SIV-videnskabsteori værksted 2.1

Præsentationer af emnet: "SIV-videnskabsteori værksted 2.1"— Præsentationens transcript:

1 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Værkstedets tema: overgang fra dataforståelse, meningsanalyse til problembesvarelse Analyse = interpretation/ fortolkning af tekstens (dybere) meningslag  meningskondensering: begrebsdannelse og strukturering (ontologi) af tekstens univers; metode: definition meningsanalyse hermeneutisk cirkel Data-forståelse = oplevelse af mening Data: tekst som kommunikations- og menings-struktur Syntese = interpretativ forklaring af (læserens) tekstforståelse  meningseksplikation: fremsættelse af hypoteser og deres begrundelse i tekst-dataene; metode: argumentation forståelseshorisont afsender tegnstruktur modtager forståelseshorisont meningsomgivelse kommunikationsanalyse Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

2 Vidensmodel – projektarbejde analyse, syntese
Mening: erfaring/forforståelse Problemstilling meningsdannelse/opdagelses-sammenhæng (abduktion) Sandhed: dataenes informations-indhold Dataindsamling: erfaring af fakta; det der er sandt om den undersøgte problemstilling viden Analyse af data: genstand/struktur/kontekst syntese: begrebsdannelse, hypotesedannelse(induktion); afledning (deduktion) og afprøvning af konsekvenser Begrundelse: dataenes mening/ betydning Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

3 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Projektforløb skema undren, problemstilling, gruppedannelse, problemformulering projektdesign dataindhentning – finde tekst(er), litteratursøgning analyse: databearbejdelse – litteraturlæsning, teori-, metodevalg, tekstanalyse syntese: begrebs-, hypotese-, teoridannelse konklusion – endelig besvarelse af problemstilling afvejning af opnåede resultater, perspektivering procesbeskrivelse Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

4 videnskabelige metoder
Generelle videnskabelige metoder er meningsproces: at danne sig en foreløbig mening (forforståelse) om en problemstilling erfaringsproces: at indsamle data (empiri) omkring den valgte problemstilling forståelsesproces: at bearbejde (analysere) dataene = forståelses-/fortolkningsproces: at finde frem til undersøgelsens relevante objekter og strukturer (egenskaber, relationer)  begrebsdannelse (definition) forklaringsproces: at sætte objekter og begreber sammen (syntese) til en meningsfuld, sand og begrundet beskrivelse eller forklaring af de undersøgte data = finde frem til undersøgelsens relevante påstande og begrunde dem (induktion, deduktion) Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

5 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Hermeneutik Hermeneutik er en metodologi til interpretation af meningsfulde data. Interpretation/fortolkning af meningsytringer/udtryk kan opfattes som en proces, der skifter mellem forsøgsvis at fastlægge sig (analytisk) på en bestemt betydning (= forståelsesmønster) og afprøve (a posteriori) denne betydning på nye dele af materialet og helheden af jeres data. Meningsytringer, deriblandt tekster, samtaler, billeder, multimediale data, har altid en på forhånd fastlagt (analytisk) standard-betydning (”ordbogsbetydning”) og en situativ erfarings- eller oplevelsesbetydning. Materialets analytiske betydning er fastlagt gennem dets data – dvs. dets objektive givethed (fx ordvalg, syntaks, tekststruktur, billedelementer eller billedsekvenser).Dataenes situative betydning afhænger af deres kommunikationsstruktur – afsenderens og modtagerens forståelseshorisont og dataenes pragmatiske (fx talehandling, retorik) karakter. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

6 Øvelse (projektgrupper)
Med udgangspunkt i jeres undersøgelsesmateriale rekonstruer dataenes kommunikationsstruktur: afsender-information-modtager. Undersøg: Hvem er afsenderen (køn, alder, sprog, samfund, kultur, forståelseshorisont)? Hvem er (afsenderens tilsigtede) adressat (køn, alder, sprog, samfund, kultur, forståelseshorisont)? Modtagerens (jeres) forståelseshorisont: skriv en liste af jeres fordomme i forbindelse med jeres tekstforståelse. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

7 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
ved nærmere undersøgelse af det indhentede datamateriale finder man ud af, hvilke af de undersøgte genstande der har hvilke egenskaber og står i hvilke relationer til andre genstande – på det sted og tidspunkt de blev observeret, udspurgt m.fl.. man sætter de videnselementer (objekter med bestemte egenskaber og relationer og i bestemte situationer) man har analyseret sig frem til, sammen til en sammenhæng af udsagn. Denne mængde af udsagn danner udgangspunkt for forskellige slutninger. ’Slutninger’ er hvad der ligger i den mængde udsagn, der beskriver fakta omkring den undersøgte problemstilling. Analyse, syntese Analyse – objektidentifikation gennem egenskaber/relationer = begrebsdannelse (definition) = grundlag for datamaterialets forståelse. Syntese – induktiv hypotesedannelse, deduktiv begrundelse/ argumentation, (teoridannelse) = grundlag for problemstillingens forklaring Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

8 Analyse og syntese i projektarbejdet
Analyse = undersøgelse af data, dvs. de informationer man har indsamlet omkring en problemstilling). Fx undersøger man den tekst eller de tekster man har valgt i forbindelse med en 1. sem. problemstilling (”tekst, form og indhold), nærmere. Der findes forskellige – semiotiske, syntaktiske, semantiske eller pragmatiske – tekstanalyse-metoder. Syntese: se nedenfor slide 16 f! Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

9 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Hvad er analyse? Dataanalyse: ”er en proces, der nedbryder og afdækker relationer mellem enkeltdelene i et materiale.” (Grinsted/Olsen 1994, 27-28) Generel: ”opløsning, opdeling i bestanddele, modsat syntese” (Lübcke 1996, 15) Fagspecifik a.: metodologisk term som omfatter begrebs- og sproganalyse (logik, sprogfilosofi), bevisanalyse (matematik), kausalanalyse (fysik), funktionalanalyse (biologi, lægevidenskab, informatik) og meningsanalyse (samfundsvidenskab, humaniora) (jf. Mittelstraß 1995, bd. 1, 100) Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

10 humanvidenskabelig analyse: meningsanalyse
Data indenfor humanistisk forskning består i meningsbærende materiale – talehandlinger, tekster, billeder, (multi-)medie-produktioner; generelt: menneskelige handlinger eller deres produkter. Analyse af meningsbærende data består i en undersøgelse af materialets struktur (opbygning, sammensætning) og mening. Komplekse data (samtaleforløb, tekst, billede, filmsekvens osv.) undersøges mhp. en mulig ”opløsning” i mindre komplekse dele; disse kan igen undersøges mhp. deres analyserbarhed i endnu mindre bestanddele og i sidste ende i mindste meningsbærende elementer (i sprogvidenskab fx: fonemer, morfemer, ord). Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

11 Analyse: meningselementer, kontekst interpretation, objekt, begreb
Meningstilskrivelsen til elementerne i sammenhæng med andre elementer kalder man interpretation. Har man fundet frem til meningsbærende elementer i det undersøgte datamateriale (fx ord i en samtalesituation eller tekst, billedelementer der i sig selv har en betydning), kan man undersøge hvilke(n) mening(er) det enkelte element har i kontekst med de andre elementer. Indenfor det videnskabelige arbejde (forskning) har denne meningstilskrivelse med genstandsidentifikation og begrebsdannelse at gøre. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

12 Analyse: standardbetydning, strukturel funktion, situationsbetydning
Interpretation er ikke bare en oplistning af standardbetydninger (sprog: leksikalsk betydning af ord), den skal også tage hensyn til dataenes syntetiske eller tekstuelle funktion – dvs. deres bidrag til materialets struktur. Elementernes standardbetydning kan i kontekst med de andre elementer og ytringssituationen få en specifik kontekst- eller situationsbetydning. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

13 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Genstandsområde, genstand, begreb: genstandstype, egenskab, relation genstandsområde, struktur Genstande er bærere af egenskaber og relationer. Man kan identificere genstande vha. deres egenskaber og relationer. En genstands egenskaber og relationer bestemmer dens genstandstype. Genstandstyper, egenskaber og relationer er det, vi også kalder begreber – dvs. det, der gør genstande genkendelige og forståelige for os. Problemstillinger er forbundet med bestemte genstandsområder eller domæner (virkelighedsudsnit), dvs. en mængde af genstande, som man gerne vil undersøge nærmere. En struktur består af en domæne samt de egenskaber og relationer (fællesbetegnelse: prædikater), der karakteriserer dem Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

14 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Begrebsdannelse: genkendelse (identifikation), forståelse, forklaring (definition) Som bærere af egenskaber og relationer er genstande også bærere af mulig information. Den information, vi modtager fra en genstand, indeholder de begreber, der gør det muligt for os at identificere og forstå genstanden. For at kunne forstå et datamateriale skal man finde ud af, hvad de meningsbæren-de elementer (muligvis) betyder, dvs. hvilke genstande eller begreber de repræsenterer. For at kunne forklare en problemstilling skal man med udgangspunkt i det analyserede datamateriale danne (definere) begreber, der viser de meningssammenhænge mellem de elementer og delstrukturer, man har analyseret sig frem til. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

15 Begrebsdannelse: analyse-syntese
Et begreb er en sammensætning (syntese) af forskellige egenskaber/relationer, der karakteriserer én eller flere ting. Meningssammensæt-ningen lægges fast vha. en definition. Begrebs-dannelse er noget, der ligger mellem analyse og syntese. Man skal have undersøgt (analyseret) et datamateriale, før man kan danne sig (sine egne) begreber om, hvilke meninger der ligger i dette materiale. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

16 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Begreb, udsagn, teori Begreber er ”teorifrø”. Begreber er udsagnsformer. Et udsagn består af genstanden (navneord) for udsagnet og det der, kan (ud)siges (udsagnsord) om genstanden. En teori kan opfattes som eksplicering af en begrebssammenhæng. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

17 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Begreb-udsagn-figur udsagn Genstandstegn Nominalfrase (NP) = (artikel), (tillægsord), navneord Begrebstegn Verbalsfrase (VP) = (adverb/biord), udsagnsord (verb), (NP) Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

18 Genstand+begreb = udsagn
[Fisk-en] [(svømme-r) (i det blå hav)] BEGREB NF VF DET N V ADV PRÆP NF GENSTAND Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1 DET ADJ N

19 Begreb intension, ekstension (Lübcke 1996, 48)
Begreb = det som en person er i besiddelse af, idet han/hun forstår et sprogligt udtryk, i særdeleshed en generel term, f.eks. ’hest’, ’rød’ og ’retfærdig’, el. et afledt udtryk af typen ’retfærdighed’, ’kærlighed’ og ’frygt’. Begrebsindholdet (begrebsintensionen) er summen af de begrebskendetegn, som en genstand skal tilfredsstille for at falde under b.. Intension betegnes også som et begrebstegns mening. Begrebsomfanget (begrebsekstensionen) er mængden af de genstande, der rent faktisk falder under b. Ekstension betegnes også som et begrebstegns reference. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

20 Begreb ’hund’: intension og ekstension
Becker-Christensen 1999 (Nudansk Ordbog) definerer indholdet (intensionen) i begrebet hund således: ”et dyr som har en skarp hørelse og en fin lugtesans, og som holdes som kæledyr el. bruges til jagt el. til at holde vagt; mange racer; latinsk navn Canis familiaris”. Omfanget (ekstensionen) af begrebet ’hund’ er alle de individer, der har de for hunde karakteristiske egenskaber; dvs. mængden af alle de hunde, der har eksisteret eller eksisterer nu eller vil eksistere i fremtid. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

21 I Lübcke 1996 siges om definition: (af lat
I Lübcke 1996 siges om definition: (af lat. definire, afgrænse, bestemme). Begrebsbestemmelse; redegørelse for et begrebs indhold. Sagforklaring, angivelse af et emnes kendetegn: Udover disse to typer sagforklaringer findes der genetisk d., d.per genus proximum og differentia specifica, nominal d. og real d. og en hel række forskellige typer ordforklaringer (jf. Lübcke 1996) Definition er den videnskabsteoretiske metode til begrebsbestemmelse. Gennem definition angiver man de egenskaber eller relationer, som kendetegner den type ting eller forhold man undersøger i forbindelse med en problemstilling. Definition En analytisk d. angiver, hvordan et emne er sammensat af sine bestanddele, f.eks. ’Et jakkesæt er en jakke og et par benklæder syet af samme stof’, medens en syntetisk d. angiver emnets forhold til andre emner som del af en helhed, f.eks. ’Hjertet er blodkredsløbets pumpeværk’. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

22 Definitionens form –”definitionsligning” (jf. Lübcke 1996)
en jakke og et par benklæder syet af samme stof’ ’Et jakkesæt er DEFINIENDUM = det, som skal defineres DEFINITIONSTEGN: ’er defineret som’ eller ’=Def.’ DEFINIENS = det, der definerer definiendum Eksempel: Signal =Def. fysisk informationsbærer fra en kilde/sender til en modtager. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

23 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Semantisk netværk Definition af en undersøgelses (vigtigste) begreber kan bruges som grundlag for konstruktion af semantiske netværk. Et semantisk netværk består af entiteter (dansk: værender) og relationer mellem disse. En sammenhæng af entiteter og relationer kaldes en ontologi. Entiteter er genstandstyper som fx ’hund’ eller enkelte eksemplarer af disse (kaldet instansieringer eller instanser) fx vores Labrador-blanding Orla. Semantiske netværk konstrueres sædvanligvis som grafer. Grafer er synlige repræsentationer af en ontologi og består af knuder, der repræsenter entiteter og buer, der repræsenterer relationer. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

24 Semantisk netværkseksempel
Lev. væsen er et … Dyr Plante er et … Fisk Krybdyr Pattedyr Fugl er en/t … er en … Hval Mus Kat Hund Hest er en … er en … Labrador Rottweiler Setter Gold. Retriever er en … har farve .. lysebrun spiser … alt Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

25 Øvelse (i projektgrupper): domæne, struktur
Nævn de 10 vigtigste objekter (eller objekttyper) i jeres projektundersøgelse og angiv deres vigtigste egenskaber og relationer til andre objekter! Nævn de 10 vigtigste begreber og definer dem enten analytisk eller syntetisk eller vha. genus og karakteristisk forskel i forhold til andre arter! Konstruer et semantisk netværk med udgangspunkt i projektets vigtigste objekter og grundlæggende begreber! Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

26 Syntese: (re)konstruktion
Grundlæggende er syntese et forsøg på at sætte information sammen på en måde, der giver mening. Fx kan man i en projektundersøgelse prøve at sætte informationerne i det analyserede materiale sammen på en måde, der gør materialet forståeligt/meningsfuldt for den undersøgende og læseren af projektrapporten. Syntese består her i en rekonstruktion af materialets samlede mening på grundlag af de fremanalyserede del- og elementmeninger (genstandsbetegnelser, begreber). Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

27 Syntese: forklaring - hypotese-, teoridannelse
En anden form for syntese er, at man kombinerer de begreber, man har analyseret sig frem til med udgangspunkt i ens datamateriale, på en måde, der forklarer ens problemstilling. Denne synteseform har at gøre med hypotese- og teoridannelse. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

28 Syntesedefinition (Lübcke 1996, 420)
(gr. synthesis, sammensat). 1. Sammenstilling el. forening af forskellige størrelser (entiteter) til en helhed - specielt en holistisk el. organisk helhed … ifølge flere filosoffer siges bevidstheden at være syntetiserende. Således hævder Kant, at forstanden syntetiserer (forbinder) de forskellige sanseindtryk … ifølge Husserl syntetiserer bevidstheden forskellige bevidsthedsakter på en sådan måde, at de alle er rettede imod en og den samme genstand. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

29 Hypotesedefinition (Lübcke 1996, 200)
(af gr. hypothesis, antagelse), foreløbig antagelse, formodning. … I moderne videnskabsfil. er en hypotese en påstand, der antages uden at være verificeret. Påstanden ophører med at være en hypotese, hvis den enten bliver verificeret, dvs. bekræftet, (evt. sandsynliggjort) eller falsificeret., dvs. forkastet, af erfaringen. If. nogle fil., bl.a., Popper, er alle videnskabelige love og teorier, der handler om virkeligheden, hypoteser og kan ikke være andet. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

30 Teoridefinition (Føllesdal e.a. 1999, 44)
Teori = en mængde påstande, hvis indbyrdes sammenhæng er gjort eksplicit. Dvs. her er tale om en argumentativ opbygget tekst, der indeholder argumentativt sammenhængende udsagn om det genstandsområde, problemstillingen udpeger. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

31 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
Teoriopbygning En teori består typisk af En problemstilling og en eller flere hypoteser (abduktion!), der efter jeres mening muligvis besvarer problemstillingen. Noget datamateriale, der afgrænser og karakteriserer problemstillingens genstandsområde (domæne) = den mængde objekter, der efter jeres mening er relevante for problemstillingens besvarelse. Nogle begreber (egenskaber, relationer), der karakteriserer genstandsområdets relevante genstande (meningsfulde mindsteenheder) En række præmisser, der med udgangspunkt i datamaterialets kendsgerninger (evidensgrundlag) fremsætter sande udsagn om de undersøgte genstande. En række delkonklusioner, der kan sluttes (argumenteres for på grundlag) af præmisserne og som til sidst sammenfattes i teoriens afsluttende konklusion. Delkonklusionerne og konklusionen må være kompatibel med (må ikke modsige) datamaterialet!!! Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

32 Teori (Mittelstraß 1996, bd. 4, 260)
...betegnelse for en (typisk meget kompleks) sproglig konstruktion som i propositional eller begrebslig form sorterer et genstandsområdes fænomener den muliggør desuden en beskrivelse af områdets genstande og deres indbyrdes relationer samt en afledning af generelle love og forudsigelser om bestemte fænomeners optræden inden for området Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

33 Øvelse til teoridannelse
Brug det efterfølgende øvelsesbillede som datakilde for problemstillingen: Hvad er det for en begivenhed, der bliver vist på billedet? Hvad er billedets (dybere) budskab? Opgave: opstil en teori der besvarer problemstillingen. Foreslåede arbejdsskridt: Analyser datakilden. Hvilke forskellige slags objekter findes der? Hvilke er relevante mhp. problemstillingen? Hvilke egenskaber og relationer har de? Hvor er de placeret i rummet og hvad betyder det? Definer ud fra denne analyse din teoris vigtigste begreber. Opstil hypoteser der efter din mening kan besvare problemstillingen. Hvilke belæg kan du finde i dataene for dine hypoteser? Bring din dataanalyse, dine begreber og påstande (hypoteser) i en efter din mening holdbar argumentativ sammenhæng. Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1

34 SIV-videnskabsteori værksted 2.1
øvelsesbillede Jörg Zeller SIV-videnskabsteori værksted 2.1