UGE 18: Inklusion v/Elisabeth Folker

Program uge 18: Inklusion Tirsdag: Inklusionsbegrebet Øvelser i inklusion Normalitetsbegrebet Ekskursion Onsdag: Opsamling ekskursion Børn og inklusion Positiv reformulering/cases Teamarbejde Torsdag: Praksisfortælling ifht. Inklusion Opsamling af inklusion

Program: Tirsdag Inklusionsbegrebet Øvelser Normalitets begrebet/ Inklusion Forberedelse til ekskursion Frokost Ekskursion til Fælledparken, husk log-bog

Inklusion Flere forskellige tilgange og definitioner i forhold til inklusion. Inklusion: en værdi. 4 tilgange til Inklusion: Etisk tilgang: Inklusionsbegrebet kobles til etikken, hvor udgangspunktet er at alle børn skal have lige adgang til uddannelse og indflydelse på eget liv.   Økonomisk tilgang: inklusion opfattes som en måde at effektivisere og rationalisere hele uddannelsessystemet på. Politisk tilgang: der fokuseres på den inkluderende skole og institution, som vigtig aktør mod en øget marginalisering og udstødelse i samfundet. Pragmatisk tilgang: inklusion ses som den mest effektive fremgangsmåde, når målet er at give alle børn en ordentlig uddannelse og dannelse. (Kilde: Hedegard Hansen, ”Samfundet i pædagogisk arbejde”, Schou & Pedersen, 2008)

Inklusion er at undgå eksklusion: Politisk vision om at alle: Har lige rettigheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdets ressourcer. Retten til deltagelse i fælleskaber: Lokalsamfund, uddannelse, arbejde, foreningsliv, skole og boligbestyrelse, politik og sociale fællesskaber…

Baggrund for inklusionstænkningen   Inklusionsbegrebet tager afsæt i specialreformen (www.kk.dk/specialreformen). Tværfagligt udviklingsprojekt, 2011. Specialreformens vision og mål er at ”udvikle bedre tilbud til børn og unge med særlige behov.” Specialreformen er et opgør med en såkaldt kompensatorisk pædagogik med tendens til at fokusere på afvigelser hos den enkelte, med henblik på at ”normalisere” (jf. integrationspraksis ”vi skal alle være ens”)

Hensigten med specialreformen er, at alle børn oplever at de bliver værdsat og anerkendt. Forskellighed ses som en ressource, og der er fokus på fællesskabet, hvor alle har kompetencer der skal udvikles.   Analyser af specialområdet har vist, at antallet af børn og unge, der modtager specialhjælp er stigende de senere par år (økonomisk problematik). Samt at de børn og unge, der modtager specialhjælp sjældent kommer tilbage på almindelige tilbud (diagnose og normaliseringsbegrebet)

Inklusionsforståelsen   Inklusionstankegangen er et opgør med integrationspraksis, hvor der er fokus på at ”ensgøre” ud fra ”normalen” Eks. Anton skal være lige som de andre børn, folk som flytter til England skal være lige som englændere. Inklusion handler i stedet om, at fokusere på forskelligheder som en styrke og skabe plads til alle. Inklusionstænkningen flytter fokus fra individet, til Fællesskabet, og ser afvigelse som relationelt (noget der sker i relation til andre) og kontekstafhængigt. Kontekstbegrebet. Eks: Annas diagnosticering med ADHD ses ikke længere som problemet. Der ses i stedet på fællesskab og kontekst, skaber disse nogle problemer for Anna og andre? Kan hverdagen struktureres anderledes, så den både tilgodeser Anna og andre børn? fx mindre struktureret.

Inklusionsbegrebet adskiller sig fra:   ”Rummelighed” fordi ”rummelighed” hurtigt kan komme til at dække over at man skal kunne tåle tilstedeværelsen af alle (adhd børn, damp, handicappede) inden for de eksisterende ressourcer (økonomi, plads mm.) Eks: Anton er muligvis krævende, men det skal da vi kunne rumme med stort menneskeligt overskud, vi behøver ikke flere penge. ”Integration” fordi integration er kommet til at handle mere om tilpasning/assimilation. Ofte ses den forståelse praktiseret at den ”utilpassede” skal udskilles for at tilpasses normen, og siden hen reintegreres, fx specialundervisning, Eks: Anton skal trækkes ud af fællesskabet med en støttepædagog, for senere at ”reintegreres” når hun har lært at opføre sig ”ordentligt”

Øvelser i inklusion/eksklusion

Normalitetsbegrebet:

Normalitetsbestemmelser / forforståelser i pædagogisk arbejde (Bendixen 2011 p55) Det normale Normalitetsbegreber Det afvigende almindelig Det statistiske ualmindelig sund Det medicinske syg rigtig Det kulturelle forkert lovlig Det juridiske ulovlig værdig etiske uværdig tilregnelig psykologiske utilregnelig

Normalitetsbestemmelser Normalitet og afvigelse Professionsudøverens forståelse af hvad der er normalt, og hvad der er afvigende udspringer af den enkeltes værdier, viden og erfaringer – Habitus. Pædagogen / læreren vil ud fra sit syn på det normale definere hvilke børn, der er afvigende. Normalitet er en bestemt forventning fra pædagog til barnet eller familien omkring en bestemt livsførelse, adfærd, kompetencer og præstationer.

Normalitetsbestemmelser Normalitet og afvigelse DVS. at professionsudøveren sorterer efter bestemte subjektive kriterier, hvem der er indenfor, og hvem der er udenfor. ”Hos os har vi erfaret, at det er meget svært at være udsat i forhold til fællesskabet, fordi fællesskabet er så dårligt til at tage imod, - altså de udsatte børn skal være bedre end gode for at komme ind i fællesskabet.” (Bendixen 2011 p 48)

Magt, stigmatisering, stempling Berit Bae (1996 & 2003 Social Kritik): Professionsudøverens definitionsmagt. Professionsudøveren skal være opmærksom på sin definitionsmagt for at kunne bruge sin magtposition til at fremme børnenes selvstændighed og tro på sig selv. Omvendt skal professionsudøveren være opmærksom på, hvordan definitionsmagten kan bruges uhensigtsmæssigt ved at underminere barnets selvrespekt og selvstændighed

Hvem udgør, og hvem afgør normen? Kompetencebegrebet formaliseret ved indførelsen af Dagtilbudsloven 2007 Forventninger til, at barnet kan: handle mellem modsatrettede krav; orden og åbenhed (Ehn 2004) hvornår det skal tilpasse sig, og hvornår det må være fantasifuld, skifte fra en social arena til en anden, forholde sig refleksivt til sig selv og sine omgivelser, være unikt, - en meta- kompetence. Madsen, Bent, p. 20 Hvem udgør, og hvem afgør normen?

Hvad definerer I som normalt/afvigende. Nævn forskellige rutiner/normer indenfor jeres arbejdsområde. Hvornår er inklusion godt? Hvornår er det mindre godt?

Inklusion historisk   Tidligere ideologier at individet skal indoptage fællesskabet normer og værdier gennem normalisering og tilpasning. At blive en integreret del af fællesskabet uanset sted kræver at den enkelte vil og kan tilpasse sig de normer, værdier, regler og rammer som fællesskabet udstikker. Ex som Anna i daginstitutionen skal det enkelte barn tilpasse sig de rutiner, der er oparbejdet i inst., den gruppeindeling der er etableret, fællesskabets normer for hvad god opførsel er, hvad det vil sige at være en god ven osv.. Fokus har været på den enkeltes fejl og mangler frem for fællesskabets måde at være fælles på.  En opfattelse der stammer langt tilbage og dermed også meget dybdeliggende for den pædagogiske praksis. Da pædagogiske tiltag bygger på politisk formulerede mål: et eksempel på det…

Socialdemokraterne har igennem tiden ment: ..at det afgørende var at sikre samfundets sammenhængskraft hvilket sker med at opretholde fællesskabet. ..ved ex at sikre individet mod uafhængighed og sikre dets autonomi og evne til at klare sig selv. ..Vision om sikre den enkeltes frihed, ved at kunne klare sig selv gennem retten til uddannelse, dannelse og arbejde. (Hansen, 1995).   Socialdemokratiet slog eksempelvis på at forsørgelse over længere tid passiviserer folk og diskvalificerer folk. Pointen er at det ex. ikke er arbejdsløshed, der i sig selv skaber udstødelse, men den sociale orden, der konstruerer arbejdsløshed som et socialt problem Ledighed stress.. Salamanca erklæringen 1994: FN`s verdenkonference inklusion formidles første gang i politisk sammenhæng. ”(Inklusion).. er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle”

maj grundlag 2012 (uddrag fra folder) JOB OG UDDANNELSE TIL ALLE Danmark er ramt af den finansielle krise. Danmark har mistet mere end 180.000 job i fremstillingsindustrien, og der er gennemført kraftige nedskæringer i den offentlige sektor. Finanskrisen har ikke kun ramt Danmark, men den er skyllet hen over hele Europa med store og fatale konsekvenser for mange arbejdere, som har mistet deres job, og millioner af unge, som efter endt uddannelse ikke kan få job og dermed tilknytning til arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen i Danmark og i hele Europa må nu sige stop og kræve en anden udvikling. Den finansielle sektor skal stilles til ansvar for deres grådighed, og de politiske ledere må tage skeen i den anden hånd og investere i fremtiden i stedet for at skære ned. Med det budskab afholder vi 1.maj 2012.

FAGBEVÆGELSENS KRAV TIL INVESTERING I FREMTIDEN ER FØLGENDE: · Der skal gennem en kickstart af økonomien skabes nye og grønne job gennem målrettede miljø- og energiinvesteringer, der samtidig sikrer et forbedret klima i Danmark og i resten af Europa. · Arbejdsstyrken skal sikres de nødvendige muligheder for løbende kompetence- udvikling i takt med den erhvervsmæssige udvikling og indførelse af nye teknologier. · Der skal gennemføres en målrettet indsats for at få stoppet såvel den stigende ungdomsarbejdsløshed som langtidsledigheden. · Den politiske regulering af de finansielle markeder skal øges, så fremtidige kriser undgås. · Det fælles arbejdsmarked i Europa skal styrkes, men det skal ske på fair vilkår. Derfor skal social dumping bekæmpes. Nationale overenskomster og aftaler skal respekteres gennem en social protokol. · Fattigdom skal bekæmpes, ikke kun i Danmark, men især i den 3. verden, hvor voksne og børn dagligt kæmper for at få føde og rent vand for at kunne overleve. Derfor vil fagbevægelsen arbejde for, at de rige lande yder en større hjælp til de fattige lande.

Vi mødes udenfor indgangen i krydset v. Lyngbyvej kl. 12.30 PROGRAM STORE SCENE KL. 12.00 Powersolo KL. 12.45 Faneindmarch KL. 13.00 Velkomst v. Peter Kay Mortensen og Alice Linning KL. 13.10 Bente Sorgenfrey, FTF KL. 13.20 Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten KL. 13.40 Pato Siebenhaar KL. 14.25 Villy Søvndal, SF KL. 14.40 Harald Børsting, LO KL. 14.50 Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne KL. 15.10 Mads Langer KL. 15.50 Tak for i dag

Ekskursion: 1.maj: Hjemmeopgave: Taler af FTF formand Bente Sorgenfrey & politiker, enhedslisten Johanne Smith Nielsen: Analyse: Hvad handlede talerne om? (fokus, kontekst, vision) Find eksempler på inklusion & eksklusion Normalitetsbegrebet Den socialdemokratiske grundtanke og vision