anslag: ”Søgehistorier”

Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres stigende brug af gratis, internetbaserede og delvist brugergenerede materialer (web 2,0 læremidler).

Guide: Fokusgruppeinterview LÆREMIDDELSYN: Hvilke typer læremidler inddrages – og hvorfor? UDFORDRINGSPERSPEKTIV: På hvilke måder adskiller gode læremidler i dag sig fra eksempelvis for tyve år siden? NETPERSPEKTIV 1 – forberedelse (særligt fokus i dag) På hvilke måder bruger du internettet i forbindelse med din forberedelse? NETPERSPEKTIV 2 – undervisning (særligt fokus i dag) Hvordan indgår nettet i undervisningen (særlig fokus på projektarbejdsformen?) NETPERSPEKTIV 3 - skolekultur: Hvad er bestemmende for adgang til netmaterialer (elever, lærere, bibliotekar, ledelse, it-vejleder, kommune?)

Ressourcepaletten – Lærernes strategier til konstruktion af læremidler Lærings- ressourcer Bestille eksternt validerede materialer Genanvende ressourcer Lurke i foretrukne websites og universer Lurke i /hos foretrukne netværk og personer Forespørge i netværk Deltage i teambaseret ressource indsamling Surfe/ Google Søge systematisk Vurdere Validere Remediere Producere ressourcer fra bunden RedigereSortereBegrundet fravalg Evaluere ressource- strategi Videndele egne materialer med andre

kategoriempiri lærebogen Lærerens professionskompetence er legitimerende for planlægning og gennemførelse af undervisning (lærerne mener, at det tidligere mere var tilfældet at lærebogen optrådte som styringsværktøj) Lærebogen som legitimeringsværktøj Eleverne som didaktiske designere Eleverne vælger læremidler ud fra egne forudsætninger Eleverne inddrager også forskellige strategier til konstruktioner af læringsressourcer (Ressourcepaletten for eleverne)

”Ressourcepaletten ” elevers strategier til konstruktion af læremidler Lærings- ressourcer WEB-STILLADSERING: arbejde med (af læreren) på forhånd vurderede links og andre ressourcer Genanvende egne og andres ressourcer Lurke i foretrukne websites og universer Lurke i/hos foretrukne netværk og personer Forespørge i netværk Deltage i teambaseret ressource indsamling Surfe/ Google Søge systematisk Vurdere Validere Remediere Producere ressourcer fra bunden RedigereSortereBegrunde fravalg Evaluere egen ressourcestrategi Videndele egne materialer med andre

kategoriEmpiri ELEVER rollerEleven som ad-hoc-lærer Eleven som elev arbejdsformerAlene, par, grupper, klasse, virtuelle grupper vidensafsøgning/strategierI mindre grad bibliotek og lærere, mere internettet InformationskompetenceKritisk faktor SkolesynTraditionel (ikke-ændret) skolelogik

kategoriempiri FORBEREDELSE Varierede mangfoldige ressourcestrategier (lærere oplever at de tidligere primært brugte tid på tilrettelæggelse af primært legitimerede læremidler) Flydende og utydelige overgange mellem forberedelse, fritid og faglig opkvalificering (lærerne oplever at der tidligere var tale om et tydeligere skel mellem fritid og arbejde) HVORDAN FÅR ELEVERNE ADGANG TIL NETTET? Gennem læreren som medie Gennem læreren som re-mediator Gennem læreren som guide Gennem læreren som deltager

kategoriempiri UNDERVISNINGS FORMER KLASSEUNDERVISNING lærerens formidling (”push”)Flerhed af virkemidler (lærerne oplever at de tidligere havde færre virkemidler) den spontane ad-hoc-undersøgelse”Ressources-on-demand” (lærerne oplever at de tidligere havde begrænsede muligheder for at lave ad-hoc undersøgelser)

kategoriempiri EMNE- OG PROJEKTARBEJDE StyringVi iagttager, at det er et problem, hvis eleverne er selvstyrende. Nogle lærere arbejder derfor med en ny form for deltagerstyring, man kunne kalde WEB-STILLADSERING (lærer-vurdere links som basisstier: kernestof + supplerende ressourcer) IndholdLæseplansstyret, hverdagserfaringer, eksemplarisk, aktuelt (aktualitetsprincippet har stigende betydning for stofvalget) Opgavens afgrænsningVi kan iagttage at det er et problem at arbejde med åbne emnekategorier (eks: Ghana). Hvad er konsekvensen af det? ArbejdsformerJournalistisk inspirerede arbejdsformer for research. Paletarbejde – elevernes udvælgelse og konstruktion af læringsressourcer (konsekvens: Eleverne bliver didaktiske designere) Produktorientering, ’materialisering’ Dominerende princip i arbejdet Nye typer har mulighed for at udvikles og supplere de eksisterende (eks wikis og blogs) Vejlederrollen i projektarbejdetVejledning på faser i projektet (eks. problemformulering og produkttype). Det er et problem, hvis lærerne er fraværende i forbindelse med elevernes paletarbejde (ressourcestrategier) EvalueringEnkelte lærere evaluerer både på proces og ressourcestrategierne og produkt.