Lederen som kompetenceudvikler SCKK

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lad os samarbejde –gør som jeg siger
Advertisements

Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lederudvikling.
Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, T: , W: Kompetenceudvikling.
Program for dagen  Så´n lidt hygge med kaffe og de runde  Hvorfor GRUS?  Spilleregler for dagen  Lederens visioner og mål for afdelingen  Kan vi lære.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Fra integration til inklusion
Qualifying In-service Education of Science Teachers Silkeborg
UDVIKLINGSTRÆ PÅ EN UDDANNELSESINSTITUTION
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Den gamle universitetslov: Formål §1, stk 2: •at drive forskning og give uddannelse •værne om forskningsfriheden •bidrage til at udbrede kendskabet til.
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Ledelse Består i et samspil mellem mennesker, for at nå
Ledelse af innovative medarbejdere
Kultur i organisationer
Aarhus School of Business. Trends i Europa 2010 – 2020 i universitetsverdenen Europa 2020 strategien (EU Commissionen 2010) Mål: Europa skal være verdensleder.
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Et projekt i Beskæftigelsesafdelingen (BA) på Københavns Fængsler
Knowledge Management E-BUSS Session 5 & 6, - 7. Marts 2006 v. Morten Thanning Vendelø
Philosophy Uredelighed og videnskabelig kultur Klemens Kappel Division of Philosophy Institut of Media, Cognition and Communication University of Copenhagen.
Empowerment og sundhed
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
1 Wischmann Innovation © BESTYRELSENS OPGAVER. 2 Wischmann Innovation © - udvikle visioner, mål og strategi Det er generalforsamlingen, som godkender.
Statens frivillighedspolitik
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Underlige Forsknings Ræsonnementer Pia Bramming, Ph.d. Adjunkt, Copenhagen Business School, Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Henning Boddum Mobil tlf Kordegnenes Årsmøde Velkommen til Strategi og Social kapital.
CBS Bibliotek …flere fremtider, én strategi René Steffensen Statsgruppens temadag 20. november 2006.
- et udviklings- og dialogværktøj
Udvikling af sygeplejeprofessionen – DASYS 13. maj 2009 Vibeke Deding Chefsygeplejerske.
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Organisationsanalyse. Klar fælles vision og mål Se sammenhæng til eget job Åben kommunikation Accept af fejl Accept af teamarbejde Inddragelse/delegering.
Vores projekt Om kreativitet.
Vidensamfundet (netværkssamfundet) ”Jeg kan jo ikke vide alt. Som topleder i en stor virksomhed er jeg nødt til at træffe beslutninger på baggrund af den.
Strategikort for MEF Samfunds- værdi (eksempler)
Frivillighed på kommando findes ikke
Session 3 - Skovnetværk i DN?
SCKK, Kvalitet i MUS - 5. netværksmøde januar 2004 Oplæg v/ konsulentkoordinator Jan Bartram Kvalitet i MUS 5. netværksmøde 15. januar 2004 Kompetenceafdækning.
Styrings- modelNy økonomi- 25. JUNI 2012 AARHUS UNIVERSITET NY ØKONOMISTYRINGSMODEL - I ETAPER MORTEN VILS SØRENSEN.
- Værktøjer til strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Sportsmanagement November 2008
Inklusion og inkluderende processer
Dansk ledelsesstil og tillid som global konkurrencestyrke
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Ordførende direktør, Arne Jensen, SEDIRK 1 Rekruttering af kvindelige forskere på SEDIRK- institutioner Hvad har man gjort, og hvad kan der gøres.
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Dansk Byggeri løser opgaver: ved anvendelse af egne ressourcer samarbejde eksterne –foreningen bips –andre institutioner.
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Forberedelsesudvalget Region Midtjylland A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet  studerende pt. 
organisatoriske kompetencer
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Lederudvikling, 2. oktober2006 AARHUS UNIVERSITET Lederudvikling forventninger til ledelsen i universitetets strategiske.
Lederkonferencen 9. juni 2010
Forskningslederseminar Birte Siim : Hvilke udfordringer/opgaver har en forskningsleder/projektleder ? 1.Kontinuitet og dynamik 2.Anerkendelse eller.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Fremtidens Socialpsykiatri – i andre klæder!
Ledere mellem profession, management og demokrati
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
Knæk kurven! Med en transparent kultur og fokus på kerneopgaven Henrik Kongsbak Resonans A/S.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
MISSION Vores mission er, at:
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Forskningsleder seminar OUH
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
Observations-informeret lærersamarbejde og undervisningskvalitet
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Lederen som kompetenceudvikler SCKK Søren Wenneberg Department for Management, Politics and Philosophy CBS

Lpf i korte træk 120 medarbejdere (45 senior, 10 adjunkter, 35 phd og 30 i bærebølge) 40 mill. om året. 38% i ekstern finansiering En fælles vision (forsker i ledelse), fem forskningsgrupper og en bærebølge Bærebølge: administration, udvikling og Flying Squad Gruppeledere, lederteam og lederudvikling! Organisationsstrategi: 2002 som organisationens år 2003 som faglighedens år 2004 som omverdenens år Intro, Teamoffice, kompetenceudvikling, … Faglig strategi og advisory board under udarbejdelse Omverdensrelationer er det næste vigtige tiltag

Dagsorden Nye ledelsesformer og -udfordringer Ledelse af universiteter Tre ledelsesniveauer (tillidsledelse) Ledelse af grænsen (netværksledelse) Miljøudvikling (kompetenceledelse) Skelne mellem faglig og administrativ ledelse Skabelse af det kreative miljø Fremtiden – nutidens mangelvarer

Den moderne ledelsesudfordring! Organisationens grænser skal på én og samme tid overskrides og opretholdes Dilemmaet ses, når samfundet iagttages gennem tillidsperspektivet – specielt når der fokuseres på innovation og værdiskabelse! Den gode leder skal kunne håndtere udfordringen, hvis organisationen skal ind i vidensamfundet Dilemmaet kan ikke løses her og nu – men kun i tid

Fremtidens stærke ledelsestrekant Økonomi Magt Netværk Tillid Hierarki Organisatoriske grænser

Ledelse & Videnskab Modsætning til den frie forskning Ødelægger grundforskningen Noget forskere forsøge at undgå Forskerne blev forskere fordi de ville undgå ledelse Ledelse er ikke en del af videnskabens tekniske side Et nødvendigt onde for at få ressourcer

To perspektiver på ledelse Beslutnings- og kontrolbaseret ledelse Ledelsen monitorerer, identificerer, analyserer og beslutter Kontrolbaseret top-down implementering Ledelse af selvledede systemer Bottom-up tilpasning Påvirke individuelle beslutningsprocesser Selektion og belønning af bottom-up tiltag

Ledelsesudfordringer på forskellige niveauer 1. Orden: Forskernes selvledelse 2. Orden: Forskningsledelsen ledelse af selvledende medarbejdere 3. Orden: De funtamentale betingelser for ledelse på 1. og 2. ordensniveau

Management training and development Creating the basis for self-management Self-managed researchers prioritising research issues selecting methods exploiting opportunities co-operation hoarding and disclosing knowledge seeking organisational recognition Management of selv-managed researchers Management training and development Setting goals Mutual trust Communication of shared values Staffing Incentives and rewards Interface management

2. Orden: Forsknings-ledelsens ansvar Monitorering af organisationens omgivelser Formulering og kommunikation af mål Udvikling og vedligeholdelse af fælles kognitive ramme Feedback og fordeling af belønning Design af incitamentssystemer Sikre de nødvendige stabsfunktioner Interaktion med omgivelserne Interne forskningsmiljø

Forskningsledelse som mediering! Forskningens egenlogik (intern) Samfunds-logik (ekstern) Forsk-nings-ledelse 3 4 2 1 indfange omverdens krav og forventninger (beskytte forskerne) fortolke omverden til forskerne indfange forskningens potentiale og nødvendige ressourcer videreformidle og åbne forskningen op for omverdenen

Front- og back-office To kulturer: Tæt på hinanden! Deadlines, milepæle, kontrakter, økonomi, slips ”Soon come”, tillid, videnskabelse, originaler og originalitet Tæt på hinanden! For at sikre ordentligt feedback til forskningen For at sikre værdi til omverdenen Men konceptuelt adskilt!!!!!!!

Miljøudvikling! Den sociale og organisatoriske infra-struktur er afgørende for forskningen – og for arbejdsglæden Fortsat god forskning kræver gode miljøer Forskningen er blevet tværfaglig og kompleks – kræver forskningsgrupper Forskningen er ikke kun båret af individer. Det sociale/kollektive er lige så vigtigt Væk fra forestillingen om ”den ensomme ulv” og ”det store geni”

Hvordan? - Sigtepunkter Alle medarbejdere er som medarbejdere og som en del af organisationen lige vigtige! (Dette gælder ikke faglige spørgsmål) Karriereplanlægning er ikke nepotisme Fællesskaber, der giver plads for individuel udfoldelse, og som er gode til at give anerkendelse. En arbejdsplads, hvor man ikke ansætter ”genspejlinger”, og med mange kompetencer En organisation, hvor man hver dag lærer noget nyt!!!!!!!!

Skelne mellem … Faglig ledelse: Administrativ ledelse: Mediering mellem eksterne stakeholders og det interne Ansvar for at der laves forskningsstrategier (ikke adhoc) Sikre ressourcetilstrømning til projekter (koordineret) Ansættelse af forskere Administrativ ledelse: Timeregnskab, økonomi, løn, årsværk Forskeruddannelse Tagen ansvar for undervisningen (hvor og kvalitet) Integrere VIP og TAP Åbne instituttet for studerende Sikre ressourcetilstrømning til org.-udvikling Profilering og branding

Det kreative forskningsmiljø Klare mål – der understøtter koordinering af de enkelte forskeres aktiviteter Kvaliteten af den interne og eksterne kommunikation Udvikling og vedligehold af en dynamisk forskningskultur Kombination af kompetencer og interesser Involvering i og medansvar for ledelse af gruppens forskningsaktiviteter

Mangelvarer og fremtiden Kreativitet, kreativitet og kreativitet!!! Strategi – processer og planer Ressourcestyring Omverdensrelationer Branding Human ressource (rekruttering og karriereplaner) Osv!

Lederen som kompetenceudvikler SCKK Søren Wenneberg Department for Management, Politics and Philosophy CBS