Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Olie- og naturgasdannelse
Når kortlægningen af lertykkelsen er foretaget……
® - we shape your ideas Middelhavskrukker Forår 2009.
En lille historie om VAND
Biologi om vandes kredsløb
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Gnavere og støttetandede
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
Vandets kredsløb 71% af Jordens overflade er dækket med vand.
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Teorien bag valg af drænmetode under forskellige jordbundsforhold
Atmosfæren.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Termisk energi -varmeenergi.
1.Projektopgave i natur og teknik
Vandbalance – hvordan skal den gå op ?
Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark NYT NOVANA PROJEKT Godmorgen & Velkommen.
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Vandets kredsløb 71% af Jordens overflade er dækket med vand.
Økologi.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Regnskoven.
Miniøvelse Markér jordvand og grundvand. Markér grundvandsspejlet.
Gnavere og støttetandede
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Zoneringsprojekt – lerjorder
Forsyning Ballerup Vandspejlet. Forsyning Ballerup og Vandspejlet Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, sjove og brugbare løsninger.
Turbiditaflejringer fra Pyrenæerområdet Fra artikel i Geologisk Nyt 6/07, Forfatter Johan Byskov Svendsen. Denne og de efterfølgende slides (4-15)
Regnskoven i Sydamerika
Gødning Jordens salte.
Økologiske grundbegreber 2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Danmarks Miljøundersøgelser Denitrifikation på oplandsniveau mellem rodzone og overfladevand Gitte Blicher-Mathiesen Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling.
Effekt af jordtype på roddybden i vårbyg
Information om anlæggelse af Bassinledning langs Kystvejen
DAWN af Takao Tanabe fra 2003 Et landskabsbillede kan en gang imellem have svært ved at sige én noget. Men det er bestemt ikke tilfældet med TANABEE’s.
(Natur)Historien om Hanstholmknuden og omegn. Eller: ca. 300 millioner år på 50 minutter.
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Med udgangspunkt.
- Sammensætningen og lymfesystemet. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. Plasma udgør ca. 60% og.
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 –
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
DRIKKEVAND. DRIKKEVAND I VERDEN MERE END 663 MILLIONER MENNESKER UDEN VAND SYD FOR SAHARA UNICEF.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Lavet af Ajla og Kirtsine
UNIVERSET Om stjerner, galakser og Big-Bang.
Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Polarklima.
Principperne ved trigonometrisk nivellement
Landmænds forurening af drikkevand
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Livet langs floden Floden skærer sig ned i landskabet
Repetition, udvalgte slides
Klima under forandring
Danmark på overfladen Hvad har formet de danske landskaber?
Kampen for rent drikkevand!
For skov-/gartnerholdet
Pladetektonik Bjergsnæs Efterskole.
Egentlige punktkilder vil sjældent kunne opstå under selve udsprøjtningen. I en række situationer vil der dog kunne ske transport af pesticid, som vil.
Præsentationens transcript:

Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden

Jordvand, grundvand, overfladevand – alt sammen afstrømning – men hvad er hvad? Vandet på jordoverfladen – normalt begrænset til ferskvand, og kun vand i flydende form (altså ikke skyer, is og havvand). Overfladevandet er det, vi finder i søer, moser og vandløb. Overfladevandet er normalt mere urent end grundvand. Grundvand Det vand i jorden, hvor alle porer (hulrum) er vandfyldte over længere tid Det vand i jorden under grundvandsspejlet Toppen af grundvandsspejlet er dér, hvor vandspejlet vil stå, hvis man graver et hul på stedet. Grundvandet er i Danmark vores drikkevandsressource. Jordvand Det vand, der er i jorden mellem jordoverfladen og grundvandsspejlet Jordvandet er vand i jorden, hvor alle porer (hulrum) i jorden ikke er vandfyldte. Jordvandet er normalt det, planterne skal leve af, når det ikke lige regner.

Jordvand Hvad består jord af? Mineralske partikler Organisk stof Luft Ler (<0,002 mm), silt (0,002-0,02 mm), sand (0,02-2 mm), grus (2 mm – 2 cm) og sten (>2 cm) Organisk stof Rødder, døde planterester, organismer i jorden Luft Vand

Jordvand: Porer (hulrum) i jorden Grovporer Diameter: Over 0,030 millimeter Typisk regnormegange, rodgange og sprækker i jorden Grove mellemporer Diameter: 0,003-0,030 millimeter Mellemrum mellem sandkorn Fine mellemporer Diameter: 0,0002-0,003 millimeter Mellemrum mellem silt- og lerpartikler Finporer Diameter: Mindre end 0,0002 mikrometer (0,2 mikrometer) Overfladen af lerpartikler

Jordvand: Porer (hulrum) i jorden Grovporer Oftest luftfyldte (vand over markkapacitet) Markkapacitet Grove mellemporer Let tilgængeligt vand Plante-tilgængeligt vand (PTV) Fine mellemporer Svært tilgængeligt vand Visnegrænse Finporer Utilgængeligt vand

Jordvand i forskellige jordtyper Sandjord Den plantetilgængelige vandmængde afhænger altså af: Jordsammensætningen (varierer fra sted til sted og med dybden). Jo større porøsitet (porerumfang), jo større mængde luft eller vand i jorden. Lerjord Svær lerjord

Grundvandet Hvor kommer det fra? Fra infiltration af overfladevand (fra nedbør, søer, vandløb og havet) Hvor løber det hen? Til dybere grundvandsmagasiner, Til havet Opad, hvis fordampningen er stor Tænk på vandets kredsløb og vandbalancen. Primær drikkevands-forsyning

Miniøvelse Markér jordvand og grundvand. Markér grundvandsspejlet. Hvilken slags vand skal planterne øverst leve af? Jordvand (ikke alle hulrum er vandfyldte) Grundvandsspejlet (alle hulrum er vandfyldte under denne linje) Grundvand (alle hulrum er vandfyldte her)

Vandets bevægelser Vandet følger tyngdekraften (Niagara Falls, Canada) - Medmindre vandets vægt er lille (lille tyngdekraft) og jordens tilbageholdelsesevne er stor

Vandets bevægelser i jorden Overfladevand Jordvand Grundvand Grundvandsspejlet er over jordoverfladen: Kildevæld (eller artesisk kilde)

Kildevæld (Michigan, USA)

Vandets bevægelser i jorden Grundvandstilstrømning til vandløb

Når grundvandet løber til et vandløb: … udgør det en stabil del af vandløbets vandføring (grundvandet udgør base flow). Resten er overfladevand.

Vandets bevægelser i jorden Grundvandstilstrømning væk fra vandløbet

Når grundvandsspejlet er under vandløbets bund… Idaho, USA Okavango-deltaet, Botswana …mister vandløbene vand til jorden nedenunder!

Hvor får vandløbene deres vand fra? Overfladevand Fra vandløbets topografiske opland (det område, hvor vand på jordoverfladen vil løbe nedad til vandløbet). Oplande afgrænses af vandskel. Grundvand Fra vandløbets grundvandsopland (det område, hvor grundvandet løber mod vandløbet).

Her er et topografisk opland Arresøs topografiske opland – det område, hvor overfladevand vil løbe ned mod Arresø.