Materialet er udviklet af: Maiken Baltzer Løsmar

Psykologi i AT 2014 Vigtige ting at huske: - Klargør sagens relevans i psykologi Husk brug af begreber, teori + empiri (inddrag virkeligheden) Stil kritiske spørgsmål – se linket. Vær gerne tværfaglig – brug flere metoder (naturvidenskab, samfundsvidenskab eller humanistisk) læs mere her: http://psykologiensveje.systime.dk/hvad-er-det-der-goer-psykologi-saa-spaendende/psykologi-i-at.html Emu – fagets side om psykologi.

Psykologi som naturvidenskabeligt fag i AT Ole Schultz Larsen, 2009 Psykologi som naturvidenskabeligt fag i AT Psykologi som human-videnskabeligt fag i AT Psykologi som samfunds-videnskabeligt fag i AT Genstands-område Mennesket som et biologisk væsen bestemt af arv og miljø Mennesket som et individ med bevidste hensigter og en fri vilje Mennesket i gruppen Empiri Fysiske og iagttagelige fænomener Samtaler, erindringer, tekster Grupper: herunder familie, etniskegrupper, socialgrupper m.m. Metoder Kvantitativ metode og observation Eksperiment Observation Tværsnits- og længdesnits-undersøgelser Korrelationsstudier Psykometriske test Kvalitativ metode/hermeneutiskmetode Interview Casestudier kvantitativ og kvalitativ metode Spørgeskema Arkivstudie m.m. Formål Søgen efter almene lovmæssigheder Søgen efter det særlige ved det enkelte menneske Søgen efter det almene, det fælles eller det historisk specifikke i den måde, mennesker fungerer i grupper på Teorier Behaviorisme Evolutionær psykologi Kognitiv psykologi Neuropsykologi Klinisk psykologi Empirisk orienteretudviklingspsykologi Albert Banduras’ sociale indlæringsteori Piagets kognitive teori Psykoanalyse Humanistisk psykologi Eksistentiel psykologi Erik Eriksonsfaseteori Gestaltpsykologi Narrativ psykologi Maslows Behovspyramide Socialpsykologi Socialkonstruktivisme(ex. Giddens, Bourdieu) Kulturpsykologi (ex. Riesmann) Sundhedspsykologi Socialisationsteori(ex. Ziehe, Dencik) Eksempler på undersøgelser Mary Ainsworths fremmedsituationstest Gestaltpsykologiske ekperimenter Goffmanns casestudier fra psykiatriske anstalter Freuds beskrivelser af terapeutiske behandlingsforløb Casestudier til evaluering af metoder i socialt arbejde Kurt Lewins ledelseseksperiment Zimbardos fængselseksperiment Sandra Wallmans sammenlignende undersøgelse af to bydele i London (Battersea og Bow)

Metode Hvilke metoder arbejder vi med i psykologi? Kvantitativ metode : Data, der kan sættes på talform Undersøgelsesmetoder: eksperimenter, observation, spørgeskema Statistik behandling af data Kvalitativ metode: Data der ikke kan sættes på talform (f.eks. samtaler, erindringer, kunst m.m.). Interview, casestudie,observation Fortolkning af data (hermeneutisk) Hvor finder jeg noget om det? Psykologiens veje (bog) eller hjemmesiden; www.psykologiensveje.systime.dk

Opgave A Du skal undersøge en sag, hvor mad er omdrejningspunktet.  Du skal diskutere, hvilken betydning forholdet mellem mad og mennesker har for din sag.  Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.  Opgave B Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor relationen mellem mad og mennesker spiller en central rolle.  Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes.  Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Emner i psykologi Mad som følelse – neuropsykologi (bio, samf, kemi, billedkunst/design) Mad som en oplevelse for sanserne (hjernen) Slankekure – hvorfor virker de/virker ikke – hvad skal der til? De kulturelle normer (indlært adfærd ift. mad) Vores belønningssystem ift. mad - skabelse af ”afhængig” + når det så bliver svært at være på kur Lykkecenteret – afhængigheden sidder i hjernen (sukkerhedafhængighed eksempelvis) Reklamepsykologi – hvordan påvirkes vi af madreklamer eller af sundhedkampagner Hukommelsens rolle for vores forhold til mad Behandling af spiseforstyrrelse – hvordan påvirker det hjernen (kognition) Mad med betydning for psykisk lidelse (ADHD)

Mad som iscenesættelse – den sunde krop (His, Da, samf, id) Mad som en del af en fortælling om det sunde menneske Healthies – den sunde krop som nyt ideal (brugen af instagram) Mad som en del af jagten på det perfekte - kulturelle normer/værdier Valg af mad illustrerer det unikke individ i det senmoderne samfund - identitetsdannelse

Mad og kultur (samf, his, billedkunst, sprogfag) Normer og roller ift. madlavning Mad som et socialt fænomen – spisevaner, Familieliv Er mad kulturelt? Motion (afhængighed) Livsstil i dag – livsstilsændringer (mad og det sunde liv ) Mediernes & sociale platformes rolle for spiseforstyrrelser Livet i storbyen – fast food og forståelsen af sig selv Maden (eksempelvis økologi) som en selviscenesættende fortælling om det senmoderne individ (identitetsdannelse)

Det sunde liv = det gode liv? Sundhedsdiskurs: samf, his, idræt, biologi, kemi Jagten på sundhed, betydningen af sundhed, selvværd, selvopfattelse, mediernes rolle, stereotyper, facebook-generation, mobning, stress, depression, angst Konsekvenser: samme fag Stress, angst, depression, medicin, operationer, udgifter Afhængighed af det sunde liv: idræt, biologi, samf Det ekstreme liv – hvorfor?: idræt, biologi, samf. Fedme: biologi, samf, his, matematik (epidemi)

Mad som en besættelse (samf, his, bio, kemi, sprogfag, design) Anoreksi, bulimi, fedme Konsekvensen af spiseforsyrrelsen – mobning, selvmord mv. Normer om mad og sundhed – det negative aspekt Familiens spisevaner – deres betydning for unges forhold til mad Det sunde idealbillede/healthies – når det bliver en neg besættelse Vægtens betydning for trivsel Nutidens kropsidealer (healthies) – medierne, designer, sociale netværk osv.

Hvor kan jeg finde materiale? Infomedia – artikler fra landets aviser Psykolognyt – artikelarkiv EMU-hjemmeside for psykologi Biblioteket.