Videnskabsteori & metode AT 7 6. September 2011 Frederikshavn Gymnasium

Hvad er videnskabsteori Videnskabsteori defineres som teorien om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvad er egentlig videnskab? Hvordan producerer man viden?

En påstand ”Videnskab er ikke sandhed. Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har”. Jens Martin Knudsen, fysiker Aldrig et endeligt svar – videnskaben søger hele tiden nye erkendelser. Formål med videnskaben: At opnå viden indenfor et område. Videnskabsteorien beskæftiger sig så med spørgsmålet: HVORDAN opnår man viden indenfor et område.

Forskellige former for videnskab Forskellige former for videnskab har hver deres videnskabsteori. Det kommer helt an på de spørgsmål, der stilles. Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne (humanistisk videnskab) Har der været, eller er der, liv på andre planeter end jorden (naturvidenskab) Er der sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold (samfundsvidenskab)

De tre fakulteter Fakultet er et ord, som er hentet fra universiteteterne. Fakultet (latin) betyder evne eller færdighed. Oversigt over fagenes placeringer findes i primus s. 30-33 I gymnasiet taler vi normalt om tre fakulteter: Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab

Videnskabens grundbegreber Empiri og teori Empiri – grundlaget for videnskaben! Iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, der kan refereres til, og som man kan have en argumenteret mening om. Kort sagt: Empiri er alle de materialer, som anvendes i en undersøgelse. Empiri (græsk) = erfaring

Videnskabens grundbegreber Empiri og teori Teori – videnskabens metaniveau Et system af læresætninger og ideer, som ligger til grund for en videnskab. Et overordnet sæt af begreber og udsagn. Det almene begrunder det mindre almene. Et sæt af forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå og forklare virkeligheden. teori (græsk) = betragtning, overvejelse

Eksempel Konklusion Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg = TEORI Spørgeskema, som 2000 danskere har udfyldt = EMPIRI

To måder at danne teorier på Induktion Med udgangspunkt i store mængder stof (empiri) konkluderer man nogle generelle forhold. (Bevægelse: Fra del til helhed) Deduktion Med udgangspunkt i en hypotese om nogle generelle forhold kan jeg bruge empiri til at be- eller afkræfte hypotesen. Eksempler: Jeg slipper en bold 100 gange, og konkluderer, at en bold altid falder til jorden. Også eksempel fra fremmedsprog (adjektivernes bøjning). Jeg viser jer en masse sætninger med masser af forskellige tillægsord og mange forskellige endelser. Derfra slutter vi os frem til reglerne. (induktiv)

Metode Hvordan vil jeg løse problemet? Kvalitative metoder Bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt at observere eller måle i tal. Man kan f.eks. anvende udsagn i et interview som empiri. Når man bruger kvalitativ metode er det empiriske grundlag ofte snævert. Til gengæld kan man komme i dybden med en problemstilling. Kvantitative metoder Med disse metoder forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Store mængder oplysninger indsamles, som man bagefter kan lave statistikker eller tabeller over. Med disse metoder (empirien kan f.eks. være et spørgeskema) forsøger man at standardisere og generalisere (derfor store mængder empiri)

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Når man laver eksperimentet skal man være opmærksom på følgende: Variabelkontrol Nøjagtig forsøgsbeskrivelse Gentagelse af forsøg (mere pålideligt) Målbart (kvantificere naturvidenskaben) Matematisk model

Naturvidenskabelig metode Induktiv metode(specielt til generelt) Metode til at opstille hypoteser - Sammenhæng mellem energitilførsel og temperaturforskel. - Gravitationslov Hypotetisk deduktiv metode(generelt til specielt) Metode til at afprøve hypoteser Man opstiller en hypotese omkring et fænomen Ud fra hypotesen og teori drager man en deduktiv slutning Ved hjælp af en empirisk undersøgelse ser du om den logiske konklusion holder. Ud fra resultatet kan du verificere eller falcificere hypotesen. - Gallileis faldlov - Opdagelsen af Neptun

Naturvidenskabelig metode Gallileis faldlov siger, at hastigheden i et frit fald vokser proportionalt med tiden Præmis 1: Hvis et legemes fart vokser proportionalt med tiden, er distancen legemet tilbagelægger, d = 0.5kt^2. Præmis 2 (hypotese):Hastigheden i et frit fald vokser proportionalt med tiden v = kt. Konklusion: Ergo må afstanden, et legeme i frit fald tilbagelægger, følge ligningen d = 0.5kt^2. Altså skal vi måle samhørende værdier af t og d.

Matematisk metode Den aksiomatisk-deduktive metode Definitioner Aksiomer Sætninger Matematisk modellering Anvendelsesområde Holdbarhed Sammenlignes med andre modeller

Hvad er det? Teori, empiri og metode Humaniora Hvad er det? Teori, empiri og metode

Hvad er humaniora Humaniora betyder menneskevidenskab. En videnskab, som beskæftiger sig med menneskets tanker, udtryk og produkter. Subjektiviteten er uundgåelig i humaniora. Humaniora vil fortolke og analysere, mens eksempelvis naturvidenskaben vil forstå og opsætte lovmæssigheder. Subjektivitet – sprog, viden, fordomme, meninger Humaniora – søger den dybere, bagvedliggende mening med tingene (Nat forstår hvordan en bombe virker, Hum forklarer hvorfor man kaster bomben)

Humanioras empiri Det ukonkrete Menneskers tanker Menneskers handlinger Menneskers ytringer Menneskers ideer Menneskers følelser Det konkrete Menneskers sprog Menneskers kunstværker Menneskers skrift Menneskers redskaber, bygninger, tøj m.v.

Humanioras teori Teori og metode kan være meget vanskelige at adskille – simpelthen fordi der er nær sammenhæng. Men teorien afgør hvilken metode man vælger. Grundlæggende teori i humaniora Menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen (eller intentionen) bag handlingerne. Humaniora beskæftiger sig med det meningsfyldte og søger at finde meningen – noget tilsyneladende meningsløst vil altid kunne forklares

Hermeneutikken En humanistisk teori Grundlaget for teorien er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne. En fortolkning bygger altid på den viden og de fordomme, som man har med sig. Dette kaldes forforståelsen.

Forståelse og fortolkning 1 Handlingsanalyse 1. Billedet forestiller en tysk soldat fra Anden Verdenskrig. Hvad mon han skyder på?

Forståelse og fortolkning 2 Handlingsanalyse 2. Hvorfor skyder den tyske soldat på moren og barnet? Kunne der tænkes at være andre forklaringer end den oplagte?

Forståelse og fortolkning 3 Handlingsanalyse 3. Der er to fortolkninger. 1) De tyske soldater skyder på nogle russiske partisaner. Moren og barnet på billedet står bare i vejen! For tyskerne kunne aldrig finde på at skade jøderne. Det påstår mindst en nynazistisk hjemmeside i hvert fald. 2) Billedet forestiller en jødehenrettelse i Ukraine i 1942. Konklusion: alt efter hvilke fordomme og viden man lægger til grund for sin fortolkning, kan man nå to vidt forskellige konklusioner.

Hermeneutikken En humanistisk teori Grundlaget for teorien er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne. Den hermeneutiske spiral er i princippet uendelig. Man kan blive ved med at tilføje enkelte dele til helheden. I princippet er det sådan at jo mere af helheden vi kan se, jo bedre er det for vores forståelse. Men al viden er ikke lige gyldig. Man skal være kritisk overfor de metoder og den viden man lægger til grund for sin forståelse og fortolkning.

Humanioras metoder Hermeneutik: analyse og fortolkning er den overordnede metode til at finde mening og forståelse. Det gøres gennem fx: Kildekritikken ses bl.a. i: - historie, religion, oldtidskundskab. Man kan f.eks. lægge de følgende tre humanistiske metoder til grund for en fortolkning af soldat/mor billedet.

Danskfaglige metoder: Litterære metoder: Nykritisk metode Strukturalisme Receptionsteori Ideologikritik og feministisk kritik Komparativ metode Biografisk metode Psykoanalystisk metode Socialhistorisk metode

Sproglige metoder: Kommunikationsanalyse Sproghandlingsteori Argumentationsanalyse Grammatisk analyse

Mediemæssige metoder: Filmiske udtryk Forløbsanalyse Billedanalyse Kommunikationsanalyse Fiktion- og faktakoder + transfer fra litterær analyse

Fortolkning Tolkning drejer sig om på analytisk grundlag, at finde argumenter der peger i samme retning, at finde flere argumenter end blot ét for en given udlægning. Det gøres gennem bevidst og relevant brug af metode.

Kildekritik Humanisten er bevidst om, at videnskaben ikke er absolut. Mine spørgsmål til kilderne er med til at præge det resultat, der kommer ud af undersøgelsen. Billedet er fra en egyptisk avis.

Kildekritik Det ægte billede

Kommunikationsanalyse Kan bruges som baggrund for analysen af enhver tekst. Kode: genre, sprog. Kontakt: Hvilken meddelelsesform er valgt? (papir, mail, ansigt til ansigt). Hvilken hensigt har modtageren med det? Kontekst: F.eks. Kultur el. begrebsverden.

Opsummering Humaniora vil forstå i højere grad end forklare. Humaniora beskæftiger sig med menneskelige handlinger & intentioner, samt produkter af menneskelige handlinger Subjektivitet er umuligt at komme udenom, og således er fortolkning en væsentlig metode.

Opgave 1: Arbejds- og levevilkår i Danmark i 1980’erne Udarbejd en synopsis med et omfang på 3-5 sider. Giv i teori-/metodeafsnittet en kortfattet redegørelse for mindst to af de tre forskellige videnskabelige hovedområders fundamentale identitet og metode (humaniora, samfundsvidenskab og/eller naturvidenskab). Giv i synopsen nogle eksempler på, hvordan de forskellige videnskabelige hovedområder, på hver deres måde, kan belyse hovedspørgsmålet: ”Hvad kendetegnede arbejds- og levevilkårene i Danmark i 1980’erne”. Opstil en række problemstillinger med tilhørende underspørgsmål og overvej i afsnittet ”delkonklusioner” hvilke metoder og forskellige videnskabsteoretiske tilgange, man kan benytte, for at besvare problemstillingerne.

Opgave 2: Menneskets livsvilkår i det globaliserede samfund Udarbejd en synopsis med et omfang på 3-5 sider. Giv i teori-/metodeafsnittet en kortfattet redegørelse for mindst to af de tre forskellige videnskabelige hovedområders fundamentale identitet og metode (humaniora, samfundsvidenskab og/eller naturvidenskab). Giv i synopsen nogle eksempler på, hvordan de forskellige videnskabelige hovedområder, på hver deres måde, kan belyse hovedspørgsmålet: ”Hvordan har globaliseringen haft indvirkning på menneskenes livsvilkår forskellige steder på kloden”. Opstil en række problemstillinger med tilhørende underspørgsmål og overvej (i afsnittet ”delkonklusioner”) hvilke metoder og forskellige videnskabsteoretiske tilgange, man kan benytte, for at besvare problemstillingerne.