Aarhus Kommunes skove.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
DN- skovtræf 2009 Fotograf Ole Malling Fåborg Fjord Nora Skjernaa Hansen.
© 2007, Grontmij | Carl Bro A/S 1 Vand Camp 07 Hvad vil Vand Camp? Hans-Martin Friis Møller.
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Brøndby Kommune udfordringer og potentialer
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Rådgivning til gartnerier
HØJELSE SKOLE.
Foreløbig status og mål
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Giver samarbejder mening? Temamøde i Frederikssund Vandråd Februar 2012.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Input til tænketank om Fremtidens biblioteker Danmarks Biblioteksforening, Vartov den 25. april 2012 Biblioteker og biblioteksbrug i tal.
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Program Kl Oplæg og debat - Driftskontrakt grønne områder og Skov - Hovedidéer med planen - Bemærkninger til planen - Debat om planen og prioritering.
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
Natur og Miljø - jo mere jo bedre Samspillet mellem kommune, borgere og natur i Fredericia Michael Holst Kommunaldirektør.
DN Fredericia1 Årsmøde 2014 Formandens beretning DN Fredericia.
Den bæredygtige landsby
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grundvandsforum Aarhus Kommune 5. oktober 2011.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Skovlovens §25 Beskyttelse: andre naturmæssigt særlig værdifulde skove
Regler om drift af naturarealer
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Naturplaner på ejendomsniveau
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Mission HVORFOR er vi her og hvad vil vi opnå ? DVL skaber gode vandreoplevelser for hele livet, hvor vi får mere end vandring Socialt samvær Det er sikkert.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Præsentationens transcript:

Aarhus Kommunes skove

Aarhus kommunes skove Ekstremt bynært Massivt rekreativt pres Flersidige formål 1840 ha heraf 1270 ha bevokset Skæv aldersklassefordeling Naturnær skovdrift i årtier Certificeret efter FSC og PEFC Drift udbudt i licitation

Besøgende Attraktion Besøgende 2012 Tivoli Friheden 377.714 Den gamle By 386.189 Skovene – organiserede 425.000 Aros 550.534 Skovene – samlet >3.000.000

Det vil Aarhus kommune tilbyde i skovene Ramme for alsidigt og aktivt friluftsliv Stilhed Tilgængelighed Variation i naturoplevelser Øget biodiversitet Kulturhistoriske værdier Træ – som CO2-neutral ressource og indtægtskilde Beskyttelse af grundvand Forbedring af vandmiljø Landskabelige værdier Stabile, naturnært drevne skove Information og formidling

Midlerne Skovudviklingsplan Naturkvalitetsplan 2010-2030 Langsigtet plan for den fremtidige drift og udvikling af skovene. Baseret på model for skovudviklingstyper og indenfor rammerne af naturnær skovdrift Naturkvalitetsplan 2010-2030 Forbedre naturkvaliteten i beskyttede naturområder og fordoble naturarealet Skovhandleplan I perioden 2009-2012 rejses 320 ha Kommuneplan Inden 2030 fordobles nuværende skovareal svarende til 3200 ha ny skov.

Forvaltning af Aarhus kommunes skove

Naturnær skovdrift i Aarhus skovene Vedvarende skovdække Jævn aldersspredning Bygger på naturlig opvækst Mere dødt ved Mere vand i skovene Aktiv hugstpolitik

Hugsten i Århus Kommunes skove. Yield of the woods of Århus Municipality.   Gavntræ Brænde og industritræ Tilsam- Bøg Eg Andet Nåletræ I alt men løvtræ ------------------ ----m3--------- -------- 1998 1.715 14 123 635 2.488 869 24 323 162 1.378 3.866 1999 2.041 44 129 276 2.490 1.024 27 595 1.922 4.412 2000 966 59 687 1.756 810 270 423 37 1.540 3.296 2001 505 52 217 437 1.210 627 69 252 51 999 2.209 2002 831 157 21 870 1.879 1.285 269 224 383 2.161 4.040 2003 1.905 132 148 747 2.932 1.406 97 56 168 1.727 4.659 2004 547 150 304 422 1.423 1.748 86 23 2.128 3.551 2005 135 180 184 906 1.404 622 93 262 661 1.637 3.042 2006 416 29 219 606 1.270 546 80 118 141 885 2.155 2007 99 11 101 646 858 240 57 30 370 697 1.554 2008 84 43 755 882 593 705 1.357 2.239 2009 62 89 151 83 55 116 1.139 1.290 2010 138,58 77,24 37,53 673,75 927 781,3 10 23,4 538,94 1.354 2.281

Plan for certificeret skovdrift Indikatorer Målsætninger Handlemuligheder Øget biodiversitet Skovenes status som certificerede efter FSC og PEFC opretholdes Der udføres tilsyn af den enkelte nøglebiotop Andelen af dødt ved øges Årlig kontrol og afrapportering Rullende tilsyn hvert 5. år 3-5 træer/ha eller 10 m3 efterlades Natur- og kulturhistoriske værdier V. Kontrol af entreprenørens arbejde registreres ingen skader på nøglebiotoper Der tages hensyn til nøglebiotoper og fortidsminder i planlægning og drift. Information udleveres til entreprenøren Beskyttelse af grundvand og vandmiljø Forbedret vandkvalitet i skovvandløb dokumenteres ved tilsyn Fortsat ingen brug af gødskning og sprøjtemidler. Ophør med vedligehold af grøfter. Retablering af vådområder

Nøglebiotoper

”Nettohugstarealer” Nøglebiotoper Blød bund, moser, kildevæld Skrænter Andre formål

Øge bevidstheden om de nye skove – og gøre dem mere interessante Øge bevidstheden om mindre brugte skove Tillade flere typer af aktiviteter i de nye skove Kanalisere brugere udenom sårbare områder Holde fast i stilleskove!

Og skovgæsternes mening? Hulvej, jorddige, gammel skov og planter: Nikkende hullæbe, hvid hestehov, drue-koralsvamp, stor kam-fluesvamp og gulrandet fluesvamp

?