Firms, workers, and the Geographic Concentration of Economic Activity Af G. H. Hanson (i) The Oxford Handbook of Economic Geography s

Kapitlets fokus Karakteristik af regionerne som tiltrækker arbejdskraften og firmaer. Fokus på at forstå de faktorer som spiller en rolle i hvorfor økonomisk aktivitet tenderer til at være koncentreret geografisk.

USA – historisk set 1950erne: Fremstillingen/produktionen var placeret i byerne indenfor et industrielt bælte som strakte sig fra Maine i Nordøst til Wisconsin i midt-vesten. Et halvt århundrede senere fortæller placeringen af USA’s produktion historien om ændringen til en diversificeret, service- orienteret økonomi.

Konklusion på den historiske udvikling i USA På trods af en skiftende industrielle specialisering og placering er produktionen i byerne en gennemgående tendens i det økonomiske landskab (i 1990 stod USA’s 150 største metropolitiske områder for 70,4 % af den totale beskæftigelse, men dækkede kun 13,9 af USA’s landområder). Den geografiske placering af produktionen kan ændres markant over tid (agglomerationerne synes at være en dynamisk proces, som involverer en høj grad af interregional og intersektoriel mobilitet for arbejdskraft og kapital)

Teori forklarer den geografiske koncentration af økonomisk aktivitet som følge af stigende storskalaproduktion (stordrift). Hvis de gennemsnitlige produktionsomkostninger falder som omfanget af produktionen, i firmaet, erhvervslivet eller på regionalt plan, så er der fordele i at samle produktionen på et bestemt sted.

Arbejdskraft og agglomerationer Arbejdskraften får højere lønninger i byerne ( i 1990 var lønnen 23,3 % højere i de 150 største byer end i resten af USA) USA står i skarp kontrast til EU, hvor der er store regionale forskelle i arbejdsløshed

Regionale løn- og rente forskelle Høje lønninger vil tiltrække arbejdskraft til en region => stigende bolig- og landpriser i forhold til andre regioner. Firmaer er villige til at betale for privilegiet til at være i nærheden af andre firmaer indenfor deres egen industri, på trods af de højere udgifter der er forbundet med dette.

Agglomerationer, Uddannelse og arbejdskraftproduktivitet Hvis der sker en afsmitning (spillover) i akkumuleringen af menneskelig kapital, vil en arbejdstager blive mere produktiv desto mere uddannet kollegerne er. Arbejdere drager fordel af at arbejde sammen med mere veluddannet arbejdskraft (i regioner med en stor andel af højt uddannet arbejdskraft => højere lønninger og større krav til boliger) Amerikanske byer med en mere uddannet befolkning, får et højere befolkningsgrundlag i fremtiden (Glaeser, 1995) Fordelen i form af højere indtjening fra yderligere års skolegang synes at være højere i byer med en mere uddannet arbejdskraft. Det giver mere uddannede arbejdstagere et stærkere incitament til at klumpe sammen i byerne end mindre uddannede arbejdstagere. Krugman: Firmaer er villige til at betale højere lønninger i regioner som er placeret tæt på store forbrugermasser, da firmaer i disse regioner er i stand til at levere goder til markedet som er forbundet med lave transportomkostninger.

Agglomerationsfordele for firmaer Firmaer placerer sig i områder der har højere udgifter der er forbundet til højere lønninger og/eller landpriser. Området må derfor enten være kendetegnet ved at have en højere grad af produktivitet eller lavere omkostninger for andre faktorer.

Agglomeration, produktivitet og beslutningen omkring den geografiske placering af virksomheden. Nye firmaer slår sig ofte ned i en by som har en stor beskæftigelse inden for dets egen industri/forretningsområde. Udenlandske investeringer fra et firma, er højere i lande med store markeder, en større koncentrationen af udenlandske virksomheder, og som har en høj en høj kvalitet af infrastrukturen (når lønninger, udgifter til energi og skatter er taget højde for) Firmaer er tiltrukket af områder som har store koncentrationer indenfor deres egen industri eller relateret industri. Produktiviteten er højere i en region des større skalaen af produktionen er (storskalaproduktion)

Agglomeration og regional vækst og innovation Vækst i beskæftigelsen i byen er positivt korreleret med den oprindelige mangfoldighed af industriel aktivitet i byen, men ikke med indledende (initial) egen beskæftigelse i byen vækst i beskæftigelsen indenfor nye industrier i en by, er positivt korreleret med indledende industrielle mangfoldighed i en by. Men for modne industrier er væksten i beskæftigelsen positivt korreleret med indledende egen beskæftigelse i industrien i byen og ukorrelerede med indledende industrielle mangfoldighed Vækst i beskæftigelsen er højere i byer, hvor byerne har (1) brug for arbejdstagere i et lignende erhverv til industrien, og (2) er forholdsvis specialiseret i inputbehovet eller leverancer af den pågældende branche. Nye patenter er mere tilbøjelige til at blive optaget fra de samme byer som har erhvervet patenter tidligere. Innovation er koncentreret i geografiske områder, som har relativt store omkostninger forbundet med forskning, beskæftigelse, kvalificeret arbejdskraft og universiteter.

Industrielle forbindelser, handelspolitik og agglomeration Downstream-firmaer har en tendens til at lokalisere sig nær upstream leverandører (og omvendt) Handel mellem to regioner (stater) er mere tilbøjelig til at ske hvis regionerne har meget ens produktionsmønstre. Lande med høje handelsbarrier og lavere eksponering til den internationale handel, har en tendens til at have en højere koncentration af landets befolkning i den største by.

Konklusion (tanker) En faktor som tiltrækker arbejdstagere til regioner, er højere lønninger, hvilket tyder på, at arbejdskraftens produktivitet er højere i nærheden af tæt koncentration af økonomiske aktivitet. Der er en række uløste spørgsmål som fremtidigt empirisk arbejde på økonomisk geografi bør konfrontere. 1: Vi har forholdsvis ringe forståelse af den præcise type af udefrakommende faktorer som bidrager til agglomerationerne 2: Det empiriske arbejde er plaget af samtidige problemer (lokaliseringsbeslutningen er afhængigt af BÅDE virksomheder & arbejdskraften) 3: Meget empirisk arbejde indenfor økonomisk geografi har en meget lille geografisk komponent (man adskiller byer og regioner som uafhængige små økonomier, ignorerende regionale og globale forbindelser.