Fastholdelsesstrategi: En strategi der styrkes gennem samarbejde. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Disposition Social- og Sundhedsskolens uddannelser. Den fælles indgang på grundforløb: Sundhed, omsorg og pædagogik. Hvad kendetegner eleverne på grundforløb. Hvad er årsagen til at elever falder fra. Kompetenceafklaring – informationsmøde og samtaler med alle elever. Stop op møder. Fravær – hvad så?? Kontaktlærere og mentorer. Udfordringer – hvordan kan vi øge samarbejdet?? Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Syds uddannelser med den praktiske vej til de mellemlange uddannelser Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Hvad kendetegner vores elever på grundforløb: Sundhed, omsorg og pædagogik? gruppe: Gruppen er kendetegnet af modne, sosu - fagligt dygtige elever – motiverede, vil gerne arbejde med mennesker, gode til at samarbejde, stort behov for det sociale. 2. gruppe: Elever kommer med meget ringe kompetencer – tænker på alle andre – svært ved at tænke på sig selv – svært ved at mærke sig selv, svært ved at være fagligt sociale. 3. gruppe: Pigegrupper: ”Stærke piger”, markerer sig som stærke piger – glemmer fagligheden - manglende selvværd. ”Stille piger” – højt omsorgsgen – høje social kompetence – svært ved at stille krav – får ikke altid sagt fra, moderat til høj faglighed. 4. gruppe: Elever der har haft det svært – f.eks. kommer fra et socialt ustabilt hjem, elever der har oplevet dødsfald tæt på, elever der har oplevet deres forældres traumatisk skilsmisse, elever med psykiske lidelse. 5. gruppe: ”Den krævende gruppe” Elevgruppen der brokker sig – hvis ikke de får det de gerne vil have. Vil gerne have alt serveret på et sølvfad. De narcissistiske unge. 6. gruppe: Rest gruppe: Op til 200 timers fravær – ”varmestue” – ved at det ikke er dem at gå på social- og –sundhedsskolen. – Gruppe der ønsker mere praktik end teori. gruppe: Gruppen er kendetegnet af modne, sosu - fagligt dygtige elever – motiverede, vil gerne arbejde med mennesker, gode til at samarbejde, stort behov for det sociale, høj grad af dannelse – 2. gruppe: Elever kommer med meget ringe kompetencer – tænker på alle andre – svært ved at tænke på sig selv – svært ved at mærke sig selv, svært ved at være fagligt sociale, kan være ”hygge” sociale, ringe selvkompetence. Mangler selvkompetence / personlighed. 3. gruppe: Pigegruppe: ”Stærke piger”, markerer sig som stærke piger – glemmer fagligheden - manglende selvværd. ”Stille piger” – højt omsorgsgen – høje social kompetence – svært ved at stille krav – får ikke altid sagt fra – laver det meste i gruppesammenhæng, moderat til høj faglighed. Kan ikke undværes i praksis. 4. gruppe Elever der har haft det svært – f.eks. at komme fra et socialt ustabilt hjem, elever der har oplevet dødsfald tæt på, elever der har oplevet deres forældres traumatisk skilsmisse, elever med psykiske lidelse. 5. gruppe: ”Den krævende gruppe” Elevgruppen der brokker sig – hvis ikke de får det de gerne vil have. Vil gerne have alt serveret på et sølvfad. De narcissistiske unge. 6. gruppe: Rest gruppe: Op til 200 timers fravær – varmestue – ved at det ikke er dem at gå på social- og -sundhedsskolen – Gruppe der ønsker mere praktik end teori. Social - og Sundhedsskolen Syd

Årsager til at elever falder fra Frafald: Psykiske problemer, flere elever som er ustabile i et sygdomsforløb. Lang transporttid – ønsker ikke at bruge tiden på transporten. Vil ud at arbejde, vil hellere noget andet. Har brug for at tjene penge, glad for uddannelsen – henvender sig igen. Ønsker kortere GF- målrettede unge. Social - og Sundhedsskolen Syd

Strategi: Ønske om at være en rummelige skole for vækst og udvikling Med en rummelig skole mener vi blandt andet at det ikke er afgørende at eleverne fastholdes hos os – men kommer ind på det skoleforløb/den uddannelse der er bedst for ham eller hende. Vi bakker op om at 95% at alle unge gerne skal have en uddannelse – men det skal gerne være den uddannelse der er rigtig for dem. Det er begrundet forskningsmæssigt at unge der får en uddannelse har bedre grundlag for at stifte familie og tage vare på en lille familie – men udgangspunktet må være at eleven gennemføre en uddannelse der er rigtig for han eller hende. Social - og Sundhedsskolen Syd

Kompetenceafklaring – informationsmøde og samtaler med alle elever. Initiativer/redskaber: Eleverne inviteres før uddannelsesstart til en informationsdag med individuelle kompetenceafklarende samtaler. Kompetencevurderingerne gennemgås mhp. at få fokus på de elever med behov for støtteforanstaltninger. (Mentor, læsevejledning, SPS, kontaktlærersamtaler m.m.). Holdene sammensættes med udgangspunkt i elevernes kompetencer. Holdene tildeles herefter relevante lærerressourcer. Er der hold med specielle pædagogiske udfordringer, kan der tilføres ekstra ressourcer for en aftalt periode, f.eks. dobbelt lærerfunktion i ugens to første og to sidste timer. Kompetencesamtale – samtaleguide. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Stop op møder. Elevernes trivsel på holdet vurderes fagligt og socialt og sammenholdes med elevfravær. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: At sikre det bedst mulige læringsmiljø for den enkelte elev og holdene som helhed fra eleverne begynder på GF og gennem de differentierede GF på henholdsvis 10, 20 eller 40 uger. At iværksætte målrettet støtte til enkelte elever eller hold, som fra starten i forbindelse med kompetenceafklaringen udviser sådanne behov. At spotte de elever der oplever sig fejlplaceret, således at undervisere og uddannelsesvejledningen i samarbejde med ungdomsvejledningen og uddannelseslederen kan finde den rigtige placering for eleven. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Fravær – hvad så?? Handleplan for øget fremmøde: Kontaktlæreren reagerer når en elev indleder et uhensigtsmæssigt fraværsmønster. Alle elever der har et stort fravær fra over 30 timer til over 60 indkaldes (1-2 ugers undervisning inden for de første 6 uger). Eleverne skal knække fraværet for at: Komme i praktik Blive klar til GF prøven efter de 20 uger Modtage SU, som kræver studieaktivitet Udvikle de kompetencer der skal til for at kunne søge videre: FAGLIGE SOCIALE LÆRINGS KOMPETENCER Social - og Sundhedsskolen Syd

Øget fremmøde- hvordan? At møde op er en vigtig forudsætning for at kunne tage en uddannelse! Se på de 4 dimensioner (kendt begreb fra undervisningen). Brainstorm på alle mulige årsager, fx: Fysisk: Træthed (mad og drikke?) , sygdom, misbrug, fysiske smerter. Psykisk: Dårlige skolevaner, svært ved at tage sig sammen, har det psykisk dårligt (depression e.l.). Stresset og svært ved at overskue livet, mangler motivation. Socialt: Har det ikke godt i klassen, har ingen at snakke med, isolerer sig. Åndeligt/kulturelt: Kan ikke se mening med at være her, ved ikke hvad hun vil. Social - og Sundhedsskolen Syd

Øget fremmøde- hvordan? 1. Hvad ville for dig være de tre vigtigste grunde til at komme i skole hver dag? Hvad er de tre mest almindelige årsager til, at du ikke kommer i skole? Hvilke af de tre årsager kan du selv gøre noget ved, og hvad kan du gøre? Hvilke af de tre årsager kan du gøre noget ved, hvis du får hjælp, og hvilken hjælp har du brug for? 5. Hvilke af de tre årsager er der i øjeblikket ikke noget at gøre ved? Runde: Hvem kan umiddelbart se sig ud af fraværet – og hvem synes, det er rigtig svært? Er der nogen, der har lyst til at spørge de andre om et godt råd? Alle har tavshedspligt! Er der behov for at enkelte elever snakke med kontaktlæreren umiddelbart? Alle elever indkaldes til en samtale med kontaktlæreren en af de efterfølgende dage, hvor der bliver lavet en aftale om, hvordan eleverne kommer videre. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Øget fremmøde hvordan? Runde: Hvem kan umiddelbart se sig ud af fraværet – og hvem synes, det er rigtig svært? Er der nogen, der har lyst til at spørge de andre om et godt råd? Er der behov for at enkelte elever snakke med kontaktlæreren umiddelbart? (Alle har tavshedspligt!) Alle elever indkaldes til en individuel samtale med kontaktlæreren en af de efterfølgende dage, hvor de sammen laver en handleplan for hvordan den enkelte elev kommer videre. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Kontaktlæreren Planlægger og afvikler de individuelle kontaktlærersamtaler - udformer og ajourfører uddannelsesplaner i samar-bejde med eleven. Skaber kontakt til de relevante støtte foranstaltninger. • Afholder uddannelsessamtaler med elever med ”særlige behov”. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Kontaktlæreren Eleverne har behov for: den individuelle kontakt. at kontaktlæreren er tilgængelig og udviser interesse og medmenneskelighed. at kontaktlæreren er synlig hvor eleverne er og møder dem der. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Mentor Mentor er et tilbud til elever med særlige behov på skolen. En mentor kan støtte elever i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ordningen er for elever, der har behov for støtte i en begrænset periode. Støtten er primært af social, praktisk og kulturel karakter. En mentor er en underviser, der varetager funktionen, som ser, forstår og respekterer eleven. Opgaven for mentoren er at støtte eleven i at gennemføre uddannelsen. Det er vigtigt på baggrund af gensidig tillid at hjælpe eleven til at forstå og overskue det, der er problemfeltet, så han/hun tilegner sig muligheder for at handle på en måde, der er meningsfuld og dermed gennemfører uddannelsen. Eksempler: Hjælpe til at strukturer sit liv, betale regninger i banken, købe ind, tilrettelægge tiden med opgaver og lektielæsning, lytte og være der når problemer på hjemmefronten er for store – så studiet ikke kan passes. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Udfordringer – hvordan kan vi øge elevgennemførelsen gennem samarbejde? Meget stor velvillighed for at nå de bedste resultater – at få eleven godt i mål! UU- kommer gerne hos sammen med eleven, eller sender en mail – følger op og runder af. MØDET – Det er i mødet omkring de komplekse elever vejen skal findes! Mødet med eleven, kontaktlæreren og en ungdomsvejleder (eller anden relevant person, f.eks. Forældre) er vigtigt når det dreje sig om de elever der af den ene eller anden grund er kørt fast – de komplekse elever med et andet ord. 3. Elever der har det dårligt psykisk – er i behandling er ustabile i deres behandling og er ikke klar til at lære – angste, usikre og har store problemer med blot at være. Eleverne, f.eks. Elever med ADHD der gerne inden for et år skal kunne magte at tage ansvar for et andet menneske – et menneske der er plejekrævende og kan være syg. Social - og Sundhedsskolen Syd

Et puslespil der styrkes gennem samarbejde. Som jeg begyndte – vil jeg afslutte – Mennesket er unikt, med forskellige livsvilkår derfor er arbejdet med øget gennemførelse: ”Et puslespil der styrkes gennem samarbejde”. Øget gennemførelse: Et puslespil der styrkes gennem samarbejde. Social - og Sundhedsskolen Syd

Social - og Sundhedsskolen Syd Tak for nu! Med ønsket om et godt forår! Social - og Sundhedsskolen Syd