Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Orientering om revisionen af social- og sundhedsuddannelsen
Velkommen til vejledertræf
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Vores krav til økonomiforhandlingerne v/Palle Simonsen, Det Sociale Netværk.
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
SYGEPLEJESYMPOSIUM 2013: Recovery - fra vision til virkelighed, Region Hovedstadens Psykiatri, 17. januar 2013 Annette Rolsting, Bedre Psykiatri ”Sproget.
UNIK – Innovative løsninger til kronisk syge
Tekst starter uden punktopstilling For at få punkt- opstilling på teksten (flere niveauer findes), brug forøg listeniveau For at få venstrestillet tekst.
Revideret UDDANNELSE 1. JAN 2013
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Revision af social- og sundhedsuddannelsen 2012
”Vigtige værktøjer i kronikerbehandlingen - Lægemidler”
Tillid Temadag for AMIR
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Nanna Højlund, FOA, formand for PASS
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Faglige udvikling - børne- og ungdomspsykiatri
Afdelingsleder Morten Freil
En faglig og effektiv misbrugsbehandling
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Konference Indsats, udvikling og samarbejde på det sociale område.
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Målsætninger på psykiatriområdet
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Den kommunale virkelighed med telemedicin
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
KICK OFF – Broen til bedre sundhed - oplæg v. udvalgsformand Flemming Stenild.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Der var engang…………….. Broen til bedre sundhed Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, overlæge Region Sjælland.
Indhold, indsatser, implementering
Broen til bedre sundhed – fremtidens voksne Borgmester Stig Vestergaard 3. Maj 2013.
KL´s visioner for kroniske patienter
Integreret psykiatri og rehabilitering - en fælles platform Workshop: Det organisatoriske perspektiv Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
KR Rådgivning Det gode genoptræningsforløb Afsluttende konference den 29. oktober, 2007 Region Syddanmark.
Organisering og styring af den kommunale sygepleje
Region Midtjyllands sundhedsplan set i et regionalt psykiatrisk perspektiv. Chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatrien Henrik.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Velkommen til topmøde for ledere og mellemledere i Ældreområdet 18. og 19. Marts 2015 Ved ældrechef Lilian Jørgensen.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser Uddannelsespolitisk oplæg.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Fremtidens sundhedsvæsen - Fra patientens perspektiv Lars Engberg Formand
Sammenhængende patientforløb Regionsrådets midlertidige udvalg nedsat REGIONSÆLDRERÅD HOVEDSTADEN.
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Telemedicin er indsatsområde
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Paneldebatten til landsmødet i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker
Præsentationens transcript:

Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen Ursula Dybmose, KL og Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner formandskabet for PASS

Hvorfor revision af uddannelsen? Opgave- og strukturreformen har samlet Sundhedsvæsnet i ét væsen til gavn for borgeren og patienten. Visionerne og strukturerne er på plads for den specialiserede del af Sundhedsvæsnet. Taget hul på at forme visionen om den ikke specialiserede del af Sundhedsvæsnet. Udviklingen går stærkt – kræver løbende tilpasning og ændringer af forløb og tilbud.

Demografi Hver 4. dansker vil i 2013 være +65 år Frem til 2050 vil andelen af +75 årige stige markant Alderssammensætningen indebærer øget pleje og behandlingsaktivitet i hele sundhedsvæsnet Samtidig falder andelen af erhvervsaktive Det offentlige kan forventes at stå overfor betydelige rekrutterings udfordringer

Demografi 2 Antal personer hhv. +65 og 80+ år. 1990 – 2050 Aldersgruppers udvikling. 2011-2050 Kilde : Danmarks Statistik / Kilde eSundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Flere kronikere Andele af borgere m. kroniske lidelser er stigende – kræver vedvarende opfølgning og støtte i mestring af at leve med sygdommen. Andelen af borgere med livsstils relaterede sygdomme stiger Andelen af ældre borgere med demens stiger – herunder også andelen af yngre borgere

Flere kronikere Diabetes 283.617 Hjerte-kar-sygdomme 656.050 Forekomst af de 5 mest udbredte kroniske sygdomme i befolkningen i 2011 Diabetes 283.617 Hjerte-kar-sygdomme 656.050 Kroniske lungesygdomme 278.983 Knogleskørhed og leddegigt 124.992 Psykiske sygdomme 451.884

Øget pres på økonomien Udgifter til indlæggelser af ældre medicinske patienter, 2007-2010 Sygehusenes udgifter til fem udvalgte kroniske sygdomsgrupper i mio. kr.

Økonomi 2 Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper. Væksten i genoptræningsplaner (unikke patienter) fordelt på aldersgrupper, 2007-2011

Kvalitet Fokus fra antal behandlinger til resultater af og kvalitet i behandling Forebyggelse af fejl og reducere spild Fokus på områder hvor kvaliteten kan øges uden ekstra omkostninger Fokus på evidens og prioritering af forskning i udvikling af det nære sundhedsvæsen Fokus på udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og borgernær teknologi

Tværgående og tværfaglig indsats Patient/ borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af forvaltninger i kommunerne Indsats på tværs af faggrupper Fokus på de rette viden til de rette samarbejdspartnere Fokus på koordinering og sammenhængende indsats overfor borgeren og patienten Øget fokus på kompetence og ansvarsområder

Sundhed på tværs Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn (5-6 år) i indskolingsundersøgelserne (2007-8 /2010-11) Andel (pct.) der ryger dagligt, er svært overvægtige og har dårligt mentalt helbred i 4 uddannelsesgrupper (ingen erhvervsuddannelse, kort uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse).

Inddragelse af patient / borger og pårørende Øget fokus på information og inddragelse af patient/borger i mødet med sundhedsvæsnet Patient / borgeren har øget viden om diagnoser og behandlingsformer Øget fokus på at patient/borgeren inddrages og varetager forskellige aspekter i behandlingsforløb Øget fokus på inddragelse af pårørende som en ressource i behandlingsforløbet

Rehabiliterende indsats Fra passiv pleje til aktiv rehabiliterende indsats i eget hjem Fokus på at fastholde og udbygge funktionsniveau – mestrings evne Fokus på den sammenhængende indsats både på tværs af sektorer og internt i kommunerne I dag mødes alle borgere og patienter med en rehabiliterende tilgang – også kronikere og uhelbredelige syge

Centralisering og specialisering Hospitalsbehandlinger specialiseres for at øge kvaliteten Gennemsnitlige liggedage i regionalt sygehusvæsen falder Tendensen gælder ligeledes for det psykiatriske område Øget kompleksitet i patienternes sygdomsbillede – både under indlæggelsen og ved efterbehandling i eget hjem De ikke specialiserede pleje og behandlingsopgaver løses hjemme hos patient / borger og eller i dennes nær miljø Flere og flere komplekse overgaver varetages i borgerens eget hjem

Øgede krav til faglige kompetencer Udviklingen øger krav til de færdiguddannedes faglige niveau Fokus på at tydeliggøre den praktiske faglighed i uddannelsen – både i skole og praktikdelen Konkretisering af praktikmål – og at tydeliggøre forventninger til overgange mellem teori og praktik i uddanelsen Øget krav og dokumentation ift. patientsikkerhed og sammenhængende indsats Øget krav til at forstå systemet så borgeren og patientens forløb understøttes i ét sammenhængende i forløb