Vidensmodel – projektarbejde analyse, syntese

Præsentationer af emnet: "Vidensmodel – projektarbejde analyse, syntese"— Præsentationens transcript:

1 Vidensmodel – projektarbejde analyse, syntese
problemstilling meningsdannelse/opdagelses- sammenhæng (abduktion) mening viden sandhed dataindsamling: fakta, det der er sandt om den undersøgte situation begrundelse Analyse af data, begrebsdannelse, hypotesedannelse(induktion); afledning (deduktion) og afprøvning af konsekvenser syntese konklusion

2 videnskabelige metoder
Generelle videnskabelige metoder er at danne sig en foreløbig mening om en problemstilling Bemærkning: ifølge Ch.S. Peirce er meningsdannelse en slutningsproces som han kaldte abduktion at indsamle data (empiri) omkring den valgte problemstilling at bearbejde (analysere) dataene = finde frem til undersøgelsens relevante objekter og begreber (definition) at sætte objekter og begreber sammen til en meningsfuld, sand og begrundet beskrivelse eller forklaring (syntese) af den undersøgte situation = finde frem til undersøgelsens relevante påstande og begrunde dem (induktion, deduktion)

3 metodologi Analyse – objektidentifikation, begrebsdannelse (definition) = grundlag for datamaterialets forståelse Syntese – rekonstruktion, forklaring, hypotesedannelse Begrundelse – argumentation – teoridannelse = grundlag for problemstillingens forklaring (teoridannelse)

4 Analyse og syntese i projektarbejdet
Analyse = undersøgelse af data (= de informationer man har indsamlet omkring det virkelighedsudsnit et projekts problemstilling handler om).

5 Analyse Dataanalyse: ”er en proces, der nedbryder og afdækker relationer mellem enkeltdelene i et materiale. Det kan konkret foregå ved at identificere uudtalte antagelser i en given teori, at kunne holde fakta adskilt fra hypoteser i en tekst, eller skelne fakta fra normative udsagn.” (Grinsted/Olsen 1994, 27-28) Generel: ”opløsning, opdeling i bestanddele, mods. syntese” (Lübcke 1996, 15) Fagspecifik a.: metodologisk term som omfatter begrebs- og sproganalyse (logik, sprogfilosofi), bevisanalyse (matematik), kausalanalyse (fysik), funktionalanalyse (biologi, lægevidenskab, informatik) og meningsanalyse (samfundsvidenskab, humaniora) (jf. Mittelstraß 1995, bd. 1, 100)

6 Analyse forts. Meningsanalyse:
Data indenfor humanistisk forskning består typisk i meningsbærende materiale – talehandlinger, tekster, billeder, (multi-)medie-produktioner; generelt: menneskelige handlinger eller deres produkter. Analyse af meningsbærende data består grundlæggende i en undersøgelse af materialets struktur (opbygning, inddeling) og mening. Komplekse data (samtaleforløb, tekst, billede, filmsekvens osv.) undersøges mhp. en mulig ”opløsning” i mindre komplekse dele; disse kan igen undersøges mhp. deres analyserbarhed i endnu mindre bestanddele og i sidste ende i mindste meningsbærende elementer.

7 Analyse forts. Har man fundet frem til meningsbærende elementer i det undersøgte datamateriale (fx ord i en samtalesituation eller tekst, billedelementer der i sig selv har en betydning), kan man undersøge hvilke(n) mening(er) det enkelte element i kontekst med de andre elementer har. De enkelte elementers mening indlejret i datamaterialets struktur (fx syntaks, tekststruktur, billedopbygning, handlingsforløb) skulle give hele materialets mening. Meningstilskrivelsen til et genstandsområdes elementer i sammenhæng med områdets andre elementer kalder man interpretation. Indenfor det videnskabelige arbejde (forskning) har denne meningstilskrivelse med begrebsdannelse at gøre.

8 Analyse forts. Interpretation er ikke bare en oplistning af standardbetydninger (sprog: leksikalsk betydning af ord), den skal også tage hensyn til dataenes syntetiske funktion – dvs. deres bidrag til materialets struktur. Elementernes standardbetydning kan i kontekst med de andre elementer og ytringssituationen få en specifik situationsbetydning.

9 begrebsdannelse For at kunne forstå et datamateriale skal man finde ud af hvad de meningsbærende elementer (muligvis) betyder, dvs. hvilke genstande eller begreber de repræsenterer. For at kunne forklare en problemstilling skal man med udgangspunkt i det analyserede datamateriale danne (definere) begreber der viser de meningssammenhænge mellem de elementer og delstrukturer, man har analyseret sig frem til.

10 Begrebsdannelse forts.
Begrebsdannelse er noget der ligger mellem analyse og syntese. Man skal have undersøgt (analyse) et datamateriale før man kan danne sig sine egne begreber om hvilke meninger der ligger i dette materiale. Et begreb er en sammensætning (syntese) af forskellige egenskaber/relationer der karakteriserer én eller flere ting. Meningssammensætningen lægges fast vha. en definition.

11 Begrebsdannelse forts. Begreb, udsagn, teori
Begreber er ”teorifrø”. Begreber er udsagnsformer. Et udsagn består af genstanden (navneord) for udsagnet og det der kan (ud)siges (udsagnsord) om genstanden. En teori kan opfattes som sammenhæng af begreber.

12 Begreb-udsagn-figur udsagn Begrebstegn Genstandstegn
Verbalsfrase (VP) = (adverb/biord), udsagnsord (verb), (NP) Genstandstegn Nominalfrase (NP) = (artikel),(tillægsord), navneord

13 Genstand+begreb = udsagn
[Fisk-en] [(svømme-r) (i det blå hav)] BEGEREB NF VF DET N V ADV PRÆP NF GENSTAND DET ADJ N

14 Begreb intension, ekstension (Lübcke 1996, 48)
Det som en person er i besiddelse af, idet han/hun forstår et sprogligt udtryk, i særdeleshed en generel term, f.eks. ’hest’, ’rød’ og ’retfærdig’, el. et afledt udtryk af typen ’retfærdighed’, ’kærlighed’ og ’frygt’. Begrebsindholdet (begrebsintensionen) er summen af de begrebskendetegn, som en genstand skal tilfredsstille for at falde under b.. Intension betegnes også som et begrebstegns mening. Begrebsomfanget (begrebsekstensionen) er mængden af de genstande, der rent faktisk falder under b. Ekstension betegnes også som et begrebstegns reference.

15 Definition (af lat. definire, afgrænse, bestemme).
Begrebsbestemmelse; redegørelse for et begrebs indhold. Sagforklaring, angivelse af et emnes kendetegn: En analytisk d. angiver, hvordan et emne er sammensat af sine bestanddele, f.eks. ’Et jakkesæt er en jakke og et par benklæder syet af samme stof’, medens en syntetisk d. angiver emnets forhold til andre emner som del af en helhed, f.eks. ’Hjertet er blodkredsløbets pumpeværk’.

16 Definitionens form en jakke og et par benklæder syet af samme stof’
’Et jakkesæt er DEFINIENDUM = det som skal defineres DEFINITIONSTEGN: ’er defineret som’ eller ’=Def.’ DEFINIENS = det der definerer definiendum Definitionens form

17 Definition forts. En genetisk d. angiver, hvordan et emne er opstået el. frembringes, f.eks. ’En cirkel fremkommer ved et punkts bevægelse i fast afstand omkring et andet punkt’. En d. per genus proximum et differentiam specificam er … d. ved den nærmeste overordnede slægt (genus) og den særlige artsdannende forskel (differentia specifica), f.eks. ’En måne er et himmellegeme i bane omkring en planet’. genus Specifik forskel

18 Definition forts. En nominal definition er i traditionel logik en brugsdefinerende ordforklaring i mods. til en realdefinition (væsensd.), der er en sagforklaring med angivelse af det betegnede emnes væsentlige kendetegn, f.eks. ’Mennesket er et fornuftigt dyr’.

19 Definition forts. 3. En tredje type af d. har karakter af ordforklaringer. Der er flg. hovedtyper: betydningsdefinitioner har alm. formen ’’U1’ betyder (det samme som) ’U2’’, hvor det definerede udtryk på definitionsligningens venstreside kaldes definiendum (’det der skal defineres’), og det definerende udtryk på højresiden kaldes definiens (’det, der definerer’). Definitioner af denne type kan ordnes efter forsk. opdelinger, der krydser hinanden. (a). En leksikalsk definition (beskrivende verbaldefinition) angiver det definerede udtryks faktiske betydning i den gældende sprogbrug, f.eks. ’ungkarl’ betyder ugift mand.

20 Definition forts. (b). Medens en eksplicit d. har form af en d. ligning med definiendum stående alene på venstresiden, består en implicit d. i en række sætninger, der alle på en el. anden måde indeholder definiendum, og som tilsammen fastlægger dette udtryks betydning uden at sætte det lig med noget bestemt udtryk. F.eks. indeholder geometriens forsk. aksiomer udefinerede udtryk som ’punkt’ og ’linje’, idet hele sættet af aksiomer siges at definere disse udtryk implicit, nemlig som de udtryk, der tilfredsstiller aksiomerne.

21 Definition forts. ekstensionsdefinitioner forklarer udtryk ved angivelse af udtrykkets reference (singulære termer) el. ekstension (generelle termer). For singulære termers vedkommende kan de have form af … d. vha. bestemt beskrivelse. Et eksempel på det sidste er ’Månen er Jordens naturlige drabant’, hvori den bestemte beskrivelse ’Jordens naturlige drabant’ entydigt udpeger referencen a navnet ’Månen’. For generelle termers vedkommende kan de have form af … opregningsd., hvori termens ekstension angives ved opregning af dens medlemmer, f.eks. ’Planeterne er Venus, Mars ...’.

22 Syntese Grundlæggende er syntese et forsøg på at sætte information sammen på en måde der giver mening. Fx kan man i en projektundersøgelse prøve at sætte informationerne i det analyserede materiale sammen på en måde der gør materialet forståeligt/meningsfuldt for den undersøgende og læseren af projektrapporten. Syntese består her i en rekonstruktion af materialets samlede mening på grundlag af de fremanalyserede del- og elementmeninger (genstandsbetegnelser, begreber).

23 Syntese forts. hypotese-, teoridannelse
En anden form for syntese er at man kombinerer de begreber, man har analyseret sig frem til med udgangspunkt i ens datamateriale, på en måde der forklarer ens problemstilling. Denne synteseform har at gøre med hypotese- og teoridannelse.

24 Syntese definition (Lübcke 1996, 420)
(gr. synthesis, sammensat). 1. Sammenstilling el. forening af forskellige størrelser (entiteter) til en helhed - specielt en holistisk el. organisk helhed … lf. flere filosoffer siges bevidstheden at være syntetiserende. Således hævder Kant, at forstanden syntetiserer (forbinder) de forskellige sanseindtryk; if. Husserl syntetiserer bevidstheden forskellige bevidsthedsakter på en sådan måde, at de alle er rettede imod en og den samme genstand.

25 Hypotese (Lübcke 1996, 200) (af gr. hypothesis, antagelse), foreløbig antagelse, formodning. … I moderne videnskabsfil. er en hypotese en påstand, der antages uden at være verificeret. Påstanden ophører med at være en h., hvis den enten bliver verificeret, dvs. bekræftet, (evt. sandsynliggjort) eller falsificeret., dvs. forkastet, af erfaringen. If. nogle fil., bl.a., Popper, er alle videnskabelige love og teorier, der handler om virkeligheden, h. og kan ikke være andet.

26 Teori (Føllesdal e.a. 1999, 44) Teori = en mængde påstande, hvis indbyrdes sammenhæng er gjort eksplicit. Dvs. Her er tale om en argumentativ opbygget tekst der indeholder logisk sammenhængende udsagn om det genstandsområde problemstillingen udpeger.

27 Teori opbygning En teori består typisk af En problemstilling
Noget datamateriale der beskriver problemstillingens genstandsområde Nogle begreber der karakteriserer genstandsområdets genstande (mindsteenheder, elementer) En række hypoteser (præmisser) der laver (dristige!) udsagn om de undersøgte genstande En række konklusioner (delkonklusioner) der kan sluttes (argumenteres for på grundlag af) hypoteserne og som til sidst sammenfattes i teoriens afsluttende konklusion. Konklusionen må være kompatibel med (må ikke modsige) datamaterialet!!!

28 Teori (Mittelstraß 1996, bd. 4, 260)
...betegnelse for en (typisk meget kompleks) sproglig konstruktion som i propositional eller begrebslig form sorterer et genstandsområdes fænomener; den muliggør desuden en beskrivelse af områdets genstande og deres indbyrdes relationer samt en afledning af generelle love og forudsigelser om bestemte fænomeners optræden inden for området.

29 Øvelse til teoridannelse
Brug det efterfølgende øvelsesbillede som datakilde for problemstillingen (PS): Hvad er det for en situation der bliver vist på billedet? Opgave: opstil en teori der besvarer problemstillingen. Foreslåede arbejdsskridt: Analyser datakilden. Hvilke forskellige slags objekter findes der? Hvilke er relevante mhp. PS? Hvilke egenskaber og relationer har de? Hvor er de placeret i rummet og hvad betyder det? Definer ud fra denne analyse din teoris vigtigste begreber. Opstil hypoteser der efter din mening kan besvare PS. Hvilke belæg kan du finde i dataene for dine hypoteser? Bring din dataanalyse, dine begreber og påstande (hypoteser) i en efter din mening holdbar argumentativ sammenhæng.

30 øvelsesbillede