Variationer i poreluftens forureningsindhold

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Stoffer – hvad kan JAGG nu?
Advertisements

Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?
Vand 2 Nedbør.
Dias nr. 1 JAGG med ”face lift” og større motor, ATV 2010 Hvad med nedbrydning i JAGG 2.0? Per Loll - Dansk Miljørådgivning A/S Anders G. Christensen og.
Fjernvarmerør til lavenergibygg
Svømmebadsregler og undersøgelser for at forbedre regelgrundlaget Linda Bagge By- og Landskabsstyrelsen.
Risikovurdering på lokalitetsniveau - Hvilke andre værktøjer findes?
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Anvendelse af risikovurderingsmodel
Initialstivheden af p-y kurver for pæle i sand
Ændringer i vejr og klima
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
1.Projektopgave i natur og teknik
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Varmeteori.
Klimaændringer – kort version
Chefkonsulent Leif Knudsen,
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Case.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Zoneringsprojekt – lerjorder
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
Opgradering af JAGG til version 2.0 Umættet zone – hvad kan JAGG nu ?
Udarbejdet for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje
Poreluft og indeklima – hvordan er de to koblet?
Matematik B 1.
Galakser 2014 F3.
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Grunde til at jeg elsker dig
Fagchef Anders G. Christensen, NIRAS
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
JAGG med “face lift” og større motor
Indeklimaundersøgelser med vægt på renserier Eksempler på renserinavne: Top Rens, Rekord Rens, Kemo Rens, Nemrens, Sofort Rens,
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Arbejdstilsynet – indeklima v./ Tommy Kjær, Arbejdstilsynet, TC-Nord
Baggrund: Vanskeligt at forudsige perioder med en lav risiko for angreb af kartoffelskimmel tilstrækkeligt sikkert Prognosen for RH (skimmelvejr) ikke.
1 vare på 2 markeder, samme pris
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
De nyeste resultater om glyphosat og grundvandet
Kørsel i græs Hvad betyder det for udbyttet
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
1 Vertikal transport i umættet zone - case Sandmagasin uden dæklag Forurening med benzen nær terræn 15 m fra bunden af kilden til GVS Nedbør 200 mm/år.
1 Computersimuleringer af Molekylære Systemer Ulf Rørbæk Pedersen Ph.D. studerende ved Center for glas og tid Roskilde Universitetscenter.
1 Kap. 4, Jordens Tyngdefelt = Torge, 2001, Kap. 3. Tyngdekraftens retning og størrelse g (m/s 2 ) Acceleration Tyngdepotentialet (W): evene til at udføre.
Satellitbaner . Hvor er satellitten ? Kan vi se den ?
Julie Chambon1, Philip J. Binning1, Ida Damgaard1, Mette M
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
HP/JK AKV LANGHOLT Rodfiltsvamp Rodfiltsvamp i kartofler - Forekomst og Sygdomshæmning Projekt 2003 og 2002 Deltagere : –DJF Flakkebjerg Bent.
Side Grundlæggende teoretisk statistik Hypotesetest: Test i 2 populationer.
Hydrologisk model - GEUS KIMONO JordERFAmidt.
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
KJELD SVIDT, AALBORG UNIVERSITY Building Simulations - CFD 1 Building Simulations - CFD Examples Kjeld Svidt Aalborg University.
Chlorerede oløsningsmidler, Nyheder fra konferencen i Monterey
INDETEMPERATURENS BETYDNING FOR PCB LUFTKONCENTRATIONEN NADJA LYNG PH.D. STUDERENDE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT PCB netværksmøde. 26. november 2014.
Danmarks Naturfredningsforening
Pladetektonik Bjergsnæs Efterskole.
Præsentationens transcript:

Variationer i poreluftens forureningsindhold Spor 1 Opstilling af modelscenarier, udvælgelse af modeller og modelberegninger Anders G. Christensen, NIRAS 9. Marts 2009

Projektorganisation Annette P. Mortensen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Lizzi Andersen, COWI Lilian D. Abreu, GeoSyntec

Formål - Spor 1 Forbedre eksisterende viden om hvilke faktorer, der har væsentligst betydning på den tidslige variation i poreluftkoncentrationen Vidensopbygning sker gennem udvælgelse af en numerisk model og gennemregning af forskellige modelscenarier hvor betydningen af forskellige faktorer/parametre vurderes

Faktorer med betydning for poreluft Projektet er startet med at identificere faktorer som har betydning for poreluftmålinger. Samlet på baggrund af diverse litteratur fx

Modeller til simulering af poreluft Kontinuum modeller Analytiske modeller JAGG Johnson og Ettinger RISC GSI RBCA Jury et al. Shan og Stephens Nielsen R-UNSAT 3D finite difference model Transient multikomponent gas transport ved advektion og diffusion Transiente trykvariationer i atmosfæretryk samt tryk i bygning Advektiv transport igennem sprækker i fundament Nedbrydning og sorption Beregning af opblanding i indeluften og den resulterende koncentration Numeriske modeller Abreu og Johnson Hydrus 1D/2D/3D T2VOC/TMVOC UTCHEM STOMP

Abreu og Johnsons 3D model 3D finite difference model Transient multikomponent gas transport ved advektion og diffusion Transiente trykvariationer i atmosfæretryk samt tryk i bygning Advektiv transport igennem sprækker i fundament Nedbrydning og sorption

Abreu og Johnsons 3D model Modelsetup Med bygning: 24 m x 24 m Uden bygning: 10 m x 10 m

Abreu og Johnsons 3D model Model resultater Porelufttryk Koncentrationsprofiler Flow ind i/ud af terræn Flow ind i/ud af bygning Koncentrationsudvikling i moniteringspunkter Koncentrationsudvikling i bygning Dæmpningskoefficient

Abreu og Johnsons 3D model Moniteringspunkter

Eksempel på resultater Koncentrationsplot

Eksempel på resultater Tryk og flow diagrammer

Eksempel på resultater Poreluftkoncentration i moniteringspunkter i jorden og i indeklima Spænd [0,3 – 0,301] eller 1,003 gange Middelværdi 0,3005 Variation omkring middelværdi ± 0,16 % Spænd [4 - 47] × 10-04 eller 11 gange Middelværdi 25 × 10-04 Variation omkring middelværdi ± 88%

Modelscenarier Effekt af barometer variation Effekt af indendørs tryk Effekt af sprække placering Effekt af geologisk lagdeling Effekt af kildeplacering Effekt af kildestyrke Effekt af biologisk nedbrydning

1. Effekt af barometervariation Homogen sand – medium og fint sand VOC1 kilde ved grundvandsspejl Varierende dybde til grundvandsspejl Bygning med kælder/ uden bebyggelse Transient barometertryk

1. Effekt af barometer variation Betydning af barometer amplitude 0,5 m u.t.(MP1) Mindre koncentrationsvariationer med aftagende amplitude og (< ±3 % og faktor 1,06) Koncentrationsvariationen aftager over dybden

1. Effekt af barometervariation Betydning af barometer periode 0,5 m u.t.(MP1) Mindre koncentrationsvariationer med øgende periodelængde (< ± 3 % og faktor 1,06) Koncentrationsvariationen aftager over dybden

1. Effekt af barometervariation Betydning af dybden til grundvandet 0,5 m u.t (MP1) Jo større umættet zone jo større betydning har barometer-variation for koncentrationsændringer (< ± 3% og faktor 1.06) Koncentrationsvariationen aftager over dybden

1. Effekt af barometervariation Betydning af sand type 1,5 m u.t (MP2) Jo finere sand jo mindre betydning har barometervariation for poreluftkoncentrationen (< ± 5 % og faktor 1,11)

1. Effekt af barometervariation Betydning af bebyggelse Størst variation omkring sprække (< ± 20% og faktor 10) Stor variation i indendørs koncentration (< ± 92 % og faktor 22)

2. Effekt af indendørs tryk Homogen sand – medium og fint sand VOC1 kilde ved grundvandsspejl Konstant dybde til grundvandsspejl Bygning med kælder Transient/steady state barometertryk Differenstryk i bygning (over/undertryk)

2. Effekt af indendørstryk (1 af 2) Betydning af fast neutralt-/undertryk i bygningen Ved undertryk i bygningen giver barometervariation mindre variation på koncentrationen nær sprækken (MP2) Permanent flow af poreluft ind igennem sprækken ved kombination af permanent undertryk i kælder og lille barometervariation Mindre variation i indendørskoncentration ved permanent undertryk i kælder For fint sand ses meget lille effekt på koncentrationer og flow igennem sprække

2. Effekt af indendørstryk (2 af 2) Betydning af fast over-/undertryk i bygningen α=1x10E-3 0 Pa tryk 5 Pa undertryk α=10E-5 α=10E-17 10 Pa undertryk 5 Pa overtryk α=2x10E-3

3. Effekt af sprække placering Homogen sand – medium og fint sand VOC1 kilde ved grundvandsspejl Konstant dybde til grundvandsspejl Bygning med kælder Transient barometertryk Sprække i midten af bygningen

3. Effekt af sprække placering (1 af 2) Betydning af sprække midt i fundament Sprækkeplacering har kun betydning for poreluftkoncentrationen lokalt omkring sprækken Samme konklusion for fint sand

3. Effekt af sprække placering (2 af 2) Betydning af sprække midt i fundament Rumlig og tidslig variation nær sprækker Minimal betydning for variationen i indendørs koncentration Lokal koncentrationsvariation nær begge sprækker Samme konklusion for fint sand

4. Effekt af geologisk lagdeling Homogen sand med lagdeling VOC1 kilde ved grundvandsspejl Konstant dybde til grundvandsspejl Bygning med kælder Transient barometertryk

4. Effekt af geologisk lagdeling (1 af 3) Betydning af lagdeling for stationære forhold Homogen Lagdeling D Lavpermeabele lag giver lokalt store vertikale koncentrations- gradienter Lokalt ”hul” i det lavpermeable lag under huset giver større koncentrationer under huset

4. Effekt af geologisk lagdeling (2 af 3) Betydning af lagdeling for transiente forhold Lagdeling A Lagdeling C Lavpermeabelt lag henover kilden betyder mindre variation i poreluftkoncentration ved sprækken (lagdeling B) Lavpermeabelt lag ved terræn (lagdeling A+C) betyder større variation i poreluftkoncentration ved sprække (< ± 82 % og faktor 10) Udenfor bygningens influenszone betyder lagdelingen mindre variation i poreluftkoncentration (< ± 0,1 % og faktor 1,003)

4. Effekt af geologisk lagdeling (3 af 3) Betydning af lagdeling for transiente forhold Lagdeling A Lagdeling C Lavpermeabelt lag ved terræn (lagdeling A+C) betyder større variation i indeluft koncentrationen (< ± 90 % og faktor 22) Dette skyldes at sprækken i kælderen vil være den primære højpermeable åbning mod atmosfæren (prefrerentiel vej)

5. Effekt af kildeplacering Homogen sand – medium sand VOC1 kilde ved grundvandsspejl/umættet zone Konstant dybde til grundvandsspejl Bygning med kælder Steady-state barometertryk

5. Effekt af kildeplacering Betydning af kilde i umættet zone Kildeplacering har stor betydning for rumlig variation af poreluft (ca. 1 størrelsesorden pr. 10 m horisontalt)

6. Effekt af kildestyrke Homogen sand – medium sand Varierende organisk indhold VOC1 og VOC2 kilde ved grundvandsspejl Transient kildestyrke Varierende dybde til grundvandsspejl Bygning med kælder Steady-state barometertryk

6. Effekt af kildestyrke (1 af 2) Betydning af organisk indhold foc Et højt organisk indhold dæmper variationen i poreluftkoncentration som følge af ændring i kildestyrken Ved højtliggende grundvandsspejl er betydningen af det organiske indhold mindre

6. Effekt af kildestyrke (2 af 2) Betydning af kilde Koc (TCE: Koc=190 VC:Koc=18,6) Koc for VOC har betydning for hvor hurtigt poreluftkoncentrationen ændrer sig ved varierende kildestyrke Ved højtliggende grundvandsspejl er betydningen af Koc mindre

7. Effekt af biologisk nedbrydning Homogen sand – medium sand VOC3 kilde ved grundvandsspejl Varierende dybde til grundvandsspejl Bygning med/uden kælder Transient/steady-state barometertryk

7. Effekt af biologisk nedbrydning Steady-state VOC og ilt fordeling for medium sand og 2 kildestyrker (200 mg/l og 20 mg/l). Flow ind igennem sprække. Aerob nedbrydning kan potentielt reducere poreluftkon-centrationen under huse signifikant og medføre en tilsvarende reduktion af koncentrationen i indeluften (106 gange)

Konklusioner (1 af 2) Transient barometertryk medfører generelt kun relativt små tidslige variationer (< ±5 % ) omkring middelværdien af poreluftkoncentrationen i et punkt eller en faktor ca. 1,15 mellem maksimal og minimal værdi:  Større amplitude i atmosfæretrykket giver større variation  Hurtige trykvariationer i atmosfæretrykket giver størst variationen nær terræn  Højtliggende grundvandsspejl giver mindre variation  Fint sand giver mindre variation  Omkring bygninger ses større effekter end i terræn uden  Undertryk i bygningen giver mindre variation MEN  Lokalt noget større variation nær fundamentsprække (< ± 82% eller faktor 10) OG  Variation på indendørskoncentration (< ± 92 % eller faktor 22)  Sprækkeplacering har minimal betydning for indendørs- koncentrationen

Konklusioner (2 af 2) Geologisk lagdeling kan betyde variation i poreluftkoncentrationen  Lavpermeabelt lag ved terræn giver størst tidslig variation i poreluftkoncentrationen ved sprækken (< ±82% eller faktor 10)  Samtidig vil sprækken være en væsentlig advektiv spredningsvej og resulterer derfor i den største variation i indendørskoncentrationen (< ±92% eller faktor 22 )  I en vis afstand fra bygningen har lagdelingen minimal indflydelse på den tidslige variation i poreluftkoncentrationen(< ±0,1% eller faktor 1,003 )  Lokale vertikale (rumlige) koncentrationsforskelle kan opstå henover indlejrede lavpermeable lag Et permanent undertryk i en kælder (5-10 Pa) kan medføre en permanent stigning i indeklimakoncentrationen (ifht. neutralt tryk) på en faktor 100 Et permanent overtryk i en kælder (5 Pa) vil generelt helt eliminere påvirkningen af indeluften (over 10 størrelsesordeners reduktion) Kildeplaceringen har stor betydning for den rumlige variation af poreluftkoncentrationer rundt om et hus For visse stoffer kan højt organisk stofindhold i jorden betyde at der ved varierende kildestyrker ikke opnås stationære koncentrationsforhold Aerob nedbrydning kan medføre store (rumlige) variationer i poreluftkoncentrationen og kan resultere i en kraftig reduktion af indendørskoncentrationen

Valg af modelparametre Forureningsmæssige forhold Parameter Symbol VOC1 VOC2 VOC3 Diffusionskoefficient i luft Da [m2/s] 7,9E-6 1,1E-5 8,8E-6 Diffusionskoefficient i vand Dw [m2/s] 9,1E-10 1,2E-9 9,8E-10 Henrys konstant H [-] 0,42 1,1 0,228 Sorptionskoefficient Koc [l/kg] 190 18,6 61,7 1. ordens nedbrydningskoefficient  [d-1] 0,18

Valg af modelparametre Geologiske forhold Parameter Symbol Værdier Total porøsitet T [-] 0,35 Vandfyldt porøsitet w [-] 0,07; 0,21 Luft permeabilitet Ka [m2] 1E-11; 1E-12; 1E-13 Volumenvægt b [kg/m3] 1700 Indhold af organisk stof foc [-] 0,01; 0,001 Vandspejlsniveau d [m] 3; 8

Valg af modelparametre Meteorologiske forhold Parameter Symbol Værdier Tryk amplitude A [mbar] 1, 5, 15, 25, 30, 50 Tryk periode T [dage] 0,083; 5; 20 Nedbør qw [m/s] Vind v [m/s] Temperatur T [C] 25 Alle simuleringer udføres først som steady-state. Resultatet heraf anvendes som start for den transiente simulering

Valg af modelparametre Transient barometertryk 22 mbar på 7 dage 50 mbar på 6 dage 40 mbar på 20 timer

Valg af modelparametre Bygningsmæssige forhold Parameter Symbol Værdier Bygningens længde l [m] 10 Bygningens bredde b [m] Bygningens dybde D [m] 0,2; 2 Fundamenttykkelse df [m] 0,15 Sprækkelængde ls [m] 39 Sprækkevidde ws [m] 0,001 Luftudveksling Aex [t-1] 0,5 Relativt tryk i bygning P [Pa] 0; 5; 10; -5