Den brændende platform Oplæg = 15 minutter = opsummering og dit bud på hvad vi fra vores side har at byde ind med… 28. April 2011 © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

© Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

”Konkurleger” Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? Konkurrenter OG Kolleger = ”konkurleger” Hvilke spørgsmål skal vi finde svar på som afsæt for vores samarbejde ( 1- 5 ) Vi starter med det sidste… © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab på basis af oplyste, vidende og aktive borgere, der vil noget med sig selv og samfundet I højere grad at nå alle målgrupper i erkendelse af at: ”de borgere, der har mest brug for det – er dem vi har mindst tag i…” To overordnede mål i vores respektive arbejdesfelter… Citatet er en omskrivning/sammenskrivning af noget fra de respektive aktuelle rapporter og tidligere udredningsarbejde på vores felt © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Fællesgods At tjene et overordnet samfundsmæssigt mål Respekt for borgernes frie valg af interessefelt At mætte borgernes tørst efter viden, fordybelse og oplevelser Den voksnes forventning: ”at få noget med hjem”: fordrer meningsfuldhed, anvendelighed og nytteværdi At være let tilgængeligt – fysisk og økonomisk Ønsket om at blive opfattet som et selvfølgelig tilbud for alle i vores velfærdsmodel Forskellige aspekter i vores selvforståelse og definerede opgave. Måske har du flere punkter © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Forskelle Voksne vs. alle aldersgrupper Deltagere vs. brugere Fællesskab vs. individuelt Brugerbetaling vs. gratisydelse Adgangsbarrierer? Læringsudbyttet ikke-formelt vs. uformelt Oplistning af karakteristika ved hvv os/ aftenskolerne og bibliotekerne. Den sidste dot leder til en nærmere definition af hhv. ikke-formel og uformel læring. En vigtig distinktion til forståelse af de forskellige typer lærings-rum og altså også af hvordan folkeoplysningen og bibliotekerne adskiller sig fra hinanden. Bygger på en forståelse og begrebsbrug, der såvel nationalt som internationalt har vundet hævd til at forstå det udvidede læringsbegreb. Det udvidede læringsbegreb, som jo netop er temaet for denne konference… © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Forskelle Ikke-formel læring: - struktureret og pædagogisk faciliteret - intentionel - ikke prøver og tests - ikke formelt kompetencegivende Uformel læring: - ikke-struktureret og ofte individuel - ikke intentionel, men ”bag om ryggen på os” - gråzone… En begrebsbrug der ikke er normativ, men er god at kende, fordi den kan italesætte nogen af de udfordringer vi måske møder i vores konkrete samarbejde. Giver os en klarere forståelse af hvad der sker hhv. i folkeoplysningens mange typer aktiviteter – ikke alt er jo skole hos os. Der er også masser af læring i foreningslivet, som vil kunne rubriceres som uformel læring, mens det meste, der foregår i skoleformerne, er ikke-formel læring, hvor vi deler metoder, indhold og form med den undervisning der foregår i den formelle, kompetence-givende undervisning, fx på VUC eller de videregåemde uddannelser. © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Forhandling om partnerskabernes indhold Rollefordeling: Hvem gør hvad? Hvem har hvilke kompetencer - rekruttering / gensidig henvisning / PR - foredrag - debat arrangementer - de fleksible tilrettelæggelsesformer - introduktion til fag, emner, temaer - undervisning: kun en pædagogisk opgave? Fælles kommunal politikudvikling Rammer og ressourcer – incl. fysiske rammer Her ligger hundEN begravet…: Bibliotekerne vil hævde at de er lige så gode til at undervise som vores lærere – de bruger it som eksempel på hvordan de gør det godt (bedre) end os. Den skal gerne lande på at vi synes det er en rigtig god idé at bibliotekerne leverer introduktion og basis-kendskab til it og nem-ID – i lyset af visionen om den digitale borger. Mange biblioteker gør det rigtig godt. Ros, ros, ros… En meget vigtig opgave, der skal løses for at sikre at alle kan være med og ikke bliver hægtet af. En opgave som vi sammen kan løse – i respekt for at vi har forskellige kompetencer og interesser. Vi må definere hinandens roller i åben dialog og måske kan vi lære noget af hinanden. Vi HAR faktisk allerede gode rammer for et udbygget samarbejde, hvis vi ser på de muligheder, der ligger i Folkeoplysningslovens ”fleksible tilrettelæggelsesformer”: Studiecirkler – selvkørende deltagere i en minimal organisation. Studiecirkler fx er en oplagt mulighed for en biblioteksforankret aktivitet. Studieværksteder – et supplement, individuelt, tværfagligt Spørg eksperten – deltagerne styrer med sine spørgsmål. Aftenskolerne og bibliotekerne kunne i fællesskab definere temaer og afvikle arrangementet på biblioteket – suppleret med udstilling, særlige tema-hæfter mv. Workshops – et supplement, fagligt fokuseret, fælles proces Fjernundervisning – en særlig disciplin under udvikling…. Interessefællesskab ift. kommunerne – vi finansieres ud af de samme kommunale kasser, vi har interesse i at positionere os, udgøre elementer der gør kommunerne attraktive for borgerne. Lokale samråd blandt aftenskolerne m.fl. kan komme til at udgøre et forum for et tættere bibliotekssamarbejde. Et forum for aftaler og arbejdsdeling. Konkret udmøntning af at vi både skal være kolleger og samarbejde, OG er konkurrenter om kommunale midler og borgernes interesser. Partnerskab skulle gerne blive en win-win situation. NB: bibliotekerne er nogen steder meget optagede af at dele sol og vind lige mellem de forskellige oplysningsforbund. Det skal vi kunne håndtere på en måde så vi ikke bliver besværlige at samarbejde med for bibliotekerne © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Forslag til fælles koncepter Udvikle fælles læringstilbud/praksisformer, der bygger på: Aktiv deltagelse – interaktivitet – feed back Refleksion i et dialogisk rum: tænke over og diskutere Fleksibilitet – tilpasning til særlige målgrupper Inklusion af lærings-fremmede målgrupper Baseret på vores – gode – erfaringer vil vi gerne bidrage til at vi i vores fremtidige samarbejde husker på disse vigtige karakteristika ved et godt læringsrum. (Det er jo så vores udlægning af Illeris’ oplæg og andre teoretiske tilgange og bygger også forskelligt udviklingsarbejde i vores sektor) For at der positivt kan finde læring sted, skal vi bygge på dialog og på tryghed. Konkret viser vores erfaring at… © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Vores erfaring viser at: Stoffet skal i dialog for at udgøre væsentlige samfundsrelaterede områder og temaer: perspektivering skal faciliteres for at sikre at der reelt er afledte ”sidegevinster” i form af kommunikative, sociale og fx interkulturelle kompetencer som en del af aktivt medborgerskab for at understøtte anvendelsesorienteringen Her fremlægger vi vores solide faglige fundering… © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Vores erfaringen viser at: Læring forudsætter tryghed og glæde Vi skal fra begge sider stille med engagerede og kompetente folk, der vil og kan dialogen Vi skal fra begge sider kende og anerkende vores målgrupper og deres forventninger Vi skal sammen arbejde bevidst og kreativt med det sociale og fællesskabets betydning Det kræver noget at udvikle gode læringsrum. Vi skal ikke være bange for at stille krav til os selv og hinanden. Vi skal ikke være bange for at dele vores viden med hinanden. Vi skal udvikle os sammen på basis af det vi faktisk ved og med sigte på at etablere helt nye læringsrum © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

Fælles udfordringer Vi skal nok sluge nogen kameler! Vi skal have tillid til hinanden som kolleger og konkurrenter: blive hinandens bedste ”konkurleger” Vi skal gennem en læringsproces sammen – lad os få endnu mere prøvet af og lad os dele erfaringerne Vi skal sammen sikre glæde og tryghed hos de medarbejdere, der lokalt skal implementere de konkrete partnerskaber Opsum Fornyelse er altid en udfordring – holdningsmæssigt, organisatorisk og ledelsesmæssigt Ledelsesansvaret ift frontmedarbejderne, så de føler opbakning og har plads til at gøre sig erfaringer, både gode og dårlige Lad os lære af de erfaringer, der er allerede er gjort og som vi har hørt om i dag. Lad os håbe på en masse konkrete nye samarbejdsprojekter og partnerskaber. Tak for ordet © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

- og så skal --- de gode erfaringer formidles © Per Paludan Hansen D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D