GMO og fødevarer Erling Jelsøe Institut for miljø, samfund og rumlig forandring, Roskilde Universitet, 25. November 2010

GMO og fødevarer Det globale udsyn Et historisk tilbageblik: dynamikken omkring politik, regulering og samfundsmæssige aktører i den danske udvikling Befolkningens holdninger som vejrhane for debatten Øl som eksempel Nogle globale konsekvenser

Historien om GMO 1973: første vellykkede forsøg med gensplejsning 1973-75: Asilomar-konferencerne: selvregulering i det videnskabelige samfund 1970’erne i Danmark: Politisk ønske om A-kraft i Danmark og den folkelige modstand. Det ultimative resultat var folketingets beslutning om ikke at indføre A-kraft i Danmark 1983-84: Novo og Nordisk Gentofte markedsfører de første gensplejsede produkter (insulin og humant væksthormon) 1986: Den danske lov om miljø og genteknologi. ”Verdens første lov om genteknologi”, restriktiv regulering af genteknologi, ”forbud” mod udsætning af gensplejsede organismer i miljøet 1986-87: Etablering af TeknologiNævnet (og Etisk Råd). Initiering af debatten, efter at loven var vedtaget. Initiativer med borgerinddragelse omkring ny teknologi

Historien, fortsat 1990: EU-direktiver om udsætning og indesluttet anvendelse af GMO 1990-1996: relativ stilstand i kontroverserne omkring genteknologi – som om strategien havde været en succes 1996: første gensplejsede afgrøde på markedet: Monsantos Round-Ready Soya (herbicid-resistent). Debatten blusser op på ny (med Greenpeace som fremtrædende aktør) En planlagt revision af udsætningsdirektivet trækker ud og det endelige resultat i 2001 bliver modsat de oprindelige intentioner mere restriktivt ind det forrige direktiv 1999-2003: Moratorium for godkendelse af nye GMO’er i EU indtil det nye lovgivningskompleks var på plads

Historien, de sidste faser Nye initiativer vedrørende etik og borgerinddragelse Sameksistens som politisk tema (2003-?) En række sager om godkendelse i medfør af de nye regler: nogle lande nægter at godkende… 2010: Kommissionen foreslår, at de enkelte lande selv skal beslutte om de vil tillade dyrkning af nye GMO’er. Men det er stadig Den Europæiske Fødevaremyndighed (EFSA), der godkender. Forslaget er endnu ikke vedtaget. 2010: Det kommer tilsyneladende som en overraskelse i den danske debat, at vores husdyr fodres med gensplejset sojaprotein i store mængder

Befolkningens holdninger Holdningsmålinger som ”aktør” i debatten om GMO Politikerne og legitimiteten Opinionsmålinger som kampfelt: tesen om vidensunderskud som forklaringer på holdninger til teknologi og videnskab Et kultursammenstød mellem eksperterne og de fremherskende forståelse af videnskaben blandt ”almindelige” mennesker Eksperterne er også aktører og deres viden er ikke neutral

Øl som eksempel Bryggeribranchen og ny teknologi: konservatisme og strukturel udvikling Bioteknologien i 1970erne: eksterne enzymer ”Råfrugt”: problemet med råvaren Da betegnelsen ”råfrugt” forsvandt fra emballagens ingrediensliste Budweiser og den gensplejsede ris Carlsberg laver GMO-fri øl, men dyrker gensplejset byg i sine laboratorier

Hvor mange mennesker kan brødfødes ved dansk fødevareproduktion?   Kilde: Kristian Thorup-Kristensen: Kunsten at brødføde verdens befolkning, Aktuel Naturvidenskab nr. 5, 2010

Faktorer af betydning for fødevareproduktionen Inddragelse af landbrugsjord til udvikling af byer, industri, veje, m.v. Klimaforandringer Anvendelse af afgrøder til bioenergi m.v. Stigende konkurrence om begrænsede vandressourcer Ødelæggelse af landbrugsjord som følge af erosion, tilsaltning og ørkendannelse Fødevare- og vandspild Mangel på ny jord, fældning af regnskov

Argentina som eksempel