Bestiksejlads og sejladsplanlægning Bestiksejlads er sejlads uden stedbestemmelse ved observationer (pejlinger, GPS osv). At ”føre bestikket” betyder, at man fra sidste sikre stedbestemmelse fører regnskab med de kurser, man har styret, og de distancer, man har sejlet på hver af kurserne. Ved bestikregning bør du kun bruge beholdne kurser og distancer. Er du ude af stand til at korrigere kurs og distance, må du efter bedste skøn anvende de værdier, du har (strøm og vind). Ud fra bestikket har du mulighed for i søkortet at rekonstruere sejladsen og udsætte en beregnet position i kortet. Stedbestemmelsen ved bestikregning kaldes ”gissede sted” i modsætningen til ”observeret sted” (fra pejlinger, GPS m.m). Bestikket er også en form for sikkerhed, som kan bruges, når der ikke er andre muligheder for at navigere. Forudsætningen for at føre bestik er, at du fører logbogen konsekvent under sejladsen, dvs. noterer kurser og tidspunkter (og evt. logvisning), når du skifter kursen. Du ved aldrig, hvornår du får brug for dit bestik (f.eks. hvis din GPS løber tør for strøm, ikke virker m.m.), og interesserer du dig først for bestikket, når du har brug for det, er det for sent. Bestikket kan også føres frem. Dette kaldes sejladsplanlægning. Hvis man i søkortet indtegner sine planlagte kurser, og langs kurserne markerer de positioner og tidspunkter, man forventer, kan man lave en prognose for sejladsen. Dette er en god forberedelse, da det altid vil være lettere undervejs at justere bestikket, end at skulle rekonstruere det. Se næste side. Det er en god ide at føre sin logbog, således at man altid kan rekonstruere sin sejlads. Du kan også bruge din logbog som bevis på, hvor du har sejlet tidligere. © Dragør Navigationsskole

Bestiksejlads Når man ved afgang fra havn, eller anden affarende plads, afsætter beh. K. rv. i søkortet, viser kursen den vej man forventer at bevæge sig hen over havbunden. Ud af beh. K. rv. kan man afsætte den forventede distance pr. time, og hermed skibets forventede sted time for time. Denne form for navigation kaldes bestiksejlads og skibets sted bestemt på denne måde kaldes gisset sted (forventet sted). Jo længere tid man sejler bestiksejlads, desto mere usikkerhed omkring det gissede sted. Usikkerheden skyldes: Upræcis styring Ukendskab til afdrift Ukendskab til strøm Ukendskab til deviation Ukendskab til mv Fejlvisning på loggen

Sejladsplanlægning Bestiksejlads er en del af ”sejladsplanlægningen”. Ved sejladsplanlægningen planlægger du hele din sejladsrute fra afgangshavn til ankomsthavn/destination. Sejladsplanlægning omfatter udsætning af hele din planlagte sejlads under hensyntagen til sejladsens længde og varighed, din båds størrelse og besætning, vanddybder, vejrudsigten, trafikruter og trafiksepareringszoner undervejs, skydeområder, hvor og hvornår du vil passere tætte trafikruter, snævre farvandsområder osv. Du skal også tage højde for nødhavne undervejs i tilfælde af dårligt vejr m.m. Du behøver ikke at udsætte dit nøjagtige bestik med angivelse af tid og/eller log for hele ruten, da der kan komme afvigelser til planlægningen undervejs. Men det er altid en god idé at sætte bestikket ud i kortet (eller kortplotteren) for et, eller et par, døgns sejlads afhængig af sejladsens længde, samt trafik- og navigatoriske forhold. Det er navigatørens ansvar at planlægge sejladsen. Planlægning af kortere ture kan foretages i havn, før man tager af sted. Ved længere stræk, måske over flere døgn, planlægger man hvad der er muligt, før man sejler og forsøger undervejs hele tiden at være foran udviklingen. Til sejladsplanlægning har man brug for: Søkort Navigationsinstrumenter Vejrdata Håndbøger

Eksempel på bestiksejlads/sejladsplanlægning Sejladsplanlægning og ruteplanlægning er stort set det samme. Man kalder ofte sejladsplanlægning på en GPS/kortplotter for ruteplanlægning. Men ud over at sætte din rute ud skal du stadig foretage din sejladsplanlægning, som nævnt tidligere – altså overveje hvordan du mest hensigtsmæssigt planlægger din sejlads/rute. Eksempel på simpel sejladsplanlægning/bestiksejlads fra Skovshoved Havn og til Helsingør (øst om Ven). Planlægningen er baseret på en konstant fart og uden brug af log (som. f.eks. en jolle med en marchfart på 8 knob). Du baserer derfor dit bestik på tiden (klokken), dvs. hvornår (tidspunktet) du forventer at skulle dreje over på den nye kurs. Det er altid en god ide, lægge sine drejepunkter (”waypoints”/WP) på sømærker så som bøjer m.v. Herved får du hele tiden en god ”affarende” plads som kontrol af din sejlads. Påfør altid kurserne på de enkelte ”ben” (”legs” på engelsk). Ruteplanlægning på GPS med elektronisk søkort. © Dragør Navigationsskole

Eksempel på bestiksejlads/sejladsplanlægning Du planlægger på en sejlads fra Dragør havn til Hundige havn. Din marchfart er 12 knob. Du forventer at sejle fra Dragør kl. 1500. Du nulstiller din log ved afgang fra Dragør. Kl. 1500, log 0 sm sejler du ud fra Dragør på kurs 130- Kl. 1502, log 0,5 sm er du ved den grønne bøje nr. 11 i Drogden Rende og skifter kurs til 195. Kl. 1506, log 1,2 sm forventer du at være ved den gule specialafmærkning (fredningsområde), ny kurs 200. Kl. 1518, log 3,5 sm er du ved sydbøjen og næste kurs er 255. Kl. 1534, log 6,7 sm ændrer du kurs til 287. Kl. 1606, log 13,3 sm er du ved østbøjen ud for Hundige Havn indsejling og skifter til sidste kurs 320. Kl. 1621, log 16,1 forventes du at ankomme til Hundige Havn efter en vellykket sejlads. © Dragør Navigationsskole

Ruteplanlægning Ruteplangning ved anvendelse af f.eks. GPS/plotter. Ruten tastes ind i GPS med”WAYPOINTS” (WP)

Ruteplanlægning Range: Afstand til næste WP BRG: Bearing (pejlning) til næste WP SOG: Speed over Ground (Beh. fart) COG: Course over Ground (Beh. kurs) VMG: Velcity made good (Sejl. fart) XTE: Croos Track Error (vinkelret afstand til planlagt rute. TTG: Time To Go (tid til næste WP). ETA: Estaimated Time of Arrival (forventet ankomsttid) ETD: Esteimated Time of Departure (forventet afgangstid)