Folkelig deltagelse i folkestyret – i afvikling eller udvikling? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Forventninger til foreningslivet

Foreningslivets ’funktioner’ ’Velfærds’ funktion Løser opgaver i fællesskab med andre med samme interesse Man ’dyrker’, ’lærer’, ’støtter’ og ’hjælper’. Demokratisk funktion: Samle borgere med fælles ideer og visioner for et bedre samfund og varetage borgernes forskellige interesser ’Interesseorganisation’, ’folkelig bevægelse’, ’civilsamfund’

Foreninger og demokrati Demokratiske fællesskaber (Tocqueville) Realisering af det ’store demokrati’ i de nære sammenhænge Demokratiets vugge Her læres demokratiets spilleregler og normer Demokratisk repræsentation af ’interesser’ Social kapital (Putnam)

To forståelser af ’folkelig deltagelse i demokratiet’ Folkestyre Deltagelse i ’det store demokrati’ Deltagelse i Folketingsvalg, kommunalvalg mv. Deltagelse i partiforeninger Anden form for politisk deltagelse Folkeligt styre Associativt demokrati Kollektive opgaver varetages i selv-styrende frivillige grupper eller foreninger

Foreningslivets udvikling og størrelse

SANDT eller FALSK? Danmark er ”foreningernes land”! Foreningerne ”skranter”! Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

SANDT eller FALSK? Danmark er ”foreningernes land”! FALSK Foreningerne ”skranter”! FALSK Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

Foreningslivets udbredelse Fortsat vækst i antallet af foreninger Voksende andel er medlem af en forening De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde

Udviklingen Vækst i deltagelsen i frivilligt arbejde blandt de unge og de ældre Stagnation blandt de midaldrende Seneste undersøgelse viser lavest deltagelse hos 30 – 39 årige Kilde: Torpe 2011 (i Gundelach: Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981

Procentuel andel af voksne i EU-lande, som udfører frivilligt eller godgørende (charitable) aktiviteter (2008)

Det frivillige og ulønnede arbejdes omfang i Danmark (omregnet til ’fuldtidsansatte’ ) 110.041 169.500 Inkluderer selvejende institutioner, landsorganisationer, foreninger og andre frie, non-profit organisationer og institutioner

På hvilke samfunds-områder finder vi foreninger?

Kultur, idræt, fritid og undervisning Lokalhistoriske foreninger Sangkor og musikforeninger Amatørteater Etniske kulturforeninger Idræts- og motionsforeninger Folkedans og anden dans Børne- og ungdomskorps Hobbyforeninger Jagtforeninger Kolonihaveforeninger Rotary, Lions Club ol. Aftenskoler / oplysningsforbund Husflidsforeninger Husholdningsforeninger Foredragsforeninger mv. Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER Museer, historiske samlinger Idrætshaller og – faciliteter Fritidsklubber og -institutioner

Social og sundhed / velfærd Afholdsforeninger Patientforeninger og sygdoms- bekæmpende foreninger Foreninger for handicappede Misbrugsforeninger Bloddonorer Pensionistforeninger og ældre- organisationer Foreninger for udsatte grupper Besøgstjeneste Selvhjælpsforeninger Foreninger til støtte for social institutioner Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER Børnehaver Plejehjem Sociale institutioner

Lokalsamfund / bolig Boligforeninger Grundejerforeninger Sogneforeninger Lejerforeninger Ejerlejlighedsforeninger Antenneforeninger Vindmølleforeninger Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER Forsamlingshuse Vindmøllelaug Andre ’selvejende’ lokale institutioner

’Budskaber’ / interesser Lokale vælgerforeninger Øvrige politiske foreninger religiøse foreninger Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. Foreninger for forebyggelse af kriminalitet Juridisk rådgiverforening Miljøforeninger Naturforeninger Naturfredningsforeninger Dyreværnsforeninger Dyrebeskyttelse

Arbejde / interesser Håndværkerforeninger Handelsstandsforeninger Landboforeninger Turistforeninger Brancheforeninger Professionsforeninger Fagforeninger Arbejdsgiverforeninger

Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010 – pct Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010 – pct. fordeling på samfundsområder Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne N = 5886 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

Vækst og tilbagegang i antallet af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø fra 2004 til 2010 2. maj 2013

Foreningernes demokratiske rolle

Forskellige former folkelig deltagelse Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) (LOKAL)SAMFUND Selvhjulpne fællesskaber Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

Forskellige former folkelig deltagelse Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Andel af foreningerne som har involveret sig i offentlige / politiske spørgsmål

Andel af foreningerne som selv har arrangeret møder om et politisk spørgsmål / emne, opdelt på fem foreningsområder

Andel af foreningerne som har taget sagen op i regional eller landsorganisation, opdelt på fem foreningsområder

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Andel af foreningerne der har tilknytning til / bygger på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter, opdelt på fem foreningstyper

Andel af foreningerne der har tilknytning til / bygger på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter, opdelt på fem foreningstyper

Foreningen er i opposition til dominerende holdninger i samfundet Foreningen er i overensstemmelse med gængse holdninger i samfundet Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2010

Det er ikke vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer Det er meget vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2010

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Hvad er det primære geografiske område for foreningerne? (2010)

Andel af foreningerne som inden for de seneste fem år har haft et samarbejde med en skole (pct.) (2010)

Andel af foreningerne som tillægger det stor betydning at arbejde sammen med den lokale skole, daginstitution mv. (pct.)

Andel af foreningerne som tillægger det stor betydning at bidrage til lokalsamfundets udvikling (pct.) (2010)

Foreningen er først og fremmest forening for folk, der interesserer sig for de særlige aktiviteter, foreningen beskæftiger sig med Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokaleområde, hvor den hører til Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2010

Det er naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Foreninger på Fyn, Langeland og Ærø 2010

Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

Forskellige former for engagement Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET - Mødes om at gøre noget sammen stærke bånd indadtil stærke bånd udadtil (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’kultur og fritidsaktiviteter’ (pct.) (2010)

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’social indsats (omsorg, velgørenhed, udsatte grupper’ (pct.) (2010)

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’Sundhed og sygdom’ (pct

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’Internationale aktiviteter’ (pct.) (2010)

Konflikt versus konsensusorienteret ’INTERESSEFORENING’ ’IDÉBESTEMTE FORENING’ ’Politik mv.’ Konflikt versus konsensusorienteret ’Religion’ ’Miljø’ ALLE LANDSORGANISATIONER ’Sundhed’ ’Internationale aktiviteter’ ’Arbejde’ ALLE FORENINGER ’Fritid’ ’Sociale’ ’Skole og undervisning’ ’Idræt’ ’Kultur’ ’Bolig og lokalsamfund’ ’AKTIVITETSFORENING’ ’LOKALFORENING’ Medlems- versus samfundsorienteret

Forandring af den frivillige sektor ? Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Trusler mod ’folkeligt styre’

Trusler mod folkeligt styre Ændringer i medlemmernes forhold til foreningen: Fra ’yder’ til ’nyder’ Skifte fra ’erfaringsbaseret viden’ til ’faglig viden’ Skifte fra ’kommunitaristisk’ til ’liberalistisk’ ideal for den offentlige sektors styring Centralisering af frivillige organisationer

Skifte fra ’yder’ til ’nyder’ Yder / medlem /’voice’ Ønsker indflydelse og tager aktivt del i medlemsdemokratiet Reflekterer over visioner, mål og midler Åben for forandring Loyal / ’loyalty’ Bekender sig til og er tro overfor organisationen Støtter og hjælper når der er behov for det Ønsker bekræftelse og anerkendelse Ønsker ikke forandringer Nyder / kunde / ’Exit’ Ønsker information, service mv. Støtter primært økonomisk Forsøger ikke at få indflydelse Melder sig ud, hvis organisationen ikke lever op til forventningerne

Skifte fra ’erfaringsbaseret viden’ til ’faglig viden’ Erfaringsbaseret viden erstattes i stigende grad af faglig / videnskabelig viden i mange af livets anliggender Nye professioner udvikles og trænger sig ind på samfundsområder, der tidligere var erfaringsbaserede Følgerne af dette kan være En ”professionalisering” af samfundsområder, der overvejende bygger på erfaringsbaseret viden Dannelsen af ”ekspert- og fagspecifikke foreninger”

Skifte fra ’kommunitaristisk’ til ’liberalistisk’ styringsideal Kommunitaristisk styringsideal selvbestemmende fællesskaber hvor borgeren omfattes som medborger de vigtigste styringsidealer er selvstyre og brugerdemokrati ’Charter for samspil mellem det frivillige Danmark / Foreningsdanmark og det offentlige’ fra 2001 og som Regeringen nu vil genopfriske står til dels i modsætning til den rettighedsbaserede velfærdspolitik og konkurrence-demokrati Liberalistisk styringsideal decentralisering, privatisering og udlicitering, konkurrence på ydelser mellem offentlige udbydere, private firmaer og frivillige, nonprofit organisationer, at brugerne får mulighed for at vælge mellem alternative valgmuligheder, at regel- og detailstyring erstattes af mål- og resultatorientering efter eksplicitte standarder og kvantitative indikatorer politik og handlinger baseres på ’evidens’ (derfor skal forsøg og projekter evalueres).

Centralisering af frivillige organisationer Adskillelse mellem den ’nationale’ og den ’lokale’ del af organisationerne Professionalisering af landsorganisationerne Foreninger og frivillige opfattes som en ’ressource’ for landsorganisationen

Hvordan fremme folkeligt styre?

Grundstøtte X Aktivitetsstøtte Driftsstøtte Differentieret offentlig støtte til frivillige organisationer Velfærd Demokrati Grundstøtte Ret til gratis benyttelse af offentlige faciliteter Skattefordele og anden indirekte støtte Krav om demokratisk organisering Ingen krav til mål og aktiviteter x X Aktivitetsstøtte Offentlige støtte til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper. Foreningen bestemmer værdigrundlag, metode mv. Driftsstøtte Økonomisk støtte til non-profit velfærdsproduktion. Det offentlige fastlægger kvalitetskrav