Impact Studier: koblingen mellem forskning og anvendt udviklingsarbejde Erfaringer fra Impact Studiet af Joint Ethio-Danish Development Programme in North Wollo, Ethiopia Præsentere mig selv: Skal ikke tale så meget om selve Impact studiet og vore forsknings resultater (som jo også kun delvis handler om uddannelse) Tale om vores praktiske erfaringer med at lave forskning indenfor et anvendt udviklings program og de problemer og dilemmaer det medfører

Dagens tekst…….. Kan man ”måle” om bistand virker? (muligheder og begrænsninger i impact studier) Erfaringer fra Impact Studiet af et udviklingsprogram i Etiopien: anvendt forskning Forskning og anvendt udviklingsarbejde: udfordringer og muligheder

Impact Studier: definition ”Impact studier(assessment) er systematiske analyser af vedvarede eller signifikante – positive eller negative, planlagte eller ikke planlagte – ændringer i folks liv som følge af en handling eller en serie af handlinger”. Mange problemer ift. At studere impact – og mange forskere er meget skeptiske overfor impact studier Man kan ikke lade være – man er simpelthen forpligtiget til at studere virkningerne af bistand projekter , som man ellers appraise/reviewer på alle mulige måder Så må man tage de nødvendige metodiske forbehold

Impact studier: Metodiske problemer Attributions problemet: Svært at vurdere i hvilken udstrækning en ændring er resultat af intervention (andre faktorer tilstede) Før/efter og med/uden situationer eksisterer kun i laboratorier Kontekst analyse vigtig (for at forstå andre faktorer) ”Fungibility” problemet: Bistand frigører midler (regeringens/lokale resourcer) som bruges til andre formål (også impact)

Impact Studiet af Joint Ethio- Danish Development Programme

Joint Programme Målsætning: Forbedret fødevaresikkerhed og lokal institutionel kapacitets opbygning i projekt områder Innovativ i forhold til koblingen nødhjælp og udvikling Integration af NGO projekt aktiviteter skaber synergi effekt (2+2 er mere end 4) Forskningskomponent inkluderes i Programmet for at dokumentere udviklingen og forestå impact studier

Dansk Røde Kors – Etiopisk Røde Kors Konstruktion af sundhedsklinikker ”Outreach” programmer Programmer (træning af sundhedspersonale, forsyning af medicin, awareness creation) indenfor familie planlægning, malaria kontrol, reproduktiv sundhed, HIV/Aids kontrol Kapacitets opbygning af regerings institutioner Røde Kors Kommitter

Red Barnet – Danmark Alternative Basic Education Centres Renovering/udvidelse af formelle Primary skoler Kapacitet opbygning af regerings institutioner Advocacy: børns rettigheder/ Child Rights Clubs Studier om børns udvikling

Folkekirkens Nødhjælp - LWF/Mekane Yesus Konstruktion af kunstvandings anlæg (food-for-work) ”Soil and Water conservation” (food-for-work) Afforestation (bjergside plots) Afgrøde og livestock aktiviteter (landbrugs input, kompostering, planteskoler, træning i kunstvandings agronomy, etc.) Drikke vand Community Development Programme (COLTA groups)

NGO partnerskab/projekt integration Geografisk integration Tre NGO projekt aktiviteter er tilstede i den samme kebele Funktionel integration Cross-cutting aktiviteter: en NGO ansvarlig for projekt interventionen (for eksempel en skole) De andre NGOer bidrager med specialiseret input (sundheds uddannelse/landbrugs træning)

Impact Studiets målsætninger Studere Programmets impact på fødevaresikkerhed og institutionel kapacitets opbygning Studere Programmet som ”aid model” - dokumemtation og replicability På basis af forskningen: komme med input som kan forbedre planlægningen og implementeringen af Programmet Senere: tematiske studier og studier af projekt design

Metode Fødevaresikkerhed: Husholds Studier: 140 hushold (kvantitative) + 40 hushold (kvalitative) Fokus gruppe, key-informant interview, livs historier Institutionel kacacitetsopbygning: Følge studier af cases: Drikkevand, ABEC, kunstvanding, sundhed Aid model: Studier af program elementer: partnerskab, projekt integration, cost-effectiveness, nødhjælps interventioner Tematiske studier Studier af aspekter af projekter (kunstvanding, formel versus ikke-formel uddannelse) Specifikke studier (ernæring, ikke-landbrugsaktiviteter)

NGOer og Impact Study Group: indbyggede modsætninger Forskere forveksles med konsulenter NGO frygt for blotlæggelse overfor donorer Forskellige kulturer

Dansk versus etiopisk kultur Åbenhed vedr. fejl/ ikke-fungerende implementering Anbefalinger opfattes som oplæg til diskussion af nye/ andre muligheder Etiopisk Problemer/fejl/mindre succesfulde område holdes indendøre/ bliver ikke diskuteret Anbefalinger opfattes som blue prints

Operationel kultur versus forskerkultur Teknisk rådgivning/ anbefalinger Anvisning af løsninger Udviklende Beslutningsorienteret Forsker kultur Studere større problem komplekser Påpege områder for videre studier Dokumenterende Diskuterende

Imødekommelse af NGO interesser Underrettelse af NGOer om planer for feltarbejde; briefing før og efter feltarbejde Flere anvendelsesorienterede tematiske studier NGOer godkender TOR for tematiske studier Workshops Flere anbefalinger Oversættelse af resumeer til Amharic

Impact Studiet i en forskningsverden Konflikt mellem krav til metode og output i den akademiske verden og output i anvendt udviklingsarbejde Forsøg på at honorere alle krav: output bliver for akademiske for praktikere og for lidt akademisk for forsker verden (f.eks rapporter). Kvalificerer ikke umiddelbart i forhold til forskningsverden – Giver data at arbejde videre med - Underlagt en forventning om diskretion - Vigtigt at afsætte tid til at omsætte det umiddelbare output til akademisk output

Positive erfaringer Mulighed for at arbejde med fagområder over en længere periode - svært som ikke fast-ansat forsker Indsigt i anvendt udviklingsarbejde: sydlige og nordlige NGOer, projekt interventioner, regerings samarbejde Sjovt at være en del af et større program, hvor ens arbejde bliver anvendt

Forskere og NGOer: lessons learned… NGOer (om forskningen): Længe at være ”under lup” Svært at kapere de mange rapporter Forskning skabt indsigt Sat vigtige emner på dagsorden Fremmet kritisk dialog som metode Forskere: Svært at kombinere med akademiske krav Svært at arbejde i kultur hvor problemer ikke diskuteres åbent Spændende at være del af program

Lessons learned…….. Erkende de to indbyggede modsætninger: Dansk versus etiopisk kultur Operationel kultur versus forsker kultur Tænk så vidt muligt kulturforskelle ind i metoder og formidling fra starten Afklare forskningens rolle fra starten/sikre konsensus fra NGOer

Arbejdsdeling ml. forskere og praktikere Forskere (DoDr på DIIS) forpligtiget til at lave impact studier Forskere: større studier, som formidles til praktikere Praktikere: forestå (med hjælp fra konsulenter) forskellige typer af mere begrænsede og mere anvendelses orienterede studier Aid Impact forskning programmet på DIIS slutter (har bla. Stået for Aid Impact Forum) Afdelingen for udviklingsforskning på DIIS stadig forpligtiget til at lave impact studier (via udviklings kontrakt med Danida) Problemet: hovedparten af dem, der var med i forskning programmet er ikke mere på DIIS

Eksempler på studier som NGOer kan forestå Baseline, følge studier, post-implementation studier Beneficiary Impact Assessment Cost-effective studier Tematiske studier (fokus på emner eller mere specifikke aspekter ved projekter)