Fakta-tv og dokumentarfilm Undervisning mellem oplevelse og analyse

Program Spørgsmål vedr. eksamen og lodtrækning Opsamling fra sidst Det fagdidaktiske felt – gennemgang og smugkig på filmlinjen.dk Eksempler – oplevelse og analyse Kontant Armadillo 18-tallet på vrangen Perspektiver og refleksioner

En definition Dokumentarfilm er selvstændige forløbsorganiserede audiovisuelle tekster, som er lavet for at dokumentere faktiske forhold ( Tønnesen 2009) Hvad ligger der i denne definition? Diskutér to og to Dokumentarfilm er faktiske tekster med et særligt sprog- derfor skal vi også arbejde med disse i dansk. På samme måde som skrevne faktiske tekster sker der en rekonstruktion af virkeligheden når vi producerer en dokumentarfilm – vi tilrettelægger og vinkler, vi laver story-board, vi

Repræsentationsformer og multimodalitet (Gissel 2011) Repræsentationsformer er udtryksformer eller modaliteter De forskellige repræsentationsformer kan og gør forskellige ting – de har forskellige fordele og begrænsninger (modal affordans) I skolen skal eleverne opnå multimodal tekstkompetence

Repræsentationsformer og multimodalitet (Gissel 2011) Billede Faste billeder Levende billeder Lyd Stemme Lyde Musik Ord Skrevne ord Talte ord

Repræsentationsformer og multimodalitet Den sociale virkelighed Diskurser Genrer Tekster Repræsentationsformer

Zig-zag mdellen (Birgitte Tufte)

Filmpædagogik Filmproduktion Filmæstetik Filmoplevelse filmdramaturgi Filmanalyse Filmens kontekst

Filmproduktion Filmlinjen – Forside lommefilm Station next

Faktiske tekster (kap. 8) Arbejdet med dokumentarfilm skal foregå i en vekselvirkning mellem oplevelse, analyse og produktion. I analysedelen peger Per Nyegaard på: Stof Sted Tid Fortæller Komposition

Faktiske tekster (kap. 8) Analyseniveauer: Hele filmen – oplevelsen Sekvenser – filmens komposition (hvilke elementer er der i filmen og i hvilken rækkefølge kommer de?) Scener – fortælletempo, lys- og lydsætning, klipning Klip – billede/lyd – lyd, lys m.m. – fokus på spørgsmål som: hvorfor vil instruktøren vise de billeder og ikke nogle andre? Hvorfor skal jeg høre den lyd nu?

Eksempel – DR/kontant DR- Kontant Hvad sker der på billed- og lydsiden? Hvorfor sker det? Hvordan bliver sagen fremstillet? Hvilken betydning har det?

Fokus på kommunikation og kommunikative kompetencer Med hvilken effekt virkning Til hvem modtagere I hvilken kanal medie På hvilken måde stil Siger hvad budskab Hvem Afsender Fokus på kommunikation og kommunikative kompetencer En model

Fokus på kommunikation og kommunikative kompetencer

Fokus på kommunikation og kommunikative kompetencer

Fortælleformer 1 (mediefag.dk) Tredjepersonsfremstillingen er den traditionelle journalistiske form, der styres af en alvidende fortællestemme, som i tredje person fremlægger et budskab om virkeligheden. Mange nyheds- og aktualitetsindslag har denne form, hvor interviewsekvenser, arkivmateriale, grafik m.v. kædes sammen af en neutral speakerstemme.

Fortælleformer 2 (mediefag.dk) Den observerende fortælleform søger i modsætning hertil at undgå denne alvidende fortællestemme. Tværtimod giver denne fortælleform indtryk af helt at afstå fra kontrol over det, der når frem til modtagerne. Tilrettelæggeren søger at gøre sig selv helt usynlig, for at give seeren/læseren en følelse af at få en ”slice of life” serveret. Den klassiske ”fluen-på-væggen” reportage er eksempel på denne fortælleform.

Fortælleformer 3 (mediefag.dk) Den interaktive fortælleform tydeliggør i modsætning til den observerende form, at der er en tilrettelægger der står bag, og at det, der fortælles er et resultat af en proces. Derfor træder tilrettelæggeren selv frem som person, for eksempel som jeg-fortæller eller som ”vært”– ligesom arbejdsprocessen tydeliggøres. Tilrettelæggeren kan ikke alene stå frem som den person, der iagttager og formidler en bestemt situation, men kan også gå ind direkte og være aktiv part i det, der fremstilles, eksempelvis ved at fremprovokere en bestemt situation.

Fortælleformer 4 (mediefag.dk) Den selvrefleksive form er en meta-fortælleform, der tematiserer selve det at formidle overhovedet. Mange af de træk, der kendetegner de øvrige fortælleformer, benyttes i den selvrefleksive form, men bliver i et vist omfang ”sat på spidsen”. Derved tydeliggøres det, at der altid – uanset hvilken fortælleform man vælger - vil være nogle klicheer og konventioner om, hvordan man formidler mest troværdigt. Dermed udstiller den selvrefleksive form de øvrige fortælleformers begrænsninger.

Mange forskellige genrer Magasinprogrammer – kontant, horisont, Penge… Portrætfilm – (jf. faktiske tekster) eks. Natasja, Himlen over DK, Vejen til magten – Helle Thorning Schmidt Vidensformidlende dokumentar – Viden om, 1800-tallet på vrangen, Nyhedsvinklende dokumentar – tv2 dok om ungdomshuset, horisont om Irak, Den hemmelige krig,

Mange forskellige genrer Propagandafilm – Michael Moores ”Fahrenheit 9/11” Debatskabende dokumentarfilm – Generation Fucked up, kærlighedspolitiet Reality-TV/ doku-soap – Robinson, Paradis Hotel Drama-dok – station 2 Historisk dokumentar – When we were kings Rejsedokumentar (politisk) – det røde kapel Rejsedokumentar (oplysende) – kløvedals rejser, lonely planet (Pilot guides) Find selv på flere…

Filmen og virkeligheden Dokumentarfilm kan forholde sig mere eller mindre objektive til virkeligheden. Dette kommer til udtryk på flere måder: Hvor mange (forskellige) stemmer ytrer sig I hvor høj grad er der lagt stemningskabende lyd på? Hvilken rolle har fortælleren; tilbagetrukket, tydelig, direkte subjektivt deltagende Er der flere vinkler på sagen (stoffet)? Hvem bærer synsvinklen?

2 eksempler ”Armadillo” – starten (afskedsfesten med), fra 23min. 23 sek., 38.50 og frem, Arbejde med sidemanden: Hvilket stof behandler filmen? Hvilke steder fortæller filmen fra? Hvilke personer (stemmer) deltager i filmen? Hvilken fortælleform benytter filmen sig af? Hvordan er filmen komponeret? Cirkulær opbygning, lineær med tid, Hvilke budskaber er der i filmen? Hvordan skaber filmen debat?

2 eksempler ”1800-tallet på vrangen” Fakta-TV om 1800-tallets danske kultur/ litteratur og de personligheder, der har præget det. Skriv ned (hurtigskrivning 7 min.) Hvordan er fortælleformen? Hvilken rolle spiller billedsiden? Lydsiden? Vurdér filmens troværdighed Reflekter over filmens brugbarhed som tekst i danskundervisningen Klasse Kontekst

Eksempler Helle Thorning schmidt – vejen til magten

Perspektiver og refleksioner Tv-udsendelser for VIA-folk http://www.filmstriben.dk/ Fat om dokumentarfilm Filmlinjen – Forside lommefilm Station next

Perspektiver og refleksioner En dvd-optager leverer masser af materiale!! Tematisk undervisning: Brug dokumentarfilm sammen med andre tekster: ungdomsromanen, noveller eller lyrik Fokus på genren: filmens sprog og virkemidler i fokus – eleverne analyserer, oplever og producerer Dokumentarfilm som oplæg til mundtlighed: debatskabende dokumentarfilm som udgangspunkt i en diskussion/ debat – tværfaglighed Dokumentarfilmen som informationskilde: 1800-tallet på vrangen, the story-teller (doku om Karen Blixen)

Perspektiver og refleksioner Individuel skrivning: Hvordan tænker du dokumentarfilm og fakta-tv ind i danskundervisningen? Hvorfor er det væsentligt at lære børn om genrerne? Hvor meget skal disse genrer fylde i dansk i forhold til fiktionsgenrerne? Hvorfor? Gå på jagt i ”Fælles mål”. Står der noget om dokumentarfilm og fakta-tv? Hvor og i hvilken sammenhæng?