International? Ja tak! Skolelederkursus Herning, 21. September 2005

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
 Om os  EMU Global Undervisning  Andre folkelige organisationer  Kompetencer.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Ørestad Skoles værdier
Læring i bevægelse - hvorfor?
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Global undervisning.
Når lærere samarbejder med forældre
Ildsjælekonferencen 2009 v. Gitte Olin Larsen, Landliv a/s.
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
The IPC experience. IPC/Long Courses Enrollment and Distribution of IPC Students,
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Hierarki for styringsredskaber
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
kultur, indvandring og det danske uddannelsessystem
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
International linje en forsøgsordning Hvem er vi? Hvad er det vi kan / vil / skal Internationalt læringsmiljø / flersproget tilgang Fokus den internationale.
Lærerprofessionen.
Kladde til informationsdias
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Koncept Rotary Youth Exchange – Multi District Denmark.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Den internationale dimension i folkeskolen
Fagets formål, fokus og fagmål
Skelgårdsskolens skolebestyrelse Velkommen Kontaktforældremøde på Skelgårdsskolen 23 april 2009.
Internationalt arbejde på. Dalby skole Skolens historie i tal • ELEVER PÆDAGOGISK PERSONALE •1998/1999 – •1999/2000 – •2000/2001 – 230.
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
Den åbne skole.
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
Lærerprofessionen - en definition.
ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding
Verdensborgeren Skolen skal levere undervisning i verdensklasse, men hvad er verdensklasse, og hvad skal børnene bruge en sådan undervisning til?
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Juhu – nu skal jeg lære at læse….
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Inspiration til reformarbejdet
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Internationalisering i Kolding Kommunes skolevæsen Et eksempel fra Vejstrup og Hejls Skoler – nu sammenlagt til Sjølund-Hejls Skole.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Folkeskolereform 2014.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Velkommen Den globale dimension i uddannelserne 7. november 2013.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Skoleåret  Høj faglighed  Helhedssyn  Respekt  Engagement  Udviklingsorienteret Klik på skyen og se en fortolkning af værdien ”høj faglighed.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Internationale aktiviteter Hvorfor? Og hvordan? Helle Bukh tlf.
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Hedegårdenes Skole 2009 / Værdidebat. Værdidebat - synlighed og handling.
Oplæg på ”Go Glocal”, Professionshøjskolernes Internationale Årskonference 13. november 2014 Tine Andersen,
Tørring Gymnasium Mission, vision, værdier, fokusområder.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Konfliktforebyggelse
Internationalt arbejde i skolen Kolding 26. februar 2009 Ebbe Schultze Chefkonsulent UNI C
Den internationale dimension i folkeskolen Udsyn – udvikling - bæredygtighed UndervisningsministerietUndervisningsministeriet siger blandt andet på sin.
ETwinning VEJEN TIL EUROPÆISK SAMARBEJDE L Kodal SkoleIntra Kolding den
De seks bedste billeder fra gruppen
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Relations kompetencer
INTERNATIONALISERING I GYMNASIET
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
I Danmark er jeg født I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

International? Ja tak! Skolelederkursus Herning, 21. September 2005 Karsten Damgaard Skoleleder Juelsminde Skole Udsyn? Bæredygtighed? Rødder og vinger?

Den rejsende - det ”globale menneske” I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, Dér har jeg rod, derfra min verden går….. Du danske, friske strand Med vilde svaners rede, I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede! Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland! H.C. Andersen

Dannelsen Folkeskolens formålsparagraf, stk. 3: Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer.

Dannelsen - overvejelser Hvordan kan vi bidrage til vore elevers forståelse for andre kulturer, hvis de ikke kender deres egen? Hvordan kan vore elever kende vores danske kultur, hvis de ikke kender deres rødder og stedet, de er blevet vokset op? Hvordan kan vore elever respektere, at andre mennesker er bærere af andre værdier, hvis de ikke kender deres egne eller ikke selv har fået værdier overleveret?

International kompetence Udsyn Større viden om internationale forhold Øget mellemfolkelig forståelse Kunne relatere det lokale/regionale niveau til det internationale Kunne agere i en globaliseret verden Tid og rum til den enkeltes oplevelse, indlevelse, refleksion, fordybelse, argumentation, handlen

Kvalititetskriterier I Det er værdifuldt at den internationale dimension bliver en del af hele skolens hverdag fagligt (både fagfagligt og tværfagligt) såvel som socialt. ”Det internationale” skal blive synligt på skolen. Skolen (lærere/elever/forældre) skal arbejde sammen med venskabsskoler i udlandet og skal etablere venskabs- såvel som faglige kontakter på alle niveauer. At arbejdet med den internationale dimension styrker ”elevens alsidige, personlige udvikling” Den internationale dimension integreres i alle skolens fag

Kvalititetskriterier II Det er værdifuldt at skolen udadtil viser og bliver taget til indtægt for at have udsyn og konkrete initiativer/undervisningsforløb, som rækker ud over landets grænser. Kontakt med børn i andre lande (via IT, fax, breve) bliver et bærende element i det internationale samarbejde At flest mulige elever for mulighed for at rejse i forbindelse med undervisning At flest mulige lærere får mulighed for at rejse og besøge venskabsskoler og/eller udenlandske samarbejdspartnere eller deltage i internationale kurser.

Mål Styrkelse af elevernes sproglige færdigheder. - Deltagelsen i Comeniusprojektet bredes ud til hele ”Hus 2”. I Hus 3 skal eleverne få forståelse for såvel UNESCO’s mål som betydningen af verdensarvs-sites. Eleverne skal få (fagligt) kendskab til de danske verdensarvs-sites. Eleverne skal orientere sig mod verdensarvs-sites i de arabiske lande. At eleverne får forståelse for kulturer og folk i den arabiske verden gennem samarbejde om sites.

Mål 2005/06 Arbejdet med Comenius-venskabsskolerne bliver en del af arbejdet i Hus 2- klasser og integreret i klasseteamenes årsplaner fagligt og/eller tværfagligt. Samarbejdet med venskabsskolerne bliver synligt i form af udstillinger, gode fortællinger, undervisningsprojekter/-materialer på hele skolen. UNESCO og WHE-grundlaget bliver del af undervisningen i Hus 3 fagligt og/eller tværfagligt. At udviklingsgrupperne udarbejder forslag til læseplaner for Hus 2 og Hus 3 samt hele skolen. At IT på alle niveauer bliver fundamentet i det internationale samarbejde i forhold til kommunikation med udenlandske venskabsskoler, elever og lærere.

Handlingsplan Eleverne i ”Hus 2” samarbejder om Comenius klasseprojekter med elever i de øvrige lande. ”Besøg” af sprogassistent. Flere lærere i ”Hus 2” involveres i klasseprojekter og ”benytter” sprogassistenten fra Letland. Der arbejdes i ”Tværsuger” med de danske verdensarvs-sites samt arabiske sites. Der etableres kontakt med skoler i den arabiske region. Der etableres kontakt mellem elever via faglæreres deltagelse i forskellige internationale undervisningsprojekter (ENIS med flere)

Konkrete initiativer Comenius sprogassistent 2003 og 2005 Comenius-projekt 2003-2006 UNESCO-Skole 2003- Deltagelse i WH-Seminar Newcastle 2005 Valgfag ”Kulturforståelse” 2005- ENIS-Skole 2005-2008 Elevudveksling 2006? …

”Kunsten” ”At each stage of learning You must give up something Even if it is a way of life That you have always known” Ginevee, Australian aboriginal