Tobaksintervention i Psykiatrien - Hvordan? Erfaringer fra Psykiatrien i Region Nordjylland v. sundhedskoordinator Bodil Nielsen

Disposition Rammer og organisering af tobaksintervention i Psykiatrien Vores koncept for tobaksintervention Rygestoprådgivning i Psykiatrien - Hvordan? Hvor er vi - Og hvor vil vi hen? Barrierer og udfordringer (erfaringsbaserede)

Psykiatriske sygehuse Brønderslev (inkl. en sengeafdeling i Frederikshavn) Aalborg – Universitetshospital (inkl. tre sengeafdelinger i Aalborg Øst) 1 åben sengeafdeling (”døgnhus”) i Thisted Distriktspsykiatrien har også lokaler i bl.a. Nykøbing, Hjørring og Hobro

Psykiatrien i tal Budget på ca. 501 mio. kr. i 2009 Ambulante aktiviteter ca. 64.000 (2009) 277 sengepladser – 264 disponible Ca. 950 medarbejdere

De psykiatriske sygehuses placering Brønderslev Psykiatriske Sygehus Brønderslev + Frederikshavn Døgnhuset i Thisted Aalborg Psykiatriske Sygehus Mølleparkvej + Brandevej

Historien bag ”Røgfri psykiatri” Sep. 2006: Psykiatrien uddanner 20 Rygestoprådgivere. Okt. 2006: Netværk af forebyggende sygehuse udgiver: ”Rygestop i psykiatrien. Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter? En ikke-systematisk gennemgang af litteraturen”. 2007: Psykiatrien skal være røgfri indendørs for både patienter, personale og pårørende (= trin 3). Derudover skal patienter tilbydes en rygevanesamtale. 2008: Psykiatrien indgår Forebyggelsesaftale med Region Nordjylland om patientrettet forebyggelse relateret til KRAM risikofaktorerne. 2009: Der uddannes rygestoprådgivere til alle åbne afsnit i Psykiatrien. 2009: Der udarbejdes en Retningslinie for Tobaksforebyggelse i Psykiatrien. 2009 Udgivelse af pjecen ”Rygning og psykisk sygdom” målrettet patienter og pårørende.

Baggrunden for den patientrettede forebyggelse i Psykiatrien

Folkesundhedspolitikkens målsætninger i Region Nordjylland Region Nordjylland har som mål: at sygehusene ser forebyggelse som en naturlig og integreret del af sygehus-behandlingen at gøre ”ventetid til forberedelsestid” at sygehusene skaber rammer, der indbyder patienterne til en sund livsstil indenfor områderne kost, røg, alkohol og motion. ”Gør det sunde valg til det lette valg”

Folkesundhedspolitikkens målsætninger - fortsat Patienterne på sygehusene skal KRAM-screenes i forhold til livsstil – screeningen skal foretages på så tidligt et tidspunkt som muligt i forhold til en tidlig forebyggende indsats. Sygehusene skal tilbyde en forebyggende indsats til alle patienter, de får henvist til behandling. Den forebyggende indsats skal differentieres i forhold til patientens sygdomsbillede og ressourcer. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal bygge på høj faglig standard.

Den overordnede strategi: Det sundhedsfremmende og forebyggende sygehus Intervention Systematisk indsat Folkesund- hedspolitik Organisation Kvalitet Kommunikation Uddannelse

Konceptet for tobaksinterventionen i overskrifter: ”Tobaksforebyggelse under indlæggelse som døgnpatient i Psykiatrien.” Rygevanesamtale konceptet KRAM rådgivere Rygestoprådgivning Pjecen: Rygning og psykisk sygdom Hjemmesiden. www.nordjysksundhed.dk

Formål med Rygevanesamtalen At få kendskab til patientens rygevaner, så han/hun kan støttes optimalt i at håndtere at være indlagt på et røgfrit sygehus. At tilbyde patienten en uforpligtigende samtale om rygevaner og helbred samt evt. vejledning om hjælp til rygestop. At dokumentere en systematisk tobaksforebyggelsesindsats. At sikre et røgfrit miljø for patienter, pårørende og personale i Psykiatrien.

Kompetence til at udføre rygevanesamtalen: Undervisning i Rygevanesamtalen Sparring med rygestoprådgiver og KRAM rådgiver Politik om aktivitetsplaner Kognitiv terapeutisk tilgang Relationsbehandlings-kompetencer Evt. Den Motiverende samtale Den overordnede retningslinje

Hvilken samtale-strategi skal vælges?

Motivationspyramiden Opdeling i den ”forpligtigende” og den ”uforpligtigende” samtale

Aktiv ryger, der ikke ønsker at stoppe! Samtalen varer max. 15 min. Undersøge rygevaner Sygehusets røgpolitik Hjælp til at håndtere rygning på sygehuset

Rygevanesamtalen – de fire hjørnestene i undervisningen Rygning og helbred Myter om psykisk sygdom og rygning Nikotinhjælpemidler Relationen i rygevanesamtalen

Rygevanesamtalen – hvornår er det en succes?

Hvor langt er vi nået og hvor vil vi hen? Rygestoprådgivere på døgnafsnit – Ambulant regi er uafklaret. Systematik på afsnitsniveau omkring uddannelse og udførelse af rygevanesamtalen samt tilbud om rygestoprådgivning Ca. 50 %’s opfyldelse Uddannelse af læger i medicin og ændring af rygeadfærd Ca. 50 %’s opfyldelse Øge samarbejde med kommuner om opfølgning og ambulante patienter Pjece udgivet – Mangler synliggørelse på hjemmeside Registrering i database – Kommer i 2010! De fysiske rammer – Den lette adgang til røgfrihed Revidering af Psykiatriens røgpolitik

Myter og udfordringer …

Myter og udfordringer – en proces på det organisatoriske niveau

Dilemmaer i et kulturelt perspektiv En tømrer har sin hammer En kok har sin kniv En psykisk syg har sin cigaret!

Patientens omgivelser og deres betydning Omgivelserne Normer og værdier i Psykiatrien omkring kerneydelsen Parallel kultur Afgrænsning til det øvrige sundhedsvæsen Omsorg eller misforstået? Patienten Psykisk syg eller person med en sygdom? Produkt af opvækst/kultur eller et upåvirkeligt menneske-ege Forventning til behandling

”FIF” Fokus på faktuel viden om passiv rygning – med understregning af, at det har betydning for både personale og patienter. Første skridt kan være hjælp til bedre søvn. Nedgraduering af den dårlige patients ”lektier”. Fokus på, at rygning er noget konkret og håndterbart - og måske derfor mindre vanskeligt at arbejde med end fx. relationer? Tegning om ”velbehagskurven” – fokus på stressreduktion. Proaktivt samarbejde med socialpsykiatrien.

”FIF” – fortsat Udsving af velbehag i Rygekarrieren

Skab mening og håb for både personale og patienter …

De stærke argumenter! Psykisk syge rygere får mange tobaksrelaterede sygdomme og har en overdødelighed af tobaksrelaterede dødsfald! Psykisk syge rygere har generelt flere psykiatriske symptomer og øget risiko for misbrug af alkohol og stoffer end psykisk syge ikke-rygere! Psykisk syge rygere har behov for øgede, ofte fordoblede medicindoser! (flere bivirkninger, dårligere reguleret) Mange udgifter til tobak kan bevirke, at patienten må leve med: Elendig mad Ingen biografture/koncerter/ferie Svært ved at invitere andre Dårligere livskvalitet og isolation Kilde:Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

sammenligning 4 uger før og efter totalt rygeforbud De gode argumenter: Studie vedr. rygeforbud på retspsykiatrisk afdeling 140 patienter sammenligning 4 uger før og efter totalt rygeforbud Negativ adfærd blev mindsket markant blandt moderat- og storrygere mindre vold blandt patienter mindre undergrundshandel øget fællesskab da alle kan være samme sted mindre uro pga. trang, økonomiske problemer mv.

Harpland Hospital – akut psykiatrisk hospital Studie fra England Harpland Hospital – akut psykiatrisk hospital Indførte rygeregler 2006: kun rygning udendørs April 2005 - april 2006 = 1294 voldelige episoder April 2006 - april 2007= 738 voldelige episoder Fald i alle typer af episoder

Emma Gad 1919 … Hvor hensynet til en eller flere bedagede Damer ikke gør sig gældende ryges der i alle stuer. Damer må nødig træde hindrende i Vejen for Rygning. Når de har ondt ved at taale den, må de blive hjemme.

Forandringscirklen – Implementeringsprocessen på individniveau i Psykiatrien Ikke interesseret i ændring Stabil vedvarende ændring

Udfordringer – Forandring af fag-identitet på gruppeniveau Ikke interesseret i ændring Ny reference-gruppe, rolle exit

Skal vi være tilfredse med det? 2 ud af 10 sindslidende vurderer eget helbred som godt eller virkelig godt. Kilde: SUSY UDSAT-2005 Skal vi være tilfredse med det? Ligesom recovery så handler forebyggelse og sundhedsfremme om at få mennesker, du møder, til at vokse….

Forebyggelsesmantra: Man skal ikke gøre, men muliggøre