Livets Ord Livets Ord Marts 2012 Marts 2012
«Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord» «Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord» (Johs 6,68).
Jesus talte om Guds rige til menneskene med enkle ord, med lignelser hentet fra hverdagslivet, og alligevel havde Hans ord en helt særlig tiltrækningskraft. Folk blev slået af Hans lære, fordi Han underviste som én, der havde autoritet, ikke som de skriftkloge.
Og da ypperstepræsterne og farisæerne forhørte de tempelvagter, der var sendt ud for at arrestere Ham, om hvorfor de ikke havde fulgt deres ordre, svarede de: "Aldrig har noget menneske talt sådan”.
Johannesevangeliet beretter også om dybe samtaler med Jesus på tomandshånd med fx Nicodemus eller den samaritanske kvinde.
Med sine disciple går Jesus yderligere i dybden. Uden at gøre brug af lignelser, taler Han åbent om Faderen og om det, der hører Himlen til. De blev meget grebet af Hans ord og forlod Ham ikke, heller ikke, når de knapt forstod Ham, eller når Han var for krævende.
"Det er hård tale", sagde nogle af disciplene, da de hørte Ham sige, at Han ville give dem sit legeme at spise og sit blod at drikke.
Da Jesus så, at disciplene trak sig væk og ikke længere fulgte Ham, vendte Han sig mod de 12 apostle og sagde: "Vil I også gå jeres vej?" Peter, der for bestandigt var vundet for Ham og tiltrukket af de ord Jesus havde sagt den dag, de mødtes, svarede for dem alle:
«Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord» «Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord» (Johs 6,68).
Peter havde forstået, at hans Mesters ord var forskellige fra alle andre mestres. Ord, der kommer fra jorden og tales til jorden, tilhører jorden og har deres skæbne på jorden.
Jesu ord derimod er ånd og liv, fordi de kommer fra Himlen: et lys der kommer fra det høje og har det højes kraft. Hans ord besidder en bredde og en dybde, som vi ikke finder hos filosoffer, politikere eller poeter. De er "det evige livs ord", fordi de indeholder, udtrykker og formidler livets fylde, det liv der er uden ende, fordi det er Guds eget liv.
Jesus er genopstået og lever, og selv om Hans ord er talt for længe siden, er de ikke bare et minde, men ord som Han i dag taler til enhver af os og til alle mennesker til alle tider og fra alle kulturer: universelle, evige ord.
Jesu ord! Det var nok det største Han har udrettet, hvis man kan sige det sådan. Ordet der taler med menneskelige ord: hvilket indhold, hvilken intensitet, hvilken slagkraft, hvilken stemme!
"En dag - skrev fx Basilius den Store ( , kirkefader og biskop af Cesarea) - betragtede jeg, som vågnet af en lang søvn, det vidunderlige lys i Evangeliets sandhed. Jeg opdagede hvor forfængelig verdens fyrsters visdom er."
I et brev fra den 9. maj 1897 skriver Thérèse af Lisieux: "Nogle gange, når jeg læser nogle teologiske skrifter... bliver min lille, fattige ånd hurtigt træt. Jeg lukker den lærde bog, der knuser mit hoved og flænger mit hjerte, og tager Bibelen i hånden. Så bliver alt lysende klart for mig, et enkelt ord åbner uendelige horisonter for min sjæl, og fuldkommenheden forekommer mig ligetil."
Ja, de guddommelige ord mætter ånden, der er skabt for evigheden. Ordene oplyser ikke kun forstanden, men hele ens væsen indefra, fordi de er lys, kærlighed og liv. De giver fred - den fred Jesus kalder: "min fred" - også i øjeblikke præget af uro og ængstelse.
De giver glædens fylde selv midt i den smerte, der af og til griber sjælen. De giver styrke, især når angst og modløshed rammer os. De gør os frie, fordi de åbner vejen til Sandheden.
«Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord» «Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord» (Johs 6,68).
Denne måneds Livets Ord erindrer os om, at den eneste Mester, vi vil følge, er Jesus, også når Hans ord forekommer os hårde eller for krævende: at være ærlig i sit arbejde, tilgive, tjene andre i stedet for egoistisk, at tænke på sig selv, at forblive tro i det ægteskabelige liv, hjælpe døende uden at falde for eutanasiens fristelse...
Mange mestre opfordrer os til lette løsninger, til kompromiser, men vi vil lytte til den ene Mester. Vi vil følge Ham, der alene siger sandheden og har "det evige livs ord". Så kan også vi gentage Peters ord.
Nu i fastetiden, hvor vi forbereder os til opstandelsens store fest, bør vi gå i vor Mesters skole og gøre os til Hans disciple.
Også i os bør der opstå en brændende kærlighed til Guds ord. Lad os tage imod dem med opmærksomhed, når de forkyndes i kirken, når vi læser dem, studerer dem, mediterer over dem...
Men frem for alt er vi kaldede til at leve dem, som Skriften lærer os: "Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv". Af den grund tager vi hver måned et særligt ord og lader det gennemtrænge os, forme os, ja "leve" os.
Ved at leve ét af Jesu ord, lever vi hele Evangeliet, for i hvert eneste af sine ord giver Han hele sig selv og kommer selv og lever i os. Hvert ord er som en dråbe af guddommelig visdom om Ham, den Opstandne, der langsomt erstatter vor egen måde at tænke, ville og handle på i alle livets situationer.
«Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord» «Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord» (Johs 6,68). “Livets Ord”, Ord”, en månedlig publikation fra Focolare-bevægelsen. Tekst af: Chiara Lubich, skrevet i 2003 Grafik af Anna Lollo i samarbejde med Placido D’Omina (Sicilien, Italien) Livets Ord udkommer på 96 sprog og kommer ud til millioner af mennesker i hele verden gennem presse, radio, TV og internet. For mere information, se Denne PP er oversat til flere sprog og findes på