Vidensmodel – projektarbejde analyse, syntese Problemstilling meningsdannelse (abduktion) mening Empiri: dataindsamling = fakta, det der er sandt om den undersøgte situation viden sandhed Analyse af data  begrebsdannelse syntese af analyseresultater: hypotesedannelse(induktion); afledning (deduktion) og afprøvning af konsekvenser begrundelse konklusion Zeller SIV-10.4

videnskabelige metoder * ifølge Ch.S. Peirce er meningsdannelse en slutningsproces som han kalder abduktion videnskabelige metoder Generelle videnskabelige metoder er at indsamle data (empiri) omkring den valgte problemstil-ling at danne sig en foreløbig mening* om en problemstilling at bearbejde (analysere) dataene = finde frem til undersøgelsens relevante objekter og begreber (definition) at sætte objekter og begreber sammen (syntese) til en meningsfuld, sand og begrundet beskrivelse eller forklaring af den undersøgte situation = finde frem til undersøgelsens relevante påstande og begrunde dem (induktion, deduktion) Zeller SIV-10.4

ved nærmere undersøgelse af det indhentede datamateriale finder man ud af hvilke af de undersøgte genstande der har hvilke egenskaber og står i hvilke relationer til andre genstande – på det sted og tidspunkt de blev observeret, udspurgt m.fl.. man sætter de videnselementer (objekter med bestemte egenskaber og relationer og i bestemte situationer) man har analyseret sig frem til, sammen til en sammenhæng af udsagn. Denne mængde af udsagn danner udgangspunkt for forskellige slutninger. ’Slutninger’ er hvad der ligger i den mængde udsagn, der beskriver fakta omkring den undersøgte problemstilling. Analyse, syntese Analyse – objektidentifikation, begrebsdannelse (definition) = grundlag for datamaterialets forståelse; Syntese – induktiv hypotesedannelse, deduktiv begrundelse/ argumentation, (teoridannelse) = grundlag for problemstillingens forklaring Zeller SIV-10.4

Analyse og syntese i projektarbejdet Analyse = undersøgelse af data, dvs. de informationer man har indsamlet omkring en problemstilling). Fx undersøger man den tekst eller de tekster man har valgt i forbindelse med en 1. sem. problemstilling (”tekst, form og indhold), nærmere. Der findes forskellige – semiotiske, syntaktiske, semantiske eller pragmatiske – tekstanalyse-metoder. Syntese: se nedenfor slide 16 f! Zeller SIV-10.4

Hvad er analyse? Dataanalyse: ”er en proces, der nedbryder og afdækker relationer mellem enkeltdelene i et materiale.” (Grinsted/Olsen 1994, 27-28) Generel: ”opløsning, opdeling i bestanddele, modsat syntese” (Lübcke 1996, 15) Fagspecifik a.: metodologisk term som omfatter begrebs- og sproganalyse (logik, sprogfilosofi), bevisanalyse (matematik), kausalanalyse (fysik), funktionalanalyse (biologi, lægevidenskab, informatik) og meningsanalyse (samfundsvidenskab, humaniora) (jf. Mittelstraß 1995, bd. 1, 100) Zeller SIV-10.4

humanvidenskabelig analyse: meningsanalyse Data indenfor humanistisk forskning består i meningsbærende materiale – talehandlinger, tekster, billeder, (multi-)medie-produktioner; generelt: menneskelige handlinger/interaktion eller deres produkter/resultater. Analyse af meningsbærende data består i en undersøgelse af materialets elementer, struktur (opbygning, sammensætning) og mening. Komplekse data (samtaleforløb, tekst, billede, filmsekvens osv.) undersøges mhp. en mulig ”opløsning” i mindre komplekse dele; disse kan igen undersøges mhp. deres analyserbarhed i endnu mindre bestanddele og i sidste ende i mindste meningsbærende elementer (i sprogvidenskab fx: fonemer, morfemer, ord). Zeller SIV-10.4

Analyse: meningselementer, kontekst interpretation, objekt, begreb Meningstilskrivelsen til elementerne i sammenhæng med andre elementer kalder man interpretation. Har man fundet frem til meningsbærende elementer i det undersøgte datamateriale (fx ord i en samtalesituation eller tekst, billedelementer der i sig selv har en betydning), kan man undersøge hvilke(n) mening(er) det enkelte element har i kontekst med de andre elementer. Indenfor det videnskabelige arbejde (forskning) har denne meningstilskrivelse med genstandsidentifikation og begrebsdannelse at gøre. Zeller SIV-10.4

Analyse: standardbetydning, strukturel funktion, situationsbetydning Interpretation er ikke bare en oplistning af standardbetydninger (sprog: leksikalsk betydning af ord), den skal også tage hensyn til dataenes syntetiske funktion – dvs. deres bidrag til materialets struktur og sammenhængende (syntaktiske, tekstuelle, diskursive) mening. Elementernes standardbetydning kan i kontekst med de andre elementer og ytringssituationen få en specifik kontekst- eller situationsbetydning. Zeller SIV-10.4

Genstandsområde, genstand, begreb: genstandstype, egenskab, relation genstandsområde Genstande er bærere af egenskaber og relationer. Man kan identificere genstande vha. deres egenskaber og relationer. En genstands egenskaber og relationer bestemmer dens genstandstype. Genstandstyper, egenskaber og relationer er det, vi også kalder begreber – dvs. det, der gør genstande genkendelige og forståelige for os. Problemstillinger er forbundet med bestemte genstandsområder (virkelighedsudsnit, eng. universe of discurse). Zeller SIV-10.4

Begrebsdannelse: genkendelse (identifikation), forståelse, forklaring (definition) Som bærere af egenskaber og relationer er genstande også bærere af mulig information. Den information, vi modtager fra en genstand, indeholder de begreber, der gør det muligt for os at identificere og forstå genstanden. For at kunne forstå meningsdata skal man finde ud af, hvad de meningsbærende elementer betyder, dvs. hvilke genstande eller begreber de repræsenterer. For at kunne forklare en problemstilling skal man med udgangspunkt i det analyserede datamateriale danne (definere) begreber, der viser de meningssammenhænge mellem de elementer og delstrukturer, man har analyseret sig frem til. Zeller SIV-10.4

Begrebsdannelse: analyse-syntese Et begreb er en sammensætning (syntese) af forskellige egenskaber/relationer der karakteriserer én eller flere ting. Meningssammensætningen lægges fast vha. en definition. Begrebsdannelse er noget der ligger mellem analyse og syntese. Man skal have undersøgt (analyseret) et datamateriale før man kan danne sig (sine egne) begreber om hvilke meninger der ligger i dette materiale. Zeller SIV-10.4

Begreb, udsagn, teori Begreber er ”teorifrø”. Begreber er udsagnsformer. Et udsagn består af genstanden (navneord) for udsagnet og det der kan (ud)siges (udsagnsord) om genstanden. En teori kan opfattes som en sammenhæng af begreber. Zeller SIV-10.4

Begreb-udsagn-figur udsagn Genstandstegn Nominalfrase (NP) = (artikel), (tillægsord), navneord Begrebstegn Verbalsfrase (VP) = (adverb/biord), udsagnsord (verb), (NP) Zeller SIV-10.4

Genstand+begreb = udsagn [Fisk-en] [(svømme-r) (i det blå hav)] BEGREB NF VF DET N V ADV PRÆP NF GENSTAND Zeller DET ADJ N

Begreb intension, ekstension (Lübcke 1996, 48) Begreb = det som en person er i besiddelse af, idet han/hun forstår et sprogligt udtryk, i særdeleshed en generel term, f.eks. ’hest’, ’rød’ og ’retfærdig’, el. et afledt udtryk af typen ’retfærdighed’, ’kærlighed’ og ’frygt’. Begrebsomfanget (begrebsekstensionen) er mængden af de genstande, der rent faktisk falder under b. Ekstension betegnes også som et begrebstegns reference. Begrebsindholdet (begrebsintensionen) er summen af de begrebskendetegn, som en genstand skal tilfredsstille for at falde under b.. Intension betegnes også som et begrebstegns mening. Zeller SIV-10.4

Begreb ’hund’: intension og ekstension Becker-Christensen 1999 definerer indholdet (intensionen) i begrebet ’hund’ således: ”et dyr som har en skarp hørelse og en fin lugtesans, og som holdes som kæledyr el. bruges til jagt el. til at holde vagt; mange racer; latinsk navn Canis familiaris”. Omfanget af begrebet ’hund’ er alle de individer, der har de for hunde karakteristiske egenskaber; dvs. mængden af alle de hunde, der har eksisteret i fortiden eller eksisterer i nutiden eller vil eksistere i fremtiden. Zeller SIV-10.4

Lübcke 1996 siger om definition: (af lat. definire, afgrænse, bestemme). Begrebsbestemmelse; redegørelse for et begrebs indhold. Sagforklaring, angivelse af et emnes kendetegn: Udover disse to typer sagforklaringer findes der genetisk d., d.per genus proximum og differentia specifica, nominal d. og real d. og en hel række forskellige typer ordforklaringer (jf. Lübcke 1996) Definition er den videnskabsteoretiske metode til begrebsbestemmelse. Gennem definition angiver man de egenskaber eller relationer, som kendetegner den type ting eller forhold, man undersøger i forbindelse med en problemstilling. Definition En analytisk d. angiver, hvordan et emne er sammensat af sine bestanddele, f.eks. ’Et jakkesæt er en jakke og et par benklæder syet af samme stof’, … en syntetisk d. angiver emnets forhold til andre emner som del af en helhed, f.eks. ’Hjertet er blodkredsløbets pumpeværk’. Zeller SIV-10.4

Definitionens form –”definitionsligning” (jf. Lübcke 1996) en jakke og et par benklæder syet af samme stof’ Et jakkesæt er DEFINIENDUM = det som skal defineres DEFINITIONSTEGN: ’er defineret som’ eller ’er det samme som’ DEFINIENS = det der definerer definiendum Eksempel: Signal =Def. fysisk informationsbærer fra en kilde/sender til en modtager. Zeller SIV-10.4

Øvelse Nævn de 10 vigtigste objekter (eller objekttyper) i jeres projektundersøgelse og angiv deres vigtigste egenskaber og relationer til andre objekter! Nævn de 10 vigtigste begreber og definer dem enten analytisk eller syntetisk eller vha. genus og karakteristisk forskel i forhold til andre genstandsarter! Zeller SIV-10.4

Syntese: (re)konstruktion Grundlæggende er syntese et forsøg på at sætte information sammen på en måde, der giver mening. Fx kan man i en projektundersøgelse prøve at sætte informationerne i det analyserede materiale sammen på en måde, der gør materialet forståeligt/meningsfuldt for den undersøgende og læseren af projektrapporten. Syntese består her i en rekonstruktion af materialets samlede mening på grundlag af de fremanalyserede del- og elementmeninger (genstandsbetegnelser, begreber). Zeller SIV-10.4

Syntese: forklaring - hypotese-, teoridannelse En anden form for syntese er, at man kombinerer de begreber, man har analyseret sig frem til med udgangspunkt i ens datamateriale, på en måde, der forklarer ens problemstilling. Denne synteseform har at gøre med hypotese- og teoridannelse. Zeller SIV-10.4

Syntesedefinition (Lübcke 1996, 420) (gr. synthesis, sammensat). 1. Sammenstilling el. forening af forskellige størrelser (entiteter) til en helhed - specielt en holistisk el. organisk helhed … lf. flere filosoffer siges bevidstheden at være syntetiserende. Således hævder Kant, at forstanden syntetiserer (forbinder) de forskellige sanseindtryk; if. Husserl syntetiserer bevidstheden forskellige bevidsthedsakter på en sådan måde, at de alle er rettede imod en og den samme genstand. Zeller SIV-10.4

Hypotesedefinition (Lübcke 1996, 200) (af gr. hypothesis, antagelse), foreløbig antagelse, formodning. … I moderne videnskabsfil. er en hypotese en påstand, der antages uden at være verificeret. Påstanden ophører med at være en h., hvis den enten bliver verificeret, dvs. bekræftet, (evt. sandsynliggjort) eller falsificeret., dvs. forkastet, af erfaringen. If. nogle fil., bl.a., Popper, er alle videnskabelige love og teorier, der handler om virkeligheden, h. og kan ikke være andet. Zeller SIV-10.4

Teoridefinition (Føllesdal e.a. 1999, 44) Teori = en mængde påstande, hvis indbyrdes sammenhæng er gjort eksplicit. Dvs. her er tale om en argumentativ opbygget tekst, der indeholder logisk sammenhængende udsagn om det genstandsområde, problemstillingen udpeger. Zeller SIV-10.4

Teoriopbygning En teori består typisk af En problemstilling og en eller flere hypoteser (abduktion!), der efter jeres mening muligvis besvarer problemstillingen. Noget datamateriale, der afgrænser og karakteriserer problemstillingens genstandsområde (domæne) = den mængde objekter, der efter jeres mening er relevante for problemstillingens besvarelse. Nogle begreber (egenskaber, relationer), der karakteriserer genstandsområdets relevante genstande (meningsfulde mindsteenheder) En række præmisser, der med udgangspunkt i datamaterialets kendsgerninger (evidensgrundlag) fremsætter sande udsagn om de undersøgte genstande. En række delkonklusioner, der kan sluttes (argumenteres for på grundlag) af præmisserne, og som til sidst sammenfattes i teoriens afsluttende konklusion. Delkonklusionerne og konklusionen må være kompatible med (må ikke modsige) datamaterialet!!! Zeller SIV-10.4

Teori (Mittelstraß 1996, bd. 4, 260) ...betegnelse for en (typisk meget kompleks) sproglig konstruktion, som i propositional eller begrebslig form sorterer et genstandsområdes fænomener den muliggør desuden en beskrivelse af områdets genstande og deres indbyrdes relationer samt en afledning af generelle love og forudsigelser om bestemte fænomeners optræden inden for området Zeller SIV-10.4

Øvelse til teoridannelse Brug det efterfølgende øvelsesbillede som datakilde for problemstillingen (PS): Hvad er det for en situation der bliver vist på billedet? Opgave: opstil en teori der besvarer problemstillingen. Foreslåede arbejdsskridt: Analyser datakilden. Hvilke forskellige slags objekter findes der? Hvilke er relevante mhp. PS? Hvilke egenskaber og relationer har de? Hvor er de placeret i rummet og hvad betyder det? Definer ud fra denne analyse din teoris vigtigste begreber. Opstil hypoteser der efter din mening kan besvare PS. Hvilke belæg kan du finde i dataene for dine hypoteser? Bring din dataanalyse, dine begreber og påstande (hypoteser) i en efter din mening holdbar argumentativ sammenhæng. Zeller SIV-10.4

øvelsesbillede Zeller SIV-10.4