BRUGERSTØTTE I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Advertisements

Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Inspirationstema: Børns rettigheder
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Et fælles rehabiliteringscenter/akuttilbud for borgere med psykiske vanskeligheder, i Ballerup og Herlev Kommuner   Hvorfor?
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Konklusion på Workshop om sindslidende
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Håb og forandring Johs. Bertelsen Frivilligt Forum.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Ebbe Henningsen Landsformand At være pårørende – håb og muligheder.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Demensredegørelsen 2012 Mikaela Augustussen Sundhedskonsulent Departementet for Sundhed og Infrastruktur.
Psykoedukation til unge i OPUS
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Ved sous- chef Said Akrim
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Vi gennemførte en række interview ifm
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
PSS-Promoting Social Skills
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
Status på danske patientforeninger
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Sygeplejerskeuddannelsen
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Socialpsykiatrien i ny organisering Velkommen til Dialogmøde i Socialpsykiatrien HTK.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Støvring den 11. september 2007
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet METODE
Dansen omkring handicapbegrebet
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Empowerment og sundhed
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Den inkluderende skole
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Recovery-mentor projektet
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Kontekst: - Kolding Kommunes tilbud for elever med autisme.
Uddannelse for udviklingshæmmede
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Integreret psykiatri og rehabilitering - en fælles platform Workshop: Det organisatoriske perspektiv Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden.
Dialogmøde om socialt netværk og handicap Silkeborg 4. november 2009 Velkommen Servicestyrelsen byder velkommen til dialogmøde om socialt netværk og handicap.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Genoprettende retfærdighed
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Det autentiske menneske Autentisk lederskab © Udviklings- & Kompetencegivende coachingforløb.
Stress En folkesygdom?.
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Empowerment behandling og frivillighed Vingsted 6. Maj 2015.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
(Hvordan) bringer Peer-støtte recovery ind i organisationerne
Dialogmøder d1-d10 – September 2017
Rehabilitering og hjemmehjælp
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Præsentationens transcript:

BRUGERSTØTTE I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV Mary O’Hagan København, 2012

DISPOSITION Personlige erfaringer med lidelser, recovery og tilbud Hvad er brugerstøtte Brugerstøttens oprindelse De nuværende muligheder og trusler Evidensgrundlaget

MIN ERFARING

DU ER IKKE VELKOMMEN HER

JEG ER IKKE LIGESOM DIG

JEG VED BEDST

DU ER MIT KÆLEDYR

JEG VIL OM NØDVENDIGT ANVENDE MAGT

DU FÅR DET ALDRIG BEDRE

CITAT De, der ikke har magt over de historier, der styrer deres liv, som ikke har styrke til at genfortælle dem, gentænke dem, nedbryde dem, lave sjov med dem.... er i sandhed magtesløse, fordi de ikke kan tænke nye tanker. Salman Rushdie

PEER-MEDARBEJDERENS ROLLE Politik Politikkerne Governance Finansiering Ledelse Brugerstøtte Konsulentarbejde Psykiatri Sygepleje Beslægtede professioner Forskning og evaluering Uddannelse Fortalervirksomhed Vi kan have indflydelse på alle niveauer...

DEFINITIONEN PÅ BRUGERSTØTTE Spontan eller organiseret støtte, ydet af og til mennesker i lignende livssituationer, med lignende problemer eller erfaringer, som for eksempel psykisk sårbare og deres familier.

ORGANISET BRUGERSTØTTE Finansieret ELLER ufinansieret. Gør brug af frivillige ELLER betalt personale ELLER begge dele. Som selvstændige projekter ELLER som del af eksisterende tilbud. Kan inkludere brugerstyrede initiativer, der har yderligere mål, f.eks. støttegrupper eller mindre virksomheder.

FORSKELLIGE FORMER FOR BRUGERSTØTTE Støttegrupper og netværk. Mentorordninger eller coaching. Støtte i botilbud. Støtte under uddannelse & ansættelse. Krisestøtte. Kunstneriske, kulturelle og sociale aktiviteter. Recovery-undervisning. Organiseret eller individuel fortalervirksomhed. Guide til systemer. Hjælp til indhentning af information.

DET ER HVEM OG HVORDAN Brugerstøtte skal forstås i lyset af hvem og hvordan snarere end hvad: Hvad refererer til typer af tilbud og støtte. Hvem er begrænset til folk med egne erfaringer. Hvordan er styret af værdier og praksis.

BRUGERSTØTTE-VÆRDIER Selvbestemmelse – retten til at styre eget liv. Deltagelse – retten til at beslutte angående tilbud. Gensidighed – lige relationer. Både ‘give’ og ‘modtage’. Erfaringsbaseret viden – respekteret og delt. Recovery og håb – til at opnå det liv vi ønsker.

BRUGERSTØTTE I PRAKSIS Eksempler – flere kan bruges i forskellige tilbud Tolv-trinsprogrammer Wellness Recovery Action Plan (WRAP) Bevidst brugerstøtte Personal Assistance in Community Existence (PACE) PeerZone: Shared learning for wellbeing Stemmehører-netværk Nogle generelle metoder som fx mindfulness, CBT Stort behov for større vækst indenfor brugerstøtte

BRUGERSTØTTE-RELATIONER Mest til fælles Mindst til fælles Venner Medlemmer Frivillige brugerstøtter Recovery medarbejdere Psykiatrimedarbejdere Betalte brugermedarbejdere

BRUGERSTØTTENS OPSTÅEN Selvhjælps- og fortaler-bevægelser De såkaldte sindssyges venskabsforening, 1845 Anonyme Alkoholikere, 1937 Bruger/overlever-bevægelser fra 1970’erne og frem

PSYKISK SUNDHEDS OPSTÅEN Tendenser indenfor psykisk sundhed Vækst indenfor de socialpsykiatriske, lokale tilbud Udvikling af politik for brugerdeltagelse Recovery-filosofi og politikudvikling Den eksisterende psykiatriske behandling har svigtet

GENEREL SUNDHEDS OPSTÅEN Tendenser indenfor den generelle sundhed Fra smitsomme sygdomme til livsstilssygdomme Livsstilssygdomme kræver selvbeherskelse Ældre befolkning og pres på sundhedsbudgetterne

SOCIAL POLITIKS OPSTÅEN Tendenser indenfor socialpolitik Social inklusion af marginaliserede grupper. Indsatser for at øge befolkningens sundhed. Velfærdsreformer og beskæftigelsesprogrammer. Opbygge samfundets evne til at forfølge fælles interesser.

DET HELE HANDLER OM TIMING Nu er tiden inde til brugerstøtte: Det tager fart i de fleste vestlige lande. Det er den hurtigst voksende beskæftigelse indenfor psykisk sundhed. Det er foreneligt med ‘besparelser’. Det er foreneligt med ‘højrefløjens’ politiske synspunkter.

BRUGERSTØTTE SOM KERNEYDELSE I USA bliver brugerstøtte p.t. brugt af mindre end 5% af de personer, der har psykiske problemer. 99% af de personer, der bruger psykiatriske tilbud, har adgang til medicin (frivillig eller tvungen). 99% har behov for brugerstøtte (kun frivilligt).

FØR DET HELE LØBER LØBSK Der er et akut behov for: Aftalte definitioner, standarder og foranstaltninger. Finansiering. Uddannelses- og karriereforløb for brugerstøtter. Organisatoriske politikker og procedurer. Forandring i organisationskulturen. Udvikling af brugerstøtte-praksiser.

UAFHÆNGIG ELLER ALMINDELIG? Hvad er den bedste måde at organisere brugerstøtte på? Almindeligt tilbud? Tilbud kørt af brugerne? En blanding af begge dele? Mange eksisterende tilbud kæmper for at skabe en understøttende organisatorisk opbygning

HVEM HAR MAGTEN? Tilbud kørt af brugerne Almindelige tilbud Bestyrelse Alle eller næsten alle er brugerstøtter Ingen eller få er brugerstøtter Medarbejdere Få er brugerstøtter Brugere Væsentlig kontrol af organisationen og dens støtter Lidt eller ingen kontrol af organisationen og støtter

HVEM HAR DEN CENTRALE VIDEN? Professionel viden er mest udbredt i almindelige tilbud Nogle ser ned på brugerstøtte-medarbejderne. Nogle føler sig bedre kvalificeret. Mange forstår ikke brugerstøtte-rollen.

ALMINDELIGE TILBUD - MULIGHEDER Brugerstøtte-arbejdskraft kan medføre kulturændring. Vækst i brugerstøtte er mere sandsynligt i almindelige tilbud. Derfor vil flere mennesker på adgang til det.

ALMINDELIGE TILBUD - TRUSLER At omsætte værdierne indenfor brugerstøtte til virkelighed er sværere i almindelige tilbud: Lav status og diskrimination Arbejdsrelateret stress er almindeligt Brugerstøtte bliver ikke set som noget særligt Brugerstøtte-medarbejdere falder tilbage til traditionelle værdier

ÆNDRINGER INDENFOR ALMINDELIGE TILBUD Recovery-baserede kulturændringer er nødvendige De værdier, praksiser, viden og magtforhold, der udvikler sig i den uafhængige brugerstøtte, skal også optages i de almindelige tilbud.

BRUGERSTØTTE EVIDENS Resultater for mennesker Mindre lidelse og mindre brug af sundhedsvæsenet. Forbedrede resultater. Øget selvtillid og bedre evne til at handle og tage ansvar i eget liv. Øget social støtte og livskvalitet. Øget evne til at kommunikere med tilbudsydere.

BRUGERSTØTTE EVIDENS Sammenligninger med konventionelle tilbud Ligeså gode eller bedre resultater Større tilfredshed Ingen beviser på, at brugerstøtte skader Ingen beviser på, at uafhængig brugerstøtte er hverken mere eller mindre effektiv end almindelig brugerstøtte

CITAT Revolutioner begynder, når folk, der er defineret som problemer, opnår kompetence til at omdefinere problemet. John McKnight