Folkeskolereform i København

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Folkeskolereformen i København
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Møde med skolebestyrelsen, Østbirk Skole, Skolereform
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Informationsmøde - Gug Skole 2014/15
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Budgetaftale for 2014 Informationsmøde for institutioner d. 18
Et væksthus for børn og voksne
VELKOMMEN TIL FORÆLDREMØDE. REFORMENS MÅL ER: • AT GØRE FOLKESKOLEN ENDNU BEDRE OG UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, SOM DE KAN • AT HÆVE.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereform august 2014………………
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Folkeskolereformen - generel information
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Fælles forældremøde klasse om 2014 Mål: At forældrene går fra mødet med et klart billede af deres børns skole- og fritidsdag fra skoleåret 14/15.
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Folkeskolereform Version 1.0
- Hvad kan I forvente som forældre?
Folkeskolereform på Sortedamskolen
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
HVAD BETYDER SKOLEREFORMEN FOR MIG SOM FORÆLDER PÅ NORDBYSKOLEN? Som forælder på Nordbyskolen vil du til næste skoleår møde nye ting, men det meste vil.
Folkeskolereform 2014.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereform Forældremøde nr maj 2014.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Skolebestyrelsens forældremøde tirsdag d. 4.marts Den nye skolereform - rammen Ved Kirsten Brønd 2. Fremtiden for Høsterkøb Skole Ved bestyrelsen.
Præcisering Oplægget baserer sig på den indstilling, der er på vej til byrådets behandling Indstillingen har været i høring i perioden 20/ /1-14.
Læringsreformen Hvad er formålet med reformen? – Formålet er: – at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive – at mindske betydningen af den.
Informationsaften på Holmegårdsskolen Folkeskolereformen.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Præsentationens transcript:

Folkeskolereform i København Møde med bestyrelsesmedlemmer dagtilbud d. 26. august 2013

Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne – frivillig deltagelse Timetallet hæves til en skoleuge på 28 timer fra 0.-3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse (hvis elever fravælger lektiehjælp) Ny tid til understøttende undervisning og mere idræt, motion og bevægelse (45 minutter i gns. om dagen) Andre faggrupper og pædagoger ind på skolen Trin 2 (forventeligt fra skoleåret 2016/2017): Timetallet hæves (30 timer i 0.- 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse) Faglig fordybelse og lektiehjælp placeres inden for skoletiden og bliver obligatorisk for eleverne at deltage i

Folkeskolereform i København Reformen skal først og fremmest betyde, at eleverne oplever en positiv forskel – nye måder at lære på med bl.a. praktiske aktiviteter og bevægelse integreret i den faglige læring Udnytte de unikke muligheder for andre læringsmiljøer, vi har i København: Kultur- og naturinstitutioner samt fritidstilbuddenes faciliteter Flere pædagoger på skolerne kan bidrage til et helhedssyn på barnet og den unge – og pædagoger med timer både i fritidstilbuddet og på skolen kan understøtte sammenhæng og overgange

To-faset model frem mod fuld implementering i 2016 (Frem mod indgåelse af budget 2014) Fase 2 (Frem mod skoleår 2016/2017) Lektiecafe og faglig fordybelse Morgenåbent på skolerne frem for fritidshjem Økonomi til opretholdelse af fritidstilbud Skolemad samt eftermiddagsmad Kompetenceudvikling Læringsarenaer udenfor skolen Kommunale læringskonsulenter - Fremtidens fritidstilbud Langsigtet anlægsstrategi Udmøntning af øvrige faglige beslutninger fx valgfag, sammensætning af skolebestyrelser mv. (jan. 2014) Politiske beslutninger Analyser Analyse af fremtidens fritidstilbud Analyse af langsigtet anlægsstrategi Implementering Plan for hver enkelt enhed, herunder for: Lærertilstedeværelse Integrering af øvrige fagligheder i skoledagen Anlægsvurdering Personaleproces

Tre implementeringsprincipper i København Reformen skal kunne fungere fra ”dag eet”. Det indebærer, at reformen skal implementeres med udgangspunkt i de eksisterende strukturelle og fysiske rammer samt medarbejdere, herunder tilgodese det politiske ønske om at bevare de københavnske fritidshjem. Princip 2: En central intention i reformen er at give de lokale ledelser et større råderum til den lokale udmøntning, så folkeskolen i højere grad tilpasses lokale børn, forældre og udfordringer. Realiseringen af reformen i København skal understøtte dette. Princip 3: En afgørende forudsætning for implementering af reformen  er et velfungerende arbejdsmiljø /rammer for skolens arbejde og hvordan pædagoger og lærere kan gives gode arbejdsbetingelser på skolen fra dag eet.

Politiske beslutninger på kort sigt Hvad skal der politisk tages stilling til ifm. budgetforhandlingerne? Samlet økonomi Strukturpulje og fremtidens fritidstilbud Lektiehjælp og faglig fordybelse Morgenåbent på skolerne frem for fritidshjem Udvidet åbningstid for juniorklubber Fysiske faciliteter på og omkring skolen Skolemad og eftermiddagsmad Læringsarenaer udenfor skolen Kompetenceudvikling

Samlet økonomi Ekstra timer: Ikke bare én voksen til én ekstra time – fortsat ekstra midler til fx to-voksen-ordninger, kompetenceudvikling mv. Finansiering fra 3 søjler: Den enkelte lærer skal bruge mere af sin tid sammen med børnene Kortere åbningstid i fritidstilbuddene Forhøjet bloktilskud fra staten

Strukturpulje og fremtidens fritidstilbud Udfordring: Et fortsat attraktivt tilbud til børn og forældre i fritidsinstitutionerne – også efter reduktion i åbningstiden Attraktive stillinger for pædagoger med tilstrækkeligt timeantal, så vi fortsat kan tiltrække de dygtigste på trods af kortere åbningstid i institutionerne Sikring af økonomisk bæredygtighed for fritidsinstitutionerne både på kort og lang sigt Forslag til løsning: På kort sigt tæt samarbejde mellem skoler og fritidsinstitutioner samt strukturpulje. På lang sigt samlet analyse af og vision for fritidsområdet.

Lektiehjælp og faglig fordybelse Udfordring: Placering af det obligatoriske tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse i den periode, hvor deltagelse er frivillig Forslag til løsning: Lektiehjælp og faglig fordybelse for 0.-3. klasse på fritidshjem (i dialog med lærere) og for 4.-9. klasse på skolen

Morgenåbent på skoler Udfordring: Den længere skoledag betyder, at fritidsinstitutionerne vil have mere tid uden børn, indtil skoledagen er slut – giver en dårligere udnyttelse af personalets arbejdstid Kan der etableres et tilbud med morgenåbent af tilsvarende kvalitet på skolen? Forslag til løsning: Morgenåbent afholdes på skolerne. Færre fysiske skift for børnene i løbet af dagen og øget tidsrum, hvor forældrene kan aflevere børnene i morgenåbent (ikke tid til følgeordninger mv.)

Udvidet åbningstid juniorklubber Udfordring: Den længere skoledag kan betyde, at flere børn fremadrettet vil fravælge klubtilbuddene – især problematisk for de større børn, der kommer fra udsatte områder Forslag til løsninger: Udvidet åbningstid for juniorklubber. Kan understøtte den kriminalpræventive indsats og de unges uddannelsesperspektiv. Det fastlægges lokalt, hvornår den udvidede åbningstid skal ligge, fx om aftenen eller om søndagen Det foreslås, at midlerne fordeles mellem juniorklubberne, så klubberne med de største sociale udfordringer får flest midler

Fysiske faciliteter på og omkring skolen Udfordring: Krav til fysiske faciliteter til medarbejdere på skolen til bl.a. forberedelse Behov for at udnytte de mange faciliteter i København til bl.a. mere idræt, motion og bevægelse og andre læringsformer – behov for at skabe lokale overblik over mulighederne Forslag til løsning: Forberedelsesfaciliteter: Lokale løsninger på kort sigt og langsigtet anlægsplan Udnyttelse af Københavns faciliteter: Skabe samlet overblik og herefter i de kommende år vurdere eventuelt behov for yderligere faciliteter

Skolemad og eftermiddagsmad Udfordring: I dag har kun 42 ud af de 65 skoler en madordning En længere skoledag gør det relevante også at tilbyde eleverne i 4.-9. klasse et eftermiddagsmåltid, så de har energi til resten af dagen Forslag til løsning: Indføring af madordninger på de skoler, der ikke har det i dag og udvidelse af den nuværende tilskudsordning Eftermiddagsmad: Gratis eftermiddagsmåltid til alle elever Tilbud om brugerbetalt eftermiddagsmåltid

Læringsarenaer udenfor skolen Udfordringer: Unikke muligheder for eksterne læringsarenaer i København – behov for at give skolerne gode muligheder for at kunne anvende dem Forslag til løsning: Forvaltningen forhandler en række fælles aftaler på plads, hvorefter tilbuddene vil være gratis for skolerne at benytte for et specificeret antal klasser, skoler etc. Pilotprojekt med maddannelses- og hjemkundskabsforløb i Børnenes Madhus

Kompetenceudvikling Udfordring: Reformen stiller store krav til både ledelse og medarbejdere – behov for at klæde dem ordentligt på Forslag til løsninger: Markant kompetenceudviklingsindsats, herunder skoleledelsernes deltagelse i KL’s tilbud samt supplerende kompetenceudviklingsaktiviteter og individuel rådgivning/coaching i København Udvikling af medarbejdernes teamsamarbejde bygget op omkring børnenes læring 3-årigt kommunalt et kommunalt korps af læringsagenter

Spørgsmål og kommentarer?