Paulus’ brev til de kristne i Efesus Indholdsoversigt Den apostolske brevhilsen 1,1-2 Første hoveddel: Om frelsen i Jesus 1,3 – 3,21 Anden hoveddel: Om livet med Jesus 4,1 – 6,24 1. Åndens enhed og nådegaverne 4,1-16 Brevet er ikke kun til Efesus, men til alle de menigheder i provinsen Asien, som opstod som følge af Paulus’ virke i Efesus. Det blev skrevet i Rom ca. 5 år efter Paulus møde med de ældste fra Efesus i Milet det vil sige i cirka år 60. Tykikos skulle rejse rundt med brevet samt også overlevere et brev til Kolossæ-menigheden og til Filemon. Apostelen Johannes virkede senere i Efesus som leder af kirken.

Ef 4,1-16: Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Ved indbyrdes kærlighed (v.2-3) Ved et fælles fundament (v.4-6) Ved at arbejde frem imod et fælles mål (v.7-16) ”… men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.” (v.15)

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 v1 Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, ”fange for Herrens skyld” ”formaner jer” (1 Thess 2,11-12) ”da” … ”det kald, I fik” (1 Pet 2,10) ”så det svarer til” (Ef 4,17-24)

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 v1 Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, ”fange for Herrens skyld” ”formaner jer” (1 Thess 2,11-12) ”da” … ”det kald, I fik” (1 Pet 2,10) ”så det svarer til” (Ef 4,17-24)

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 v1 Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, ”fange for Herrens skyld” ”formaner jer” (1 Thess 2,11-12) ”da” … ”det kald, I fik” (1 Pet 2,10) ”så det svarer til” (Ef 4,17-24) Jf. også 1 Kor 13,2

1 Thess 2,11-12 v11 I ved også, hvordan vi, som en far over for sine børn, v12  formanede og opmuntrede og tilskyndede hver eneste af jer til at leve, som Gud vil det, han der kalder jer til sit rige og sin herlighed.

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 v1 Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, ”fange for Herrens skyld” ”formaner jer” (1 Thess 2,11-12) ”da” … ”det kald, I fik” (1 Pet 2,10) ”så det svarer til” (Ef 4,17-24)

1 Pet 2,9-10 v9  Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, v10  I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed. Vi er kommet fra den værst tænkelige situation til den bedst tænkelige!

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 v1 Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, ”fange for Herrens skyld” ”formaner jer” (1 Thess 2,11-12) ”da” … ”det kald, I fik” (1 Pet 2,10) ”så det svarer til” (Ef 4,17-24)

Ef 4,17-24 v17 Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker, v18 formørkede i sindet og fremmede for livet i Gud i deres uvidenhed og deres hjertes forhærdelse (…) I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, v23  og at I skal fornyes i sind og ånd v24  og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 Hvad er det for en værdighed i vores daglige liv, som bør gå hånd i hånd med den frelse vi har fået del i? Hvad er det Paulus tænker på sådan mere konkret?

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 v2  med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed ”ydmyghed” ”mildhed” ”tålmodighed” ”bærer over med hinanden” ”kærlighed” (”fredens bånd”, v.3 => Kol 3,14-15a)

Kol 3,14-15a v14  Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. v15 Kristi fred skal råde i jeres hjerter;

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 v3  og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: v4  ét legeme og én ånd, ”stræber efter at fastholde Åndens enhed … : ét legeme og én ånd” Ef 1,13-14 (troen); 1 Kor 12,12-13 (dåben) Guds menighed er først og fremmest en organisme og ikke en organisation. Det er Kristi legeme. Det er ikke en institution, som mennesker kan skabe, men det er Åndens skaberværk. Det er jordens største under. Derfor bruger han også det stærke ord: ’stræber efter’ . Stræber du efter det? Slå skrifthenvisningerne her op i Bibelen!

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; v5  én Herre, én tro, én dåb; v6  én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. ”ligesom I jo også blev kaldet til …” 1 Kor 15,1-2 + 11; Ef 2,20-22

1 Kor 15,1-2 + 11 v1  Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, v2  og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det – ellers var det til ingen nytte, I kom til tro. v11  Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro.

Ef 2,20-22 v20  I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. v21  I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. v22  I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; v5  én Herre, én tro, én dåb; v6  én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Det fælles trosgrundlag er afgørende for at fastholde Åndens enhed. Vinder en falsk tro på Kristus og dermed en anden ånd indpas, så smuldrer Åndens enhed. (Jf. 1 Johs 4,1 flg.)

1 Johs 4,1-3 + 6 v1  Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. v2  Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; v3  men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden. (…) v6  Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd. ”…de granskede dagligt Skrifterne for at se om det forholdt sig således” (ApG 17,11)

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 Den Ånd, de er fælles om, er ikke kun sandhedens Ånd men også kærlighedens Ånd. ”Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.” Rom 5,5 ”Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse” Rom 12,10 Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. Johs 13,34-35

Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Vers 1-6 Der er tre ord i vores tekst, som så at sige pinder nogle sider ved kærligheden ud: Ydmyghed Mildhed Tålmodighed ”al” (v.2) ”al”: Glad og gerne og ikke vrangvilligt. Hellere for meget end for lidt.

1 Kor 13-4-7 v4  Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5  Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6  Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7  Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Ef 4,1-16: Hvordan fastholder vi Åndens enhed i vor menighed? Enheden er en fælles gave og et fælles ansvar. Vi har i dag set, at vi fastholder den: Ved indbyrdes kærlighed (v.2-3) Ved et fælles fundament (v.4-6) Næste gang (17. juni): Ved at arbejde frem imod et fælles mål (v.7-16) Målet – Midlet - Kraften