Diskursanalysen og den økonomiske politik

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Forældresamarbejde på Gjøl Skole
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Diskursanalyse i samfundsfag
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Fagidentitet Takt eller utakt mellem uddannelse og arbejdspraksis.
Skolestartskampagne 2009 ”Bedre hverdag nu! – Hvad vil du lave om?” Skolestartskampagne 2009 ”Bedre hverdag nu! – Hvad vil du lave om?” Oplæg og workshop.
Narrativitet: Organisationen som myriader af historier
Logaritmefunktioner (skal bruges til at løse ligninger)
Tine Studstrup FALS-kursus
Narrativ terapi Bedre Psykiatri, Slagelse 26/ Jacob Mosgaard
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Velkommen Teknologi historie – 5. Øvelsesgang …Også til Langdon Winner.
Michel Foucault og Governmentalitybegrebet
Diskursanalyse som omdrejningspunkt for tværfagligt samarbejde
Undervisning i VM i uge 46:
BA International Erhvervskommunikationfællesfag
Hvad er en diskurs Diskurser fastlægger betydningen indenfor et bestemt domæne , og ukrystaliseres omkring nordalpunkter Nordalpunkter er er et privilegeret.
Program – : Panel. Oplæg og debat – 11
Diskursanalyse og kernestof
Globalisering og internationale forhold
Samfundsvidenskabelig metode
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Introduktion: Fra område til perspektiv
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Forskellige former for magt
Medierne og demokratiet
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Kick-off: Hele Ledelser
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
IT- og Telestyrelsen Evaluering og Information på nettet.
Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling?
Tillidsreformen – hvordan har jeg arbejdet med reformen og hvor langt er vi nået? MED konference
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
Studieretningsprojekter
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
Politik og medier.
Den lærende organisation
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Politik i teori og praksis 1
Hidtil har det været besværligt og tidskrævende at oprette værktøjer og tilhørende reservedele. Man kunne ikke gennem værktøjets navn/nummer se hvilke.
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Kapitel 1 Politikindledning.
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
FTF Kommunikation og Konflikthåndtering Vinterkonferencen 2013
Den samfundsfaglige vinkel
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
SKABELON.
Jan Christiansen SOSU Fyn
Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen.
Erindringshistorie & erindringspolitik
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Multiplikatoren Konference om samspil mellem samfundsfag og matematik Per Henriksen,
Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.
Diskursanalysen i miljødebatten 1. Diskursanalysen (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser.
Den 5. december 2013 Velkommen til session 3! ”Frivillighed – lagkagebund eller flødeskum” NY VIRKELIGHED - NY VELFÆRD Laust Kristensen.
Politisk system og lovgivning i Danmark Sosu Fyn Jan Christiansen.
Skriv hver især jeres tanker på post it… Hvad tænker du om Innovation? I har 5 min.
Brugen af retorik i politik. Politik og retorik – og hvorfor det er så vigtigt! Vigtigt for ”de politiske forbrugere” at forstå hvornår og hvorfor politikerne.
1 Peter Nedergaard: ” AS: Politiske kampagner og valgkamp Dagsorden: 1. Issue ownership-teorien 2. Valgkampen Slothuus’ undersøgelse.
Forløb: Ligestilling mellem køn i Danmark
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Diskursanalysen og den økonomiske politik Diskursanalysen (en definition) Eksempler Diskursanalysen 3.1. Diskurser 3.2. antagonismer 3.3. lag af diskurser 3.4. diskurser og magt 3.5. opgaver

Diskursanalysen Bygger på ”at vi som mennesker ud fra den viden og de forestillinger vi gør os, skaber en mening i en bestemt situation.” ”De forestillinger, der ligger bag en aktørs handlen samt på den meningsskabende proces en samtale eller forhandlinger er”

Eksempler Omtalen af privatisering af sundhedsvæsenet som ”frit valg” Omtalen af Danmarks indsats i Afghanistan som kampagne / hjælpeindsats eller som krig Forskellige versioner af hvad den økonomiske krise handler om –og hvordan den skal løses

Diskursanalysen Grundlæggende skred i samfundsfag. Fra fordelingspolitik til værdi / symbolpolitik (den kolde krigs ophør) Fokus på sproget –også i den økonomiske debat

Definition Definition: ”en afgrænset og aktivt konstrueret menings- og handlingshorisont” ”diskurs = systemer af sproglig mening” ”dvs. virkeligheden tillægges en bestemt mening”

Antagonismer =konstruerede modsætninger (kan ses i typer af diskurser

Lag af diskurser Ikke /dybe: konkrete udsagn eller politiske paroler ”velfærd eller skattelettelser” Mellemdybe: konkrete politikområder (eks. Miljøpolitik, trafikpolitik) Dybe: Velfærdsstaten, Diskurser om Danmark

Diskurser og magt Diskursanalysen er en analyse af den sproglige magt i politik –spørgsmålet er om en diskurs nogensinde får fuld magt over dagsordenen? (hegemonisk magt)

Gruppeopgave (Mogensen og Kristiansen) Se programmet Mogensen og Christiansen (00.00 min -15.35 min.) Programmet Mogensen (rødt hold) & Christiansen (blåt hold) behandler politiske spørgsmål ud fra politiske kommentatorers udsagn (de to værter) Redegør for den måde de to værter anskuer politik på? Er der nogle problemer i den måde politiske kommentatorer anskuer politik på? I programmet kan man se at oppositionen og regeringen spinner den økonomiske krise på forskellige måder. Hvilke diskurser (ordvalg, antagonismer, lag af diskurser og typer af diskurser) benytter de to (tre) parter sig af? Benytter de spinformer? Oppositionen: (Villy Søvndal) Regeringen: (Lars Løkke) Margrethe Vestager