere med vedkommende udenfor døren. Der findes både et personlig kommunikationsapparat (med touch screen som en PDA) og en større fastmonteret touch screen PC i huset, men andre interaktionsdevices kan overvejes Når hjemmehjælperen er kommet ind i lejligheden skal systemet være i stand til at informere hjemmehjælperen om væsentlige hændelser siden sidst, f.eks. et forhøjet blodtryk, robotstøvsugeren har ikke kørt, overdreven natlig aktivitet Alle hændelser kan tilgås (hvem har været i lejligheden, blodtryk taget), men væsentlige hændelser skal fremstå særligt tydeligt Hjemmehjælperen skal let kunne registrere evt. notater til dette

Indhold af projektopgaverne For de obligatoriske opgaver skal der afleveres en rapport hvor der bliver gjort rede for de metoder, retningslinier og heuristikker der er blevet anvendt (med reference til litteratur), en beskrivelse af forløbet med henvisning til evt. testresultater der vedlægges som bilag, og endeligt en præsentation af det endelige produkt komplet med skærmbilleder (hvor relevant). Evt. prototyper og opgivne strategier kan vedlægges som bilag. Den obligatoriske opgave fylder maks. 4 normal sider pr. gruppemedlem – fraregnet større illustrationer såsom prototype skitser mv. (som der så gerne må være mange af). Der skal optages video af jeres Heuristic Evaluation og Cognitive Walktrhough af jeres prototyper Der skal optages video af brugerafprøvning – og der skal indgå en gruppe virkelige brugere og en grupper er mere end én person. Der må gerne afprøves mere end én prototype. Videoer skal redigeres ned til ikke at vare mere end 5 minutter, på nær brugerafprøvningen der må vare 10 minutter hvis den er særligt interessant

Udstyr til rådighed Vi har en begrænset mængde udstyr til rådighed: 5 PDA’er med indbygget BT, WiFi (C++, C#) 1 Nokia n70 2 Nokia NFC Telefoner 1 NFC USB PC reader 1 HP Tablet PC med Touch Screen 1 3Com Touch Screen (PC interface) 1 Asus Eee Touch PC 1 Medicom Touch Screen PC (PC interface) 1 See Through Display (briller med skærm) 1 Wii Balanceboard 1 Wii Controller 1 Intel Shimmer Accellerometer Mikrofoner til talegenkendelse, API til ansigtsgenkendelse Puls og oximeter måler, Blodtryksmåler Hertil kommer naturligvis hvad I har af interessante projekter, og tilhørende udstyr

Eksamen Opgaven skal for så vidt muligt præsenteres på klassen i plenum (afhænger af det endelige antal studerende og grupper) – og der vil være delafleveringer De første delafleveringer kommer retur i rettet form. Det er her MEGET vigtigt at I lærer af jeres fejl, da opgaven er en del af jeres eksamensopgave. Ud over gruppeopgaven skal alle studerende selvstændigt forfatte et reflekterende afsnit på 2-3 normalsider. Nærmere instruktioner for indholdet følger i slutningen af kurset (senest 1 uge inden aflevering). Der vil være en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i den obligatoriske opgave (afskaffes!) Karakter gives ud fra den afleverede opgave (gruppeopgave og individuelt reflekterende afsnit) Karakter gives efter 7-trins skalaen med intern censur. Måske

Til næste gang Jeg har oprettet et diskussionsforum på Campusnet: grupper Her skal alle kursusdeltagere hurtigst muligt (dvs. i dag – helst nu) poste om de enten A) HAR dannet en gruppe (med eller uden projektbeskrivelse) B) HAR en projektbeskrivelse men ingen gruppe C) Hverken har en gruppe eller en projektbeskrivelse Kort sagt, ALLE skal skrive sig på her (og det indebærer selvfølgeligt navn + studienummer på alle deltagende) Herefter skal I inden næste gang have fundet sammen i grupper på 2 (og som nævnt evt. 3) – og have fundet en overordnet projektidé I vil arbejde med, og hvor I har adgang til slutbrugerne Næste gang vil I så have mulighed for at diskutere jeres projekter med hinanden og mig. Alle der IKKE har fundet en gruppe frivilligt vil blive placeret (men det håber jeg ikke at jeg bliver nødt til)